En blodprop i øjet er en tilstoppet blodåre inde i nethinden, ikke noget man kan se på øjet udefra. Er det en vene, sløres synet på ét øje i løbet af timer. Er det en pulsåre, forsvinder synet på sekunder, og det skal håndteres lige så akut som en blodprop i hjernen. Tempoet er den vigtigste oplysning.
Kort fortalt:
- Synet væk på sekunder: akut hjælp nu. Sløret syn over timer: øjenlæge samme dag. Opdaget ved opvågning: akut.
- Øjenforeningen anslår ca. 20.000 danskere: ca. 15.000 gren- og ca. 4.000 centralvenetrombose.
- Et blodsprængt øje er noget helt andet og ufarligt.
- Stress er ikke en dokumenteret årsag. Blodtryk, kolesterol, blodsukker, øjentryk og alder er det.
- Et koreansk registerstudie fandt blodprop i hjernen hos 16,8 % mod 10,7 % over ni år. Derfor udredes hjerte og kar bagefter.
Hvad er en blodprop i øjet egentlig?
»Blodprop i øjet« dækker over flere tilstande, hvor en blodåre inde i nethinden er stoppet til. Nethinden er det lysfølsomme lag inderst i øjet og helt afhængig af sin blodforsyning. Bliver den afbrudt, opstår der et hul i synsfeltet. Hvilken slags åre der er lukket, bestemmer hastigheden:
| Tilstand | Hvad der sker | Tempo | Hvor hurtigt |
|---|---|---|---|
| Grenvenetrombose (BRVO) | En gren af nethindens vene er lukket | Sløret syn over timer, ofte opdaget om morgenen | Øjenlæge samme dag |
| Centralvenetrombose (CRVO) | Hovedvenen fra nethinden er lukket | Sløret syn over timer, mere udbredt | Øjenlæge samme dag |
| Blodprop i pulsåren (CRAO) | Nethindens pulsåre er lukket, et »øjeninfarkt« | Synet væk på sekunder | Akut, som en blodprop i hjernen |
| Amaurosis fugax | Blodforsyningen svigter kortvarigt | Væk i sekunder til minutter, kommer igen | Akut vurdering |
| Ikke det samme: blodsprængt øje | Et kar på øjets overflade er sprunget | Rødt felt i det hvide, synet upåvirket | Ufarligt, går over af sig selv |
Venetromboserne er de hyppigste. Øjenforeningen anslår, at ca. 20.000 danskere har haft tilstanden, heraf ca. 15.000 med grenvenetrombose og ca. 4.000 med centralvenetrombose. Det er et patientforeningstal, ikke en opgørelse over nye tilfælde om året. En global samleanalyse af 30- til 89-årige fandt nethindetrombose hos 0,77 % (Song m.fl., Journal of Global Health, 2019).
Symptomer: hvad man mærker, og hvor hurtigt det kom
Det overrasker de fleste, at det ikke gør ondt. Øjet er hverken rødt eller ømt. Skaden sidder inde bag i øjet, hvor der ikke er smertenerver, og det eneste symptom er, at synet svigter på det ene øje.
Ved en venetrombose kommer det gradvist over timer, og mange opdager det først om morgenen. Grenvenetrombose giver ofte et afgrænset udfald i den øverste eller nederste halvdel af synsfeltet, mens centralvenetrombose slører hele billedet. Ved en blodprop i pulsåren slukker synet på sekunder.
Sker det under søvnen, ved man ikke, hvornår det skete. Derfor gælder en særskilt regel ved opvågning: opdager du om morgenen, at synet på det ene øje er næsten helt væk, og gør det ikke ondt, skal det håndteres akut og ikke som en tid samme dag. Netop fordi starttidspunktet er ukendt, kan skaden være minutter gammel.
Amaurosis fugax, forbigående synstab, er den, der lettest bliver affejet: synet forsvinder i sekunder til minutter og kommer helt igen. Det svarer til et advarselsanfald i hjernen og skal vurderes akut alligevel. Kommer synstabet sammen med lammelse, hængende mundvig eller talebesvær, skal du ringe 112.
Blodprop, blodsprængt øje eller øjenmigræne?
