Medicin og øjnene: fra binyrebarkhormon til stofskifte

Medicin påvirker øjnene ad nogle få genkendelige veje: tørhed, forhøjet tryk, uklarheder i linsen og påvirkning af nethinden eller synsnerven. De fleste bivirkninger er ufarlige og går væk igen. Nogle få haster. Hvordan medicinen kommer ind i kroppen, som tablet, dråbe, spray eller creme, betyder ofte mere end selve det aktive stof.

Sådan påvirker medicin øjnene

Lægemidler påvirker øjet på fire måder, og hvilken af dem der er tale om, afgør hvor meget det haster.

• Tørhed. Mindre tårevæske, eller en tårefilm der fordamper for hurtigt. Det føles som svie og sand, og synet bliver kortvarigt skarpere af at blinke.
• Øjentryk. Binyrebarkhormon kan hæve trykket inde i øjet, uden at man mærker noget. Det er den tavse mekanisme, og den skal måles for at blive fundet.
• Uklarheder i linsen opbygges bagest i linsekapslen over måneder til år. De sidder lige i synsaksen, så ringe om billygterne er det første, man ser.
• Nethinden og synsnerven er den sjældneste vej og den alvorligste. Nogle få lægemidler kan skade de lysfølsomme celler, og her går ikke alt væk igen, når man stopper.

De to første mærkes som ubehag. De to sidste mærkes ofte ikke, før skaden er sket, og et normalt syn efter flere år på hydroxychloroquin siger derfor kun lidt om nethinden.

Indgangsvejen styrer dosis: en dråbe lægges direkte på øjet, mens en tablet fordeler sig i hele kroppen.

Store pupiller på centralstimulerende medicin og på enkelte antidepressiva er en virkning af stoffet selv og ikke et tegn på overdosering.

Haster det, eller kan det vente?

Spørgsmålet er sjældent, hvilken bivirkning det er, men om det haster.

De fleste øjenbivirkninger lander i »denne uge« eller »næste kontrol« og ikke i »nu«.

Hvilket nummer man skal bruge, afhænger af, hvor man bor: 1813 i Hovedstaden, 1818 på Sjælland, 70 11 07 07 i Syddanmark, 70 11 31 31 i Midtjylland og 70 15 03 00 i Nordjylland. 1813 tager imod hele døgnet. De øvrige regioners lægevagt tager imod uden for egen læges åbningstid, altså typisk fra 16 til 8 på hverdage og hele døgnet i weekender og på helligdage. I dagtimerne ringer man til egen læge, og ved pludseligt synstab beder man om at komme til en øjenafdeling akut. Ring altid, før du møder op. 112 er kun til livstruende situationer.

Binyrebarkhormon og øjnene: tabletter, dråber, spray og creme

Binyrebarkhormon, i fagsproget kortikosteroid, findes i fire helt forskellige former, og de giver øjet vidt forskellige doser. Dråber direkte på øjet giver den højeste dosis og klart den største risiko for trykstigning. Tabletter giver en lavere, men vedvarende belastning. Inhalation og næsespray leverer langt mindre til øjet, og creme på øjenlåget ligger midt imellem.

I 2025 hentede 154.080 danskere binyrebarkhormon til systemisk brug i primærsektoren, altså uden for sygehusene, og 560.940 hentede øjenmidler (Medstat.dk, Sundhedsdatastyrelsen).

Trykket i øjet

Bivirkninger af øjendråber med binyrebarkhormon handler først og fremmest om trykket i øjet, som over tid kan føre til grøn stær. Trykket kan stige, uden at man mærker noget. Ved lokal steroidbehandling reagerer 4 til 6 procent kraftigt, og omkring en tredjedel reagerer noget (Armaly og Becker 1965, gengivet af den amerikanske øjenlægeforening). Stigningen kommer typisk to til otte uger efter opstart. Mærker man sløret syn eller lysringe, har trykket ligget højt et stykke tid.

