Mislykket grå stær-operation: hvad der kan gå galt

En mislykket grå stær-operation er sjælden. I en britisk gennemgang af 199.763 operationer endte 0,48 procent, cirka 1 ud af 200, med et syn, der var målbart dårligere end før indgrebet. De fleste gener er forbigående, og et skuffende resultat kan ofte rettes.

Kort fortalt:

• Et målbart dårligere syn end før, tre linjer eller mere på synstavlen, ramte 0,48 procent (RCOphth NOD, 2022/23).
• Infektion inde i øjet er den ene komplikation, hvor timer betyder noget. Sverige talte ét tilfælde pr. 11.317 operationer i 2024.
• Smerte mangler hos op mod hver fjerde med infektionen. At det ikke gør ondt, udelukker ingenting.
• Danmark har intet kvalitetsregister for grå stær-kirurgi: overvågningen blev aldrig finansieret, skriver Sundhedsstyrelsen selv.
• 89 procent oplever, at synet blev bedre; 7,4 procent oplever mere besvær end før (Catquest-9SF, det svenske kataraktregister, 2024).
• Erstatning og klage er to adskilte veje, til to myndigheder, med hver sin frist.

Hvor ofte ender det med en mislykket grå stær-operation?

De fleste operationer ender med bedre syn. Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje refererer til en europæisk opgørelse med over 360.000 operationer: 60 procent nåede en synsstyrke på 1,0 eller bedre, og under 6 procent endte dårligere end 0,5, den synsstyrke, der svarer til synskravet til kørekort (2019).

Herhjemme udføres omkring 50.000 grå stær-operationer om året. Det er det hyppigst udførte kirurgiske indgreb i landet (Lægehåndbogen, sundhed.dk, opdateret 19. august 2024). Indgrebet og prisen står på siden om behandling af grå stær, symptomerne i artiklen om grå stær.

Så hvorfor svinger komplikationstallene? Fordi ingen samler dem herhjemme.

Danmark har ikke noget kvalitetsregister for grå stær-kirurgi. Af de omkring 120 kliniske kvalitetsdatabaser i porteføljen ligger kun én på øjenområdet, og den handler om diabetisk øjensygdom (sundk.dk, hentet august 2026). Sundhedsstyrelsens retningslinje siger det lige ud: forslagene til overvågning fra 2013 blev ikke fulgt op, fordi »der [er] ikke rejst midler til monitorering« (2019).

Det koster viden. Samme retningslinje oplyser, at 46 procent af de operationer i privat speciallægepraksis, som førte til infektion inde i øjet, ikke var registreret i noget register. Retningslinjen konstaterer: »Desværre findes ingen danske tal for forekomst af eller synsresultat efter endoftalmitis« (Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje, 2019). Det forklarer, hvorfor danske sider runder af til »under 1 promille« uden kilde.

Sverige er det modsatte: registret dér fulgte 158.439 operationer i 2024 med en dækningsgrad på 96,2 procent (Nationella Kataraktregistret, 2024). Derfor er svenske tal målestokken herunder, suppleret med britiske og europæiske opgørelser.

Under selve operationen: hul i linsekapslen og de sjældnere hændelser

Den hyppigste hændelse under indgrebet er et hul i den bagerste linsekapsel. Kapslen er den tynde pose, den kunstige linse skal hvile i, tyndere end husholdningsfilm. Brister den, kan glaslegemet falde frem, og kirurgen skifter fremgangsmåde midt i operationen.

Hyppigheden var 0,49 procent i Sverige i 2024 mod 2,75 procent i 2002 (Nationella Kataraktregistret, 2024), og 0,79 procent i den britiske gennemgang (RCOphth NOD, 2022/23). Det svarer til mellem cirka 1 ud af 130 og 1 ud af 200 operationer.

De færreste mærker noget, mens det står på. Bagefter bliver kontrollerne tættere, og brillestyrken rammer sjældnere plet. Det bedst korrigerede syn lå på 0,13 efter en kapselbristning mod 0,05 uden, målt på logMAR-skalaen, hvor lavere tal betyder bedre syn (EUREQUO, 2022). Begge dele er godt syn.

Det afgørende er ikke tallet, men at hændelsen åbner døren for de andre komplikationer. I det britiske audit var risikoen for nethindeløsning omkring 20 gange højere efter en kapselbristning, for blødning under årehinden omkring 17 gange og for infektion inde i øjet omkring 7 gange (RCOphth NOD, 2022/23).

