Keratokonus: når hornhinden ændrer form

Keratokonus er en øjensygdom, hvor hornhinden bliver tyndere og buler frem som en kegle. Lyset spredes i stedet for at samle sig ét sted på nethinden, og synet bliver uskarpt og forvrænget, også med nye briller. Sygdommen kan ikke helbredes, men crosslinking kan bremse den.

Det vigtigste:

• Sygdommen starter oftest i teenageårene og forværres gennem tyverne. Gennemsnitsalderen ved diagnose er 28,3 år.
• Det tidligste tegn er sjældent smerte, men en bygningsfejl, der vokser hurtigt, og en akse, der flytter sig.
• Crosslinking bremser forværringen, men retter ikke det syn, der allerede er tabt.
• Skarpt syn kommer tilbage med formstabile eller sklerale kontaktlinser, ikke med briller.
• I sikringsgruppe 1 kan du gå direkte til en praktiserende øjenlæge med ydernummer, og øjenlægen kan henvise dig videre til planlagt behandling på en øjenafdeling.

Hvad er keratokonus, og hvorfor holder brillerne op med at virke?

Hornhinden er det klare vindue forrest på øjet, glat og jævnt rundet, så lyset samles i ét punkt på nethinden. Ved keratokonus, græsk for »keglehornhinde«, bliver vævet tyndere ét sted og buler frem under trykket inde fra øjet.

Et brilleglas har en jævn krumning og forudsætter, at hornhinden også har det. Når keglen først er der, rammer ingen styrke hele pupillen på én gang: fejlen ligger i formen, ikke i styrken.

Sygdommen rammer som regel begge øjne, men sjældent lige meget. Det ene øje er ofte længere fremskredet end det andet.

Hvor mange har keratokonus, og hvem får det?

Det danske register finder 44 pr. 100.000, cirka 1 ud af 2.270 (Bak-Nielsen m.fl., 2019). Det norske finder 192,1 i en befolkning, der ligner vores, så det danske tal er efter alt at dømme et minimum.

En firedobbelt forskel mellem så ensartede befolkninger er ikke troværdig. Forskellen ligger efter alt at dømme i, hvor systematisk diagnosen registreres. Tallet skal derfor læses som et minimum, ikke som den reelle forekomst.

Gennemsnitsalderen ved diagnose var 28,3 år i det hollandske materiale, hvor 60,6 % var mænd. I det svenske materiale var 74,2 % mænd. Nye norske tilfælde topper mellem 21 og 30 år med 36,7 pr. 100.000 om året. Blandt personer med Downs syndrom i Norge havde 5,5 % keratokonus (238 ud af 4.342; JAMA Network Open, 2021).

Hvilke symptomer kommer først?

Generne kommer snigende og ligner i begyndelsen en almindelig synsfejl.

1. Styrken skrider. Nye glas oftere end før, bygningsfejlen vokser hurtigere end nærsynetheden, og aksen flytter sig mellem målinger.
2. Synet bliver forvrænget, ikke bare sløret. Kanterne tværes ud, og sådan adskiller det sig fra almindeligt sløret syn.
3. Nattesynet forsvinder først. Gadelys trækker sig ud i striber og ringe, og mange holder op med at køre i mørke længe før diagnosen.
4. Dobbeltbilleder på ét øje. Ser man flere udgaver af det samme med det ene øje dækket til, er det klassisk og ikke almindeligt dobbeltsyn.
5. Lysfølsomhed og irritation. Øjnene bliver lettere røde, tørre og trætte.

Får en teenager ny brillestyrke to gange på et år, så bed om en hornhindetopografi.

Er det keratokonus eller bare mere bygningsfejl?

Bygningsfejl er almindeligt og ufarligt. Forskellen ligger i mønstret over tid.

To tegn vejer tungest: at synet ikke kan bringes helt op med briller, og at aksen flytter sig. Under 30 år er det grund nok til, at en optiker eller øjenlæge måler hornhindens form.

Hvad betyder de fire stadier?

