ØjensundhedBehandlingerKlinikker og priserTest dit syn

Danmarks uafhængige ressource om øjensundhed, synkorrektion og øjenlaser.

Symptomer og tilstande

  • Nærsynet
  • Astigmatisme
  • Tørre øjne
  • Grå stær
  • Keratokonus
  • Symptomtjek
  • Test dit syn
  • Alle artikler →

Behandlinger

  • Laseroperation
  • ReLEx SMILE
  • Linseudskiftning
  • Grå stær

Klinikker og Synsguiden

  • Sammenlign klinikker
  • Prisindeks
  • Presserum
  • Øjenlaser-priser
  • Om os
  • Privatlivspolitik

Synsguiden er en informationstjeneste og erstatter ikke råd fra sundhedspersonale.

© 2026 Synsguiden.dk — Uafhængig informationsressource

NorgeSverigeDanmark
Hjem › Artikler › Synskrav til kørekort: hvor dårligt syn må man have?

Synskrav til kørekort: hvor dårligt syn må man have?

Synsstyrke 0,5 er mindstekravet til almindeligt kørekort. Se kravene til synsfelt, hvem der skriver lægeattesten, og hvorfor prisen ikke er fast.

Sidst opdateret: 3. august 2026·14 min læsetid · synskrav kørekortlægeattest kørekortsynstest kørekortsynsfeltkode 01gruppe 1
Briller lagt sammen på instrumentbrættet i en parkeret bil, med en våd landevej og en gadelygte i skumringen gennem forruden
SynsguidenInformationen er baseret på offentligt tilgængelig medicinsk viden. Dette er ikke medicinsk rådgivning.
Synsstyrke, gruppe 1Mindst 0,5 på de to øjne tilsammen
Synsfelt, gruppe 1Mindst 120 grader vandret
LægeattestenKun egen læge, højst 6 måneder gammel
Indhold
  1. Hvor dårligt syn må man have for at køre bil?
  2. Hvorfor er synsfeltet vigtigere end synsstyrken?
  3. Hvem skriver lægeattesten til kørekort, og hvad koster den?
  4. Hvordan adskiller Danmark sig fra Norge og Sverige?
  5. Hvad sker der, hvis man ikke opfylder synskravene?
  6. Hvad betyder kode 01, og kan man komme af med den?
  7. Hvorfor er nattekørsel svær, selv når synstesten er bestået?
  8. Hvornår må man køre bil igen efter en øjenoperation?
  9. Ofte stillede spørgsmål

Til gruppe 1, altså almindelig bil og motorcykel, skal man kunne se mindst 0,5 med de to øjne tilsammen, og det vandrette synsfelt skal være mindst 120 grader. Synet må godt være målt med briller eller kontaktlinser på. Hvis man ligger under grænsen selv med korrektion, må man ikke køre.

Kort fortalt:

  • Gruppe 1 (bil, motorcykel): synsstyrke mindst 0,5 på de to øjne tilsammen og et vandret synsfelt på mindst 120 grader.
  • Gruppe 2 (lastbil, bus): 0,8 på det bedste øje, 0,1 på det dårligste og mindst 160 grader vandret. Danmark har ingen gruppe 3.
  • Optikeren måler synet og rådgiver, men lægeattesten kan kun udfyldes af egen læge.
  • Aldersgrænserne for gyldigheden af et almindeligt kørekort blev ophævet 1. juli 2017, så alder alene udløser ikke længere krav om lægeattest.
  • Attesten må højst være 6 måneder gammel ved aflevering, og prisen fastsættes af den enkelte lægepraksis.
  • Synsfeltet er den stærkeste markør for ulykkesrisiko. I Sverige mistede omkring 1.000 personer om året kørekortet på grund af synsfeltsudfald.

Hvor dårligt syn må man have for at køre bil?

Kravene står i bekendtgørelsen om kørekort (BEK nr. 1151 af 26. september 2025, bilag 2) og er uddybet i vejledningen om helbredskrav (VEJ nr. 10150 af 1. november 2022). Kravene er delt op i to grupper. Gruppe 1 er bil, motorcykel og traktor, mens gruppe 2 er lastbil, bus og erhvervsmæssig personbefordring.

Til gruppe 1 skal synsstyrken være mindst 0,5, målt på de to øjne tilsammen. På skalaen for synsstyrke er 1,0 normalt syn, så 0,5 er halvdelen af det. Man må godt have briller eller kontaktlinser på under målingen. Hvis man gør det, kommer der en kode på kørekortet om, at korrektionen skal være på, når man kører.