En kapselbristning er ikke i sig selv en fejl. En klagenævnsafgørelse fra 2005 afviste en klage over netop dette og fastslog, at hul i den bagerste linsekapsel er »en af de hyppigst forekommende og hændelige komplikationer«, fordi »linsekapslen er meget tynd og svag« (sagsnr. 04F023, offentliggjort 1. december 2005). Normen handler om, hvordan hændelsen håndteres, ikke om at den aldrig indtræffer.

Tre andre hændelser er sjældnere. Linsens ophængningstråde kan være svage, så linsekernen synker ned i glaslegemet og skal hentes ved en ekstra operation. En blødning under årehinden er den sjældne katastrofe: 0,03 procent, cirka 1 ud af 3.500 operationer, og risikoen var 17,6 gange højere, hvis der var sket en bristning i linsekapslen (RCOphth NOD Report 12, 709.083 operationer, 2023). Hos mænd i behandling med alfablokkeren tamsulosin mod prostatabesvær kan regnbuehinden blive slap under indgrebet: 0,76 procent fik en kapselbristning mod 0,58 procent uden den medicin (Campbell m.fl., Ophthalmology, 2019).

Vanskeligheder under indgrebet blev registreret ved 5,5 procent af de svenske operationer i 2024, oftest en lille pupil eller tæt stær (Nationella Kataraktregistret, 2024).

De første dage: infektion, tryk og hævet hornhinde

Infektion inde i øjet, på fagsprog endoftalmitis, er den komplikation, hvor timer betyder noget.

Symptomerne kommer akut, typisk omkring den tredje dag efter operationen (Patienthåndbogen, sundhed.dk, opdateret 18. maj 2026). Synet falder hos 94 procent, og 74 procent har smerter. Det sidste tal er værd at læse baglæns: op mod hver fjerde har ingen smerter (StatPearls).

Hvor ofte sker det? Sundhedsstyrelsens retningslinje angiver 0,036 procent ud fra europæiske registertal (2019). Det svenske register talte ét tilfælde pr. 11.317 operationer i 2024 mod ét pr. 1.000 i 1998 (Nationella Kataraktregistret, 2024).

De danske tal er ældre og ufuldstændige: 0,36 pr. 1.000 offentligt og 0,73 pr. 1.000 privat i årene 2002 til 2010 (Bjerrum, Acta Ophthalmol, 2015). Registreringen af de private indgreb var dengang mangelfuld.

Det svenske fald har en kendt årsag. I et europæisk forsøg med 16.603 patienter fra ni lande fik den ene gruppe antibiotika direkte ind i øjet ved operationens slutning. I gruppen uden antibiotika fik 23 ud af 6.862 en infektion; i gruppen med fik 5 ud af 6.836 (ESCRS Endophthalmitis Study Group, JCRS, 2007). I dag får alle opererede øjne i Sverige det, og derfor kan et svensk og et internationalt tal for samme komplikation ligge langt fra hinanden.

Prognosen afhænger af, hvor hurtigt behandlingen sættes i gang på en øjenafdeling. I et fælleseuropæisk materiale endte 17 procent med svært nedsat syn, en synsstyrke på 0,1 eller dårligere, mens omkring halvdelen nåede 0,5 eller bedre (Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje, 2019).

Mindre dramatisk: trykket i øjet kan stige forbigående, og hornhinden kan hæve, så synet er sløret om morgenen. Vedvarende hævelse ramte 0,88 procent efter en kapselbristning mod 0,17 procent uden (EUREQUO, 2022).

Rigshospitalets vejledning nævner fire tegn, der kræver kontakt med det samme; de står i skemaet herunder sammen med én mere (patientvejledning, revideret 24. oktober 2023).

Uger og måneder efter: hævelse, nethindeløsning og en linse, der flytter sig

Blandt eftervirkningerne efter uger og måneder er hævelse i den gule plet, cystoidt makulaødem, den hyppigste. En metaanalyse af 143 studier fandt cirka 5 procent, oftest 4 til 6 uger efter operationen (Cureus, 2025). Synet har været godt og bliver så gradvist sløret i midten igen, og lige linjer kan bølge. Diabetes næsten tredobler risikoen (relativ risiko 2,87), og de fleste tilfælde svinder med dråber.

