Den rigtige øjendråbe mod tørre øjne afhænger af, om øjnene producerer for få tårer eller fordamper dem for hurtigt, hvor ofte man drypper, og om man bruger kontaktlinser. Mærket betyder mindre end virkestof og konserveringsmiddel. Drypper man mere end fire til seks gange dagligt, bør dråben være uden konserveringsmiddel.
Det vigtigste:
- Der findes ikke én bedste øjendråbe. En Cochrane-gennemgang af 43 studier med 3.497 deltagere fandt, at de fleste kunstige tårer i håndkøb formentlig virker lige godt (Pucker, Ng og Nichols, Cochrane Database of Systematic Reviews, 2016).
- Fordampning er den hyppigste mekanisme. Den peger mod fedtholdige dråber og mod lågrandshygiejne, ikke mod endnu mere vand.
- Virkestoffet styrer, hvor længe dråben bliver på øjet, og hvor meget den slører synet. Hyaluronsyre, carbomer, hypromellose og trehalose opfører sig forskelligt.
- Konserveringsmidlet benzalkoniumklorid (BAK) kan skade øjenoverfladen ved hyppig brug (Goldstein m.fl., Eye, 2022). Mellem BAK og helt konserveringsfri findes et mellemtrin af mildere midler.
- Giv dråberne tid. Én måned med fire daglige drypninger afgør symptomeffekten, mens tegnene på øjenoverfladen først bedres over to til fire måneder (TFOS DEWS III, 2025).
Herunder står, hvad der reelt adskiller dråberne på hylden, og hvordan man kobler valget til sin egen type tørhed. Hvorfor øjnene overhovedet bliver tørre, er gennemgået samlet i artiklen om tørre øjne.
Findes der én bedste øjendråbe?
Nej. Det er en skuffende, men veldokumenteret konklusion. En Cochrane-gennemgang fra 2016 samlede 43 randomiserede studier med i alt 3.497 deltagere og fandt, at de fleste kunstige tårer i håndkøb sandsynligvis virker lige godt (Pucker, Ng og Nichols, Cochrane Database of Systematic Reviews, 2016). Forfatterne vurderede selv evidenskvaliteten som lav. Gennemgangen er samtidig ti år gammel og er aldrig blevet opdateret, så den siger mere om ældre produkter end om hylden i dag.
Den eneste forskel, der gik igen, var lille og teknisk: i to mindre studier med tilsammen 175 deltagere klarede en dråbe med 0,2 % polyacrylsyre sig bedre end en med 1,4 % polyvinylalkohol. Det er ikke nok til at udpege en vinder.
En nyere systematisk gennemgang nuancerer billedet. Semp og kolleger gennemgik 64 artikler og fandt, at kombinationspræparater med flere virkestoffer klarede sig bedre end produkter med ét enkelt stof, og at PEG-baserede dråber klarede sig bedre end dem med carmellose eller hypromellose (Semp m.fl., Clinical Optometry, 2023). Samme gennemgang slår fast, at ikke alle med tørre øjne har gavn af kunstige tårer overhovedet.
De to konklusioner passer sammen. Forskellene mellem produkter er reelle, men små, og de bliver først interessante, når dråben matcher den mekanisme, der driver tørheden. Virker den første dråbe ikke godt nok, er det helt rimeligt at skifte til en anden type. Det er ikke tegn på, at man valgte forkert første gang.
For få tårer, eller for hurtig fordampning?
Tørre øjne opstår ad to veje. Enten laver tårekirtlerne for lidt væske, eller også fordamper væsken for hurtigt, fordi tårefilmens ydre fedtlag er tyndt eller mangler. Fedtlaget kommer fra de meibomske kirtler i øjenlågsranden, og bliver de tilstoppede, tørrer overfladen ud mellem hvert blink.