Tre tilstande bliver rutinemæssigt forvekslet. Forskellen ligger ikke i øjets udseende, men i, hvad man ser med det:
| Tegn | Blodprop i nethinden | Blodsprængt øje | Øjenmigræne |
|---|---|---|---|
| Hvad man ser | Sløret felt eller synet helt væk | Synet er upåvirket | Flimrende zigzag, ofte et blindt felt |
| Sådan ser øjet ud | Helt normalt udefra | Knaldrødt felt i det hvide | Helt normalt udefra |
| Ét eller begge øjne | Ét | Ét | Begge, for det opstår i hjernen |
| Varighed | Bliver ved | 1-2 uger, store blødninger op til 3 | 5-60 minutter, oftest 20-30 |
| Smerte | Ingen | Ingen | Ingen, men hovedpine kan følge |
| Haster | Sekunder: akut. Timer: samme dag | Nej, medmindre der også er smerte | Første anfald bør ses |
Et blodsprængt øje har intet med en prop inde i nethinden at gøre. Blodet ligger på overfladen, og synet påvirkes ikke. Flimrende mønstre på begge øjne, der går over af sig selv, taler derimod for øjenmigræne. Reglen er enkel: rødt øje med fint syn haster ikke, normalt øje med dårligt syn haster.
En trombose i nethinden slører eller slukker synet på ét øje, men den giver ikke dobbeltsyn. Forsvinder det andet billede, så snart man dækker for ét af øjnene, sidder problemet i samspillet mellem øjnene, og pludseligt dobbeltsyn af den type skal vurderes akut. Bliver dobbeltsynet ved med kun ét øje åbent, peger det på hornhinden eller linsen.
Hvor hurtigt skal man reagere, og hvem skal man kontakte?
Tempoet er triagen. Forsvandt synet på sekunder, skal du have hjælp nu. Blev det sløret over timer, skal du ses af en øjenlæge samme dag.
Både sikringsgruppe 1 og 2 kan gå direkte til en praktiserende øjenlæge uden henvisning, så du kan selv ringe til en øjenklinik. Sig, at synet på det ene øje er blevet dårligere, og hvor hurtigt det skete. De to oplysninger flytter en henvendelse frem i køen.
Uden for åbningstid går vejen gennem din regions akuttelefon: 1813 i Region Hovedstaden, 1818 i Region Sjælland, 70 11 07 07 i Region Syddanmark og 70 11 31 31 i Region Midtjylland. Bor du i en anden region, finder du nummeret til lægevagten på regionens hjemmeside. Er der samtidig lammelse, talebesvær eller kraftnedsættelse, skal du ringe 112 og ikke akuttelefonen.
Ved en akut blodprop i pulsåren anbefaler den amerikanske øjenlægeforening i retningslinjer fra februar 2025, at patienten sendes direkte til en apopleksienhed. Tidsvinduet bygger på dyreforsøg: hos aber tålte nethinden omkring 100 minutters afklemning med minimal skade, og skaden blev uoprettelig fra omkring 240 minutter. Det er en dyremodel, ikke tal fra patienter.
Hvorfor sker det, og hvad har stress med sagen at gøre?
Stress er ikke en dokumenteret årsag til en blodprop i øjet. Påstanden går igen på nettet, men den holder ikke, når man ser på det, der faktisk er målt. Drivkræfterne er blodtryk, kolesterol, blodsukker, øjentryk og alder.
Ved venetromboserne har omkring 46 % forhøjet blodtryk, omkring 20 % forhøjet kolesterol og omkring 5 % diabetes. Dertil kommer åbenvinklet grøn stær og rygning, og omkring 90 % med centralvenetrombose er over 50 år. Blodtrykket vejer tungest, med en odds ratio på 2,82 (2,12 til 3,75) i Song m.fl., Journal of Global Health, 2019.
En dansk kohorte fra 2023, altså 15.665 patienter fulgt over tid, tegner det samme billede i Danmark: 69,4 % havde forhøjet blodtryk, 50,5 % forhøjet kolesterol og 18,6 % diabetes, med en medianalder på 71,8 år. Er man i behandling for forhøjet blodtryk eller diabetes, er øjnene et af de steder, hvor en dårligt reguleret sygdom viser sig.
Blodpropper i pulsåren kommer derimod fra åreforkalkning i halspulsåren, fra atrieflimren eller fra en syg hjerteklap. Hos patienter under 50 findes en arvelig tendens til øget størkning hos omkring 5 %, mens de almindelige karrisikofaktorer stadig dominerer med omkring 55 %.
Hos alle over 50 skal kæmpecellearteritis udelukkes. Det er en betændelse i pulsårernes væg, og den kan tage synet på det andet øje inden for få dage. Derfor måles sænkningsreaktion og CRP, selv om omkring 4 % af de biopsiverificerede tilfælde har begge værdier normale.