Stopper man, falder trykket i øjet tilbage hos de fleste i løbet af en til fire uger. Hos omkring 3 procent bliver stigningen varig, og så følges øjet derefter, som man følger grøn stær. Korte kure på op til to uger giver lavere risiko, mens prednisolon brugt over et år øger risikoen for både grå stær og grøn stær. Trykket bør derfor kontrolleres jævnligt ved længerevarende steroidbehandling.

Linsen

Binyrebarkhormon giver en bestemt slags uklarhed, bagest i linsekapslen. Den mærkes tidligst i skarpt lys, som når skiltet, man læste uden besvær i skyggen, flyder ud med solen lige på.

Blandt 3.654 personer var uklarheden 1,9 gange så hyppig hos dem, der brugte inhalationssteroid (1,3 til 2,8), som hos de øvrige (Cumming, Mitchell og Leeder, NEJM, 1997). Tallene i parentes er konfidensintervallet, altså der hvor den sande forskel sandsynligvis ligger. Krydser det 1, er fundet ikke sikkert. Blandt dem med en livstidsdosis beclometason over 2.000 mg havde 27 procent uklarheden.

Hvem der ender på operationsbordet, er et andet spørgsmål. Blandt 3.677 tilfælde og 21.868 kontroller fra 70 år gav inhalationssteroid brugt i mere end tre år en odds ratio på 3,06 (1,53 til 6,13) for operation for grå stær, altså omkring tre gange så høj odds som hos dem, der ikke brugte det. Lav til middel dosis efter to år gav 1,63 (0,85 til 3,13), og det interval krydser 1 (Garbe m.fl., JAMA, 1998). Varigheden og dosis bærer signalet, ikke inhalatoren i sig selv.

Et dansk registermateriale peger samme vej. 1.394 personer med astma i barndommen blev sammenlignet med lige så mange uden, og oddsen for grå stær i voksenalderen var 1,47 (1,04 til 2,08). I inhalationssteroid-gruppen var den 1,75 (1,19 til 2,57), og ved mere end ti års brug 2,47 (1,49 til 4,11) (Savran m.fl., Int Ophthalmol, 2025).

Næsespray, inhalator og creme

Binyrebarkhormon i næsespray bekymrer flest og tåler bekymringen dårligst. En metaanalyse fandt nul tilfælde af grøn stær efter et års brug (Valenzuela m.fl., 2019). En anden gennemgang af 14 studier fandt ingen sammenhæng med forhøjet øjentryk i 11 af dem (Wijnants m.fl., 2022).

Studierne var dog korte, og de fleste målte trykket og ikke grøn stær direkte. Forfatterne beder selv om undersøgelser, der måler grøn stær. Nogle uger med næsespray mod høfeber er alligevel ikke det, man skal bekymre sig om. Tallene for inhalationssteroid gælder år og ikke sæsoner.

Huden på øjenlåget er den tyndeste på kroppen, og binyrebarkhormon optages derfor lettere der end på en albue. Bruger man creme tæt på øjet gennem længere tid, kommer noget af stoffet ind i øjet og kan påvirke trykket, som en dråbe gør i mindre skala. Hvordan man bruger det sikkert på netop den hud, står i artiklen om eksem på øjenlågene.

Medicin, der kan give tørre øjne

Listen over lægemidler, der »kan give tørre øjne«, er længere end dokumentationen bag den. TFOS DEWS II opførte omkring 171 lægemidler, men regnede kun omkring 48 som påviste årsager (Ocul Surf, 2017). For de bedst undersøgte grupper angav rapporten en odds ratio på 1,90 til 2,54 for antidepressiva, 1,67 for antihistaminer, 1,69 for systemisk østrogen og 1,25 for vanddrivende, og graderede selv beviset som overvejende konsistent eller blot antydende.

Så kom DREAM-studiet. Det målte 535 deltagere med tørre øjne standardiseret og fandt ingen sikker sammenhæng mellem antidepressiva og hverken tegn eller symptomer (Guo m.fl., Ocul Surf, 2024). Værre fund var derimod forbundet med binyrebarkhormon og antihistaminer, mens vanddrivende var forbundet med mindre kirtelsvigt, altså det modsatte af det forventede.