Fordampning er den hyppigste vej. TFOS DEWS II-panelet formulerede det sådan, at hovedparten af tilfældene er fordampningsbetingede, men panelet satte aldrig et tal på (Craig m.fl., The Ocular Surface, 2017). Et tal findes derimod i et klinikmateriale fra 2012: af 159 patienter, der kunne klassificeres, havde 79 udelukkende kirtelproblemer i øjenlågsranden, 23 havde ren vandmangel, og 57 havde begge dele. I alt havde 86 % tegn på kirteldysfunktion (Lemp m.fl., Cornea, 2012). Materialet stammer fra patienter, der allerede var henvist til en øjenklinik, så tallet kan ikke overføres direkte til befolkningen. Retningen er dog tydelig nok til at bruge som udgangspunkt.
Man kan ikke selv stille diagnosen, og mange har begge dele på én gang. Men symptommønsteret giver et brugbart fingerpeg om, hvor man skal starte.
| Det man mærker | Peger mod | Hvad man starter med |
|---|---|---|
| Svien og sandfornemmelse, der bygger op hen over dagen, værst i tørre rum og efter mange timer ved skærmen | Ustabil tårefilm, for hurtig fordampning | Tynd kunstig tåre flere gange dagligt, fedtholdig dråbe hvis det ikke rækker |
| Skorper i øjenvipperne om morgenen, røde og fortykkede lågrande | Tilstoppede meibomske kirtler, øjenlågsbetændelse | Varme kompresser og lågrandshygiejne, dråber som supplement |
| Øjnene løber i blæst og kulde, men føles tørre indendørs | Reflekstårer på en film, der ikke holder | Fedtholdig eller lidt tykkere dråbe |
| Konstant tørhed kombineret med mundtørhed eller ledsmerter | Nedsat tåreproduktion, muligvis en underliggende sygdom | Fugtende dråbe, og en tid hos lægen til udredning |
| Værst lige ved opvågnen, bedre i løbet af formiddagen | Udtørring om natten, øjnene lukker måske ikke helt | Gel eller salve ved sengetid |
Koblingen mellem årsag og dråbetype er det, de færreste produktbeskrivelser gør tydelig. Peger mønsteret i retning af øjenlågsranden, er dråber sjældent hele løsningen. Så er det kirtlerne, der skal åbnes, og det står beskrevet i artiklen om øjenlågsbetændelse.
Virkestofferne: det, der faktisk adskiller dråberne
Bag de mange mærker står et overskueligt antal virkestoffer. De står på pakken, ofte med småt, og de siger mere om dråben end forsiden gør. Forskellen ligger i, hvor længe stoffet bliver på øjet, hvor meget det slører synet undervejs, og hvad det forsøger at erstatte.
| Virkestof | Hvad det gør | Passer især ved | Slører synet | Med kontaktlinser |
|---|---|---|---|---|
| Hyaluronsyre (natriumhyaluronat) | Binder vand og lægger sig som en tynd, glat film | Mild til moderat tørhed, brug i dagtimerne | Meget lidt | Ja, hvis dråben er konserveringsfri |
| Carbomer (polyacrylsyre) | Gel, der bliver længere på overfladen | Moderat til svær tørhed, aften og nat | Ja, kortvarigt efter drypning | Nej, tag linserne ud |
| Hypromellose (HPMC) og carmellose (CMC) | Klassiske fortykkere, tilfører fugt og smører | Bredt anvendelige, mild til moderat tørhed | Lidt, afhænger af styrken | Kun i konserveringsfri form |
| Povidon (PVP) og polyethylenglykol (PEG) | Tynde, fugtende stoffer, ofte i kombinationer | Mild tørhed, hyppig drypning i løbet af dagen | Meget lidt | Ja, i konserveringsfri form |
| Trehalose | Sukkerstof, der beskytter cellerne mod udtørring, ofte kombineret med hyaluronsyre | Moderat tørhed, irriteret overflade | Lidt | Ja, i konserveringsfri form |
| Fedtholdige dråber (lipid) | Forsøger at genopbygge tårefilmens ydre fedtlag | Fordampningstørhed med tyndt fedtlag | Kortvarigt sløret efter drypning | Følg pakkens anvisning, ofte nej |
Hyaluronsyre findes i mange styrker, og det er fristende at gå efter den højeste. En metaanalyse af 10 randomiserede studier med 1.796 deltagere fandt, at høj koncentration kun var bedre på ét punkt, nemlig hornhindefarvning, altså målbar skade på overfladen (Ouyang m.fl., International Journal of Ophthalmology, 2024). På symptomscore, tåreproduktion og tårefilmens stabilitet var forskellen ikke statistisk sikker. Højere koncentration betaler sig altså først, når der er noget at reparere.
