Hornhindebetændelse (keratitis): når et rødt øje ikke kan vente til i morgen

Hornhindebetændelse er en betændelse i hornhinden, øjets klare forreste vindue. Den giver stærke smerter, lysskyhed og sløret syn på ét øje, og den kan true synet, hvis den ikke behandles. Bruger du kontaktlinser og får ondt i det ene øje, skal øjet ses samme dag.

Det vigtigste:

• Kendetegnet er tre ting på én gang og på ét øje: smerte, lysskyhed og dårligere syn. Pus hører ikke med.
• Kontaktlinser er den hyppigste enkeltårsag. Alvorlig linserelateret keratitis er opgjort til 2,52 pr. 10.000 om året hos dem, der sover i linserne, mod 0,52 ved dagsbrug (Acta Ophthalmologica, 2025).
• Vand og linser hører ikke sammen. Postevand, brusebad og svømmebassin er vejen ind for acanthamøben, som i et dansk materiale ramte linsebrugere i 89 % af tilfældene (Acta Ophthalmologica, 2020).
• Behandlingen afhænger helt af typen. Kortisondråber, der hjælper mod én form, forværrer en anden alvorligt.
• I sikringsgruppe 1 kan man gå direkte til en praktiserende øjenlæge uden henvisning (borger.dk). Uden for åbningstid går vejen via egen læge eller lægevagten.

Hvad er hornhindebetændelse?

Hornhindebetændelse er en betændelse i hornhinden, den klare kuppel yderst på øjet. Hornhinden er øjets rude: den lukker lyset ind og står for en stor del af brydningen. Bliver den uklar, bliver synet det også.

To forhold gør tilstanden anderledes end almindelig irritation. Hornhinden er tæt besat med nerver, så selv en lille beskadigelse gør uforholdsmæssigt ondt. Og den heler med ar. Et ar ude i randen betyder som regel ingenting, mens et ar midt i synsaksen efterlader en blivende uklarhed.

De fleste tilfælde skyldes en infektion med bakterier, virus, svamp eller en amøbe, og de fire grupper behandles vidt forskelligt. Dertil kommer de ikke-infektiøse former fra UV-lys, udtørring eller en immunreaktion i hornhindens rand.

Det bedste befolkningstal kommer fra Nottingham-opgørelsen af 1.333 hornhindeskrab: 34,7 tilfælde af infektiøs keratitis pr. 100.000 om året (British Journal of Ophthalmology, 2021). Tallet afhænger helt af, hvordan et tilfælde defineres, og af hvor ofte lægerne skraber. En nyere opgørelse fra Kent nåede frem til 3,2 pr. 100.000 om året (Eye, 2026).

Danske forekomsttal er ikke offentliggjort. Øjenforeningen oplyser, at 6-8 % af befolkningen, omkring 400.000 danskere, bruger kontaktlinser, og skønner, at cirka 20 øjne om året får varigt og betydeligt nedsat syn på grund af kontaktlinsebrug.

Symptomer på hornhindebetændelse: sådan føles det

Tre symptomer optræder sammen, og de sidder på det ene øje: smerte, lysskyhed og et syn, der bliver dårligere.

Smerten er skarp eller brændende, som om der sidder et sandkorn under øjenlåget, og den forsvinder ikke, når man blinker. Lysskyheden kan være så udtalt, at man kniber øjnene sammen indendørs. Synet bliver sløret, og lyskilder får en dis omkring sig.

Øjet løber, men der kommer tåreflåd, ikke pus. Rødmen er kraftigst i en ring lige omkring hornhinden. Er infiltratet stort nok, kan man i et spejl se en hvid eller grålig plet foran pupillen, og det er et alvorligt tegn.

Gult pus, klistrede øjenlåg om morgenen og begge øjne ramt peger derimod mod øjenbetændelse, som sjældnere truer synet. Bliver lysgenerne hængende, efter at betændelsen er væk, kan der ligge andre forklaringer bag lysfølsomme øjne.

Hornhindebetændelse, øjenbetændelse eller noget, der haster mere?

Fire tilstande giver et rødt øje, og de behandles helt forskelligt. Man kommer langt med tre spørgsmål: gør det ondt, eller svier det bare, er det ét eller begge øjne, og kommer der pus? Flere årsager end de fire står i gennemgangen af rødt øje.

Tre tærskler rækker langt. Ondt i det ene øje hos en linsebruger skal ses samme dag. Rødt øje med nedsat syn og smerter hører til hos øjenlægen eller lægevagten med det samme. Et rødt øje, der klør og løber, uden at synet ændrer sig, kan begynde hos egen læge.