Den mest brugte inddeling hedder Amsler-Krumeich og bygger på hornhindens stejlhed, den tyndeste tykkelse, synsfejlens størrelse og ar i midten.

Først i stadium 4 sidder arret midt i synsaksen, og så kan synsfejlen ikke længere måles.

Grænsen mellem stadium 2 og 3 er den vigtigste for behandlingen: under 400 µm bliver crosslinking vanskelig og i nogle tilfælde umulig.

Nogle klinikker bruger desuden ABCD-systemet fra 2016, som graderer forsidens krumning, bagsidens krumning, den tyndeste tykkelse og det bedst korrigerede syn hver for sig. Fordelen er, at det måler fra det tyndeste punkt og tager bagsiden med.

Hvornår haster det?

Der findes én situation, hvor man ikke skal vente til næste kontrol: akut hydrops.

Der opstår en rift i Descemets membran, det inderste bærelag i hornhinden. Kammervandet trænger ind i hornhindevævet, og hornhinden svulmer op i løbet af timer.

Akut hydrops rammer 1 til 3 % af alle med sygdommen, hyppigst mellem 20 og 40 år, og mænd har op til dobbelt så høj risiko (Bafna m.fl., Indian Journal of Ophthalmology, 2024).

Tilstanden går som regel over af sig selv, men det tager tid: 64 til 117 dage ved konservativ behandling, 2 til 7 uger, hvis der lægges luft eller gas i forkammeret. Der kan blive et ar tilbage.

Hvorfor må man ikke gnide sig i øjnene?

Øjengnidning er den ene faktor, man selv er herre over. En metaanalyse fandt et oddsforhold på 6,46, altså et mål for hvor meget hyppigere tilstanden optræder blandt dem, der gnider øjnene, med et 95 % konfidensinterval fra 4,12 til 10,1 (Sahebjada m.fl., 2021). En anden fandt 3,09. Alt, der får øjnene til at klø, trækker samme vej: eksem har et oddsforhold på 2,95, astma 1,94 og allergi 1,42. Søvnapnø ligger på 1,84.

Beviset er ikke et årsagsbevis: oversigtsartiklerne kan ikke afgøre, hvad der kom først, og studierne er få og metodisk svage. Men mekanismen er plausibel, og det koster ingenting at holde op.

Klør det, så tryk let med fingerspidsen i stedet. Behandler du din allergi og dine tørre øjne, er der mindre grund til at gnide, og ved vedvarende kløe er det værd at få årsagen fundet.

Hvordan stilles diagnosen, og hvad betyder tallene?

Diagnosen stilles ikke på en synstavle. Det afgørende værktøj er hornhindetopografi, hvor et instrument tegner et farvekort over krumningen, så keglen træder frem længe før man selv mærker noget. En tomografi måler desuden bagsiden, som ændrer form først.

Tre tal følges:

• Kmax, den stejleste måling på hornhinden. Den bruges som progressionsmål på 17 ud af 19 nordiske hornhindecentre.
• Den tyndeste tykkelse i mikrometer. Den afgør, om crosslinking kan lade sig gøre.
• Bedst korrigerede syn, altså hvor godt man ser med den bedste optik.

Forværring er ikke det samme som én dårligere måling: på 18 ud af 19 nordiske centre kræves ændring i mindst to parametre (Gustafsson m.fl., Acta Ophthalmologica, 2023). Derfor fører den første kontrol sjældent til en beslutning.

Hvilke behandlinger findes der?

Noget retter synet op, noget andet standser sygdommen. Kun crosslinking gør det sidste.

Briller og bløde linser

I stadium 1 klarer mange sig med almindelige briller eller bløde kontaktlinser. Når keglen bliver spidsere, rækker et jævnt brilleglas ikke.

Formstabile, hybride og sklerale linser

Her kommer synet tilbage. En stiv linse lægger sig som en ny, glat forside oven på hornhinden, og tårefilmen fylder ujævnhederne ud.