Trehalose er et af de bedst dokumenterede nyere stoffer. En gennemgang af 10 randomiserede studier med 1.252 deltagere fandt stoffet både sikkert og virksomt, og ingen af de inkluderede studier rapporterede bivirkninger (Ballesteros-Sánchez m.fl., Journal of Clinical Medicine, 2023).
De fedtholdige dråber fortjener en præcisering, fordi de markedsføres bredere, end dokumentationen rækker. TFOS DEWS III-panelet konkluderer, at det især er patienter med dokumenteret fedtmangel, der har gavn af dem (Jones m.fl., American Journal of Ophthalmology, 2025). Et sidste stof, perfluorhexyloctan, står i en mellemstilling: i Europa sælges det som CE-mærket medicinsk udstyr, mens det i USA blev godkendt som lægemiddel i maj 2023.
Konserveringsmiddel: BAK, mildere midler eller helt fri
Konserveringsmiddel holder bakterier ude af flasken, efter den er åbnet. Det samme stof kan irritere øjenoverfladen, hvis man drypper ofte nok, og her ligger det valg, der betyder mest for de fleste.
Benzalkoniumklorid, forkortet BAK, er det middel, man skal kende. En gennemgang beskriver, hvordan BAK kan give betændelsesreaktion, tab af de bægerceller, der producerer slim, og forsinket sårheling i dyremodeller. Selv meget kort tids brug, helt ned til syv dage, kan udløse tab af bægerceller (Goldstein m.fl., Eye, 2022). TFOS DEWS III beskriver på samme måde, at BAK kan have giftige og betændelsesfremmende virkninger på øjenoverfladen og dermed forværre både tegn og symptomer (Jones m.fl., American Journal of Ophthalmology, 2025).
Det europæiske lægemiddelagentur EMA er mærkbart mere forbeholdent end gennemgangslitteraturen. I agenturets vurdering af BAK i øjenmidler bruges typisk koncentrationer mellem 0,01 og 0,02 %, og omkring 74 % af øjenpræparaterne indeholder stoffet. EMA noterer samtidig, at effekterne ikke var ensartede på tværs af studier, og at der ikke kan angives nogen sikkerhedsgrænse for patientgruppen som helhed (EMA/CHMP/495737/2013). EMA's forbehold går begge veje: der er ikke grundlag for at kalde en enkelt konserveret dråbe farlig, men der er heller ikke sat nogen grænse for, hvor meget man kan tåle. Bekymringen knytter sig til hyppig og langvarig daglig brug.
Mellem konserveret og konserveringsfri findes et mellemtrin, som stort set ingen forbrugervejledning nævner.
| Niveau | Hvad der står på pakken | Hvornår det giver mening | Hvad man bør vide |
|---|---|---|---|
| Benzalkoniumklorid (BAK) | Benzalkoniumklorid, benzalkonium chloride | Lejlighedsvis brug, få gange om ugen, kort periode | Forbundet med betændelse og tab af slimdannende celler ved gentagen brug (Goldstein m.fl., 2022) |
| Mildere systemer | Polyquaternium-1 (Polyquad, typisk 0,001 %), stabiliseret oxyklorkompleks (Purite), natriumperborat | Daglig, men moderat brug, hvor en flerdosisflaske er praktisk | TFOS DEWS III kalder dem mildere alternativer. Mildere er ikke det samme som fri |
| Helt uden konserveringsmiddel | Endosisbeholdere til én drypning, eller flerdosisflasker med ventil eller filter | Hyppig eller langvarig brug, kontaktlinser, overflade der allerede er irriteret | Det er hen mod dette trin, feltet har bevæget sig (TFOS DEWS III, 2025) |
TFOS DEWS III beskriver netop denne bevægelse i feltet: væk fra BAK og hen mod endosis uden konserveringsmiddel, mildere midler som stabiliseret oxyklorkompleks og natriumperborat, eller flerdosisflasker uden konserveringsmiddel med indbygget beskyttelse mod forurening. Polyquaternium-1 nævnes som et mildere alternativ.