Smerten og pusset er de to skel, der holder bedst. Svier og klør det, og klistrer låget om morgenen i begge øjne, taler alt for øjenbetændelse. Sidder smerten dybt inde i øjet, og er pupillen mindre på det syge øje, ligner det regnbuehindebetændelse. Kommer kraftig hovedpine og kvalme oveni, skal akut grøn stær udelukkes straks. En ridse på hornhinden ligner det hele de første timer, men en ren ridse heler inden for et døgn eller to, mens en infektion bliver værre.

Bruger du linser og har ondt i det ene øje? Gør det her nu

Fem skridt, i denne rækkefølge:

1. Tag linsen ud med det samme. Er øjet meget tørt, så dryp først med sterilt saltvand eller kunstig tårevæske, blink et par gange, og tag så linsen ud.
2. Sæt den ikke i igen. Læg linsen tilbage i etuiet, og tag linse, etui og væskeflaske med til øjenlægen. Materialet kan dyrkes, og det kan afgøre behandlingen.
3. Brug ikke gamle øjendråber fra skuffen. Kortisondråber fra en tidligere omgang er det farligste, du kan gribe efter: de dæmper symptomerne og lader infektionen vokse. I et dansk materiale havde 49 % fået kortison, før diagnosen acanthamøbe blev stillet (Acta Ophthalmologica, 2020).
4. Kontakt en øjenlæge samme dag. I dagtimerne kan du selv ringe. Uden for åbningstid går vejen via egen læge eller lægevagten.
5. Brug briller, indtil øjenlægen siger noget andet. Ikke til øjet føles bedre, men til du får det at vide.

Bedøvende dråber hører ikke til på listen: de fjerner smerten, men forsinker helingen og skal ikke bruges hjemme (sundhed.dk).

Hvorfor får man hornhindebetændelse, og hvilke typer findes der?

Alle typer ser ens ud udefra: et rødt øje, der gør ondt. Under mikroskopet ligner de ikke hinanden, og forskellen afgør både behandling og forløb.

Hvilken bakterie der er tale om, varierer betydeligt fra land til land. Globalt er Pseudomonas aeruginosa den hyppigste enkeltbakterie med 17 % af fundene (Singh m.fl., The Ocular Surface, 2026). I Norden ser billedet anderledes ud: i en svensk tiårsserie stod almindelige hudbakterier for 39 % af fundene og Pseudomonas for 7 % (Roth m.fl., J Ophthalmic Inflamm Infect, 2024). Det er netop derfor, dyrkningen og ikke gætteriet skal styre dråberne.

Pseudomonas er alligevel den, linsebrugere skal kende. Den trives i fugt, udskiller enzymer, der opløser hornhindens kollagen, og såret kan blive værre time for time. Den amerikanske øjenlægeforenings retningslinje advarer om, at betændelsen kan tiltage de første 24-48 timer selv med korrekt behandling (AAO, 2023).

Herpes simplex ligger i nerven og blusser op igen. I det bedst dokumenterede befolkningsmateriale fik 9,6 % et nyt tilfælde inden for et år, 22,9 % inden for to år og 63,2 % inden for tyve år (Liesegang, Archives of Ophthalmology, 1989). Forebyggelse virker: blandt 703 deltagere fik 19 % af dem, der tog aciclovir i tolv måneder, et tilbagefald mod 32 % på placebo (Herpetic Eye Disease Study Group, NEJM, 1998). Blandt dem, der havde haft dyb, stromal keratitis, var forskellen endnu større, 14 mod 28 %.

Hvorfor er kontaktlinser den hyppigste årsag?

Linser flytter risikoen for keratitis fra næsten ingenting op til noget målbart, og hvor meget afhænger af, hvordan de bruges.

Et norsk hospitalsstudie opgjorde alvorlig linserelateret keratitis til 2,52 tilfælde pr. 10.000 om året hos dem, der sover i linserne, mod 0,52 ved ren dagsbrug (Sund m.fl., Acta Ophthalmologica, 2025). Det internationale materiale peger samme vej med endnu større spænd: 1,9 pr. 10.000 om året ved dagsbrug af bløde linser mod 19,5 ved natbrug (Stapleton m.fl., Ophthalmology, 2008).