Er en blodprop i øjet et varsel om en blodprop i hjernen?
Det er ikke det samme, men det kommer fra det samme. Karsystemet i øjet er en direkte forlængelse af hjernens.
Det mest citerede tal kommer fra et koreansk registerstudie fra 2015 med ni års opfølgning: 16,8 % med nethindetrombose fik en blodprop i hjernen mod 10,7 % i sammenligningsgruppen, hazard ratio 1,48 (1,24 til 1,76). Risikoen er højest lige efter. En samleanalyse fandt en relativ risiko på 1,61 efter ét år, 1,31 efter fem og 1,08 efter ti. I den danske kohorte fra 2023 var den samlede risiko for hjerte-kar-sygdom kun let forhøjet (hazard ratio 1,13), og dødeligheden var ikke forhøjet (hazard ratio 1,00).
Ved blodpropper i pulsåren er sammenhængen tættere. Her fik 78 % påvist mindst én risikofaktor, som ingen kendte til i forvejen, og 13 % fik en blodprop i hjernen, næsten halvdelen inden for fire uger. Skanninger viser akut iskæmi, altså blodmangel, i hjernen hos omkring 30 %, ofte uden at der er symptomer fra hjernen. Efter amaurosis fugax får 5 til 10 % en blodprop i hjernen i det følgende år.
Hvad sker der hos øjenlægen?
Undersøgelsen gør ikke ondt. Pupillen udvides med dråber, og øjenlægen ser direkte ind på nethinden. Ved centralvenetrombose er billedet karakteristisk, med blødninger i alle fire kvadranter. Ved en blodprop i pulsåren er nethinden bleg, med en kirsebærrød plet midt i den gule plet.
En OCT-skanning, et tværsnitsbillede af nethindens lag taget uden at røre øjet, måler tykkelsen af den gule plet og viser, hvor meget væske der har samlet sig. Det er det tal, behandlingen følges på.
En fluoresceinangiografi afgør noget vigtigere: om venetrombosen er iskæmisk, altså om områder af nethinden er helt uden blodforsyning. Grænsen går ved ti papildiametre uden blodgennemstrømning. Papillen er synsnervens indgang i nethinden og bruges som målestok. Skellet bestemmer både komplikationsrisiko og prognose.
Samtidig udredes resten af kroppen: blodtryk, langtidsblodsukker og kolesterol måles på alle. Ved en blodprop i pulsåren kommer der mere til: EKG, ultralydsskanning af halspulsårerne, ekkokardiografi ved mistanke om, at proppen kom fra hjertet, og sænkningsreaktion og CRP hos alle over 50.
Behandling: injektioner, laser og spørgsmålet om blodfortyndende medicin
Behandlingen retter sig ikke mod selve proppen, men mod hævelsen i den gule plet, som proppen giver bagefter. Den står for størstedelen af synstabet ved venetromboser.
Førstevalget er injektioner med et anti-VEGF-middel direkte ind i øjet. Anti-VEGF er medicin, der dæmper det vækstsignal, som får blodkar til at lække væske og nye kar til at skyde frem.
I de store forsøg vandt patienterne mindst 15 bogstaver på synstavlen efter seks måneder mod skinbehandling (sham), hvor sprøjten sættes mod øjet uden medicin. Ved grenvenetrombose var det 61 % mod 29 % (BRAVO), og ved centralvenetrombose 48 % mod 17 % (CRUISE), 56 % mod 12 % (COPERNICUS) og 60 % mod 22 % (GALILEO). En Cochrane-gennemgang fra 2020 samlede otte lodtrækningsforsøg med 1.631 deltagere og fandt en relativ risiko på 1,72 mod skinbehandling og 2,09 mod laser.
Injektionen gives i dråbebedøvelse, i starten som regel månedligt, og intervallet strækkes efter »treat and extend«, når hævelsen falder. Et implantat med binyrebarkhormon virker på kort sigt, men giver grå stær hos 15 til 40 % og forbigående forhøjet øjentryk hos 10 til 50 %. Laser bruges stadig mod nydannede blodkar.
Blodfortyndende medicin er det spørgsmål, flest stiller. Der er ingen god dokumentation for, at blodpladehæmmere som acetylsalicylsyre eller antikoagulantia, altså den kraftigere blodfortyndende medicin, forebygger eller behandler en nethindetrombose.
Beaver Dam-undersøgelsen fandt ingen effekt af acetylsalicylsyre over fem år, og blandt dem, der tog det i forvejen, sås oftere synsforværring (odds ratio 2,24, observationsdata). Medicinen gives derfor kun, når der er en selvstændig grund til den, for eksempel atrieflimren.