Synsfeltet er det område, man kan overskue uden at flytte blikket. Til gruppe 1 skal det vandrette synsfelt være mindst 120 grader, heraf mindst 50 grader til hver side. Lodret skal man kunne se 20 grader op og 20 grader ned, og de centrale 20 grader skal være helt uden udfald.

Krav Gruppe 1 (bil, motorcykel) Gruppe 2 (lastbil, bus)
Synsstyrke Mindst 0,5 på de to øjne tilsammen Mindst 0,8 på bedste øje og 0,1 på dårligste
Vandret synsfelt Mindst 120 grader, mindst 50 grader til hver side Mindst 160 grader, mindst 70 grader til hver side
Lodret synsfelt 20 grader op og 20 grader ned 30 grader op og 30 grader ned
Centralt synsfelt Ingen udfald inden for 20 graders radius Ingen udfald inden for 30 graders radius
Brillestyrke Ingen særskilt grænse angivet Højst +8 dioptrier i brilleglas
Dobbeltsyn Individuelt fastsat tilvænningsperiode Ikke tilladt

Grænsen på +8 dioptrier til gruppe 2 gælder kun brilleglas.

Hvorfor er synsfeltet vigtigere end synsstyrken?

Synsstyrken er det tal, alle husker fra bogstavtavlen. Sammenhængen med ulykker er alligevel svag. En europæisk oversigtsartikel i Frontiers in Human Neuroscience fra 2022 samler blandt andre Rubin (2007) og Cross (2009) og finder ingen brugbar sammenhæng mellem synsstyrke og ulykkesrisiko. Synsstyrke måler mængden af syn, ikke kvaliteten.

Synsfeltet ser anderledes ud. Det binokulære synsfelt er det samlede område, man overskuer med begge øjne åbne. En befolkningsundersøgelse fra 2024 med 31.296 ældre bilister fandt, at førere med udfald i det felt havde en odds ratio på 1,84 for at være indblandet i en kollision. Det svarer til næsten dobbelt så høj risiko (95 % konfidensinterval 1,71 til 1,97).

En ældre, helt anden undersøgelse peger samme vej. Owsley og McGwin fandt i Ophthalmology i 2005, at førere med grøn stær og moderate til svære centrale synsfeltsudfald havde en odds ratio mellem 3,6 og 4,4.

Nærbillede af en optikers hænder på knapperne til et synsfeltsapparat med tom hagestøtte foran den lyse kuppel

Forklaringen er enkel. Hjernen fylder huller i synsfeltet ud med et gæt om, hvad der burde være der, så man sjældent selv mærker et begyndende udfald. Man opdager først bilen i nabovejbanen, når den er inde i det område, hjernen ikke længere kan dække. Grøn stær æder netop sidesynet udefra og ind, så feltet snævres langsomt ind mod midten. Det samme sker ved tunnelsyn af andre årsager.

Tallene fra nabolandet viser størrelsesordenen. Omkring 1.000 svenskere om året mistede kørekortet på grund af synsfeltsudfald, oplyste Transportstyrelsen i oktober 2023. Det var en del af begrundelsen, da Sverige lempede sine synsfeltsregler i februar 2025.

Hvem skriver lægeattesten til kørekort, og hvad koster den?

Her adskiller Danmark sig fra Norge og Sverige: optikeren kan ikke udfylde lægeattesten. Optikeren kan måle synsstyrken, screene synsfeltet, rådgive om briller og henvise videre. Selve attesten skriver kun en læge, og udgangspunktet er, at det skal være ens egen læge. En anden læge kan udfylde den, men det kræver en oplyst grund til, at det ikke er egen læge.

En 18-årig, der skal have sit første kørekort, bestiller derfor tid hos sin egen læge, ikke hos optikeren i indkøbscentret. Optikeren har måleudstyret, men ikke retten til at skrive attesten.

Attesten skal med ved det første kørekort, ved gruppe 2 og erhvervsmæssig personbefordring, og når et kørekort er tidsbegrænset af helbredsmæssige grunde. Den almindelige fornyelse af et gruppe 1-kørekort kræver den ikke. Alder alene udløser den heller ikke længere: aldersgrænserne faldt væk 1. juli 2017 med lov nr. 698 af 8. juni 2017.