Det er søvnen, der gør forskellen. Hornhinden har ingen blodkar og henter sin ilt fra luften. Lukkede øjenlåg med en linse imellem betyder mindre ilt, mindre tåreudskiftning og en overflade, hvor bakterier får ro. »Kun én nat« med månedslinser er derfor ikke en lille afvigelse fra reglen, men præcis den adfærd, tallene måler.

Samme studie spurgte patienterne, hvad de vidste. 45 % erkendte, at de havde brugt linserne forkert, og kun 37 % vidste, at keratitis var en mulig følge af linsebrug.

I Nottingham-materialet var tørre øjne og anden sygdom i øjets overflade en hyppigere risikofaktor end linser, 47,3 % mod 35,3 % (Frontiers in Medicine, 2021). Linser er den hyppigste enkeltårsag hos ellers raske voksne, ikke den hyppigste risikofaktor i det hele taget.

Acanthamøbe-keratitis: hvorfor vand er den farligste vane

Acanthamøben lever i postevand, i svømmebassiner og i linsevæske, der ikke er frisk, og den sætter sig i en hornhinde med en lille skade. En dansk opgørelse fulgte 65 tilfælde fra 1994 til 2018 (Nielsen, Ivarsen og Hjortdal, Acta Ophthalmologica, 2020). Forekomsten steg fra 0,13 til 2,7 tilfælde pr. million om året. 89 % af de ramte var linsebrugere, og 18 % måtte have en hornhindetransplantation. 49 % havde fået kortison, før den rigtige diagnose blev stillet, og det er ingen tilfældighed: acanthamøbe bliver meget ofte behandlet som noget andet først: 77 % af britiske tilfælde blev oprindeligt fejldiagnosticeret som en virusinfektion i hornhinden, oftest herpes simplex (Illingworth og Cook, Survey of Ophthalmology, 1998). Hvor godt det går, afhænger mest af, hvor langt infektionen er nået, når behandlingen begynder: i en nyere opgørelse fra Aarhus blev alle 29 patienter i stadie 1-2 raske uden transplantation, mens 12 af 16 i stadie 3 måtte transplanteres, og alle 12 havde fået kortison først (Ivarsen m.fl., Acta Ophthalmologica, 2026).

Reglerne følger direkte af det:

• Tag linserne ud før bad, og svøm ikke med dem. Skal de i vandet: tætsluttende svømmebriller eller dagslinser, der smides ud bagefter.
• Skyl aldrig linser eller etui i postevand. I CDC's egen case-kontrolundersøgelse med 88 patienter gav opbevaring af linser i postevand 3,9 gange øget risiko, og det at fylde op oven i gammel væske 4,0 gange (Brown m.fl., Eye & Contact Lens, 2018). Tallene gælder acanthamøbe specifikt, ikke hornhindebetændelse generelt.
• Tøm etuiet, gnid det rent med væske, og lad det tørre med bunden i vejret. Skift etuiet regelmæssigt. Etuiet er det snavsede led: hos helt symptomfri linsebrugere var 62 % af etuierne forurenet med bakterier, mod 37 % af linserne selv (Cureus, 2024).
• Sov ikke i linser, medmindre de er godkendt til det, og en fagperson har anbefalet dem. At sove i linser øger risikoen 6 til 8 gange, og omkring hver tredje linsebruger siger, at de gør det (CDC, 2018).

Dagslinser fjerner både etuiet og væsken fra regnestykket, og for den, der har svært ved rutinerne, er det den enkleste måde at sikre sig på.

Natlinser og farvede kontaktlinser har deres egne tal

Natlinser, eller ortokeratologi, former hornhinden om, mens man sover, og tages ud om morgenen. De bruges mest til børn for at bremse nærsynethed.

De nyeste opgørelser lander på omkring 5 tilfælde af keratitis pr. 10.000 brugere om året (Japanese Journal of Ophthalmology, 2024; Eye & Contact Lens, 2021). Det ligger klart over dagslinsernes 1,9, men under de 19,5, der er målt for almindelige bløde linser brugt om natten. De tidligste skøn for natlinser lå højere, 13,9 pr. 10.000 hos børn (Bullimore m.fl., Optometry and Vision Science, 2013), og er faldet, efterhånden som metoden er modnet.

Næsten hele risikoen sidder i rutiner, forældre rent faktisk kan styre. I et materiale med 79 børn og unge var dårlig håndhygiejne forbundet med 26 gange højere risiko for acanthamøbe-keratitis, og det at fylde op med gammel væske med 17 gange (Zhao m.fl., Contact Lens and Anterior Eye, 2026). Materialet er lille, så tallene siger mere om størrelsesordenen end om det præcise tal. Begge vaner tager et minut at gøre rigtigt.