Nethindeløsning er sjældnere og alvorligere. I en amerikansk registerundersøgelse med 3,18 millioner øjne fik 0,21 procent en nethindeløsning inden for det første år, cirka 1 ud af 475 (IRIS Registry, 2023). Risikoen fordeler sig ujævnt: 40 til 50-årige havde 8,61 gange højere odds end de over 70, og gitterdegeneration, tynde og svage felter yderst i nethinden, 10,53 gange. Danske registerdata viser, at risikoen er højest lige efter operationen og forbliver forhøjet med en faktor 4,2 i op til ti år (Bjerrum, Acta Ophthalmol, 2015).

Den indsatte linse kan også flytte sig, men det tager som regel mange år. Det sker for 0,5 til 3 procent, typisk 6 til 12 år efter operationen (Kristianslund, Dalby og Drolsum, JCRS, 2021). Synet bliver pludselig sløret eller dobbelt, og linsen kan sættes på plads igen.

Efterstær er noget andet: en forventet følge, ikke en komplikation. Kapslen bag den kunstige linse bliver uklar hos mange over tid. Tal og behandling står i artiklen om efterstær.

Når resultatet ikke blev som forventet: restfejl i brillestyrken

Den største kilde til ordet »mislykket« er formentlig slet ingen komplikation. Det er en operation, der teknisk gik efter bogen, men hvor styrken ikke landede dér, hvor patienten troede.

Styrken på den kunstige linse beregnes på forhånd ud fra øjets længde og hornhindens krumning, og beregningen rammer ikke altid. I et europæisk materiale på 282.811 øjne endte 72,7 procent inden for en halv dioptri af målet og 93,0 procent inden for en hel (EUREQUO, 2018), så cirka hvert fjerde øje lander mere end en halv dioptri fra planen. I Sverige lå 94,3 procent inden for en dioptri, gennemsnitlig afvigelse 0,42 dioptri (Nationella Kataraktregistret, 4.151 operationer i marts 2024).

En vigtig årsag til større afvigelser er en tidligere laseroperation på hornhinden, for formlerne forudsætter en hornhinde med normal form. Har du fået laseret øjnene, skal du sige det, også selv om det er tyve år siden.

Skuffelsen kan også opstå mellem øjnene: rammer det første præcist og det andet ikke, er styrkeforskellen svær at vænne sig til, og briller udligner den kun delvist.

Lysfænomener er en tredje slags. Negativ dysfotopsi, en mørk skygge yderst i synsfeltet ude mod tindingen, optrådte hos 9,06 procent i et randomiseret studie med 320 øjne, og hos 83 procent forsvandt den igen (Indian Journal of Ophthalmology, 2021). Det gælder en skygge, der har været der fra første dag og ikke ændrer sig.

En ny eller voksende skygge i sidesynet skal derimod ses samme dag som mulig nethindeløsning, især sammen med lysglimt eller en byge af nye flyvende fluer. Er det linsetypen, der giver plagerne, står afvejningen i artiklen om multifokale linser.

Rækkefølgen er ikke tilfældig: det mindst indgribende først, og vent med at bestille nye briller, til synet er stabilt. Hvad en udskiftning indebærer, står på siden om linseudskiftning.

Når synet ikke bliver godt, selv om operationen gik godt

Grå stær sidder i linsen. Ligger begrænsningen bag den, i den gule plet, nethinden eller synsnerven, fjerner operationen uklarheden, men ikke loftet.

Det er ingen sjældenhed. 33 procent af de opererede øjne i Sverige havde en anden øjensygdom, oftest forkalkning i den gule plet hos 13 procent og grøn stær hos 6,3 procent (Nationella Kataraktregistret, 2024). Registret skriver selv, at det skal oplyses inden operationen.

Forskellen kan måles. Uden anden øjensygdom nåede 95,8 procent af øjnene en synsstyrke på 0,5 eller bedre, mod 86,2 procent med (RCOphth NOD, 269.962 øjne med registreret syn efter operationen, 2022/23). Cirka 1 ud af 7 med en anden øjensygdom når altså ikke dertil, mod 1 ud af 24 uden.

Patienternes egen vurdering peger samme vej. I det svenske patientspørgeskema oplevede 89 procent en forbedring, mens 7,4 procent oplevede mere besvær end før og 3,5 procent ingen forskel (Catquest-9SF, 3.077 besvarelser, 2024). Sundhedsstyrelsens retningslinje refererer til et svensk studie, hvor 1 ud af 10 syntes, synet var blevet værre seks måneder efter (2019). De to tal måler ikke det samme: besvær i hverdagen mod synet i sig selv.

