Tunnelsyn betyder, at sidesynet forsvinder, mens man stadig ser lige frem. Kommer det og går i sekunder eller minutter, ved stress, panik, migræneaura eller lige før en besvimelse, er selve synsfeltet normalt. Har det varet en tid og bredt sig, skal synsfeltet undersøges hos en øjenlæge.
Det vigtigste:
- Ring 112, hvis udfaldet kommer pludseligt sammen med lammelse, føleforstyrrelser, skæv mund eller talebesvær. Så behandles det som stroke.
- Et gardin for synet på ét øje, mange nye flyvende fluer eller lysglimt skal vurderes samme dag.
- Formen fortæller årsagen. En ring, der lukker sig, peger mod øjet. Halvdelen af feltet i samme side på begge øjne peger mod hjernen.
- Tunnelsyn er slutstadiet ved grøn stær, ikke det første tegn. Af 50 patienter med grøn stær og dokumenteret udfald mærkede 13, svarende til 26 procent, ingenting selv.
- Et normalt synsfelt er omkring 180 grader bredt med begge øjne. Kørekort i gruppe 1 kræver mindst 120 grader.
Hvad er tunnelsyn? To betydninger af samme ord
Bag det ene ord ligger to oplevelser. Den første er en virkelig indsnævring af synsfeltet. Et område, man burde have set, mangler, og en synsfeltundersøgelse kan måle det. Den anden er fornemmelsen af, at verden trækker sig sammen, når man er bange eller tæt på at besvime. Så er feltet måleligt normalt.
Et tredje ord blander sig i søgningen. Tunnelsyndrom, altså karpaltunnelsyndrom, er en klemt nerve i håndleddet, ikke i øjet.
Ordbøgerne fører også den overførte betydning: at have tunnelsyn er at være så låst i én tanke, at man ikke ser alternativerne. Resten af teksten handler om synsfeltet. Det danske synonym er kikkertsyn, og når man citerer reglerne, hedder det en synsfeltdefekt.
Symptomer på tunnelsyn
Det, man selv lægger mærke til, er sjældent et sort område. Oftere støder man ind i dørkarme i den ene side, overser kantsten, mister begyndelsen eller slutningen af tekstlinjer, eller synes, at biler dukker op ud af ingenting. I dårligt lys bliver det tydeligere. Et udfald, der kun sidder på ét øje, kan ligge skjult i årevis, fordi det andet øje dækker.
Sådan føles tunnelsyn, og hvorfor det ikke ser ud som en sort tunnel
Billedet, næsten alle har i hovedet, er en sort ring om et lille klart hul. Sådan oplever de færreste det. Crabb m.fl. viste 50 patienter med grøn stær og dokumenterede synsfeltdefekter en række billeder og bad dem pege på det, der lignede deres eget syn mest (Ophthalmology, 2013).
Ingen af de 50 valgte et billede med en tydelig sort tunnel eller sorte pletter. Kun to, altså 4 procent, valgte en tunnel med udflydende kanter. 54 procent beskrev synet som slørede områder, og 13 patienter, 26 procent, var helt uvidende om deres eget synstab.
Den klassiske illustration lover derfor en skarp sort kant, som for det meste ikke findes. Man leder efter en fornemmelse af, at noget mangler, ikke efter et sort felt.
Hvor i synsfeltet mangler der noget? Formen fortæller årsagen
Formen på det, der mangler, er den mest oplysende iagttagelse, man har. Øjenlægen har brug for et mønster, ikke blot at synet er dårligere i kanterne.