To store kilder peger hver sin vej for antidepressiva, sandsynligvis fordi de ældre tal er farvet af, at brugerne også tager andet. Antihistaminer bør stå højere på mistankelisten, end de gør. I 2025 hentede 410.795 danskere antihistamin i primærsektoren, mod 524.160 på antidepressiva.

Hormoner er godt kortlagt for én gruppe. Blandt 25.665 kvinder gav østrogen alene efter overgangsalderen en odds ratio på 1,69 (1,49 til 1,91), med omkring 15 procent højere risiko for hvert tredje års brug (Schaumberg m.fl., JAMA, 2001). Et tilsvarende tal for kombinations-p-piller findes ikke.

Konserveringsmidlet i dråben kan også være problemet. Benzalkoniumchlorid er giftigt for øjets overflade allerede omkring 0,005 procent, og i DEWS II-materialet meldte 47,5 procent om svie på konserverede dråber mod 19,6 procent på konserveringsfri. Hvilke konserveringsfri øjendråber der passer til hyppig drypning, er et spørgsmål for sig.

Lavt og for højt stofskifte: hvad der sker med øjnene

For lavt stofskifte gør noget ved øjnene, og det er ikke indbildning. Vævet omkring øjnene holder på væske, så man får hævede øjne og poser på lågene, tydeligst om morgenen. Huden bliver tør, bleg og kølig, og den yderste tredjedel af øjenbrynene kan tynde ud. Mange får også tørre øjne. Det meste bedres, når stofskiftet kommer i balance.

Det ene, der ikke hører til for lavt stofskifte, er udstående øjne. Det symptom hører til den autoimmune øjensygdom, der oftest følger for højt stofskifte. Forvekslingen er nem at forstå, for hævede låg og udstående øjne ligner hinanden i spejlet. Mekanismerne er bare forskellige: væske i huden over for væv, der svulmer bag øjeæblet.

Øjensygdommen skyldes den autoimmune sygdom og ikke levothyroxin eller de tabletter, der bremser stofskiftet. Øjenformen forkortes TAO, for thyreoidea-associeret orbitopati.

Blandt 4.106 danske tilfælde fulgt fra 2000 til 2018 var forekomsten 5,0 per 100.000 personer om året, 8,0 hos kvinder og 1,9 hos mænd, med en gennemsnitsalder på 51,3 år (Boulakh m.fl., JAMA Ophthalmol, 2022). Ved diagnosen havde 73,5 procent for højt stofskifte, 11,6 procent for lavt og 14,9 procent et helt normalt stofskifte.

Godt hver syvende havde altså normale blodprøver, da øjensygdommen blev fundet. Immunforsvaret angriber vævet bag øjet, fordi det minder tilstrækkeligt om skjoldbruskkirtlen, og det retter sig ikke efter TSH, altså den blodprøve der styrer dosis af stofskiftemedicinen. Omkring 30 procent af dem med Basedows sygdom har en grad af øjenpåvirkning, og 7 til 8 procent af tilfældene opstår hos folk med normalt eller lavt stofskifte (Bartalena og Tanda, J Intern Med, 2022).

I 2025 hentede 186.880 danskere levothyroxin i primærsektoren. At øjnene ændrer sig, netop som man starter på levothyroxin, er sjældent medicinens skyld. De to ting er begge følger af den samme sygdom.

Én undtagelse findes, hvor behandlingen selv har et randomiseret øjensignal. I et studie med 443 patienter fik 15 procent (23 ud af 150) ny eller forværret øjensygdom efter radiojod, mod 3 procent (4 ud af 148) på tabletbehandling, og 0 procent når tre måneders prednisolon blev givet samtidig (Bartalena m.fl., NEJM, 1998). Har man øjensymptomer i forvejen, er det værd at spørge til.

Øjnene normaliserer sig ikke automatisk, når blodprøverne gør det. Øjensygdommen har sin egen aktive og sin egen rolige fase og følges af en øjenlæge.