Tilbage står tommelfingerreglen om fire til seks drypninger. Den er en konvention, ikke en forskrift. Hverken TFOS DEWS II eller DEWS III sætter en frekvensgrænse, og EMA siger direkte, at ingen sikkerhedsgrænse kan angives. Den nærmeste kilde til tallet er patientrettet vejledning fra American Academy of Ophthalmology, som skriver, at konserveringsfri dråber ofte er bedst for dem, der bruger kunstige tårer mere end fire gange dagligt (Lubricating Eye Drops, 2022). Brug tallet som pejlemærke for, hvornår man skifter til konserveringsfri, ikke som en grænse, man skal frygte at overskride.
Øjendråber og kontaktlinser
Bruger man kontaktlinser og har tørre øjne samtidig, er der to ting at holde styr på: konserveringsmidlet og timingen.
Dråber, man drypper med linserne i, skal være konserveringsfri og mærket som egnede til brug sammen med kontaktlinser. Bløde linser optager konserveringsmidlet i materialet og holder på det, og så bliver dråben en kilde til irritation i stedet for en lindring.
Reglen om at vente et kvarter stammer fra et bestemt sted. EMA kræver, at indlægssedlen på øjenmidler med BAK oplyser, at kontaktlinserne skal tages ud før drypning og først sættes i igen 15 minutter efter. Reglen er altså BAK-specifik, og de 15 minutter er en mærkningskonvention, ikke en målt størrelse. Er dråben helt uden konserveringsmiddel og godkendt til linsebrug, er ventetiden ikke relevant. Er den konserveret, tager du linserne ud, drypper, og venter et kvarter. For dråber med et aktivt lægemiddel kan der gælde andre og længere intervaller, så følg indlægssedlen.
Sådan bruger man dem, og hvor lang tid det tager
Fire til seks drypninger om dagen er det gængse udgangspunkt, og derfra trapper man ned, efterhånden som øjnene får det bedre. Der er ikke fastsat nogen øvre grænse for konserveringsfri kunstige tårer. EMA skriver, at en sikkerhedsgrænse ikke kan angives.
Selve teknikken er enkel og gør en forskel. Træk det nederste øjenlåg let ned, så der dannes en lomme, kig opad, og lad én dråbe falde ned i lommen uden at røre øjet med spidsen. Luk derefter øjet roligt i stedet for at blinke hurtigt, så væsken fordeler sig og ikke løber ud over kinden.
Skal man bruge to forskellige slags dråber, må de ikke følge lige efter hinanden, for så skyller den anden den første ud. Den svenske patientportal 1177 anbefaler mindst fem minutters pause, og at man tager eventuelle lægemiddeldråber først (1177, 2023). Gel og salve, som slører synet et øjeblik, hører til ved sengetid.
Det vigtigste, ingen fortæller i butikken, er hvor lang tid man skal give dråberne. TFOS DEWS III sammenfatter det sådan, at én måneds konsekvent brug fire gange dagligt afgør, om et bestemt produkt hjælper på symptomerne, mens man skal regne med to til fire måneder, før der ses en effekt på selve tegnene på øjenoverfladen (Jones m.fl., American Journal of Ophthalmology, 2025). Konklusionen bygger blandt andet på et dobbeltblindet studie med 99 deltagere over seks måneder, hvor symptomerne bedredes fra dag 30 og tegnene først fra dag 120 (Craig m.fl., The Ocular Surface, 2021). Det samme billede går igen hos Semp og kolleger (Clinical Optometry, 2023). To uger er med andre ord for kort tid til at konkludere noget som helst.