Siden 1. juli 2025 er attesten digital og delt i to dele. Del A udfylder man selv på borger.dk med MitID. Del B udfylder lægen ved en konsultation, hvor synsstyrke, synsfelt og øvrige helbredsforhold vurderes. Lægen sender den derefter digitalt til borgerservice. Attesten må højst være 6 måneder gammel, når den afleveres.

Sådan foregår synstesten til kørekort

Synstesten til kørekort består af to målinger. Synsstyrken måles på en bogstavtavle og aflæses for de to øjne tilsammen. Briller eller kontaktlinser må være på, hvis man bruger korrektion til daglig. Derefter screenes synsfeltet for at dokumentere de mindst 120 grader vandret uden udfald i midten. Hos en optiker er begge målinger hurtigt overstået og klares som regel ved samme besøg. Hos lægen indgår de samme to mål i Del B, og kun Del B gælder som dokumentation over for borgerservice.

Prisen er ikke reguleret. Lægeforeningens attestnøgle angiver simpelthen »regning« for den slags attester, altså fri fakturering i den enkelte praksis. Der er hverken makspris eller fast takst, og regningen betaler man selv. Ring til praksis og spørg om beløbet, når du bestiller tid.

Optikerens del er billigere. En synstest hos en optikerkæde er ofte gratis og et fornuftigt første skridt, hvis man er i tvivl. Men den kan ikke erstatte lægeattesten.

Hvordan adskiller Danmark sig fra Norge og Sverige?

Selve tallene er ens i de tre lande, fordi de kommer fra bilag III i EU's kørekortdirektiv. 0,5 og 120 grader gælder i Oslo og Stockholm på nøjagtig samme måde som i Odense. Det er systemet omkring tallene, der er forskelligt, og derfor bliver gode råd fra en norsk eller svensk hjemmeside let misvisende.

Danmark Norge Sverige
Dokumentet hedder Lægeattest, Del A og Del B Helseattest førerett – syn Grundläggande synintyg
Hvem må udstede det Kun egen læge Optiker eller øjenlæge Optiker eller læge
Hvor gammel må attesten være Højst 6 måneder Højst 3 måneder Højst 2 måneder
Hvor ender det Digitalt via borger.dk til borgerservice Elektronisk til kørekortregistret, ellers på trafikstationen Optikeren sender det til Transportstyrelsen
Helbredstjek på grund af alder Nej, afskaffet 1. juli 2017 Fra 80 år Nej, ikke for gruppe 1
Antal kørekortgrupper 2 3 3

Optikerspørgsmålet er den vigtigste forskel: en nordmand og en svensker kan gå til optikeren og få papiret med hjem, mens en dansker ikke kan. Den anden forskel er gruppeinddelingen: Danmark har to grupper, Norge og Sverige har tre, så et nordisk opslag om »gruppe 3« handler aldrig om danske regler.

Hvad sker der, hvis man ikke opfylder synskravene?

Optikeren kan ikke tage kørekortet fra nogen, og det kan lægen heller ikke. Til gengæld kan enhver behandlende læge give et lægeligt kørselsforbud, hvis synet ikke lever op til kravene, og det har i praksis samme virkning. Forbuddet gælder fra det øjeblik, lægen giver det.

Sagen følger derefter en fast sagsgang. Borgerservice sender oplysningerne til politiet, politiet beder Styrelsen for Patientsikkerhed om en helbredsmæssig vurdering, og politiet træffer afgørelsen på den baggrund.

Der findes en vej tilbage. Hvis man søger om dispensation, kan man blive indkaldt til en vejledende helbredsmæssig køretest, hvor det vurderes, om man kan køre forsvarligt i praksis. Testen er gratis, men man skal selv stille med en skolevogn.

En måling hos optikeren er i øvrigt ikke en myndighedsafgørelse. Får du at vide, at du ligger under grænsen, er det oplagt at få undersøgt hvorfor. Grå stær og en forkert brillestyrke er hyppige og behandlelige årsager.

Hvad betyder kode 01, og kan man komme af med den?

Kode 01 står for synskorrektion eller beskyttelse og er harmoniseret i hele EU. Underkoderne præciserer hvad: 01.01 briller, 01.02 kontaktlinser, 01.05 øjenklap og 01.06 briller eller kontaktlinser efter eget valg. Hvis man har kode 01, er kørekortet kun gyldigt, når korrektionen er på.