Blodfortyndende, p-piller og blodprop i øjet

To helt forskellige ting deler ordforråd her. En blodsprængning i øjet er en bristet blodåre i bindehinden: en knaldrød plet på det hvide, uden smerte og uden ændring af synet. Den ser dramatisk ud og er det ikke.

Blodfortyndende medicin gør sådan en plet mere synlig og længere om at forsvinde, men ikke farligere. En blodprop i øjet er det modsatte. Der er intet at se udenpå, men synet forsvinder pludseligt. Det røde, man kan se i spejlet, er næsten aldrig det, der haster.

Blodfortyndende forårsager ikke en blodprop i øjet og behandler den heller ikke. Den britiske øjenlægeforenings vejledning siger det lige ud: der findes i dag ikke dokumentation af høj kvalitet for blodfortyndende eller blodpladehæmmende behandling ved blodprop i nethindens vener (Nicholson m.fl., Eye, 2022). Hvad der i stedet gøres, står i artiklen om blodprop i øjet.

P-piller hører til her af én grund. Kombinationspiller med østrogen frarådes ved migræne med aura, fordi kombinationen øger risikoen for blodprop i hjernen. Rene gestagenpiller, altså p-piller uden østrogen, er ikke omfattet. Har man flimrende zigzag i synsfeltet, med eller uden hovedpine, beskriver øjenmigræne fænomenet. Valget af prævention træffer du sammen med din egen læge, og der siger du »jeg har aura«, også selvom ingen spørger.

Medicin, der kræver fast øjenkontrol

Nogle få lægemidler kan skade nethinden eller synsnerven, uden at man opdager det tidligt nok.

Disse har et fast kontrolprogram:

Disse har ikke fast kontrol. Her er symptomet selve advarslen:

Hydroxychloroquin er den vigtigste række. Udfaldet i synsfeltet begynder ofte med, at et ord midt i en tekstlinje forsvinder, mens man læser, længe før man mærker andet. Blandt 2.361 patienter med mindst fem års brug havde 7,5 procent skade på nethinden, og over 5,0 mg per kilo var odds ratio 5,67 (4,14 til 7,79) (Melles og Marmor, JAMA Ophthalmol, 2014). Et nyere materiale tegner et roligere billede: blandt 3.325 patienter havde 2,5 procent fået skade efter ti år og 8,6 procent efter femten (Ann Intern Med, 2023).

Næsten hele forskellen forklares af dosis. Over 6 mg per kilo var femtenårsrisikoen 21,6 procent, mod 2,7 procent ved 5,0 mg per kilo eller derunder. Derfor er dosisloftet sat til 5,0 mg per kilo af den faktiske kropsvægt og ikke af idealvægten.

Om skaden går væk igen, afhænger af, hvor langt den er nået. I materialet fra 2023 var 56 af 81 tilfælde milde, og en mild skade udvikler sig sjældent videre, når man stopper, mens en alvorlig skade kan blive værre i årevis. Den årlige kontrol fra år 5 skal fange det, mens det stadig er mildt. I Danmark kommer rammerne fra medicin.dk og Dansk Reumatologisk Selskab, og de rummer en særregel: alle over 60 år kontrolleres årligt allerede fra behandlingsstart.

»Sikker dosis« er et vildledende begreb ved ethambutol: 1 til 2,5 procent ved 15 mg per kilo i døgnet, 5 til 6 procent ved 25 mg og op til 18 procent ved 35 mg. En japansk kohorte fandt alligevel 4,8 procent (7 ud af 144) ved gennemsnitligt 15,4 mg per kilo, mod 0 procent (0 ud af 79) ved 10,7 mg (Morimoto m.fl., 2026).

Frygten for amiodaron er som regel større end fundene, for aflejringerne i hornhinden forsvinder, når lægemidlet stoppes. Det sjældne er påvirkning af synsnerven: 0,3 procent mod 0,1 procent blandt 6.175 brugere og 24.700 kontroller. Det giver en hazard ratio på 2,09 (1,13 til 3,85), altså samme slags forholdstal som en odds ratio, men målt hen over tid (Cheng m.fl., 2015).