I den amerikanske CLEK-undersøgelse brugte 65 % formstabile linser, og 73 % af dem fandt linserne behagelige. I en oversigt over fem studier med 463 øjne gik synsstyrken med sklerale linser fra omkring logMAR 0,5 til omkring logMAR 0,08, groft sagt fra 6/18 til 6/7,5 på synstavlen (Cureus, 2025). LogMAR er en skala, hvor lavere tal betyder bedre syn.

Prisen er håndteringen: mellem 10,4 og 63 % havde besvær med at sætte linserne i og tage dem ud, og 58 % oplevede dug under linsen. Ét prospektivt studie fandt, at det lykkedes for 77 % at bruge sklerale linser, altså at knap hver fjerde gav op.

Crosslinking (CXL)

Crosslinking lægger nye kemiske bindinger mellem kollagenfibrene, så vævet bliver stivere og keglen holder op med at vokse.

Metoden stammer fra Dresden-protokollen (Wollensak, Spoerl og Seiler, 2003). Først fjernes epitelet, hornhindens yderste cellelag. Så dryppes riboflavin, et B2-vitamin, på hornhinden, og øjet bestråles med ultraviolet lys ved 370 nm og 3 mW/cm² i 30 minutter. Udviklingen stod stille i alle 23 behandlede øjne, men studiet havde ingen kontrolgruppe. Det randomiserede grundlag kom senere: kontrolgruppen blev 1,75 dioptrier stejlere efter 36 måneder, mens de behandlede øjne blev 1,03 dioptrier fladere (100 øjne; Wittig-Silva m.fl., Ophthalmology, 2014).

Cochrane gennemgik i 2015 tre randomiserede studier med 219 øjne og konkluderede, at evidensen er af meget lav kvalitet. Tilliden hviler på registre og lange behandlingsserier.

I Save Sight Keratoconus Registry var hornhinden 1,2 dioptrier fladere efter et år og 1,3 efter fem, og synet var forbedret med 3,7 og 6,9 bogstaver på synstavlen; fem bogstaver svarer til én linje. Behandlingen virker ikke for alle: 4,9 % af de behandlede øjne mistede femten bogstaver eller mere efter fem år, og 7,5 % blev 2 dioptrier stejlere (2023).

Bivirkninger optræder hos omkring 1 ud af 10, og næsten alle er forbigående. Behandlingen svigtede hos 7,6 %, og 2,9 % fik en komplikation (Koller, Mrochen og Seiler, 2009). Infektion er rapporteret i et bredt spænd, fra 0,0017 til 2,4 %.

Grænsen på 400 µm skyldes, at riboflavin og UVA er giftige for endotelet, hornhindens inderste cellelag. Giftigheden sætter ind over 0,35 mW/cm², og den værdi nås netop 400 µm nede i vævet. 10 af de 19 nordiske centre har måttet aflyse en planlagt behandling af den grund. Tilsammen udføres omkring 1.300 behandlinger om året i Danmark, Norge, Sverige og Finland, 6 til 7 pr. 100.000 indbyggere.

Hornhinderinge (ICRS)

Små ringsegmenter lægges ind i hornhinden og presser keglen fladere indefra. En metaanalyse af 14 studier med 442 øjne fandt, at Kmax faldt 4,49 dioptrier, synsfejlen blev 4,59 dioptrier mindre, og det korrigerede syn blev forbedret med 0,37 logMAR (American Journal of Ophthalmology, 2025). Én alvorlig hændelse forekom (0,2 %). Tallene gælder ringe af donorvæv, ikke klassiske plastringe, og effekten var størst ved en Kmax over 57 dioptri før indgrebet.

Hornhindetransplantation

Sidste udvej, når hornhinden er for tynd, for arret eller for skæv. Ved den gennemgående metode (PK) udskiftes hele tykkelsen; ved den dybe lamellære (DALK) bevares patientens eget endotel, og afstødning ses hos 1,7 % mod 16,6 % ved PK.