Farvede kontaktlinser er den anden gruppe. De korrigerer ingenting og sælges derfor som tilbehør.

I et fransk multicenterstudie var risikoen for keratitis 16,5 gange højere hos dem, der brugte kosmetiske linser (Sauer m.fl., Journal Français d'Ophtalmologie, 2010). Udfaldet blev også værre: af dem, der fik en infektion, endte 60 % med et syn på 0,1 eller dårligere, altså for dårligt til at læse et skilt eller køre bil, mod 13 % af de øvrige linsebrugere (Sauer og Bourcier, Acta Ophthalmologica, 2011).

At de er lovlige, betyder ikke, at de er ufarlige. Linser uden styrke er reguleret som medicinsk udstyr i EU, men reguleringen gælder produktet, ikke tilpasningen. Risikoen ligger i, at de købes uden øjenundersøgelse, og at ingen bliver lært op i hygiejnen.

Svejseøjne og sneblindhed er også hornhindebetændelse

UV-lys brænder det yderste cellelag af hornhinden af. Det sker ved svejsning uden skærm, i solarium uden briller og i naturen, hvor sne og vand kaster sollyset tilbage op i øjnene. Svejseøjne og sneblindhed er altså en ægte, om end kortvarig, keratitis.

Det karakteristiske er forsinkelsen. Man mærker ingenting, mens det står på. I en opgørelse af UV-skader efter et solariebesøg meldte smerten sig 4-12 timer senere, med 6,5 timer som median (Oman Journal of Ophthalmology, 2025). Ofte melder smerten sig midt om natten, og den rammer begge øjne på én gang med kraftig lysskyhed og tåreflåd.

De fleste har det bedre inden for et døgn, og næsten alle inden for 1-2 døgn, fordi overfladen fornyer sig hurtigt (sundhed.dk). Sne reflekterer op til 80 % af UV-strålingen, og nyfalden sne næsten fordobler UV-påvirkningen. UV-niveauet stiger desuden omkring 10 % for hver 1.000 højdemeter (WHO).

Behandlingen er hvile, mørke, smertestillende og eventuelt en øjensalve. Er smerten der stadig efter to døgn, eller sidder den kun i det ene øje, skal øjet ses. Hele forløbet, førstehjælpen og husrådene står i artiklen om svejseøjne og sneblindhed.

Tørre øjne kan give en kronisk variant

Ikke al hornhindebetændelse er en infektion. Ved kraftig tørhed går der huller i tårefilmen, og overfladen tørrer ud i små pletter. På fagsprog hedder det punktformet keratitis eller keratitis sicca, den langsomme, kroniske slægtning til det akutte billede.

Symptomerne er også anderledes: svien, sand i øjnene og et syn, der bliver klart igen, når man blinker. Der er sjældent stærk smerte, begge øjne er ramt, og til gengæld varer det ved i måneder eller år.

Behandlingen handler om tårevæske uden konserveringsmiddel, varme og hygiejne på øjenlågsranden. Det går også den anden vej: en kronisk tør overflade er lettere at inficere, og derfor er tørre øjne og linser en uheldig kombination. Mere står i artiklen om tørre øjne.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Typerne ligner hinanden udefra, og det er grunden til, at man ikke kan afgøre sagen hjemme. Selve undersøgelsen tager sjældent mere end et kvarter.

Øjenlægen bruger en spaltelampe, et mikroskop, der sender en smal stribe lys ind fra siden. Så træder dybden frem: om infiltratet, altså det uklare betændte område, ligger i overfladen eller nede i stroma, hornhindens midterlag, og hvor bredt det er.

Derefter kommer farvestoffet. En dråbe fluorescein, eller en lille papirstrimmel lagt mod indersiden af øjenlåget, farver hvert sted, hvor overfladen er brudt. I blåt lys lyser skaden grøn. En herpesinfektion tegner sig som en grenformet figur, mens en bakteriel infektion giver et rundt, hvidt infiltrat. Det er det billede, der adskiller de to behandlinger, og det kan man ikke se i et spejl.

Er såret stort, centralt eller uklart, podes der til dyrkning. Her kommer udstyret ind i billedet: laboratoriet dyrker ofte fra linsen, etuiet og væsken ved siden af selve øjet, fordi bakterien og amøben lige så ofte sidder dér. Det er derfor, man skal tage det hele med og ikke smide noget ud på forhånd.

