Til gruppe 1, altså almindelig bil og motorcykel, skal man kunne se mindst 0,5 med de to øjne tilsammen, og det vandrette synsfelt skal være mindst 120 grader. Synet må godt være målt med briller eller kontaktlinser på. Hvis man ligger under grænsen selv med korrektion, må man ikke køre.
Kort fortalt:
- Gruppe 1 (bil, motorcykel): synsstyrke mindst 0,5 på de to øjne tilsammen og et vandret synsfelt på mindst 120 grader.
- Gruppe 2 (lastbil, bus): 0,8 på det bedste øje, 0,1 på det dårligste og mindst 160 grader vandret. Danmark har ingen gruppe 3.
- Optikeren måler synet og rådgiver, men lægeattesten kan kun udfyldes af egen læge.
- Aldersgrænserne for gyldigheden af et almindeligt kørekort blev ophævet 1. juli 2017, så alder alene udløser ikke længere krav om lægeattest.
- Attesten må højst være 6 måneder gammel ved aflevering, og prisen fastsættes af den enkelte lægepraksis.
- Synsfeltet er den stærkeste markør for ulykkesrisiko. I Sverige mistede omkring 1.000 personer om året kørekortet på grund af synsfeltsudfald.
- En fremadskridende øjensygdom som grøn stær stopper ikke kørekortet i sig selv, men lægen skal så vidt muligt sikre, at der følges op, og kørekortet kan blive udstedt med en tidsbegrænsning.
Hvor dårligt syn må man have for at køre bil?
Kravene står i bekendtgørelsen om kørekort (BEK nr. 1151 af 26. september 2025, bilag 2) og er uddybet i vejledningen om helbredskrav (VEJ nr. 10150 af 1. november 2022). Kravene er delt op i to grupper. Gruppe 1 er bil, motorcykel og traktor, mens gruppe 2 er lastbil, bus og erhvervsmæssig personbefordring.
Til gruppe 1 skal synsstyrken være mindst 0,5, målt på de to øjne tilsammen. På skalaen for synsstyrke er 1,0 normalt syn, så 0,5 er halvdelen af det. Man må godt have briller eller kontaktlinser på under målingen. Hvis man gør det, kommer der en kode på kørekortet om, at korrektionen skal være på, når man kører.
Synsfeltet er det område, man kan overskue uden at flytte blikket. Til gruppe 1 skal det vandrette synsfelt være mindst 120 grader, heraf mindst 50 grader til hver side. Lodret skal man kunne se 20 grader op og 20 grader ned, og de centrale 20 grader skal være helt uden udfald.
| Krav | Gruppe 1 (bil, motorcykel) | Gruppe 2 (lastbil, bus) |
|---|---|---|
| Synsstyrke | Mindst 0,5 på de to øjne tilsammen | Mindst 0,8 på bedste øje og 0,1 på dårligste |
| Vandret synsfelt | Mindst 120 grader, mindst 50 grader til hver side | Mindst 160 grader, mindst 70 grader til hver side |
| Lodret synsfelt | 20 grader op og 20 grader ned | 30 grader op og 30 grader ned |
| Centralt synsfelt | Ingen udfald inden for 20 graders radius | Ingen udfald inden for 30 graders radius |
| Brillestyrke | Ingen særskilt grænse angivet | Højst +8 dioptrier i brilleglas |
| Dobbeltsyn | Individuelt fastsat tilvænningsperiode | Ikke tilladt |
| Kontrastfølsomhed, mørkesyn, blænding | Ingen fast grænse; lægen vurderer, om generne er så udtalte, at der bør udstedes kørselsforbud | Nedsat kontrastfølsomhed er ikke tilladt |
Grænsen på +8 dioptrier til gruppe 2 gælder kun brilleglas.
Kontrastfølsomhed er evnen til at skelne en grå skikkelse fra en grå baggrund, og bogstavtavlen måler den ikke. Til gruppe 2 er reglen kategorisk. Bilag 2 nævner den i samme sætning som dobbeltsyn: »Ansøgeren eller føreren må ikke lide af nedsat kontrastfølsomhed eller af dobbeltsyn.« Til gruppe 1 findes ingen tilsvarende grænseværdi. Vejledningen om helbredskrav beder lægen om at være særligt opmærksom på synsstyrken på begge øjne, synsfeltet, synet i mørke, blændingsfølsomheden og kontrastfølsomheden. Lægen skal derefter vurdere, om generne er så udtalte, at der bør udstedes et kørselsforbud.