Det gælder også den korte tur. Hvis brillerne bliver liggende på køkkenbordet, mens man kører til bageren en søndag formiddag, overholder man ikke vilkårene for kørekortet. Der findes ingen offentliggjort standardtakst for forseelsen og heller ingen dansk afgørelse, hvor et forsikringsselskab har nedsat en erstatning på det grundlag. Risikoen er reel, men ikke sat på formel.

Efter øjenlaser eller linseudskiftning ser mange godt nok til at klare kravet uden korrektion. Så er grundlaget for koden væk. Men der er ikke offentliggjort nogen dansk vejledning i, hvordan kode 01 fjernes igen. Kontakt borgerservice, før du foretager dig noget.

Et punkt overrasker mange. Det gælder gruppe 2. Vejledningen slår fast: »Brug af indopererede linser er ikke sammenligneligt med brug af briller eller kontaktlinser«. En indopereret linse regnes altså ikke som optisk korrektion her, og grænsen på +8 dioptrier i brilleglas rammer derfor ikke den, der har fået en indopereret linse.

Hvorfor er nattekørsel svær, selv når synstesten er bestået?

Fordi den vigtigste egenskab på en mørk landevej ikke bliver målt. Kontrastfølsomhed er evnen til at skelne en grå skikkelse fra en grå baggrund, og den falder tidligere end synsstyrken. Den mesopiske kontrastfølsomhed, altså den, man har i halvmørke, ser ud til at svækkes allerede fra 50-årsalderen, cirka ti år før den svækkes i fuldt dagslys.

Kombinationen er påfaldende. En opgørelse fra 2012 blandt 2.000 personer over 70 år fandt, at 92 % havde en synsstyrke på 0,5 eller bedre, altså rigeligt til gruppe 1. Kontrastsynet fulgte ikke med, og andelen med velbevaret kontrastsyn faldt kraftigt med alderen. Man kan altså bestå synskravene med god margin og alligevel se markant dårligere i mørke end en yngre fører.

Et lille simulatorforsøg fra 2022 med 15 deltagere mellem 55 og 81 år peger samme vej. Den afstand, hvor deltagerne opdagede en genstand i mørke, hang tydeligt sammen med kontrastfølsomheden. Sammenhængen med synsstyrke målt i høj kontrast var svagere og ikke statistisk sikker.

Vejledningen erkender selv, at der ikke findes en almindeligt tilgængelig test for nedsat kontrastfølsomhed, øget blændingsfølsomhed eller dårligt nattesyn. Dermed lander ansvaret hos føreren selv, via færdselslovens § 54, stk. 2, om ikke at køre i en tilstand, hvor man ikke kan føre køretøjet betryggende.

Hvis modkørende lys blænder mere end før, er det signal nok til at få øjnene set efter. Det samme gælder, hvis du kører langsommere om aftenen for at føle dig sikker.

Hvornår må man køre bil igen efter en øjenoperation?

Der findes ikke et fast antal timer i reglerne. Målestokken er den samme som altid: i det øjeblik man sætter sig ind i bilen, skal synet leve op til kravene, og man skal kunne føre bilen betryggende. Hvis man har fået pupiludvidende dråber, er synet sløret i flere timer, og så må en anden køre. Klinikkens egen anbefaling for indgrebet gælder desuden forud for alt andet.

Til gengæld er der god dokumentation for, at en operation kan gøre en til en sikrere bilist. En kohorte på 277 patienter (Owsley et al., JAMA 2002) fulgte førere med grå stær. De opererede blev indblandet i cirka halvt så mange kollisioner som de ikke-opererede (rateratio 0,47; 95 % konfidensinterval 0,23 til 0,94). En australsk opgørelse fra 2013 med 27.287 personer fandt 12,7 % færre politiregistrerede ulykker efter operation.

Efter øjenlaser er billedet mere sammensat i de første måneder. I PROWL-1- og PROWL-2-undersøgelserne (JAMA Ophthalmology 2017) rapporterede 43 til 46 % af deltagerne nye synsfænomener inden for tre måneder, blandt andet haloer, blænding og starburst. Samtidig faldt den samlede mængde af gener efter operationen, og under 1 % beskrev det som et betydeligt problem i hverdagen.

Hvis du kører meget i mørke, er det værd at tage højde for, når du planlægger operationen.

Hvis man får dobbeltsyn eller mister synet på det ene øje, gælder der en tilvænningsperiode. I Danmark fastsættes den individuelt for gruppe 1, mens den for gruppe 2 »sædvanligvis ikke er under tre måneder«. Skal kørekortet generhverves, kræver det en udtalelse om synet og typisk en vejledende helbredsmæssig køretest.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor dårligt syn må man have for at køre bil?