Et produkt fortjener en advarsel for sig. Dråber mod røde øjne, de såkaldte anti-rødme-dråber, behandler ikke tørhed. De trækker blodårerne i øjets overflade sammen, så øjet ser hvidere ud, men de tilfører ingen fugt. Ved længere tids daglig brug kan de give tilbageslag med endnu mere rødme, når virkningen aftager. Hvor slemt det kan blive, er beskrevet i et materiale med 70 patienter og 137 øjne, der havde brugt sådanne dråber dagligt i median tre år: efter at de holdt op, gik der median fire uger, før rødmen og betændelsen lagde sig (Soparkar m.fl., Archives of Ophthalmology, 1997).
Den udbredte påstand om, at grænsen går ved tre døgn, bygger på en misforståelse. Sætningen om 72 timer i den amerikanske monografi for håndkøbsøjenmidler betyder, at man skal søge læge, hvis tilstanden varer ved, og den står på alle håndkøbsøjendråber, også helt almindelige kunstige tårer. Advarslen om tilbageslag er en separat sætning, og den knytter sig ikke til noget tal. Bliver øjet ved med at være rødt over længere tid, er tørhed sjældent hele forklaringen. Hvad der ellers kan ligge bag et rødt øje, er gennemgået særskilt.
Til sidst holdbarheden. En åbnet flaske bruges ofte op inden for fire uger, men grænsen varierer fra produkt til produkt, og enkelte konserveringsfri flerdosisflasker angiver op til tre måneder. Der findes ingen fælles dansk regel, så tjek indlægssedlen. Endosisbeholdere bruges og kasseres, medmindre pakken udtrykkeligt siger, at de må genbruges samme dag.
Det, dokumentationen ikke viser
Der er huller i vidensgrundlaget, og de er værd at kende, før man bruger penge og tid på næste skridt.
Liposomspray, som sprøjtes på det lukkede øjenlåg, hviler på et tyndt grundlag. En systematisk gennemgang fandt kun tre små sprayforsøg, og i to af dem blev effekten beskrevet som kortvarig (Downie, Keller og Vingrys, Optometry and Vision Science, 2012). Spray bør derfor ikke præsenteres som ligeværdig med fedtholdige dråber.
Propper i tårekanalerne, som skal holde tårerne længere på øjet, er heller ikke den sikre løsning, de ofte fremstilles som. En Cochrane-gennemgang samlede 18 studier med 711 deltagere og 1.249 øjne og konkluderede, at forbedringerne i både symptomer og de almindeligt målte tegn er inkonklusive. Evidenssikkerheden for symptomer blev vurderet som meget lav, og bivirkninger forekom rimeligt hyppigt (Ervin, Law og Pucker, Cochrane Database of Systematic Reviews, 2017).
Spørgsmålet om, hvorvidt øjnene bliver dovne af kunstige tårer, er aldrig blevet ordentligt undersøgt. Det eneste fund er et konferenceabstract fra 2005, hvor 15 raske forsøgspersoner dryppede i fire uger, og hvor tåreproduktionen målt med Schirmers test faldt fra 14,6 til 10,9 mm (p=0,037). Forfatterne kunne ikke afgøre, om faldet skyldtes en fysiologisk tilvænning eller giftvirkning fra konserveringsmidlet, og arbejdet blev aldrig publiceret i fuld form (Nemi m.fl., Investigative Ophthalmology & Visual Science, 2005). Der er altså ingen holdepunkter for afhængighed, men fraværet af evidens er ikke det samme som evidens for fravær. Bliver øjnene gradvis værre af daglig drypning, er konserveringsmidlet den nærliggende mistænkte, ikke tårerne.
Endelig et lægemiddel, som nordiske læsere støder på i international litteratur og leder forgæves efter på apoteket. Lifitegrast er ikke tilgængeligt i Europa. Producenten trak ansøgningen tilbage hos EMA den 18. juni 2020, blandt andet fordi effekten ikke var dokumenteret på tværs af symptomer, og fordi langtidsdata manglede.
Når dråber ikke er nok
Hjælper kunstige tårer ikke efter en måneds konsekvent brug fire gange dagligt, handler det sjældent om at finde det næste produkt. Så er det mere sandsynligt, at problemet ligger i tårernes kvalitet end i mængden, og at kirtlerne i øjenlågsranden er en del af forklaringen.