Reglen er enkel geometri. Et udfald på ét øje sidder i det øje eller i synsnerven fra det. Er de ydre halvdele væk på begge øjne, spejlvendt, peger det mod synsnervekrydsningen bag øjenhulerne. Er samme side væk på begge øjne, sidder årsagen bag krydsningen, altså i hjernen. Krymper feltet jævnt hele vejen rundt, handler det om nethinden i bredden eller om begge synsnerver. Det er den virkelige tunnel, og fagordet er koncentrisk indsnævring.
| Form man lægger mærke til | Fagordet | Peger oftest mod | Hvor hurtigt |
|---|---|---|---|
| Ring, der lukker sig ind fra alle sider, langsomt | Koncentrisk indsnævring | Grøn stær sent i forløbet, retinitis pigmentosa | Dage første gang, almindelig tid når det er kendt |
| Halvdelen af feltet væk, samme side på begge øjne | Homonym hemianopsi | Stroke, skade bag synsnervekrydsningen | Samme time når det er nyt |
| Gardin, der stiger fra én kant på ét øje | Gardin | Nethinden har løsnet sig | Samme dag |
| Fast mørkt område nær midten | Centralt skotom | Betændelse i synsnerven, sygdom i den gule plet | Dage |
| Flimrende bue, der vokser og klarer op inden en time | Migræneaura | Bølge i hjernebarken, ikke i øjet | Beroligende ved kendt mønster, vurder første gang |
Migræneauraen har sit eget kendetegn: den breder sig gradvist over mindst fem minutter, og man ser noget, der flimrer eller glimter. Kommer udfaldet på et øjeblik, er det helt mørkt uden flimmer, eller er det den første aura efter det 40. år, skal en TIA udelukkes, og så gælder samme time.
Et skotom er et område med dårligere eller manglende syn omgivet af bedre syn. Homonym hemianopsi, samme halvdel væk på begge øjne, er slet ikke tunnelsyn. Den, der har det, overser ting i den ene side eller læser kun halve sætninger.
Gardinet er den anden form, man skal kunne udenad. En skygge, der stiger fra underkanten på ét øje og vokser over nogle timer, er mønsteret ved nethindeløsning. At det ikke gør ondt, er ingen trøst.
En sort plet i synsfeltet betyder noget andet, hvis den står stille, end hvis den flyder med. Et skotom står stille i forhold til blikket og følger med, når man ser en anden vej. Prikker og streger, der driver videre, efter at øjet er stoppet, er flyvende fluer.
Tunnelsyn på det ene øje
Sidder udfaldet kun på det ene øje, ligger årsagen i det øje eller i synsnerven fra det, aldrig bag synsnervekrydsningen. Er der ingen akutte tegn som lammelse eller talebesvær, er det værd at dække øjnene skiftevis, før man ringer nogen op. Mangler samme halvdel på begge øjne, ringer man 112 med det samme. Et halvsidigt udfald fra hjernen tager samme side af synet på begge øjne, og det er en helt anden hastesag. Et nyt udfald på ét øje skal vurderes samme dag.
Pludselig tunnelsyn eller langsomt tab? Beslutningsreglen
Tempoet afgør, hvor hurtigt man skal handle, og der findes tre niveauer: samme time, samme dag, eller en almindelig tid inden for nogle uger.
Ring 112 ved et pludseligt udfald sammen med lammelse, føleforstyrrelser, skæv mund, talebesvær eller den værste hovedpine i livet. Det behandles som stroke. Samme time gælder også udfald med kraftige øjensmerter, rødt øje, kvalme og ringe om lyskilder, hvilket passer med akut snævervinklet glaukom. Er man over 50 og mister synet på ét øje samtidig med ny hovedpine i tindingen, ømhed i hovedbunden eller smerter i kæben ved tygning, kan det være arteritis temporalis. Det skal vurderes samme time, og det andet øje kan følge inden for dage. Samme time gælder også udfald sammen med kraftig hovedpine og opkastning, og udfald efter et slag mod hovedet. Ved disse symptomer skal man akut vurderes på en øjenafdeling eller skadestue, ikke vente på lægevagten.
Kombinationen kvalme, opkastning og et rødt, smertende øje bliver jævnligt forvekslet med maveinfektion, fordi maven føles værst. Ubehandlet tryk i øjet kan skade synsnerven, og tilstanden skal vurderes akut.