Det svenske register knytter et dårligt oplevet resultat til anden øjensygdom, små gener inden operationen, komplikationer under indgrebet og store afvigelser i styrken bagefter. Lette gener kombineret med en anden øjensygdom er dér, hvor der er mindst at vinde.

Hvem har højere risiko, og hvad bør kirurgen vide på forhånd?

Risikoen er ikke jævnt fordelt. En britisk opgørelse over 961.208 operationer beregnede, hvor meget hver faktor øger odds for en kapselbristning, altså hvor mange gange hyppigere det sker med faktoren end uden (RCOphth NOD Report 17, 2016 til 2022).

• Pseudoexfoliation, hvor et fint skællignende materiale aflejres i øjet og svækker linsens ophæng, vejer tungest med 3,47 gange højere odds. Har en øjenlæge nævnt det før, så sig det.
• En meget tæt eller moden stær er hårdere at knuse: 2,41 gange. Det taler imod at udskyde i årevis.
• Grøn stær 1,71 gange, høj nærsynethed 1,40 gange, tidligere operation i glaslegemet og diabetes hver 1,24 gange.
• Kan du ikke ligge fladt på grund af ryg eller vejrtrækning, stiger odds 1,19 gange. Sig det på forhånd, så lejringen kan planlægges.
• Medicinlisten skal med, også de præparater, du er holdt op med: alfablokkere som tamsulosin mod prostatabesvær kan gøre regnbuehinden slap under indgrebet. En tidligere laseroperation på hornhinden står ikke i den britiske risikomodel, men den gør beregningen af linsestyrken sværere.

Ingen af punkterne er en grund til at lade være, men en grund til, at kirurgen får det at vide i forvejen.

Hvad gør du, hvis noget går galt?

Ring først til det sted, der opererede dig. Både offentlige øjenafdelinger og private klinikker har et akutnummer, og det står i den vejledning, du fik med hjem.

Uden for åbningstid er det den regionale lægevagt. I Region Hovedstaden er nummeret 1813, og det gælder kun dén region.

I Region Sjælland ringer du 1818, i Region Midtjylland 70 11 31 31 og i Region Nordjylland 70 150 300 (regionernes egne sider, hentet august 2026). Bor du i Region Syddanmark, står nummeret på regionsyddanmark.dk. 112 er kun til livstruende tilstande.

Mener du bagefter, at der er sket en skade, findes der to veje: hver sin myndighed, hver sin frist, og kun den ene handler om penge.

Erstatning søges hos Patienterstatningen, som dækker både offentlige og private behandlingssteder, også praktiserende speciallæger. De fleste erstatninger har et lovpligtigt egetbidrag på 9.360 kr. (2026-niveau). Fristen er 3 år, fra du fandt ud af, eller burde have fundet ud af, at der var en skade, og en sag er forældet 10 år efter behandlingen. Du anmelder selv.

Hvad der udløser erstatning, kan aflæses af de offentliggjorte afgørelser: følgen skal være alvorlig og sjælden. En 77-årig mand mistede synet efter en dyb øjenbetændelse få dage efter operationen, og han fik erstatning, netop fordi komplikationen »kan opstå efter stort set alle typer øjenoperationer, men det sker sjældent«. En 53-årig fik erstatning for nethindeløsning halvandet år efter en linseudskiftning (Patienterstatningen, eksempler på afgørelser, hentet august 2026).

Modstykket er lige så vigtigt: et resultat, du er skuffet over, er ikke i sig selv en skade, og en kendt, hændelig komplikation uden varigt mén giver ikke erstatning. I 2024 fik Patienterstatningen 14.752 sager anmeldt, og 22,4 procent af afgørelserne blev til en anerkendelse (Årsrapport 2024).

Klage over selve behandlingen går til Styrelsen for Patientklager, og fristen er en anden: 2 år fra du blev bekendt med forholdet og senest 5 år efter, at det fandt sted. Udfaldet er kritik eller ingen kritik, og styrelsen skriver selv, at en afgørelse med kritik ikke automatisk giver erstatning. Du klager digitalt med MitID via borger.dk.

De to sager kan køre samtidig og uafhængigt af hinanden. Vil du have dækket et tab, er det Patienterstatningen; vil du have en faglig vurdering, Styrelsen for Patientklager.

Ofte stillede spørgsmål

Læs mere om efterstær, den hyppigste sene følge, og om operation i det offentlige eller privat.

Sidst opdateret: August 2026. Indholdet på Synsguiden er kun til informationsformål og erstatter ikke lægelig rådgivning. Kontakt altid en optiker eller øjenlæge for vurdering af din situation.