Digoxin giver noget helt andet. Blandt 30 patienter havde omkring 20 procent en udtalt blågul farvesynsforstyrrelse, uden sammenhæng med hvor meget der lå i blodet (Lawrenson m.fl., 2002). Farvesynsforstyrrelsen går som regel væk igen i løbet af en til to uger.

Det korteste tidsvindue har topiramat. Blandt 77 offentliggjorte tilfælde gik der i gennemsnit 14,1 dage fra opstart til akut snævervinklet grøn stær, med stor spredning, og 60 procent tog det mod migræne (Al Owaifeer m.fl., 2022). Den største serie beskrev 86 tilfælde, heraf 83 på begge øjne, med akut nærsynethed op til 8,75 dioptrier. En iridektomi, altså et lille hul i regnbuehinden, hjælper ikke her (Fraunfelder m.fl., 2004).

De allerfleste lægemidler står ikke på nogen sådan liste. Blandt 3.654 personer var der ingen sammenhæng mellem grå stær og blodtryksmedicin, statiner, allopurinol eller de fleste vanddrivende (Cumming og Mitchell, Ophthalmology, 1998).

Før en øjenoperation: det kirurgen skal vide

Tamsulosin mod vandladningsbesvær ved forstørret blærehalskirtel gør regnbuehinden slap under operation. Pupillen trækker sig sammen i stedet for at holde sig åben. Pointen er at sige det, ikke at stoppe.

Tallet, der citeres alle vegne, kommer fra den allerførste beskrivelse: 63 procent (10 ud af 16) af tamsulosinpatienterne mod 0 ud af 11, der tog andre alfablokkere, altså lægemidler i samme gruppe mod prostatabesvær (Chang og Campbell, J Cataract Refract Surg, 2005). Læs det, som det er. Den første beskrivelse havde 16 patienter og én kirurg, fra en tid hvor kirurger ikke vidste, at de skulle spørge. I den brede patientserie i samme arbejde var forekomsten 2,2 procent (16 ud af 741).

Skalaen blev målt fire år senere, blandt 96.128 mænd fra 66 år. Alvorlige komplikationer inden for 14 dage efter operation for grå stær ramte 7,5 procent af tamsulosinbrugerne mod 2,7 procent hos de øvrige. Det er en justeret odds ratio på 2,33 (1,22 til 4,43), eller et ekstra tilfælde per 255 operationer (Bell m.fl., JAMA, 2009). Andre alfablokkere gav 0,91 (0,54 til 1,54). I 2025 hentede 67.480 danskere tamsulosin i primærsektoren.

Det samme princip gælder resten af medicinlisten. En gennemgang af 1.741 indberettede tilfælde med isotretinoin mod akne, gradueret efter WHO's metode, fandt sikker sammenhæng med ændret talgproduktion i øjenlågets kirtler, tørhed, betændelse i hornhinden, lysskyhed og nedsat mørkesyn, mens varigt tab af mørkesyn blev klassificeret som sandsynligt (Fraunfelder m.fl., 2001). I Danmark hedder de Isotracin og Isotretinoin »Teva«, men pointen er stoffet og ikke mærket.

Tørre øjne efter isotretinoin er derfor et emne, før man vurderer laseroperation af øjnene, hvor tårefilmen er med til at afgøre, om man er kandidat. Længerevarende brug af binyrebarkhormon hører også med, både på grund af øjentrykket og fordi det er en risikofaktor for grå stær.

Bør man stoppe med medicinen?

Nej, ikke på grundlag af denne side. Semaglutid viser hvorfor.

Semaglutid, kendt som Ozempic og Wegovy, blev i 2025 sat i forbindelse med iltmangel i synsnerven. Det europæiske lægemiddelagentur EMA tilføjede den 6. juni 2025 tilstanden som meget sjælden bivirkning, op til 1 ud af 10.000. Studierne antyder omkring en fordobling, og NANOS og AAO gengiver et samlet dansk-norsk registerstudie med en hazard ratio på 2,81 (1,67 til 4,75).