Forskellen viser sig med årene: PK taber terræn efter fem år, mens DALK holder. Efter 20 år fungerer 94,9 % af PK-transplantaterne og 97,0 % af DALK-transplantaterne. De færreste ender her: i CLEK-undersøgelsen fik 12 % en transplantation i løbet af otte år (126 ud af 1.065), men deltagerne blev rekrutteret i 1995 og 1996, før crosslinking fandtes.

epi-off eller epi-on: hvad viser forskningen?

Ved epi-off fjernes epitelet, så riboflavin kan trænge ind, og det er årsagen til smerten bagefter. Ved epi-on bliver cellelaget siddende.

En metaanalyse af 13 randomiserede studier med 1.041 øjne fandt ingen målbar forskel på effekten: 0,06 dioptrier i Kmax, en forskel, der lige så godt kan være tilfældig (Nughays m.fl., Clinical Ophthalmology, 2025). Antallet af celler i endotelet talte derimod til fordel for epi-off, med 84,7 celler pr. mm² i forskel, og den forskel er for stor til at være tilfældig. Epi-on gav mindre smerte og mindre uklarhed.

For en dansk patient er praksis det klareste svar: alle 19 nordiske hornhindecentre bruger epi-off, kun 3 centre (15,8 %) tilbyder epi-on, og ingen bruger iontoforese. Den accelererede variant med 9 mW/cm² er standard på 12 af de 19.

Hvordan kommer man frem til behandling i Danmark?

Optikeren er som regel første kontakt, men står uden for det offentlige system og kan ikke henvise til et sygehus.

Du skal ikke have en henvisning til en praktiserende øjenlæge. borger.dk skriver det direkte om sikringsgruppe 1: »Du skal dog ikke have en henvisning hos øre- og øjenlæge, tandplejer, tandlæge og kiropraktor.« Reglen gælder øjenlæger med ydernummer, altså overenskomst med regionen, og ikke sygehusets øjenafdeling. I sikringsgruppe 2 kræves der heller ikke henvisning, men du betaler selv differencen.

Springet uden om almen praksis er tilsigtet. Lægehåndbogen kalder supplerende undersøgelser i almen praksis »ikke relevant« og angiver henvisningskriteriet som »ved mistanke om keratoconus«.

I Region Hovedstaden modtager øjenklinikken kun elektive henvisninger fra speciallægepraksis. Det er altså speciallægen, der kan henvise dig videre til planlagt behandling på en øjenafdeling. Akutte patienter tages imod døgnet rundt på Rigshospitalet-Glostrup. Andre regioner kan visitere anderledes.

Selve behandlingen foregår ambulant og i lokalbedøvelse.

Aarhus Universitetshospital beskriver forløbet i sin patientvejledning: bedøvende dråber, epitelet af, riboflavin i 20 minutter og ultraviolet lys i 10 minutter, i alt cirka 45 minutter. Om tiden bagefter: »Forvent at få meget ondt i øjet de første døgn.« Sygemelding er oftest 4 til 5 dage, og der er kontrol hos din egen øjenlæge efter cirka en uge. Og til sidst: »Behandlingen vil ikke forbedre synet.«

Undervejs gælder de almindelige patientrettigheder. Udredningsretten betyder, at regionen skal udrede dig inden for 30 dage. Kan sygehuset ikke overholde fristen, får du udvidet frit sygehusvalg og kan vælge et andet sygehus.

På 11 af de 19 nordiske centre kræves der ikke dokumenteret forværring, før man tilbyder crosslinking til en patient under 18.

Hvad koster det, og hvad dækker det offentlige?

Crosslinking foregår som offentlig sygehusbehandling, blandt andet i Glostrup og Aarhus, og du betaler ikke for selve indgrebet. Det samme gælder besøg hos en praktiserende øjenlæge med ydernummer, hvis du er i sikringsgruppe 1.

Den store udgift er linserne. Dem betaler man dog sjældent selv.