Varme kompresser og lågrandshygiejne er førstevalget, når kirtlerne er tilstoppede. Varmen blødgør det stivnede fedt, så kirtlerne kan tømme sig, og forsigtig rensning af lågranden fjerner skorper og bakteriebelægning. Det kræver vedholdenhed over uger, ikke dage, og det er den behandling, der oftest gør mere end endnu en flaske dråber.
Behandlingstænkningen har i øvrigt ændret sig. TFOS DEWS III forlod i 2025 den trappestige efter sværhedsgrad, som DEWS II opstillede i 2017, til fordel for en algoritme, der vælger behandling efter de mekanismer, patienten faktisk har (Jones m.fl., American Journal of Ophthalmology, 2025). Tåreerstatning er fortsat førstevalg, men det næste skridt afhænger nu af årsagen frem for af et trinnummer.
I Danmark får man kunstige tårer i håndkøb. Sundhed.dk formulerer det kort: »Disse dråber kan man få uden recept.« Der er en detalje i det danske system, som er værd at kende. Nogle kunstige tårer er godkendte lægemidler og står i lægemiddelgruppen S01XA20, og de har klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin. Det betyder, at tilskuddet kun udløses, hvis lægen skriver recept og noterer, at der skal gives tilskud, og kun når betingelserne i klausulen er opfyldt. Mange af de mest udbredte produkter er derimod registreret som medicinsk udstyr og ikke som lægemidler, og de kan aldrig få tilskud, uanset hvad lægen skriver. To flasker, der står side om side på hylden og indeholder næsten det samme, kan altså være vidt forskellige i systemets øjne. Det er værd at spørge på apoteket om, inden man vælger.
Rækker håndkøb ikke, er næste skridt en øjenlæge. Er man i sikringsgruppe 1, kan man gå direkte til en praktiserende øjenlæge uden henvisning fra egen læge. Forbeholdet er, at konsultationen kun er gratis hos en speciallæge med overenskomst med regionen. Øjenlægen kan måle tårefilmens stabilitet, farve hornhinden og vurdere kirtlerne i øjenlågsranden, og det er den undersøgelse, der afgør, hvilken behandling der giver mening.
Ved svær, vedvarende tørhed, hvor kunstige tårer ikke er nok, findes øjendråber med ciclosporin, som dæmper betændelse i overfladen. To præparater er på det danske marked, Ikervis og Vevizye, og begge kræver recept fra en speciallæge i øjensygdomme. Begge står anført med »Intet tilskud« på apoteket.dk. Lægemiddelstyrelsen afgjorde den 14. april 2023 for Ikervis' vedkommende, at præparatet ikke kunne få generelt tilskud, fordi prisen ikke stod i rimeligt forhold til den terapeutiske værdi sammenlignet med kunstige tårer. Forventningerne bør i øvrigt være afstemte: i de to registreringsstudier nåede SANSIKA med 246 patienter ikke sit primære endepunkt (28,6 % mod 23,1 % med vehikel, p=0,326), mens det større SICCANOVE med 492 patienter fandt en lille, men signifikant forskel på hornhindefarvning (p=0,009). Produktresuméet konstaterer, at der i ingen af studierne blev set en signifikant forbedring af symptomerne efter seks måneder. Øjensmerte blev rapporteret hos 19,0 % og øjenirritation hos 17,5 %.
Nogle symptomer skal ikke vente på en dråbe. Får du smerter i øjet, bliver lysfølsom, oplever nedsat syn, får udflåd, eller får ét rødt og ømt øje, skal du søge hjælp samme dag. Uden for øjenlægens åbningstid ringer du til lægevagten, som er organiseret regionalt, og hver region har sit eget nummer. I Region Hovedstaden er det 1813. Ved en livstruende tilstand ringer du 112.