Hvorfor er synsfeltet vigtigere end synsstyrken?
Synsstyrken er det tal, alle husker fra bogstavtavlen. Sammenhængen med ulykker er alligevel svag. En europæisk oversigtsartikel i Frontiers in Human Neuroscience fra 2022 samler blandt andre Rubin (2007) og Cross (2009) og finder ingen brugbar sammenhæng mellem synsstyrke og ulykkesrisiko. Synsstyrke måler mængden af syn, ikke kvaliteten.
Synsfeltet ser anderledes ud. Det binokulære synsfelt er det samlede område, man overskuer med begge øjne åbne. En befolkningsundersøgelse fra 2024 med 31.296 ældre bilister fandt, at førere med udfald i det felt havde en odds ratio på 1,84 for at være indblandet i en kollision. Det svarer til næsten dobbelt så høj risiko (95 % konfidensinterval 1,71 til 1,97).
En ældre, helt anden undersøgelse peger samme vej. Owsley og McGwin fandt i Ophthalmology i 2005, at førere med grøn stær og moderate til svære centrale synsfeltsudfald havde en odds ratio mellem 3,6 og 4,4.
Forklaringen er enkel. Hjernen fylder huller i synsfeltet ud med et gæt om, hvad der burde være der, så man sjældent selv mærker et begyndende udfald. Man opdager først bilen i nabovejbanen, når den er inde i det område, hjernen ikke længere kan dække. Grøn stær æder netop sidesynet udefra og ind, så feltet snævres langsomt ind mod midten. Det samme sker ved tunnelsyn af andre årsager. Kravet om et rent centralt synsfelt rammer den modsatte vej: alderspletter på nethinden sætter ind midt i synsfeltet, altså præcis dér, hvor reglerne ikke tillader udfald.
Tallene fra nabolandet viser størrelsesordenen. Omkring 1.000 svenskere om året mistede kørekortet på grund af synsfeltsudfald, oplyste Transportstyrelsen i oktober 2023. Det var en del af begrundelsen, da Sverige lempede sine synsfeltsregler i februar 2025.
Selve screeningtesten er til gengæld omdiskuteret. Ph.d.-studerende Thea Melsen Sudmann ved Øjenafdelingen på Oslo Universitetssygehus har testet norske førere, der allerede havde mistet kørekortet på grund af synsfeltsudfald (Universitetet i Oslo, september 2025). De kørte i en simulator, og 42 ud af 67 kørte sikkert. Det er 63 %, mod 75 % i kontrolgruppen. Hendes vurdering er, at omkring to tredjedele af dem, der har mistet kørekortet på testen de seneste ti år, kan have mistet det uden grund.
Diskussionen er ikke kun norsk. Ifølge samme forskningsartikel afsluttede Sverige i 2025 udredninger, der foreslår en praktisk køreprøve som en del af vurderingen ved dispensation fra synsfeltskravet. EU's kørekortdirektiv lægger på samme måde op til en praktisk kørevurdering, hvor der er tvivl om, om den enkelte alligevel kan køre forsvarligt. I Danmark er den vejledende helbredsmæssige køretest allerede den vej, en dispensationssag kan gå.
Hvem skriver lægeattesten til kørekort, og hvad koster den?
Her adskiller Danmark sig fra Norge og Sverige: optikeren kan ikke udfylde lægeattesten. Optikeren kan måle synsstyrken, screene synsfeltet, rådgive om briller og henvise videre. Selve attesten skriver kun en læge, og udgangspunktet er, at det skal være ens egen læge. En anden læge kan udfylde den, men det kræver en oplyst grund til, at det ikke er egen læge.
En 18-årig, der skal have sit første kørekort, bestiller derfor tid hos sin egen læge, ikke hos optikeren i indkøbscentret. Optikeren har måleudstyret, men ikke retten til at skrive attesten.