Grænsen til gruppe 1 er en synsstyrke på 0,5. På synsstyrkeskalaen er 1,0 normalt syn, så 0,5 er halvdelen af det. Kravet måles på de to øjne tilsammen, ikke på hvert øje for sig, og briller eller kontaktlinser må godt være på. Ligger man under 0,5 selv med korrektion, er synskravet ikke opfyldt.

Kan optikeren skrive lægeattesten, eller skal jeg til lægen?

I Danmark kan optikeren ikke udfylde lægeattesten. Optikeren måler synet, rådgiver og henviser, men attesten skriver din egen læge. En anden læge kan udfylde den, hvis der oplyses en grund til, at det ikke er egen læge. Det er anderledes end i Norge og Sverige, hvor en optiker må udstede papiret.

Hvor gammel må lægeattesten være?

Højst 6 måneder, når den afleveres. Siden 1. juli 2025 udfylder man Del A selv på borger.dk med MitID, og lægen sender Del B digitalt til borgerservice.

Hvad koster lægeattesten til kørekort?

Prisen er ikke reguleret. Lægeforeningens attestnøgle angiver »regning«, altså fri fakturering i den enkelte praksis, så der findes hverken fast takst eller makspris. Man betaler selv. Spørg om beløbet, når du bestiller tid. Optikerens synsprøve er ofte gratis, men kan ikke erstatte attesten.

Kan man få kørekort, hvis man kun ser på det ene øje?

Ja, det er muligt til gruppe 1, hvis det seende øje opfylder kravet om synsstyrke 0,5 og synsfeltet er stort nok. Der skal gå en tilvænningsperiode først, som fastsættes individuelt i Danmark. For gruppe 2 er perioden »sædvanligvis ikke under tre måneder«, og generhvervelse kræver en lægelig udtalelse.

Er farveblindhed en hindring for kørekort?

Nej. Kørekortreglerne stiller ingen krav til farvesyn, og det gælder også i Norge og Sverige. Kravene handler om synsstyrke, synsfelt og dobbeltsyn. Trafiklysenes rækkefølge er fast, så placeringen af lyset giver information, selv om farven er svær at skelne.

Kan kode 01 fjernes efter øjenlaser eller linseudskiftning?

Hvis man efter operationen ser 0,5 eller bedre uden briller og kontaktlinser, er grundlaget for kode 01 væk. Der er ikke offentliggjort nogen dansk vejledning i, hvordan koden fjernes, så kontakt borgerservice, før du går videre.

Hvad sker der, hvis man kører uden de briller, man er pålagt at bruge?

Så overholder man ikke vilkårene for kode 01, og det er politiet, der vurderer sagen. Der er ikke offentliggjort en fast bødetakst for forseelsen, og der er ingen kendt dansk afgørelse om nedsat forsikringserstatning på det grundlag. Bruger du briller til dagligt, skal de være på, hver gang du kører.


Læs mere om, hvad en synstest indeholder, og om tunnelsyn, der rammer netop det synsfelt, kørekortet stiller krav til. Tjek dit centrale synsfelt hjemmefra med vores Amsler-test.

Sidst opdateret: august 2026. Indholdet på Synsguiden er kun til informationsformål og erstatter ikke råd fra kvalificeret sundhedspersonale. Kontakt altid en læge eller øjenspecialist for personlig vejledning.

Medicinsk information

Indholdet på Synsguiden er kun til informationsformål og erstatter ikke råd fra kvalificeret sundhedspersonale. Kontakt altid en læge eller øjenspecialist for personlig vejledning. Om Synsguiden

Udforsk mere om øjenlaser

Læs alle vores artikler og guider om øjenlaser og synskorrektion.

Se alle artikler

Indhold

  1. Hvor dårligt syn må man have for at køre bil?
  2. Hvorfor er synsfeltet vigtigere end synsstyrken?
  3. Hvem skriver lægeattesten til kørekort, og hvad koster den?
  4. Hvordan adskiller Danmark sig fra Norge og Sverige?
  5. Hvad sker der, hvis man ikke opfylder synskravene?
  6. Hvad betyder kode 01, og kan man komme af med den?
  7. Hvorfor er nattekørsel svær, selv når synstesten er bestået?
  8. Hvornår må man køre bil igen efter en øjenoperation?
  9. Ofte stillede spørgsmål