Grøn stær (glaukom): symptomer, årsager og behandling

Det farligste ved grøn stær er, at man sjældent mærker den selv. Sygdommen giver som regel ingen tidlige symptomer, og synet føles helt normalt, indtil skaden er betydelig. Derfor er det de regelmæssige øjenkontroller, ikke din egen fornemmelse af, at alt er i orden, der afgør, om den bliver opdaget i tide.

Grøn stær og glaukom er det samme. Grøn stær er det folkelige navn, glaukom er det medicinske, og navnet har intet med farven grøn at gøre. Det er en sygdom, hvor synsnerven langsomt tager skade, oftest fordi trykket inde i øjet er for højt over tid.

Det vigtigste:

• Grøn stær (glaukom) skader synsnerven, oftest fordi trykket i øjet er for højt over tid — som regel uden tidlige symptomer.
• Synstabet begynder i sidesynet; det, du mister, kommer ikke tilbage, men dråber, laser eller kirurgi kan stoppe yderligere skade.
• Man kan have grøn stær selv med normalt øjentryk (normaltryksglaukom).
• Akut glaukom — stærke smerter, rødt øje, sløret syn og regnbuefarvede ringe om lys — er et nødstilfælde, der kræver læge med det samme.
• Få tjekket øjnene regelmæssigt fra omkring 50-årsalderen, tidligere hvis grøn stær findes i din nære familie.

Hvad er grøn stær (glaukom)?

Grøn stær er en skade på synsnerven, den nerve der sender billederne fra øjet videre til hjernen. Skaden hænger som regel sammen med et for højt tryk inde i øjet, og den udvikler sig langsomt over mange år. Det, der rammes først, er sidesynet, ikke det skarpe syn lige fremad.

Navnet har intet med farven grøn at gøre. Det er en gammel betegnelse fra en tid, hvor man ikke forstod sygdommen, præcis ligesom grå stær beskriver en uklar linse. Den almindeligste form hedder åbenvinkelglaukom, og den kommer snigende. Den sjældnere akutte form er noget helt andet, og den vender vi tilbage til længere nede.

På verdensplan har omkring 80 millioner mennesker glaukom, og cirka 60 millioner af dem har åbenvinkelglaukom (Glaucoma Research Foundation, 2020). Sygdommen er den næsthyppigste årsag til blindhed i verden og den allerhyppigste årsag til blindhed, der ikke kan gøres om (Glaucoma Research Foundation, 2020). Det er netop derfor, tidlig opdagelse betyder så meget.

Symptomer: den snigende sygdom

Den kroniske, almindelige form for grøn stær giver som regel ingen tidlige symptomer overhovedet. Man mærker ingen smerter, øjet ser normalt ud, og synet i midten er skarpt længe. Det er det, der gør sygdommen så lumsk. Mange tror, at de ville mærke et tryk i øjet, hvis øjentrykket var højt, men sådan er det ikke.

Synstabet begynder ude i siderne og kryber langsomt indad. Til sidst sidder man tilbage med et smalt felt lige fremad, det såkaldte tunnelsyn. Mange mærker også, at synet svigter mere i tusmørke og svagt lys, en natteblindhed, der kan komme, før selve synsfeltet føles snævert. Problemet er, at hjernen fylder de manglende dele af synsfeltet ud, så man sjældent ser et sort hul. Man drejer bare hovedet lidt mere, snubler lidt oftere og lægger ikke mærke til, at noget er galt.

Tabellen viser, hvad de almindeligste situationer betyder i praksis, og hvad du gør ved dem:

Man tror måske, at man selv ville mærke de første tegn, men synet svækkes så gradvist, at det sjældent sker. Netop derfor er det kontrollen hos optiker eller øjenlæge, der fanger skaden, mens den endnu kan bremses.

Akut glaukom (trangvinkelglaukom): et nødstilfælde

Den akutte form er det stik modsatte af den snigende. Her stiger øjentrykket pludseligt og kraftigt, og symptomerne kommer i løbet af timer. Man får stærke smerter i og omkring det ene øje, øjet bliver rødt, synet bliver sløret, og man ser regnbuefarvede ringe rundt om lyskilder. Mange får også kraftig hovedpine, kvalme og kaster op. Symptomerne kan forveksles med øjenmigræne eller en mavevirus, og derfor bliver tilstanden nogle gange overset.