| Lægeattesten til kørekort | Sådan fungerer den i Danmark |
|---|---|
| Hvad den hedder | Lægeattest til kørekort, Del A og Del B |
| Hvem må udfylde den | Kun en læge, som udgangspunkt din egen; optikeren må ikke |
| Hvad den dokumenterer | Synsstyrke og synsfelt, målt med den korrektion man bruger til daglig |
| Hvornår den skal bruges | Ved første kørekort, ved gruppe 2 og erhvervsmæssig personbefordring, og når kørekortet er tidsbegrænset af helbredsgrunde |
| Hvor gammel den må være | Højst 6 måneder ved aflevering, og højst 1 år og 9 måneder ved udstedelsen |
| Hvor den ender | Del A på borger.dk med MitID, Del B sender lægen digitalt til borgerservice |
Attesten skal med ved det første kørekort, ved gruppe 2 og erhvervsmæssig personbefordring, og når et kørekort er tidsbegrænset af helbredsmæssige grunde. Den almindelige fornyelse af et gruppe 1-kørekort kræver den ikke. Alder alene udløser den heller ikke længere: aldersgrænserne faldt væk 1. juli 2017 med lov nr. 698 af 8. juni 2017.
Siden 1. juli 2025 er attesten digital og delt i to dele. Del A udfylder man selv på borger.dk med MitID. Del B udfylder lægen ved en konsultation, hvor synsstyrke, synsfelt og øvrige helbredsforhold vurderes. Lægen sender den derefter digitalt til borgerservice. Attesten må højst være 6 måneder gammel, når den afleveres.
Sådan foregår synstesten til kørekort
Synstesten til kørekort består af to målinger. Synsstyrken måles på en bogstavtavle og aflæses for de to øjne tilsammen. Briller eller kontaktlinser må være på, hvis man bruger korrektion til daglig. Derefter screenes synsfeltet for at dokumentere de mindst 120 grader vandret uden udfald i midten. Hos en optiker er begge målinger hurtigt overstået og klares som regel ved samme besøg. Hos lægen indgår de samme to mål i Del B, og kun Del B gælder som dokumentation over for borgerservice.
Prisen er ikke reguleret. Lægeforeningens attestnøgle angiver simpelthen »regning« for den slags attester, altså fri fakturering i den enkelte praksis. Der er hverken makspris eller fast takst, og regningen betaler man selv. Ring til praksis og spørg om beløbet, når du bestiller tid.
Optikerens del er billigere. En synstest hos en optikerkæde er ofte gratis og et fornuftigt første skridt, hvis man er i tvivl. Men den kan ikke erstatte lægeattesten.
Lægeattesten i praksis: øvelseskørsel, nye briller og seksmånedersfristen
Til øvelseskørsel bruger man ikke lægeattesten som et selvstændigt dokument. Attesten hører til selve ansøgningen om kørekort, som indleveres i borgerservice. Køreskolen kræver den altså ikke for at komme i gang. Men ansøgningen skal være på plads i god tid, så det er klogt at bestille tid hos lægen tidligt i forløbet.
Nye briller udløser ikke en ny attest. Kode 01 betyder synskorrektion eller beskyttelse, altså at korrektionen skal være på, når man kører. Koden angiver ingen styrke. Så længe man opfylder kravet med de briller eller kontaktlinser, man rent faktisk bruger, gælder vilkåret uændret. En ny attest bliver aktuel, hvis man ikke længere opfylder kravet selv med korrektion.
Skifter man mellem briller og kontaktlinser, er det underkoden, der afgør sagen. 01.06 dækker begge dele efter eget valg, mens 01.01 kun gælder briller. Står der 01.01 i dit kørekort, så få det afklaret i borgerservice, før du kører med linser alene.
Fristen på 6 måneder regnes frem til den dag, ansøgningen indleveres, ikke frem til køreprøven. Der gælder desuden en yderste grænse: attesten må ikke være mere end 1 år og 9 måneder gammel, når kørekortet udstedes. Har et forløb trukket ud, er det værd at tjekke begge datoer.
Hvordan adskiller Danmark sig fra Norge og Sverige?
Selve tallene er ens i de tre lande, fordi de kommer fra bilag III i EU's kørekortdirektiv. 0,5 og 120 grader gælder i Oslo og Stockholm på nøjagtig samme måde som i Odense. Det er systemet omkring tallene, der er forskelligt, og derfor bliver gode råd fra en norsk eller svensk hjemmeside let misvisende.