Synet måles på begge øjne, og trykket kontrolleres. Begge tal er det udgangspunkt, næste kontrol måles imod. Et infiltrat, der ser uændret ud for en selv, kan være vokset en halv millimeter siden i går.

Hvordan behandles hornhindebetændelse?

En bakteriel keratitis behandles med antibiotiske øjendråber, og intensiteten overrasker mange: i begyndelsen dryppes der ofte hver time, også om natten. Ved svamp og acanthamøbe bliver kuren lang og hører hjemme i et hospitalsforløb.

To ting hører ikke hjemme i hjemmebehandlingen. Kortisondråber dæmper betændelse og føles derfor rigtige, men ved en herpes- eller amøbeinfektion fjerner de immunforsvarets modtræk og lader infektionen brede sig dybere, mens symptomerne bliver mildere. Derfor vejer tallet fra det danske materiale så tungt: næsten halvdelen havde fået kortison først. Hele billedet af herpes i øjet står i artiklen om herpes i øjet.

Ved en bakteriel infektion er billedet mere nuanceret. I det største forsøg med 500 patienter gjorde kortison oven i antibiotika ingen forskel på synet efter tre måneder (SCUT, Archives of Ophthalmology, 2012). I de værste tilfælde hjalp det alligevel, med omkring to linjers bedre syn ved centrale sår eller meget dårligt syn fra start, mens arret blev større ved Nocardia. Kortison er altså øjenlægens valg, når mikroben er kendt, ikke noget man selv begynder på.

Bedøvende dråber bruges til undersøgelsen, ikke derhjemme. De forsinker helingen, og fordi de fjerner smerten, fjerner de også det signal, der ellers ville sende en tilbage til lægen.

Ved siden af dråberne gælder tre ting: ingen linser, ingen øjenmakeup, og de aftalte kontroller skal holdes. Det tidlige tegn på, at behandlingen ikke virker, er, at infiltratet vokser, ikke at smerten stiger.

Hvor længe varer det?

Forløbet afhænger af typen, men de fleste akutte infektioner følger samme mønster:

Smerten er kortere end forløbet. At det ikke længere gør ondt, betyder ikke, at behandlingen kan stoppes, og det er den hyppigste grund til, at en keratitis blusser op igen.

Bliver synet godt igen?

For de fleste, ja. Behandles infektionen tidligt, og sidder infiltratet ikke midt i synsaksen, ender synet, hvor det var før. Men det gælder ikke alle.

I Nottingham-materialet med 283 tilfælde af bakteriel keratitis endte 8,1 % med et syn på lyssans, altså kun evnen til at skelne lys fra mørke, eller dårligere. 16,3 % havde behov for kirurgi, og 8,8 % havde en truende eller reel perforation af hornhinden (Frontiers in Medicine, 2021). I samme materiale havde 35,3 %, altså 100 ud af 283, linsebrug som risikofaktor.

Fire forhold gik igen hos dem, det gik dårligt for, og de vejer ikke lige meget. Synet ved første fremmøde vejede klart tungest, med knap 30 gange forhøjet risiko. Derefter fulgte et infiltrat større end 3 mm, alder over 50 år og et centralt sår. De to første handler om, hvor langt infektionen var nået, inden nogen så på øjet. Alder og placering kan man ikke gøre noget ved.

Det er den del, man selv har indflydelse på, og nogen har sat tal på den. I et prospektivt studie med 479 patienter i USA og Indien kostede hver dags forsinkelse før første lægebesøg målbart syn: i det amerikanske materiale omkring én linje på synstavlen pr. ti dage, i det indiske pr. tre til fire dage (Woodward m.fl., Ophthalmology, 2025). Det er hele argumentet for at tage af sted i aften i stedet for på mandag.

Et ar på synsaksen klarer langsomt op over måneder til år uden at forsvinde helt. Er det tykt nok til at forstyrre synet varigt, kan en hornhindetransplantation komme på tale, men det er undtagelsen.

Hvornår kan man bruge linserne igen?

Ikke før øjenlægen siger god for det, og seks ting skal være på plads:

• Linserne fra sygdomsperioden er smidt ud, også hvis de næsten var nye.
• Etuiet er skiftet, og væsken er en frisk flaske.
• Øjenmakeuppen fra perioden er kasseret.
• Kuren er færdig, ikke bare symptomerne væk.
• Øjet har været symptomfrit i mindst et døgn.
• Øjenlægen har givet klarsignal.