Samme dag gælder gardinet på ét øje og et kortvarigt synstab på ét øje, der forsvandt helt igen. Det sidste kaldes amaurosis fugax og skal vurderes samme dag, netop fordi det forsvandt igen. Det opfører sig som et forvarsel om en blodprop. Gentagne sekundlange episoder, når man rejser sig, skyldes oftest et ufarligt blodtryksfald, men kommer de sammen med hovedpine, kan de tale for forhøjet tryk inde i hovedet og bør vurderes hurtigt. Et nyt udfald uden andre symptomer hører hjemme i kategorien dage, ikke uger. Én undtagelse trumfer alt: mangler samme halvdel på begge øjne, gælder samme time, også uden andre tegn, for så sidder årsagen i hjernen.
Det rolige spor er stabile besvær i dårligt lys, kendt og behandlet grøn stær, uændret migræneaura, eller spørgsmålet om ens langtidsmedicin kræver øjenkontrol. Har man grøn stær i nærmeste familie uden selv at mærke noget, hører man også her.
Derfor stjæler grøn stær synsfeltet, uden at man mærker det
Man har allerede et absolut blindt område i hvert øje, 12 til 17 grader ud til siden for det punkt, blikket hviler på (NCBI Bookshelf, Visual Fields). Det har man aldrig lagt mærke til, og deri ligger forklaringen på, at synsfeltdefekter er svære at opdage selv.
Tre mekanismer arbejder imod. Hjernen fylder det manglende område ud med farve og struktur fra omgivelserne, så man ser en væg og ikke et hul. Det andet øje dækker det første, fordi felterne overlapper med omkring 120 grader i midten. Og øjnene flytter sig, så billedet bygges op forfra ved hvert blik.
Hvor sent maskinen slår ud, er målt. Kerrigan-Baumrind m.fl. fandt, at mindst 25 til 35 procent af nethindens ganglieceller er tabt, før en almindelig synsfeltundersøgelse læses som unormal (Invest Ophthalmol Vis Sci, 2000). Det er netop derfor, grøn stær kan gøre skade i årevis, uden at man mærker noget.
I Danmark var 1,72 procent af befolkningen i behandling for grøn stær i 2011, 3,76 procent af dem over 50 og omkring 10 procent af dem over 80 (Kolko m.fl., PLOS ONE, 2015). Tallene bygger på indløste recepter, så de tæller kun dem, der er fundet. En metaanalyse af 55 befolkningsundersøgelser fandt, at mere end halvdelen af al grøn stær er uopdaget (Ophthalmology, 2021).
Årsager til tunnelsyn, de hyppigste først
Grøn stær er en af de hyppigste årsager til langsomt tab af synsfelt, men den begynder ikke som en tunnel. De tidlige udfald ligger inden for de centrale 30 grader: et lille område nær midten, en bueformet defekt i den øvre halvdel, eller et trin på næsesiden. Tunnelen kommer til sidst, når buerne over og under mødes om fiksationspunktet.
Retinitis pigmentosa er den ene tilstand, hvor ordet tunnelsyn er præcist, og den forekommer hos 1 af 3.000 til 1 af 7.000 (GeneReviews, 2023). Sygdommen rammer stavene, de celler man ser med i mørke, så det første, der svigter, er natteblindhed. Tidligt ses et ringformet skotom 20 til 25 grader fra fiksationspunktet. Senere breder yderkanten sig udad, mens inderkanten trækker sig ind mod midten, og det er den bevægelse, der danner tunnelen. For de fleste former findes ingen behandling, der stopper tabet, men for enkelte genetiske undergrupper har genterapi nået klinikken, og derfor betyder gendiagnostik nu noget.
Stroke giver et halvsidigt tab, ikke en tunnel. Blandt 1.033 vurderede strokepatienter havde 27,6 procent en synsfeltdefekt (Rowe m.fl., PLOS ONE, 2019). Det typiske mønster er homonym hemianopsi, hvor samme side mangler på begge øjne.
Nethindeløsning giver gardinet på ét øje, ofte med nye flyvende fluer og lysglimt, og aldrig smerter. Betændelse i synsnerven bygger sig op over dage, gør ondt ved øjenbevægelser og giver ofte et centralt skotom. Kredsløbssvigt i synsnerven, kaldet NAION, kommer pludseligt og smertefrit, opdages ofte ved opvågning og giver et nedre halvfelt med skarp vandret grænse. I en sammenligning gjaldt det 52 procent ved NAION mod 8 procent ved betændelse i synsnerven (Graefes Archive for Clinical and Experimental Ophthalmology).