| Danmark | Norge | Sverige | |
|---|---|---|---|
| Dokumentet hedder | Lægeattest, Del A og Del B | Helseattest førerett – syn | Grundläggande synintyg |
| Hvem må udstede det | Kun egen læge | Optiker eller øjenlæge | Optiker eller læge |
| Hvor gammel må attesten være | Højst 6 måneder | Højst 3 måneder | Højst 2 måneder |
| Hvor ender det | Digitalt via borger.dk til borgerservice | Elektronisk til kørekortregistret, ellers på trafikstationen | Optikeren sender det til Transportstyrelsen |
| Helbredstjek på grund af alder | Nej, afskaffet 1. juli 2017 | Fra 80 år | Nej, ikke for gruppe 1 |
| Antal kørekortgrupper | 2 | 3 | 3 |
Optikerspørgsmålet er den vigtigste forskel: en nordmand og en svensker kan gå til optikeren og få papiret med hjem, mens en dansker ikke kan. Den anden forskel er gruppeinddelingen: Danmark har to grupper, Norge og Sverige har tre, så et nordisk opslag om »gruppe 3« handler aldrig om danske regler.
Hvad sker der, hvis man ikke opfylder synskravene?
Optikeren kan ikke tage kørekortet fra nogen, og det kan lægen heller ikke. Til gengæld kan enhver behandlende læge give et lægeligt kørselsforbud, hvis synet ikke lever op til kravene, og det har i praksis samme virkning. Forbuddet gælder fra det øjeblik, lægen giver det.
Sagen følger derefter en fast sagsgang. Borgerservice sender oplysningerne til politiet, politiet beder Styrelsen for Patientsikkerhed om en helbredsmæssig vurdering, og politiet træffer afgørelsen på den baggrund.
Der findes en vej tilbage. Hvis man søger om dispensation, kan man blive indkaldt til en vejledende helbredsmæssig køretest, hvor det vurderes, om man kan køre forsvarligt i praksis. Testen er gratis, men man skal selv stille med en skolevogn.
En måling hos optikeren er i øvrigt ikke en myndighedsafgørelse. Får du at vide, at du ligger under grænsen, er det oplagt at få undersøgt hvorfor. Grå stær og en forkert brillestyrke er hyppige og behandlelige årsager.
Fremadskridende øjensygdom og kørekort: grøn stær, keratokonus og alderspletter
En sygdom, der forværres over tid, har sit eget kapitel i vejledningen om helbredskrav til kørekort. Kapitel 3.4 handler om »fremadskridende øjensygdom af betydning for synsevnen«. Den nævner grøn stær, retinitis pigmentosa, alderspletter på nethinden og diabetisk retinopati ved navn.
Diagnosen tager ikke kørekortet i sig selv. Det er målingerne, der afgør sagen, ligesom ellers. Forskellen er, at et ja får en udløbsdato. Anbefalingen kan gives »med et vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning«, og længden tager udgangspunkt i den konkrete sygdom og dens normale udvikling. Det samme gælder ved fremadskridende indskrænkning af synsfeltet.
Papirarbejdet følger med. Er der tegn på en fremadskridende øjensygdom, bør lægeattesten indeholde en aktuel vurdering af, hvordan sygdommen ventes at udvikle sig. Vurderingen kommer fra egen læge eller fra en speciallæge i øjensygdomme. Er lægen i tvivl om, at synskravene er opfyldt, bør man undersøges af en speciallæge i øjensygdomme.
Tre af tilstandene er værd at se nærmere på, for de rammer hver sin del af kravet:
- Grøn stær angriber synsfeltet udefra og ind, lige så lydløst som beskrevet længere oppe.
- Alderspletter på nethinden rammer midtsynet, altså netop den zone, hvor der ikke må være udfald.
- Keratokonus gør hornhinden stejlere og uregelmæssig og trækker både den bedst korrigerede synsstyrke og kontrastfølsomheden ned.
Ved keratokonus er det den bedst korrigerede synsstyrke, der tæller. Når man kun når 0,5 med formstabile eller sklerale linser, er linserne et vilkår for at køre og ikke et frit valg. Til gruppe 2 er nedsat kontrastfølsomhed i sig selv diskvalificerende, og det er et af kernesymptomerne ved tilstanden.
Undtagelsesbestemmelsen for gruppe 1 er heller ingen genvej. Den gælder kun »i ganske særlige tilfælde«, og den kræver en udtalelse fra egen læge eller en speciallæge i øjensygdomme om, at der ikke er andre nedsættelser af synsfunktionen. Vejledningen nævner blænding, kontrastfølsomhed og synsevne i tusmørke. Oven i det skal man have gennemført en vejledende helbredsmæssig køretest tilfredsstillende.