Det er et medicinsk nødstilfælde. Et øje med akut trangvinkelglaukom kan tage varig skade i løbet af få timer, hvis trykket ikke sænkes hurtigt (sundhed.dk, Patienthåndbogen).

Årsager og risikofaktorer

Inde i øjet produceres en klar væske, kammervandet, som hele tiden dannes og ledes ud igen gennem et afløb i øjet. Hvis afløbet fungerer dårligt, hober væsken sig op, og trykket stiger. Det forhøjede tryk presser på synsnerven, og over tid skades nervetrådene.

Et normalt øjentryk ligger typisk mellem 10 og 21 mmHg (sundhed.dk, Patienthåndbogen). Men man kan have grøn stær selv med tryk i normalområdet. Det kaldes normaltryksglaukom, og det skyldes, at synsnerven hos nogle mennesker ganske enkelt ikke tåler et tryk, der er helt almindeligt for andre. Myten om, at normalt tryk betyder ingen fare, holder altså ikke, og det er grunden til, at lægen også undersøger selve synsnerven og synsfeltet, ikke kun måler trykket.

Nogle forhold øger risikoen:

• Alder over 60 år.
• Grøn stær hos forældre eller søskende.
• Kraftig nærsynethed.
• Diabetes, som over tid også kan skade nethinden.
• Etnisk baggrund, da risikoen varierer mellem befolkningsgrupper.

I Danmark er omkring 100.000 i behandling for grøn stær, og tallet er mere end fordoblet på 15 år, dels på grund af en ældre befolkning, dels fordi sygdommen opdages bedre (Øjenforeningen). Omtrent halvdelen af dem, der har sygdommen, ved det ikke selv.

Grøn stær vs grå stær: hvad er forskellen?

Det er den almindeligste forveksling, og forskellen er stor. Grøn stær skader synsnerven og giver et synstab, der er varigt. Grå stær gør øjets linse uklar, og den kan opereres væk, så synet kommer tilbage. Det er to vidt forskellige sygdomme, der tilfældigvis har et lignende folkeligt navn.

Den afgørende forskel står i den næstsidste række. Ved grå stær får man synet tilbage efter en operation. Ved grøn stær handler det om at redde det syn, man stadig har, fordi det, der allerede er tabt, ikke kommer igen.

Sådan foregår udredningen i Danmark

Fordi skaden er varig, er tidlig opdagelse alfa og omega. En almindelig udredning består af tre dele. Trykket i øjet måles, synsnerven undersøges med et billede af øjets baggrund eller en OCT-scanning, der måler nervetrådenes tykkelse, og synsfeltet kortlægges for at se, om noget mangler i sidesynet. Ingen af delene kan stå alene: nogle får skade ved normalt tryk, og andre tåler højt tryk fint. Først samlet giver de tre undersøgelser et svar.

I Danmark er vejen kortere end i nabolandene: man kan gå direkte til en praktiserende øjenlæge uden henvisning, og undersøgelsen er gratis for gruppe 1-sikrede, når øjenlægen har overenskomst med det offentlige. En oversigt over øjenlæger med overenskomst findes på sundhed.dk. Også en øjenundersøgelse hos optikeren kan fange de første tegn, hvorefter optikeren sender dig videre til øjenlægen, der stiller diagnosen og følger behandlingen op.

At omtrent halvdelen går udiagnosticerede, gælder ikke kun Danmark. I Norge behandles omkring 75.000 personer for grøn stær, og mørketallet vurderes at være omtrent lige så stort (Norges Blindeforbund). I Sverige anslås 300.000 at have sygdommen, og cirka halvdelen ved det ikke, ifølge den svenske glaukomforening. Mønstret er det samme overalt, og det er det stærkeste argument for at gå til regelmæssig kontrol, også når synet føles helt fint.

Behandling: at sænke øjentrykket

Behandling kan stoppe og bremse grøn stær, men den kan ikke reparere det, der allerede er tabt. Synsfelt, der er væk, kommer ikke igen. Målet er hele tiden at sænke øjentrykket så meget, at synsnerven ikke skades yderligere.