Forhøjet tryk inde i hovedet får synsnervehovedet til at svulme. Den blinde plet vokser, næsesiden går først, og til sidst kommer en almen indsnævring. En knude i hypofysen trykker på synsnervekrydsningen nedefra og tager begge ydre halvdele. Blandt 103 patienter med hypofyseadenom var et bitemporalt udfald hyppigst med 41 procent, og halvdelen havde 6/6 på begge øjne (Ogra m.fl., J Clin Neurosci, 2014). Normal synsstyrke udelukker altså ikke tryk på krydsningen.
Medicin kan give udfald, men ikke den man tror. Vigabatrin, et middel mod epilepsi, giver et dobbeltsidigt koncentrisk udfald tungest på næsesiden, skønsmæssigt hos omkring en tredjedel af børn og op mod halvdelen af voksne i langtidsbehandling. Tallene er skøn på tværs af audit og metaanalyse. Derfor er synsfeltkontrol obligatorisk, og et nyt udfald hører hjemme hos ens neurolog, aldrig til at man stopper på egen hånd.
Hydroxychloroquin, meget brugt mod leddegigt og lupus, bliver ofte placeret i tunnelsyn-kassen på nettet. Det er forkert. Skaden sidder paracentralt, som en ring nær fiksationspunktet, ikke i periferien. Blandt 2.361 patienter, der havde brugt midlet i mindst fem år, havde 7,5 procent nethindeskade (Melles og Marmor, JAMA Ophthalmol, 2014).
Til sidst findes den falske tunnel. Meget stærke brilleglas, og stellet i sig selv, skaber virkelige døde zoner nær glassets kant. Det er optik, ikke sygdom, og det forsvinder med et andet glas. Øjenlaser former hornhinden og retter en brydningsfejl, men gør intet ved synsfeltet. Er kanten af synet væk, fordi nethinden eller synsnerven er skadet, hjælper det ikke at laserbehandle hornhinden. Flere af tilstandene findes i oversigten over øjensygdomme.
Tunnelsyn ved stress, angst og panik
Oplevelsen er virkelig, men forklaringen er en anden, end folk tror. Det, der snævrer ind under pres, er opmærksomheden, ikke synsfeltet.
Høj aktivering alene forklarer det ikke. Van Steenbergen m.fl. viste, at positive og negative billeder gav samme pupiludvidelse, men indsnævringen kom kun efter de negative (Frontiers in Psychology, 2011). Det er trussel, ikke vågenhed, der indsnævrer blikket. En systematisk oversigt over perifert syn konkluderer, at følelser og høj tankebelastning gør det vanskeligere, ikke umuligt, at opfatte det, der sker i udkanten af synet (Vater m.fl., Psychonomic Bulletin & Review, 2022). Angst giver desuden to modsatte mønstre: indsnævring mod en identificeret trussel, men også hypervigilans, hvor man afsøger omgivelserne bredere end normalt.
Nær besvimelse er den bedst forklarede variant. Nethinden får blod fra en pulsåre, som skal presse mod trykket inde i øjet, normalt 10 til 21 mmHg. Falder blodtrykket, svigter blodgennemstrømningen først længst fra synsnervehovedet, ude i periferien. Først falder synet i kanterne, så gråner det, så sortner det for øjnene, og til sidst mister man bevidstheden (opslagsværket StatPearls).
En besvimelse er oftest ufarlig, men fire træk skal altid udredes videre (ESC, European Heart Journal, 2018):
- Den kom under fysisk anstrengelse.
- Den kom, mens man lå ned.
- Man mærkede hjertebanken lige før.
- Der findes pludselig hjertedød i ung alder i familien.
Tunnelsyn og psykologi: hvad kan behandles?
Ved panikangst er tunnelsynet et symptom på anfaldet, ikke på en øjensygdom, og det er anfaldet, der kan behandles. Ved gentagne panikanfald er egen læge indgangen. Hyperventilation hører med til billedet: falder kuldioxiden i blodet, trækker hjernens blodkar sig sammen, og synet gråner i kanterne inden for et halvt minut, hvis man står op. Hyperfokus ved ADHD nævnes ofte i samme åndedrag, men det handler om opmærksomhed, og begrebet er dårligt defineret i forskningen.
