Astigmatisme er en af de hyppigste synsfejl og gør, at synet bliver sløret eller lidt forvrænget, både på nært og langt hold. Hornhinden er buet mere i én retning end en anden, så lyset brydes ujævnt. På dansk kaldes det ofte bygningsfejl. Tilstanden rammer anslået én ud af tre personer og bemærkes ofte først, når lys ser ud til at smøre ud i mørke.
De fleste med astigmatisme ved ikke engang, at de har det, fordi graden er så mild, at den knap bemærkes. Men for dem med moderat eller stærk astigmatisme kan den rigtige korrektion gøre en stor forskel i hverdagen. Astigmatisme er ikke en sygdom. Det er en naturlig variation i øjets form.
Det vigtigste:
- Astigmatisme (bygningsfejl) er en naturlig variation i øjets form, ikke en sygdom. Hornhinden er buet mere i én retning, som en rugbybold.
- Rammer anslået én ud af tre personer, oftest i mild grad, der knap bemærkes.
- Måles i dioptrier (cyl): under 1,0 er mild, 1,0 til 2,0 moderat, over 2,0 stærk.
- Typiske tegn er sløret eller forvrænget syn, og at lys ser ud som striber eller stjerner i mørke.
- Regulær astigmatisme korrigeres med briller, toriske linser eller øjenlaser. Irregulær kræver som regel formstabile linser.
Hvad er astigmatisme?
I et øje uden astigmatisme er hornhinden jævnt buet i alle retninger, omtrent som en fodbold. Ved astigmatisme er den buet mere i én retning end en anden, lidt som en rugbybold. Det gør, at lys brydes forskelligt afhængigt af, hvilken vinkel det rammer hornhinden. Billedet på nethinden bliver derfor ikke helt skarpt.
Det danske ord bygningsfejl beskriver netop dette. Øjets »bygning«, altså hornhindens form, er en smule skæv. Man kan have bygningsfejl uden at vide det, for milde grader giver sjældent gener.
Astigmatisme er altså ikke en sygdom, men en naturlig variation i øjets form. De fleste har en lille grad af astigmatisme, uden at det påvirker synet nævneværdigt. Det er først, når graden bliver tilstrækkeligt stor, at synet bliver mærkbart sløret.
I visse tilfælde skyldes astigmatisme ikke hornhinden, men en ujævn form på øjets linse. Dette kaldes linsebaseret astigmatisme og er mindre almindeligt.
Symptomer og hvordan det opdages
Mild astigmatisme giver ofte ingen mærkbare symptomer. Bliver graden stærkere, viser den sig som regel i hverdagen først: teksten på skærmen bliver grødet hen ad eftermiddagen, og man kniber øjnene sammen for at skelne detaljer som lille skrift. Synet er sløret eller lidt forvrænget både på nært hold og på afstand.
Hovedpinen kommer ofte efter en lang læsedag eller mange timer foran skærmen, sammen med en træt, tung fornemmelse i øjnene hen mod aften. Et ret afslørende tegn er, at man ser dobbelt eller får svage skygger ved siden af bogstaverne, selv når man lukker det ene øje.
Hvorfor lys ser udtværet ud om aftenen
Et af de mest genkendelige tegn på astigmatisme handler om lys. Punktlys som billygter, gadelys og pærer ser ikke ud som rene prikker. De trækkes ud til streger, haler eller stjerneformer.
Grunden er, hvordan hornhinden bryder lyset. En jævn hornhinde samler lys i ét skarpt punkt på nethinden. En hornhinde med astigmatisme har forskellig krumning i to retninger, så lyset fokuseres i to forskellige planer. Punktet bliver til en streg.
Effekten er stærkest i mørke. Når det er mørkt, udvider pupillen sig for at lukke mere lys ind. Så kommer mere af det skævt brudte lys ind i øjet, og stregerne og glorien rundt om lyskilder bliver tydeligere. Mange opdager først deres bygningsfejl, netop når de kører bil i mørke og synes, lysene blænder og smører ud.
Astigmatisme opdages nemt med en almindelig synstest hos optiker. Undersøgelsen omfatter en refraktionsmåling, der kortlægger præcist, hvordan øjet bryder lys, og en topografimåling, der viser hornhindens form i detalje.
Grader af astigmatisme
Astigmatisme måles i dioptrier (cyl) og angiver, hvor stor forskel der er i brydningsevne mellem hornhindens to hovedakser, kaldet meridianer. Jo højere cyl-tal, jo mere sløret bliver synet.