Førstevalget i Danmark er som regel øjendråber. Prostaglandinanaloger og betablokkere er to typer, der enten mindsker produktionen af kammervand eller forbedrer afløbet. De fleste skal bruge dråberne dagligt, oftest resten af livet, fordi trykket stiger igen, så snart behandlingen stopper. Daglig brug gennem mange år kan give tørre øjne som en hyppig bivirkning, som du kan tage op med øjenlægen.

Laserbehandling er ikke længere kun en reserveløsning. Et stort britisk studie, LiGHT, offentliggjort i The Lancet i 2019, sammenlignede laserbehandlingen SLT med øjendråber som allerførste behandling ved nyopdaget åbenvinkelglaukom. Seksårsopfølgningen fra 2023 viste, at omkring 70 procent af dem, der fik laser først, stadig klarede sig uden dråber. I Storbritannien anbefales SLT nu som førstevalg ved nyopdaget åbenvinkelglaukom. Effekten af en enkelt laserbehandling aftager hos nogle med tiden, men behandlingen kan gentages — og har du glaukom, kan du spørge øjenlægen, om laser er en mulighed for dig.

Her ligger den store kontrast til grå stær igen. Ved grå stær fjerner kirurgen den uklare linse i en operation for grå stær, og synet bliver bedre. Ved grøn stær er en vellykket behandling en, hvor synet holder sig stabilt, ikke en, hvor det bliver bedre. Derfor er det at møde til kontrol og bruge dråberne trofast det vigtigste, man selv kan gøre.

At leve med grøn stær: kontroller og kørekort

Grøn stær følges op med faste kontroller hos øjenlægen livet ud. Hvor ofte afhænger af, hvor stabil sygdommen er; ved nystartet behandling og ved forandringer bliver det tættere, ved stabile tal sjældnere. Det vigtigste, man selv gør mellem kontrollerne, er at tage dråberne hver dag — trykket stiger igen kort efter, at behandlingen stopper, uden at man mærker det.

Kørekortet er det spørgsmål, mange stiller først. De fleste med tidligt opdaget og velbehandlet glaukom kører bil som før. Kravet til almindeligt kørekort er fælles i hele EU og gælder også i Danmark: synsfeltet skal være mindst 120 grader bredt, mindst 50 grader til hver side og 20 grader opad og nedad, uden udfald i de centrale 20 grader. Fordi glaukom netop rammer synsfeltet, hører en synsfeltvurdering med i opfølgningen, og øjenlægen siger til, hvis kravene ikke længere er opfyldt. Jo tidligere sygdommen fanges, jo længere beholder man både synet og kørekortet.

Hvornår skal du søge læge?

Her skal man skelne mellem det snigende og det akutte. Den kroniske form mærker man ikke, så her handler det om at være på forkant. Gå til regelmæssig kontrol hos optiker eller øjenlæge fra omkring 50-årsalderen, og tidligere hvis en forælder eller søskende har grøn stær. Får du besked om forhøjet øjentryk, betyder det ikke, at du bliver blind, men at du bør følges op.

Den akutte form er en anden sag. Pludselige stærke øjensmerter, rødt øje, sløret syn og regnbueringe rundt om lys, som beskrevet ovenfor, kræver skadestue med det samme.

Grøn stær er ikke det samme som en synsfejl som nærsynethed eller langsynethed. En synsfejl handler om, at øjet ikke bryder lyset skarpt, og den retter man med briller, linser eller en øjenlaseroperation. Øjenlaser ændrer ikke risikoen for grøn stær og fjerner den heller ikke. Har du glaukom og overvejer øjenlaser for at slippe for brillerne, skal behandlingen planlægges sammen med opfølgningen af glaukomet, ikke i stedet for den.

Ofte stillede spørgsmål

Læs mere om symptomerne på grå stær, som ofte forveksles med grøn stær, og om synsfejl og hvordan de korrigeres.

Senest opdateret: august 2026. Indholdet på denne side er ment som generel vejledning og erstatter ikke medicinsk rådgivning. Tal med en optiker eller øjenlæge for vurdering af din situation.