At det »bare er stress«, kan ikke afgøres udefra. Det nærmeste stress og angst kommer et målt udfald, er en funktionel synsfeltdefekt, en udelukkelsesdiagnose, som kendes på, at feltet er lige bredt i centimeter uanset afstand. Det er geometrisk umuligt, når synsfeltet måles i vinkler. De symptomer, man oplever, er ægte, og testene viser, hvor i systemet problemet sidder, ikke om man taler sandt.
Selvtesten man kan lave, og det den ikke finder
Det ene, der er værd at gøre hjemme, er at dække ét øje ad gangen, for det er den binokulære dækning, der gør, at et udfald på ét øje kan ligge skjult i årevis. Dæk det højre, se på noget fast lige frem, og læg mærke til, om noget mangler i kanterne. Skift øje og sammenlign.
Endnu mere brugbart er at lægge mærke til funktion i stedet for felt: skulderen, der rammer dørkarmen, kantstenen man overser, bilen der dukkede op ud af ingenting, linjerne hvis begyndelse forsvinder. Læg mærke til forandring, og til om det gælder ét øje.
Amslernettet, nettets mest anbefalede hjemmetest, dækker kun de centrale ti grader og giver ingen indsigt i periferien. Det er en test for den gule plet, altså den forkerte test til tunnelsyn.
Donders metode, hvor lægen vifter med fingrene i udkanten af synet, har en sensitivitet på 74,4 procent med et rødt bevægeligt objekt alene og 78,3 procent kombineret med fingerviften, ved en specificitet på 93,0 procent for det røde objekt alene og 90,1 procent for kombinationen (Kerr m.fl., Neurology, 2010). En ældre undersøgelse fandt sensitiviteten lavest for grøn stærs bueformede udfald, omkring 51 procent (Ophthalmology, 1995). At lægen viftede med fingrene og sagde, at det så fint ud, er derfor ingen frikendelse.
Automatisk perimetri, hvor en maskine blinker små lys i faste punkter, er standarden, men den er subjektiv og har en indlæringskurve. Ét unormalt felt er ingen diagnose, og ét normalt felt er ingen frikendelse. En hjemmekontrol uden fund beroliger heller ikke. At føle sig helt frisk er det forventede svar fra nogen med en ægte synsfeltdefekt.
Kan tunnelsyn behandles? Det afhænger af årsagen
Et udfald, der skyldes noget, som trykker på synsbanen, kan ofte blive bedre, når trykket fjernes. Et udfald, der skyldes dødt væv, kan ikke.
| Årsag | Kan yderligere tab stoppes? | Kan tabt felt komme igen? |
|---|---|---|
| Grøn stær | Ja, ved at sænke øjentrykket | Nej, aldrig |
| Retinitis pigmentosa | Ikke pålideligt | Nej, bortset fra enkelte genetiske undergrupper |
| Stroke | – | Delvist hos et mindretal, og tidligt |
| Tryk på synsnervekrydsningen | Ja, ved at aflaste | Ofte ja, betydeligt |
| Papilødem (hævet synsnerve ved højt tryk i hovedet) | Ja, ved at sænke trykket i hovedet | Ofte delvist, hvis det behandles i tid |
| Nethindeløsning | Ja, kirurgi | Delvist, afhænger af omfang og varighed |
| Funktionelt udfald | – | Ja, potentielt helt |
| Optik og brilleglas | – | Ja, skift glas |
Efter stroke sker bedringen tidligt. Spontan bedring blev set i 38,4 procent, altså 101 af 263 tilfælde af homonym hemianopsi, og andelen var 50 til 60 procent ved måling inden for en måned og omkring 20 procent efter seks (Zhang m.fl., Neurology, 2006).