Støtten dækker kontaktlinser og aflastningsbriller, og der er frit leverandørvalg. Ansøgningen sendes til din kommune med øjenlægens dokumentation. Det er værd at søge, også selvom du klarer dig med briller i dag.

Må man køre bil med keratokonus?

De fleste med sygdommen kører bil, men synet skal være korrigeret godt nok.

EU's kørekortdirektiv sætter et fælles minimum. For gruppe 1, bil og motorcykel, kræves mindst 0,5 i synsstyrke med korrektion og et vandret synsfelt på 120 grader. Opdages en progressiv øjensygdom, kan kørekortet fornyes på betingelse af regelmæssig kontrol. For gruppe 2, lastbil og bus, er kravene skarpere. Synsstyrken skal være mindst 0,8 på det bedste øje og 0,1 på det svageste, og brilleglasset må ikke overstige +8 dioptrier. Synsfeltet skal være mindst 160 grader, og kørekort udstedes ikke ved nedsat kontrastfølsomhed eller dobbeltsyn, som netop er kernesymptomer ved en keglehornhinde.

Det springende punkt er ordet korrektion: kravet gælder det bedst korrigerede syn, og med en kegleformet hornhinde kan det ofte kun nås med formstabile eller sklerale linser. Så bliver linserne en forudsætning for at køre lovligt.

De danske regler kan være strengere end EU-minimum. Spørg øjenlægen, hvad der gælder for dig. Tærsklerne står samlet i artiklen om synskrav til kørekort.

Hvorfor er øjenlaser udelukket ved keratokonus?

Øjenlaser som LASIK og PRK virker ved at slibe hornhindevæv væk. Her er hornhinden allerede for tynd, og at fjerne mere fremskynder præcis det, sygdommen selv gør.

Komplikationen hedder ektasi: den svækkede hornhinde giver efter og buler videre frem, ofte måneder eller år efter operationen. På raske øjne er den sjælden, 0,02 til 0,6 %.

Sagen afgøres af en gennemgang af 171 tilfælde af ektasi efter LASIK (Randleman m.fl., Ophthalmology, 2008). Patienterne var yngre end kontrolgruppen (34,4 mod 40,0 år), mere nærsynede (8,53 mod 5,09 dioptrier) og havde tyndere hornhinder (521 mod 546,5 µm). Men det afgørende fund var dette: 88 % af dem, der udviklede ektasi, havde tegn på begyndende keratokonus på topografien allerede før operationen, mod 2 % af kontrollerne. Sandsynligheden for at finde en så stor forskel ved tilfældighed er mindre end 1 ud af 10 millioner (p < 0,0000001).

Derfor er keratokonus en absolut kontraindikation, og derfor springer en seriøs klinik aldrig topografien over.

Vil man alligevel være mindre afhængig af briller, kan en linse indopereret i øjet (ICL) korrigere synsfejlen uden at fjerne væv, hvis sygdommen er stabil, eller hornhinden er crosslinket, og hornhinden samtidig er regelmæssig nok.

Hvordan lever man med keratokonus til daglig?

Hold fingrene væk fra øjnene, og mød op til kontrollerne. Resten handler om at tilpasse hverdagen til et syn, der spreder lyset mere end andres.

Står sygdommen stille, kan der gå længere mellem kontrollerne. Bliver dit syn dårligere, eller er du ung, skal du til kontrol oftere. Sport går fint, men vær forsigtig ved kontaktsport, og tør sveden væk uden at gnide.

• Solbriller udendørs. Lysspredningen gør stærkt lys mere anstrengende, end det er for andre.
• Planlæg kørsel i mørke. Mange holder op med at køre om aftenen, men linser kan ofte give kørslen tilbage.
• Graviditet kan flytte tallene. Hornhinden kan blive stejlere under graviditeten og flade ud igen efter fødslen.

Ofte stillede spørgsmål

Sidst opdateret: august 2026. Informationen på denne side er generel vejledning og erstatter ikke medicinsk rådgivning. Tal med en optiker eller øjenlæge om din situation.