Et sidste punkt bliver ofte forvekslet. Laseroperation korrigerer brydningsfejl som nærsynethed og bygningsfejl, men behandler ikke tørre øjne. Tørhed kan tværtimod optræde midlertidigt efter indgrebet, mens hornhinden heler. Har man tørre øjne i forvejen, bør de være under kontrol, inden laser overvejes. Bruger man meget skærm, er det også værd at læse, hvad dokumentationen siger om skærmbriller.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor ofte kan jeg bruge øjendråber mod tørre øjne?
Fire til seks gange om dagen er det gængse udgangspunkt, og derfra trapper du ned, efterhånden som øjnene får det bedre. Tallet er en konvention, ikke en grænse fastsat af myndighederne. Det europæiske lægemiddelagentur skriver direkte, at der ikke kan angives nogen sikkerhedsgrænse. Drypper du oftere end fire til seks gange dagligt, er det vigtigste, at dråberne er uden konserveringsmiddel.
Er konserveringsfri dråber bedre?
Ikke bedre i sig selv, men nødvendige i bestemte situationer. Vælg konserveringsfri, hvis du drypper hyppigt, bruger dråberne dagligt over lang tid, har en irriteret øjenoverflade eller bruger kontaktlinser. Benzalkoniumklorid kan give betændelsesreaktion og tab af slimproducerende celler, selv efter så lidt som syv dages brug (Goldstein m.fl., Eye, 2022). Der findes også et mellemtrin med mildere midler som polyquaternium-1 og natriumperborat.
Hvilke øjendråber er bedst mod tørre øjne?
Der findes ikke én bedste. En Cochrane-gennemgang af 43 studier med 3.497 deltagere fandt, at de fleste kunstige tårer i håndkøb formentlig virker lige godt, og evidenskvaliteten blev vurderet som lav (2016). Match i stedet virkestoffet til din type tørhed: fugtende dråbe ved for få tårer, fedtholdig dråbe ved for hurtig fordampning, gel eller salve ved sengetid.
Kan jeg bruge øjendråber med kontaktlinser i?
Ja, hvis dråben er konserveringsfri og mærket som egnet til kontaktlinser. Er den konserveret, tager du linserne ud, drypper, og venter et kvarter, før du sætter dem i igen. Den regel stammer fra EMA's krav til mærkning af midler med benzalkoniumklorid, som bløde linser optager i materialet. For dråber med aktivt lægemiddel kan der gælde andre intervaller, så følg indlægssedlen.
Hjælper dråber mod røde øjne på tørhed?
Nej. Anti-rødme-dråber trækker blodårerne sammen, så øjet ser hvidere ud, men de tilfører ingen fugt og gør intet ved årsagen. Ved længere tids daglig brug kan de give tilbageslag med mere rødme. I et materiale med 70 patienter, der havde brugt dem dagligt i median tre år, gik der median fire uger efter ophør, før rødmen lagde sig (Soparkar m.fl., Archives of Ophthalmology, 1997).
Kan man blive afhængig af øjendråber?
Der er ingen holdepunkter for afhængighed, men spørgsmålet er dårligt undersøgt. Det eneste fund er et konferenceabstract fra 2005 med 15 raske forsøgspersoner, hvor tåreproduktionen faldt over fire uger, uden at forfatterne kunne skelne fysiologi fra konserveringsmiddel. Bliver øjnene gradvis værre af daglig drypning, er konserveringsmidlet den nærliggende mistænkte, og så hjælper det som regel at skifte til en konserveringsfri variant.
Er øjendråber sikre under graviditet?
Kunstige tårer virker på øjets overflade og optages stort set ikke i kroppen, og konserveringsfri varianter er det enkleste valg, hvis du er gravid. Skal du bruge dråber med et aktivt lægemiddel, for eksempel ciclosporin eller midler mod betændelse, skal spørgsmålet afklares med din læge eller på apoteket først.
Læs mere om tørre øjne, hvor årsager og symptomer er gennemgået samlet. Sidder øjnene tunge og slidte hen mod aften, står der mere i artiklen om trætte øjne.
Sidst opdateret: September 2026. Informationen på denne side er tænkt som generel vejledning og erstatter ikke lægelig rådgivning. Tal med optiker eller øjenlæge for vurdering af din situation.