Naboerne gør det samme med andre ord. Norge har sin egen paragraf om progressiv øjensygdom. Her laver en øjenlæge den første vurdering og fastsætter opfølgningen. Ifølge Helsedirektoratets førerkortvejledning anbefaler øjenlægen en gyldighedstid, der sjældent overstiger fem år. I Sverige beder Transportstyrelsen om gentagne synsattester og synsfeltskort, med et interval, der fastsættes i den enkelte sag.
Hvad betyder kode 01, og kan man komme af med den?
Kode 01 står for synskorrektion eller beskyttelse og er harmoniseret i hele EU. Underkoderne præciserer hvad: 01.01 briller, 01.02 kontaktlinser, 01.05 øjenklap og 01.06 briller eller kontaktlinser efter eget valg. Hvis man har kode 01, er kørekortet kun gyldigt, når korrektionen er på.
Det gælder også den korte tur. Hvis brillerne bliver liggende på køkkenbordet, mens man kører til bageren en søndag formiddag, overholder man ikke vilkårene for kørekortet. Der findes ingen offentliggjort standardtakst for forseelsen og heller ingen dansk afgørelse, hvor et forsikringsselskab har nedsat en erstatning på det grundlag. Risikoen er reel, men ikke sat på formel.
Efter øjenlaser eller linseudskiftning ser mange godt nok til at klare kravet uden korrektion. Så er grundlaget for koden væk. Men der er ikke offentliggjort nogen dansk vejledning i, hvordan kode 01 fjernes igen. Kontakt borgerservice, før du foretager dig noget.
Et punkt overrasker mange. Det gælder gruppe 2. Vejledningen slår fast: »Brug af indopererede linser er ikke sammenligneligt med brug af briller eller kontaktlinser«. En indopereret linse regnes altså ikke som optisk korrektion her, og grænsen på +8 dioptrier i brilleglas rammer derfor ikke den, der har fået en indopereret linse.
Hvorfor er nattekørsel svær, selv når synstesten er bestået?
Fordi den vigtigste egenskab på en mørk landevej ikke bliver målt. Kontrastfølsomhed er evnen til at skelne en grå skikkelse fra en grå baggrund, og den falder tidligere end synsstyrken. Den mesopiske kontrastfølsomhed, altså den, man har i halvmørke, ser ud til at svækkes allerede fra 50-årsalderen, cirka ti år før den svækkes i fuldt dagslys.
Kombinationen er påfaldende. En opgørelse fra 2012 blandt 2.000 personer over 70 år fandt, at 92 % havde en synsstyrke på 0,5 eller bedre, altså rigeligt til gruppe 1. Kontrastsynet fulgte ikke med, og andelen med velbevaret kontrastsyn faldt kraftigt med alderen. Man kan altså bestå synskravene med god margin og alligevel se markant dårligere i mørke end en yngre fører.
Et lille simulatorforsøg fra 2022 med 15 deltagere mellem 55 og 81 år peger samme vej. Den afstand, hvor deltagerne opdagede en genstand i mørke, hang tydeligt sammen med kontrastfølsomheden. Sammenhængen med synsstyrke målt i høj kontrast var svagere og ikke statistisk sikker.
Vejledningen erkender selv, at der ikke findes en almindeligt tilgængelig test for nedsat kontrastfølsomhed, øget blændingsfølsomhed eller dårligt nattesyn. Dermed lander ansvaret hos føreren selv, via færdselslovens § 54, stk. 2, om ikke at køre i en tilstand, hvor man ikke kan føre køretøjet betryggende.
Hvis modkørende lys blænder mere end før, er det signal nok til at få øjnene set efter. Det samme gælder, hvis du kører langsommere om aftenen for at føle dig sikker.
Hvornår må man køre bil igen efter en øjenoperation?
Der findes ikke et fast antal timer i reglerne. Målestokken er den samme som altid: i det øjeblik man sætter sig ind i bilen, skal synet leve op til kravene, og man skal kunne føre bilen betryggende. Hvis man har fået pupiludvidende dråber, er synet sløret i flere timer, og så må en anden køre. Klinikkens egen anbefaling for indgrebet gælder desuden forud for alt andet.
Til gengæld er der god dokumentation for, at en operation kan gøre en til en sikrere bilist. En kohorte på 277 patienter (Owsley et al., JAMA 2002) fulgte førere med grå stær. De opererede blev indblandet i cirka halvt så mange kollisioner som de ikke-opererede (rateratio 0,47; 95 % konfidensinterval 0,23 til 0,94). En australsk opgørelse fra 2013 med 27.287 personer fandt 12,7 % færre politiregistrerede ulykker efter operation.