Mild astigmatisme (under 1,0 dioptri) mærkes sjældent og behøver ofte ikke korrektion. Moderat astigmatisme (1,0–2,0 dioptrier) giver mærkbart sløret syn og bør som regel korrigeres. Stærk astigmatisme (over 2,0 dioptrier) giver tydelig synspåvirkning og kræver korrektion.
På brilleseddelen finder man astigmatismen i feltet »cyl« (cylinder). Ved siden af står et »akse«-tal mellem 0 og 180. Cyl angiver styrken på astigmatismen, mens aksen angiver, i hvilken retning hornhinden er stejlest. Et minustegn foran cyl-værdien er blot en måde at skrive den på og betyder ikke, at astigmatismen er værre.
Tallet man leder efter på brilleseddelen står under »cyl«. 0,75 er mild, omkring 1,5 er moderat, og 2,5 eller mere regnes som stærk astigmatisme.
Astigmatisme deles også i to hovedtyper efter hornhindens form: regulær og irregulær. Hvilken af typerne man har, afgør, hvordan synsfejlen korrigeres.
Irregulær astigmatisme
Ved regulær astigmatisme er hornhinden skæv på en forudsigelig måde. Den har to klare hovedakser vinkelret på hinanden, omtrent som en rugbybold lagt på siden. Denne type står for langt de fleste tilfælde og rettes nemt med briller eller toriske linser.
Irregulær astigmatisme er noget andet. Her er hornhinden ujævn og buet i flere retninger på én gang, uden to rene akser. Tænk på forskellen mellem en jævnt buet ske og en bulet en. Lyset spredes i mange retninger, og synet kan blive sløret på en måde, som almindelige briller ikke kan rette helt op.
De hyppigste årsager til irregulær astigmatisme er keratokonus, hvor hornhinden gradvist bliver tyndere og buler ud i en kegleform, og arvæv efter skade, betændelse eller en tidligere øjenoperation. I mere sjældne tilfælde kan det skyldes en hornhindesygdom.
Korrektionen er også anderledes. Briller hjælper ofte kun delvist, fordi de ikke kan følge en uregelmæssig form. Formstabile (hårde) kontaktlinser eller større sklerale linser giver som regel skarpere syn, fordi de lægger en jævn, tåreagtig overflade foran den ujævne hornhinde. Almindelig øjenlaser er ikke egnet, og ved keratokonus kan laser tværtimod svække hornhinden yderligere. Den rigtige behandling afhænger af årsagen og bør vurderes af en øjenlæge.
Mistænker optikeren irregulær astigmatisme, bliver man som regel henvist videre til en øjenlæge for en topografimåling, der kortlægger hele hornhindens form.
Korrektion med briller og linser
De fleste med astigmatisme, der har behov for korrektion, bruger enten briller eller kontaktlinser. Begge dele fungerer fremragende for langt de fleste.
Briller med toriske (cylindriske) glas er den enkleste løsning. Glasset har forskellig styrke i forskellige meridianer for at kompensere for hornhindens ujævne form. Moderne brilleglas korrigerer astigmatisme meget præcist.
Kontaktlinser til astigmatisme kaldes toriske linser. Disse har en særlig vægtning, der sørger for, at linsen holder sig i den rigtige position på øjet. Toriske linser fås som daglinser, månedslinser og i forskellige materialer. De kræver lidt mere tilpasning end almindelige kontaktlinser.
Ved irregulær astigmatisme er formstabile (hårde) kontaktlinser ofte nødvendige. Disse skaber en jævn optisk overflade foran hornhinden og giver bedre synskorrektion end bløde linser i sådanne tilfælde.
Kan astigmatisme laserbehandles?
Ja, de fleste former for regulær astigmatisme kan korrigeres med øjenlaser. Metoderne LASIK, ReLEx SMILE og PRK kan alle behandle astigmatisme, ofte i kombination med nærsynethed eller langsynethed.
Laserbehandling former hornhinden, så den får en jævnere krumning, hvilket gør, at lyset brydes ens i alle retninger. Resultatet er skarpere syn uden briller eller linser.
Om laser passer til dig, afhænger af nogle konkrete krav. Laseren fjerner lidt væv for at forme hornhinden, så den skal være tyk nok til at tåle det og stadig være stærk bagefter. Styrken skal også have været stabil et stykke tid: ændrer astigmatismen sig fortsat, kan synet forværres igen efter operationen. Derfor opererer de fleste klinikker ikke, før du er over 18 år, og styrken har stået stille det seneste år. En øjenundersøgelse med opmåling af hornhinden afgør, hvor du står.