Nogle kan bruge linser igen, andre kan ikke. Det afgør øjenlægen ud fra, hvor dyb infektionen var, og om der er ar tilbage. Skal man tilbage, er dagslinser den mest skånsomme vej: intet etui, ingen væske, ingen aflejringer.

Kan man blive laseropereret efter en hornhindebetændelse?

Det kræver en individuel vurdering, og svaret afhænger af, hvilken type man har haft.

Den amerikanske øjenlægeforening (AAO) anfører tidligere herpes-keratitis som en relativ kontraindikation for hornhindekirurgi, altså et tungtvejende argument imod, men ikke et absolut forbud (Moshirfar m.fl., Clinical Ophthalmology, 2020). Grunden er, at både indgrebet og kortisonbehandlingen bagefter kan vække den virus, der ligger i nerven, og et opblussende udbrud i en nyopereret hornhinde er et alvorligt problem. Nyere studier har dog ikke kunnet påvise, at LASIK i sig selv udløser nye udbrud, og antivirale tabletter omkring indgrebet ser ud til at holde risikoen nede.

Laser har til gengæld sin egen, lille risiko for infektiøs keratitis: 0,0006 til 1,20 % efter LASIK og 0,003 til 0,004 % efter SMILE (Journal of International Medical Research, 2023). Spændet er så bredt, fordi studierne definerer og følger op på tilfældene forskelligt. Det er en engangsrisiko omkring indgrebet, mens risikoen ved linser er der hvert eneste år, de bruges. De to tal måler ikke det samme og kan ikke trækkes fra hinanden.

Har man haft en bakteriel infektion, der helede uden ar, er billedet et andet, og øjenlægen vil se på hornhindens tykkelse, form og topografi først. Har infektionen efterladt ar, kan det vise sig, at man i stedet er kandidat til PTK, en laserbehandling, der sliber uklarheder væk fra overfladen. Formålet er et andet, selv om maskinen er den samme.

Et blankt ja findes altså ikke. Hvad metoderne går ud på, står i gennemgangen af laseroperation af øjnene.

Hvordan kommer man til øjenlæge i Danmark?

Her har det danske system en fordel, som mange ikke kender. Er man i sikringsgruppe 1, kræver et besøg hos en praktiserende øjenlæge ingen henvisning: øjenlæger står på borger.dk's liste over de specialer, man kan gå direkte til. Man kan altså selv ringe til en øjenklinik og bede om en akut tid, og konsultationen koster ingenting. I sikringsgruppe 2 er adgangen den samme, men man betaler selv forskellen mellem tilskud og honorar (borger.dk).

Sig det tydeligt i telefonen, hvis du bruger kontaktlinser. Det er den oplysning, der flytter en henvendelse fra »kan vente« til »kom nu«.

Uden for åbningstid går henvendelsen via egen læge eller lægevagten, og nummeret afhænger af, hvor man bor: i Region Hovedstaden er det Akuttelefonen 1813 og i Region Sjælland 1818, mens Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland har hver deres lægevagtsnummer. Alle regioner har et akut øjenlægeligt beredskab, og vejen derind går gennem egen læge, en praktiserende øjenlæge, lægevagten eller akuttelefonen. Det er den henvisende læge, der ringer til den vagthavende øjenlæge.

Børn er ikke en undtagelse. I et materiale med børn under 16 år var øjenskade den hyppigste enkeltårsag med 25 %, og en udløsende faktor blev fundet hos 78 %; kontaktlinser fylder mere gennem teenageårene. Forsinkelsen er hovedproblemet: der gik i gennemsnit 12,7 dage, fra symptomerne begyndte, til barnet blev undersøgt af en øjenlæge (BMC Ophthalmology, 2013). Har et barn ondt i det ene øje og skærmer for lyset, gælder samme dag.

Fortæl tre ting, når du ringer: at det gør ondt i det ene øje, at synet er blevet dårligere, og om du bruger linser. Er der samtidig kraftig hovedpine og kvalme, skal du nævne det, for så er akut grøn stær det første, der skal udelukkes.

Ofte stillede spørgsmål

Læs mere om øjenbetændelse, hvis øjet mest løber og klistrer uden at gøre rigtigt ondt, eller om regnbuehindebetændelse, hvor smerten sidder dybt inde i øjet. Buler hornhinden i stedet ud, handler det om keratokonus. Du kan også få overblik over de almindeligste øjensygdomme.

Sidst opdateret: oktober 2026. Indholdet på Synsguiden er kun til informationsformål og erstatter ikke råd fra kvalificeret sundhedspersonale. Kontakt altid en læge eller øjenspecialist for personlig vejledning.