Efter øjenlaser er billedet mere sammensat i de første måneder. I PROWL-1- og PROWL-2-undersøgelserne (JAMA Ophthalmology 2017) rapporterede 43 til 46 % af deltagerne nye synsfænomener inden for tre måneder, blandt andet haloer, blænding og starburst. Samtidig faldt den samlede mængde af gener efter operationen, og under 1 % beskrev det som et betydeligt problem i hverdagen.
Hvis du kører meget i mørke, er det værd at tage højde for, når du planlægger operationen.
Hvis man får dobbeltsyn eller mister synet på det ene øje, gælder der en tilvænningsperiode. I Danmark fastsættes den individuelt for gruppe 1, mens den for gruppe 2 »sædvanligvis ikke er under tre måneder«. Skal kørekortet generhverves, kræver det en udtalelse om synet og typisk en vejledende helbredsmæssig køretest.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor dårligt syn må man have for at køre bil?
Grænsen til gruppe 1 er en synsstyrke på 0,5. På synsstyrkeskalaen er 1,0 normalt syn, så 0,5 er halvdelen af det. Kravet måles på de to øjne tilsammen, ikke på hvert øje for sig, og briller eller kontaktlinser må godt være på. Ligger man under 0,5 selv med korrektion, er synskravet ikke opfyldt.
Kan optikeren skrive lægeattesten, eller skal jeg til lægen?
I Danmark kan optikeren ikke udfylde lægeattesten. Optikeren måler synet, rådgiver og henviser, men attesten skriver din egen læge. En anden læge kan udfylde den, hvis der oplyses en grund til, at det ikke er egen læge. Det er anderledes end i Norge og Sverige, hvor en optiker må udstede papiret.
Hvor gammel må lægeattesten være?
Højst 6 måneder, når ansøgningen indleveres. Der gælder desuden en yderste grænse: attesten må ikke være mere end 1 år og 9 måneder gammel, når kørekortet udstedes. Siden 1. juli 2025 udfylder man Del A selv på borger.dk med MitID, og lægen sender Del B digitalt til borgerservice.
Hvad koster lægeattesten til kørekort?
Prisen er ikke reguleret. Lægeforeningens attestnøgle angiver »regning«, altså fri fakturering i den enkelte praksis, så der findes hverken fast takst eller makspris. Man betaler selv. Spørg om beløbet, når du bestiller tid. Optikerens synsprøve er ofte gratis, men kan ikke erstatte attesten.
Kan man få kørekort, hvis man kun ser på det ene øje?
Ja, det er muligt til gruppe 1, hvis det seende øje opfylder kravet om synsstyrke 0,5 og synsfeltet er stort nok. Der skal gå en tilvænningsperiode først, som fastsættes individuelt i Danmark. For gruppe 2 er perioden »sædvanligvis ikke under tre måneder«, og generhvervelse kræver en lægelig udtalelse.
Kan man få kørekort med keratokonus?
Ja, hvis man opfylder kravet med korrektion. Reglerne stiller krav til synsstyrke og synsfelt, ikke til diagnosen, og til gruppe 1 er grænsen 0,5 med den korrektion, man rent faktisk bruger. Er det formstabile eller sklerale linser, der bringer én derop, er linserne et vilkår for kørslen. Fordi tilstanden er fremadskridende, kan kørekortet blive udstedt med en tidsbegrænsning. Til gruppe 2 er nedsat kontrastfølsomhed og dobbeltsyn diskvalificerende.
Må man køre bil med grøn stær?
Ja, så længe synsfeltet stadig lever op til kravet. Grøn stær står med navns nævnelse i vejledningens kapitel om fremadskridende øjensygdom, så lægen skal så vidt muligt sikre, at der bliver fulgt op, og kørekortet kan blive udstedt med en individuelt fastsat tidsbegrænsning. Faren er, at sygdommen ikke gør ondt: man kan miste meget af sidesynet, før man selv opdager det.
Kan synstesten koste én kørekortet på et forkert grundlag?
Det er netop det spørgsmål, norske forskere har rejst. Holdt man synsfeltstesten op mod, hvordan førerne rent faktisk kørte, ramte den omtrent lige så ofte som et møntkast, og 42 ud af 67 førere, der allerede havde mistet kørekortet, kørte sikkert i en simulator. I Danmark er den vejledende helbredsmæssige køretest den praktiske vurdering, en dispensationssag kan bygge på. Mener man, at målingen blev forkert, er vejen videre en vurdering hos en speciallæge i øjensygdomme.