Træningsprogrammer forsøger ikke at give feltet tilbage, men at lære folk at se ind i den blinde side mere effektivt. Cochrane gennemgik 20 undersøgelser med 732 randomiserede og fandt bedre livskvalitet ved kompenserende afsøgningstræning, 9,36 point på VFQ-25 med et 95 procents konfidensinterval fra 3,10 til 15,62, men på lav evidenskvalitet, og ingen effekt på synsfelt, læsning eller dagligdags funktion (Pollock m.fl., Cochrane, 2019). Prismer gav ingen funktionel effekt og tydede på flere bivirkninger, hovedsagelig hovedpine. Den største undersøgelse siden peger samme vej. SEARCH fandt ingen forskel mellem afsøgningstræning og skintræning efter 26 uger (Rowe m.fl., International Journal of Stroke, 2025). Begge grupper blev bedre, og det, der hjalp i begge arme, var at blive fulgt og informeret.
Kørekort, arbejde og træning ved synsfeltdefekt
Kravene er konkrete, og de er forskellige for de to kørekortgrupper. For gruppe 1, det almindelige kørekort, kræver vejledningen om helbredskrav »mindst 120 grader« vandret og »mindst 50 grader til venstre og 50 grader til højre«. I op- og nedadgående retning skal synsfeltet være 20 grader, og der må ikke være »udfald inden for 20 grader fra fiksationspunktet«. For gruppe 2 (lastbil og bus), gælder 160 grader binokulært, 70 grader til hver side, 30 grader op og ned, og ingen udfald inden for 30 grader. De to niveauer skal ikke blandes sammen. Gradtallene her er kontrolleret mod vejledningen i juli 2026, og de kan ændres.
Ved en synsfeltdefekt, der skrider frem, anbefaler vejledningen et tidsbegrænset kørekort, så synet bliver kontrolleret igen efter en periode. Der findes en dispensationsvej, men kun for gruppe 1. Den gælder »i ganske særlige tilfælde« og forudsætter en vejledende helbredsmæssig køretest, som Styrelsen for Patientsikkerhed kan kræve aflagt i tusmørke eller fuldt mørke.
Lægens rolle bliver ofte gengivet forkert. Lægen giver normalt et lægeligt kørselsforbud, men kun politiet kan nedlægge et juridisk forbud, og lægen indberetter det til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis forbuddet ikke bliver fulgt. Som fører er man bundet af førerevnekriteriet i færdselsloven: man skal kunne føre køretøjet sikkert. En optiker, der finder en synsfeltdefekt, skal sende sagen videre til en læge.
Teorisiderne har spredt en halv sandhed om fart og syn. Det, der er vist, er at det brugbare synsfelt, det vil sige hvor meget man opfatter og bruger, forringes under langvarig monoton kørsel (Rogé m.fl., Vision Research, 2004). Det anatomiske felt krymper ikke af at køre hurtigt, og gradtabellerne pr. km/t på teorisider mangler kilde. Udgiverne skriver selv, at tallene kun er omtrentlige.
Risikoen er også målt. En systematisk oversigt fandt en relativ risiko på 1,51 for kollision ved synsfeltdefekt, med et 95 procents konfidensinterval fra 1,23 til 1,85. For grøn stær som diagnose var fundet uklart: 1,27 med konfidensinterval fra 0,67 til 2,42, dvs. ingen statistisk sikker sammenhæng (Nguyen m.fl., BMJ Open, 2023). Det er, hvor slemt udfaldet er, og hvilket øje der er ramt, der betyder noget, ikke diagnosen.
Hvornår skal jeg søge hjælp, og hvor?
Ved mistanke om stroke eller pludseligt synstab ringer man 112. Ved andre akutte øjensymptomer uden for lægens åbningstid ringer man til lægevagten i sin region. I Region Hovedstaden er nummeret 1813.
Én dansk detalje er værd at kende: man kan gå direkte til en praktiserende øjenlæge uden henvisning, og besøget er gratis i sikringsgruppe 1, når lægen har en aftale med regionen. Egen læge er indgangen til det, der ikke handler om øjet alene.