Ved en blodprop i pulsåren findes ingen behandling, der beviseligt genskaber synet. Det 4,5-timers vindue fra apopleksibehandling er ikke bevist for øjet, og den amerikanske øjenlægeforening anbefaler hverken blodpropopløsende medicin, massage af øjet, punktur af forkammeret eller trykkammerbehandling som rutine. Tre lodtrækningsforsøg er i gang (THEIA, TenCRAOS og REVISION). Ved mistanke om kæmpecellearteritis startes højdosis binyrebarkhormon straks, og dét kan redde det andet øje.
Prognose: hvor meget syn kommer tilbage?
Prognosen afhænger næsten helt af typen:
| Type | Hvad man realistisk kan forvente |
|---|---|
| Grenvenetrombose (BRVO) | Ca. 80 % får bedre eller stabilt syn. Hævelsen er ofte 18-21 måneder om at forsvinde |
| Centralvenetrombose, ikke-iskæmisk (ca. 70 %) | Ca. halvdelen ender tæt på det syn, de havde før |
| Centralvenetrombose, iskæmisk (ca. 30 %) | Dårlig. Ca. 90 % af dem med syn under 6/60 (0,1) hører til her |
| Blodprop i pulsåren (CRAO) | Dårligst. 61 % kan højst tælle fingre ved ankomsten, og det syn er som regel slutresultatet. Er en cilioretinal pulsåre bevaret, en ekstra lille åre til den gule plet, som ikke alle har, når over 80 % op på 6/15 (0,4) eller bedre |
| Grenblodprop i pulsåren (BRAO) | Ca. 80 % får normalt syn tilbage |
Det tager tid. Synet undervejs er ikke slutresultatet.
Den alvorligste komplikation rammer de iskæmiske tilfælde. Nydannede blodkar kan blokere øjets afløb og give en akut form for grøn stær, kaldet »90-dages glaukom«, fordi den typisk viser sig inden for tre til fire måneder. Hyppigheden opgives forskelligt, fra omkring 8 % af alle centralvenetromboser til 20-45 % af de iskæmiske. Derfor ligger kontrollerne tæt i de første måneder.
Må man køre bil, og hvad siger kørekortreglerne?
At miste synet på det ene øje betyder ikke automatisk, at man mister kørekortet. Det afgørende er, hvad man ser med begge øjne tilsammen, hvor stort synsfeltet er, og hvordan man klarer sig efter en tilvænningsperiode.
For almindeligt kørekort, gruppe 1, kræver Styrelsen for Patientsikkerheds vejledning om helbredskrav en samlet synsstyrke på mindst 6/12 (0,5) og et vandret synsfelt på mindst 120 grader. Har man kun syn på det ene øje, er kilderne uenige om det præcise krav: nogle angiver 0,5, andre 0,6. Kravet vurderes individuelt af en øjenlæge, og styrelsen har det afgørende ord.
For erhvervskørekort, gruppe 2, er kravene strengere: 6/7,5 (0,8) på det bedste øje, 6/60 (0,1) på det svageste og et synsfelt på mindst 160 grader. Mister man akut synet på det ene øje, udsteder lægen et individuelt kørselsforbud, »som udgangspunkt ikke under tre måneder«, før sagen vurderes på ny.
Kør ikke, før du har fået en vurdering. Det er sjældent synsstyrken alene, der er problemet i starten, men afstandsbedømmelsen, som hjernen skal lære at klare uden dybdesyn.
Kan det ske igen, eller på det andet øje?
Tallene for det andet øje er mildere, end de fleste forestiller sig. I en kohorte med 1.083 patienter fra 2023 var risikoen for en trombose i det andet øje 3,6 % (2,61 til 4,94), typisk efter 18 måneder. Risikoen for et nyt tilfælde er omkring 10 % inden for tre år ved grenvenetrombose, mens centralvenetrombose ligger omkring 1 % om året og 7 % efter fem år.
Det er en risiko, man kan påvirke. Blodtryk, kolesterol og blodsukker er de tre håndtag, der er dokumenteret virksomme, og de sænker samtidig risikoen for en blodprop i hjernen. Rygestop hører med, og har man grøn stær, skal øjentrykket følges.
Kan man laserbehandle sig ud af det? Nej. Laserkorrektion korrigerer brydningsfejl i hornhinden og gør intet ved en skade i nethinden. Vil man senere have rettet en brydningsfejl, er det en selvstændig vurdering, der forudsætter et roligt øje, og laseroperation af øjnene er beskrevet for sig.