Irregulær astigmatisme, for eksempel ved keratokonus, kan normalt ikke behandles med standard laserkirurgi. Her kan andre metoder som corneal cross-linking eller speciallinser være relevante.
Astigmatisme hos børn
Astigmatisme er almindeligt hos børn og er ofte til stede fra fødslen. Hos mange børn mindskes astigmatismen naturligt i løbet af de første leveår.
Hos børn er tidlig opdagelse vigtig. Står astigmatismen ukorrigeret i barneårene, kan hjernen lære at undertrykke det uskarpe billede fra det ene øje, og resultatet bliver amblyopi (dovent øje). Derfor bør børn tage den første synstest omkring 4-årsalderen og følges op regelmæssigt bagefter.
Børn med astigmatisme, der har behov for korrektion, bruger typisk briller. De fleste børn vænner sig hurtigt til briller, og styrken bør kontrolleres regelmæssigt, fordi øjnene stadig er under udvikling.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor ser lys ud som streger eller stjerner, når jeg har astigmatisme?
Hornhinden bryder lyset forskelligt i to retninger. Punktlys, som billygter og gadelys, samles derfor ikke i ét skarpt punkt på nethinden. I stedet trækkes lyset ud til en streg eller en stjerneform. Effekten er tydeligst i mørke, fordi pupillen udvider sig og lukker mere af det skævt brudte lys ind. Mange beskriver det som, at lyset smører ud, glorie rundt om lyskilder eller en let blænding, når de kører om aftenen.
Hvad betyder graden eller styrken på astigmatismen?
Astigmatisme måles i dioptrier og angives som cyl-værdien på brilleseddelen. Under 1,0 dioptri regnes som mild og mærkes ofte ikke. 1,0 til 2,0 dioptrier er moderat og giver mærkbart sløret syn. Over 2,0 dioptrier er stærk astigmatisme, som tydeligt påvirker synet. Brilleseddelen har også en akse mellem 0 og 180 grader, der angiver, i hvilken retning hornhinden er stejlest.
Hvad er forskellen på regulær og irregulær astigmatisme?
Regulær astigmatisme har to tydelige hovedakser vinkelret på hinanden. Den korrigeres nemt med briller eller toriske linser. Irregulær astigmatisme har en ujævn, uforudsigelig hornhindeform uden to rene akser. Den skyldes ofte keratokonus, arvæv eller en tidligere øjenoperation og korrigeres som regel bedst med formstabile linser, ikke almindelige briller.
Kan irregulær astigmatisme laserbehandles?
Almindelig øjenlaser er ikke egnet ved irregulær astigmatisme, og ved keratokonus kan laser svække hornhinden. Aktuelle tiltag er i stedet formstabile eller sklerale kontaktlinser, corneal cross-linking for at stoppe keratokonus, eller i nogle tilfælde specialtilpasset topografistyret laser hos en specialist. En øjenlæge skal vurdere hvert enkelt tilfælde.
Kan astigmatisme blive værre med tiden?
Hos voksne er astigmatisme normalt stabil. Mindre ændringer kan ske med alderen, men dramatisk forværring er usædvanlig. En gradvis forøgelse af astigmatisme bør undersøges for at udelukke keratokonus.
Er astigmatisme arveligt?
Ja, der er en betydelig arvelig komponent. Har forældre astigmatisme, er risikoen større for, at børnene også får det.
Kan man have astigmatisme og nærsynethed samtidig?
Ja, det er meget almindeligt at have astigmatisme i kombination med nærsynethed eller langsynethed. Så dækker korrektionen begge synsfejl.
Har mild astigmatisme brug for behandling?
Ikke nødvendigvis. Mange lever fint med mild astigmatisme uden korrektion. Behandling anbefales, når synet påvirker arbejde, læsning eller bilkørsel.
Kan man bruge almindelige kontaktlinser ved astigmatisme?
Ved mild astigmatisme kan almindelige bløde linser fungere. Ved moderat til stærk astigmatisme anbefales toriske linser, der er designet specifikt til at korrigere tilstanden.
Læs mere om, hvordan laser kan korrigere astigmatisme i vores øjenlaser-guide. Du kan også læse om relaterede synsfejl som nærsynethed og grå stær.
Sidst opdateret: Marts 2026. Informationen på denne side er tænkt som generel vejledning og erstatter ikke lægelig rådgivning. Tal med optiker eller øjenlæge for vurdering af din situation.