EMA rådede samtidig til, at behandlingen stoppes, hvis diagnosen bliver bekræftet. I marts 2026 læste neurooftalmologerne i NANOS og AAO de samme data. De nåede frem til samme størrelsesorden, men de støtter ikke EMA's råd om at stoppe ved bekræftet diagnose, fordi det for nogle patienter kan være farligere at stoppe end den tilstand, de skal beskyttes mod.

De anbefaler i stedet en fælles beslutning mellem patient og læge, med udgangspunkt i at baggrundsforekomsten af iltmangel i synsnerven er 2,3 til 10,2 pr. 100.000 personer om året hos folk fra 50 år og opefter, og at en fordobling af et lille tal stadig er et lille tal.

To af verdens tungeste faglige miljøer, samme datagrundlag, modsat konklusion. Kan de ikke blive enige, er det ikke rimeligt at forvente, at du afgør det alene.

Vejen videre er, at du fortsætter med medicinen, indtil nogen med overblik over hele dit sygdomsbillede har sagt noget andet, og at du beder om den vurdering hurtigt. Det, du beder om, hedder en medicingennemgang.

Grunden til at vente er dobbelt. Stopper man på egen hånd, ødelægger man det spor, lægen skal følge, fordi flere ting ændrer sig på én gang. Og noget medicin er farlig at stoppe brat: binyrebarkhormon taget gennem længere tid skal trappes ned.

Det, du selv kan gøre, er at melde bivirkningen. Lægemiddelstyrelsen tager imod meldinger direkte fra patienter og pårørende på meldenbivirkning.dk.

Sådan finder du ud af, om det er medicinen

Lægen kan ikke svare uden oplysninger, som kun du har. De seks skridt her skaffer dem.

1. Skriv ned, hvad der ændrede sig, og hvornår. Den uge du startede eller ændrede dosis, og den uge synet ændrede sig. Afstanden mellem dem er den vigtigste oplysning: trykstigning fra binyrebarkhormon kommer typisk to til otte uger efter opstart, en topiramatreaktion omkring to uger, og en digoxinvirkning på dage.
2. Fotografér hver eneste æske. Tag inhalatoren, næsesprayen, øjendråberne, cremerne, p-pillen og kosttilskuddene med. Binyrebarkhormon i astmaspray og næsespray bliver næsten aldrig nævnt, fordi det ikke føles som »medicin«.
3. Stop ikke med noget i dag. Du sletter sporet, og noget medicin er farlig at stoppe brat.
4. Vælg den rigtige dør. Egen læge til alt, der ikke haster, og lægevagten uden for åbningstid og ved stærke øjensmerter med kvalme. I Danmark kan du desuden bestille tid hos en praktiserende øjenlæge helt uden henvisning, og det er gratis, hvis øjenlægen har overenskomst med regionen. Den genvej findes ikke i de fleste andre lande, og den er den rigtige, når problemet sidder i selve øjet.
5. Sig sætningen, der får sagen taget alvorligt. »Jeg vil gerne bede om en medicingennemgang. Synsændringen begyndte omkring tre uger efter, at jeg startede på X. Kan vi vurdere, om der er en sammenhæng, og om der findes et alternativ?« Den beder om en handling og ikke om beroligelse. En medicingennemgang hører til årskontrollen og til det at have fem eller flere faste lægemidler, og apoteket tilbyder den også.
6. Fortæl det også til optikeren og øjenlægen. De kan ikke se, hvad du henter på apoteket. Din medicin står i Fælles Medicinkort, som du selv kan slå op på sundhed.dk, men den følger ikke automatisk med ind i konsultationen.

Ofte stillede spørgsmål

Er det selve synsændringen, man vil forstå, sorterer artiklen om synsforstyrrelser de hyppigste former efter, hvordan de opleves. Oversigten over øjensygdomme viser, hvilke diagnoser der kan ligge bag.

Sidst opdateret: august 2026. Indholdet på Synsguiden er kun til informationsformål og erstatter ikke råd fra kvalificeret sundhedspersonale. Kontakt altid en læge eller øjenspecialist for personlig vejledning.