Er udfaldet varigt, er rehabilitering et andet spor. Kommunen er indgangen, og det lokale kommunikationscenter står for mobilitet og hjælpemidler, og IBOS er det nationale videns- og rehabiliteringscenter for personer fra 14 år og opefter. Dansk Blindesamfunds konsulentordning er gratis for alle med svigtende syn, uanset medlemskab, og foreningen har sin egen RP-Gruppe. Teksten om svagsynethed går nærmere ind på hjælpemidler, og Øjenforeningen er den anden aktuelle organisation.
Genkender man den flimrende bue, der vokser og fortager sig inden en time, er øjenmigræne et mere sandsynligt svar end sygdom i øjet.
Ofte stillede spørgsmål
Er tunnelsyn af stress og angst farligt for øjnene?
Der er intet, der taler for, at stress eller angst skader øjnene eller synsnerven. Under en stressreaktion er synsfeltet måleligt normalt, og episoderne varer sekunder til minutter. Varer indsnævringen længere, breder den sig over uger, eller sidder den kun på ét øje, passer det ikke med stress, og feltet bør måles.
Hvad er forskellen på tunnelsyn af stress og tunnelsyn af øjensygdom?
Tempoet og formen skiller dem. Stress rammer begge øjne, aftager i løbet af sekunder til minutter, når pulsen falder, og efterlader intet. Sygdom kommer langsomt over måneder, eller pludseligt og på ét øje, og forsvinder ikke. Mangler noget kun på det ene øje, er stress ikke forklaringen.
Hvor længe varer tunnelsyn?
Panik og nær besvimelse giver sekunder til minutter. En migræneaura breder sig over mindst fem minutter og varer 5 til 60 minutter (ICHD-3). Et udfald af sygdom forsvinder ikke af sig selv. Alt, der kommer pludseligt uden et kendt auramønster, skal vurderes samme dag, og et kortvarigt synstab på ét øje skal vurderes samme dag, uanset hvor kort det varede, netop fordi det forsvandt igen.
Hvorfor sortner det i kanterne, før jeg besvimer?
Nethindens pulsåre skal presse blodet mod trykket inde i øjet, normalt 10 til 21 mmHg. Falder blodtrykket, svigter gennemstrømningen først, hvor vejen er længst, ude i periferien. Først falder synet i kanterne, så gråner det, så sortner det for øjnene. Kom besvimelsen under anstrengelse, mens man lå ned, eller efter hjertebanken, skal den udredes.
Kan jeg beholde kørekortet med en synsfeltdefekt?
Det afhænger af målingen. Vejledningen kræver for gruppe 1 mindst 120 grader vandret, mindst 50 grader til hver side, 20 grader op og ned, og ingen udfald inden for 20 grader fra fiksationspunktet. Gruppe 2 kræver 160 grader binokulært, 70 og 30 grader, og ingen udfald inden for 30 grader. Kun gruppe 1 har en dispensationsvej, i ganske særlige tilfælde og med en vejledende køretest, som kan kræves aflagt i mørke.
Bliver synsfeltet smallere, når jeg kører hurtigt?
Ikke det anatomiske felt. Det, der forringes, er hvor meget af feltet man opfatter og bruger, især under langvarig monoton kørsel (Rogé m.fl., Vision Research, 2004). Gradtabellerne pr. km/t på teorisider mangler kilde, og udgiverne skriver selv, at tallene kun er omtrentlige.
Kan børn få tunnelsyn, og hvad med ADHD?
Børn kan få en synsfeltdefekt af de samme årsager som voksne, men de klager sjældent over den. Det, forældre bemærker, er snublen over ting i den ene side, usikkerhed i mørke eller at barnet drejer hovedet for at se. Ved retinitis pigmentosa er natteblindhed det første, der viser sig. Børn i behandling med vigabatrin skal have synsfeltet kontrolleret. Hyperfokus ved ADHD handler om opmærksomhed, og begrebet er dårligt defineret i forskningen. Det er ikke et mål for synsfeltet.
Læs mere om grøn stær, den hyppigste årsag til langsomt tab af synsfelt, eller om nethindeløsning, hvis man genkender gardinet på ét øje.
Sidst opdateret: Juli 2026. Oplysningerne på denne side er generel vejledning og erstatter ikke lægelig rådgivning. Tal med en optiker eller øjenlæge om din situation.