Hvad er Esterman-testen, og hvornår kræves den?
Esterman er et standardiseret synsfeltsprogram, der måler begge øjne samtidig: en ét-trins supratærskeltest med 120 testpunkter og 10 dB-stimuli. Til daglig bestemmes synsfeltets ydergrænse med Donders metode, hvor undersøgeren fører en genstand ind fra siden. Viser den en synsfeltsdefekt eller mistanke om en, bør der laves en automatisk perimetri af det centrale synsfelt. Den kan suppleres med Esterman-programmet af det perifere felt. Norge og Sverige bruger samme program.
Skal man have lægeattest for at øvelseskøre?
Ikke som et selvstændigt dokument. Attesten hører til ansøgningen om kørekort, som indleveres i borgerservice, og køreskolen kræver den ikke for at gå i gang. Men fordi ansøgningen skal være på plads, og attesten højst må være 6 måneder gammel ved indlevering, er det klogt at bestille tid hos lægen tidligt i forløbet.
Skal man have en ny lægeattest, hvis man får nye briller?
Nej. Kode 01 betyder, at korrektionen skal være på, når man kører, og koden angiver ingen styrke. Opfylder man kravet med de nye briller, gælder vilkåret uændret. En ny attest bliver først aktuel, hvis man ikke længere opfylder kravet selv med korrektion. Skifter man til kontaktlinser, bør underkoden være 01.06 og ikke 01.01.
Må man køre med færdigbriller fra butikken?
Ikke som den korrektion, der skal bringe synet op på kravet. Færdigbriller er læsebriller med plusstyrke, beregnet til nærarbejde. Styrken er den samme i begge glas, der er ingen korrektion for bygningsfejl, og de er ikke tilpasset afstanden mellem pupillerne. Synstesten til kørekort måler synet på afstand, og dér hjælper læsebriller ikke. Har man kode 01, er det den korrektion, der rent faktisk bringer én over grænsen, som skal være på under kørslen. At købe færdigbriller udløser altså ingen ny lægeattest, men de erstatter heller ikke briller, optikeren har tilpasset.
Hvor ofte skal ældre bilister forny lægeattesten?
Til gruppe 1 udløser alderen alene ikke længere et krav om lægeattest i Danmark. Aldersgrænserne for gyldigheden af et gruppe 1-kørekort blev ophævet 1. juli 2017 med lov nr. 698 af 8. juni 2017. Gruppe 2 og erhvervsmæssig personbefordring kræver stadig lægeattest ved hver fornyelse. Her adskiller Danmark sig fra Norge, hvor føreretten fra 80 år kun fornys for op til tre år ad gangen mod helbredsattest. Ansvaret for at synet stadig rækker, ligger altså hos føreren selv.
Er farveblindhed en hindring for kørekort?
Nej. Kørekortreglerne stiller ingen krav til farvesyn, og det gælder også i Norge og Sverige. Kravene handler om synsstyrke, synsfelt og dobbeltsyn. Trafiklysenes rækkefølge er fast, så placeringen af lyset giver information, selv om farven er svær at skelne.
Kan kode 01 fjernes efter øjenlaser eller linseudskiftning?
Hvis man efter operationen ser 0,5 eller bedre uden briller og kontaktlinser, er grundlaget for kode 01 væk. Der er ikke offentliggjort nogen dansk vejledning i, hvordan koden fjernes, så kontakt borgerservice, før du går videre.
Hvad sker der, hvis man kører uden de briller, man er pålagt at bruge?
Så overholder man ikke vilkårene for kode 01, og det er politiet, der vurderer sagen. Der er ikke offentliggjort en fast bødetakst for forseelsen, og der er ingen kendt dansk afgørelse om nedsat forsikringserstatning på det grundlag. Bruger du briller til dagligt, skal de være på, hver gang du kører.
Læs mere om, hvad en synstest indeholder, og om tunnelsyn, der rammer netop det synsfelt, kørekortet stiller krav til. Tjek dit centrale synsfelt hjemmefra med vores Amsler-test.
Sidst opdateret: september 2026. Indholdet på Synsguiden er kun til informationsformål og erstatter ikke råd fra kvalificeret sundhedspersonale. Kontakt altid en læge eller øjenspecialist for personlig vejledning.