Ofte stillede spørgsmål
Er en blodprop i øjet farlig?
For synet afhænger det af typen: ca. 80 % med grenvenetrombose får bedre eller stabilt syn, mens 61 % med en blodprop i pulsåren højst kan tælle fingre ved ankomsten, og det syn er som regel slutresultatet. For kroppen er signalet reelt: et koreansk registerstudie fandt blodprop i hjernen hos 16,8 % mod 10,7 % over ni år (hazard ratio 1,48).
Kan stress give en blodprop i øjet?
Nej, det er ikke dokumenteret. Ingen undersøgelser viser, at psykisk stress i sig selv lukker en blodåre i nethinden. Undersøgelserne peger på noget andet: forhøjet blodtryk hos ca. 46 %, kolesterol hos ca. 20 % og diabetes hos ca. 5 %. I den danske kohorte på 15.665 patienter havde 69,4 % forhøjet blodtryk.
Hjælper akupunktur, kosttilskud eller øjenøvelser?
Nej. Ingen af delene har dokumenteret effekt, og der er ingen mekanisme, der peger den vej, når en åre først er lukket. Injektionsbehandlingen er derimod målt: 61 % mod 29 % vandt mindst 15 bogstaver på synstavlen efter seks måneder ved grenvenetrombose (BRAVO). En Cochrane-gennemgang fra 2020 samlede otte forsøg og fandt en relativ risiko på 1,72 mod skinbehandling. Vælger man alternativerne i stedet for kontrollerne, misser man det vindue, hvor hævelsen kan behandles.
Hvor mange injektioner skal man have, og gør det ondt?
Injektionen gives i dråbebedøvelse og tager sekunder. De fleste beskriver et kort tryk, ikke smerte. Antallet er individuelt: i starten typisk med en måneds mellemrum, og forsøgene målte resultaterne efter seks måneder. Derefter strækkes intervallet efter »treat and extend«. Ved grenvenetrombose går der ofte 18 til 21 måneder, før hævelsen er væk.
Bliver man sygemeldt efter en blodprop i øjet?
Der findes ingen fast periode, for det afhænger af arbejdet. Kontor- og skærmarbejde kan de fleste vende tilbage til, så snart de kan overskue det. Den mest konkrete regel gælder erhvervschauffører: mister man akut synet på det ene øje, udsteder lægen et kørselsforbud for gruppe 2, »som udgangspunkt ikke under tre måneder«.
Kan man flyve eller træne bagefter?
Der findes ikke et generelt flyveforbud efter en blodprop i nethinden, og træning er ikke vist at kunne fremkalde et nyt tilfælde. Planlægningen styres af kontrollerne, som i starten ligger med en måneds mellemrum. Ved iskæmisk centralvenetrombose er de første tre til fire måneder desuden den periode, hvor risikoen for grøn stær med nydannede kar er størst.
Dækker en forsikring ved kritisk sygdom en blodprop i øjet?
Det afgøres af listen i din egen police, ikke af diagnosen i sig selv. Slå to ting op: om nethindetrombose eller blindhed står blandt de dækkede diagnoser, og om der kræves varigt synstab målt i synsstyrke. Blodprop i hjernen står næsten altid på listerne, og 13 % fik netop dét efter en blodprop i pulsåren, næsten halvdelen inden for fire uger. Erstatning er noget andet: tilstanden udløser ikke i sig selv patienterstatning. En sag hos Patienterstatningen handler om, hvorvidt behandlingen eller en forsinkelse af den har givet en skade, der kunne have været undgået.
Kan yngre få en blodprop i øjet?
Ja, men det er ualmindeligt. Omkring 90 % med centralvenetrombose er over 50 år, og medianalderen i den danske kohorte på 15.665 patienter var 71,8 år. Hos yngre findes en arvelig tendens til øget størkning hos omkring 5 %, mens de almindelige karrisikofaktorer stadig dominerer.
Læs mere om blodsprængt øje, hvis det røde felt i det hvide bekymrer dig, eller om øjenmigræne, når synsforstyrrelsen går over af sig selv. Kommer synstabet som en skygge fra siden, handler nethindeløsning om det, og oversigten over de almindeligste øjensygdomme giver et bredere overblik.
Sidst opdateret: juli 2026. Indholdet på Synsguiden er kun til informationsformål og erstatter ikke råd fra kvalificeret sundhedspersonale. Kontakt altid en læge eller øjenspecialist for personlig vejledning.