Svejseøjne og sneblindhed: derfor kommer smerten om natten

Svejseøjne er en solskoldning af hornhinden. UV-lyset fra en lysbue, gnisten mellem elektroden og emnet, eller fra sol på sne brænder det yderste cellelag af. Først 4-12 timer senere melder smerten sig, ofte om aftenen eller om natten (sundhed.dk). Øjnene føles fulde af sand, og overfladen heler som regel af sig selv på et til to døgn.

Kort fortalt:

• Smerten kommer 4-12 timer efter påvirkningen (sundhed.dk). Det eneste målte gennemsnit er 8,88 timer, målt på otte personer ved et udendørs UV-lysshow (Chan m.fl., JAMA Ophthalmology, 2024).
• Gør sådan nu: linserne ud, mørkt rum, kold og ren klud på de lukkede øjenlåg, kunstig tårevæske og smertestillende håndkøbsmedicin. Intet andet i øjet. Ingen af rådene er prøvet i et randomiseret forsøg på svejseøjne, for der findes ingen.
• Det gør ondt, fordi UV ødelægger cellerne i hornhindens yderste lag, mens nervetrådene lige under dem overlever. Mekanismen er vist i et primatforsøg, ikke hos mennesker (Bergmanson, 1990).
• Generne varer typisk 24-48 timer, sjældent mere end 72. Spændet er vores sammenfatning af flere kilder, som ikke angiver det samme.
• Synet bliver sløret, ikke væk: 13 af 14 ramte øjne lå på 20/30 eller bedre, altså omkring 0,7 i dansk notation og tæt på normalt syn. Serien omfattede syv patienter, der havde brugt germicide UV-lamper, altså desinfektionslamper (Sengillo m.fl., 2021).
• Blandt 181 danske svejsere i 1983 havde 76 % haft svejseøjne, 49 % inden for det seneste år, og 29 % af tilfældene kom af en kollegas lysbue (Eriksen, gengivet i Slagor m.fl., 2016).

Hvad er svejseøjne og sneblindhed?

Svejseøjne og sneblindhed er den samme skade. Fagudtrykket er fotokeratitis, en forbrænding af hornhinden fra ultraviolet lys, og forskellen ligger kun i, hvor lyset kom fra: en lysbue på værkstedet eller sol kastet tilbage fra sne, vand eller sand.

Hornhinden er øjets forreste, klare vindue. Yderst ligger epitelet, et tyndt lag celler oven på et af kroppens mest nervetætte væv, og det er øjets solskærm: det optager næsten 100 % af den ultraviolette stråling under 290 nanometer (EyeWiki, Photokeratitis). UV deles i UVA på 315-400 nanometer, UVB på 280-315 og UVC på 100-280 (WHO), og lysbuen er rig på de to korteste bånd.

Absorptionen skærmer de dybere lag, men epitelcellerne betaler prisen: de går i celledød og skaller af. Det er den forsinkede afskalning, der gør, at generne først melder sig timer senere (EyeWiki).

Skaden sidder altså på hornhinden og ikke på nethinden. Forvekslingen er udbredt, også blandt erfarne svejsere.

Kigger man mod solen, rammes den centrale nethinde i stedet, og det er en smertefri skade med et andet forløb: bedringen kommer af sig selv over tre til seks måneder, men kan blive ufuldstændig (EyeWiki, Solar Retinopathy).

Skaden kan komme fra tre kilder: lysbuen på værkstedet, sol kastet tilbage fra sne eller vand, og solarium. Solariets rør udsender både UVA og UVB, de samme bånd, der brænder hornhinden, så beskyttelsesbrillerne hører med der.

Selve forbrændingen lægger sig i den vandrette stribe, som øjenlåget ikke dækker. Ved farvning med fluorescein ses punktformede skader i den interpalpebrale zone, altså mellem øjenlågene, mens bindehinden bag lågene er relativt forskånet (EyeWiki). En publiceret sygehistorie om en mand, der så på lysbuen, mens porten til hans bygning blev svejset, viser præcis det billede (Joumany m.fl., 2020).

Derfor kommer smerterne om natten

Der er hverken varme eller smerte undervejs. Lysbuen varmer på huden, men UV kan ikke mærkes, så intet får en til at kigge væk.

Forsinkelsen har en kendt forklaring. I et primatforsøg blev hornhindens epitel ødelagt af UV-dosen, mens nervetrådene i laget lige under var intakte (Bergmanson, Optometry and Vision Science, 1990). Cellerne dør ikke på stedet, men slipper deres greb om hinanden over de næste timer, og så ligger nerveenderne blottede. Derfra gør hvert blink ondt, fordi øjenlåget trækkes hen over et blottet felt.

Sundhed.dk angiver 4-12 timer og skriver, at generne ofte melder sig om aftenen og om natten. Internationalt er intervallet bredere: ICNIRP, den internationale kommission for beskyttelse mod ikke-ioniserende stråling, angiver en halv time til 24 timer, sædvanligvis 6-12 (2004). Det eneste målte tal er 8,88 timer i gennemsnit. Det kommer fra otte patienter, der stod foran en UV-lysinstallation ved et udendørsarrangement (Chan m.fl., 2024).

Kilderne er ikke enige, og ingen af de danske sider knytter tallene til en navngiven undersøgelse. Her står de ved siden af hinanden:

Ingen af de seks danske websider knytter sit tal til en navngiven undersøgelse; kun de tre nederste rækker har en kilde, man selv kan slå op. Websiderne er læst i september 2026.

Vores eget spænd, 24-48 timer og sjældent over 72, sammenfatter rækkerne ovenfor. Forløbet er til at regne med:

Hvorfor forsinkelsen er præcis så lang, er ikke målt hos mennesker. Men retningen er til at regne med: skaden heler allerede, mens det gør allermest ondt.

Symptomer: sådan føles det

Det klassiske er fornemmelsen af sand i øjnene, som ikke kan skylles væk, hvor meget man end blinker. Øjnene løber, lyset er ubærligt, og selv en skærm på laveste styrke er for meget.

Blandt de otte patienter i opgørelsen fra Chan og medarbejdere havde alle smerter i øjnene, seks havde røde øjne, fem havde tåreflåd, og fem var lysskye. Ingen havde tegn på betændelse dybere inde i øjet. Alle havde stået foran samme installation i gennemsnitligt tre timer uden briller (JAMA Ophthalmology, 2024).

To ting kendetegner billedet. Begge øjne rammes på én gang, og det gjorde de hos alle otte. Og synet bliver sløret, ikke væk: 13 af 14 ramte øjne lå på 20/30 eller bedre i en serie med syv patienter, der havde brugt desinfektionslamper i strid med brugsanvisningen (Sengillo m.fl., Ocular Immunology and Inflammation, 2021).

Er synet reelt borte på det ene øje, er det noget andet. Er det kun det ene øje, der er rødt, kan du læse i artiklen om rødt øje, hvad det ellers kan skyldes.

Hænger lysgenerne ved, efter at smerten er ovre, kan der ligge andre forklaringer bag lysfølsomme øjne.

Førstehjælp og behandling: de første timer

Ingen behandling får hornhinden til at hele hurtigere. Alt, der virker, virker på symptomerne, mens overfladen ordner resten.

1. Tag kontaktlinserne ud med det samme.
2. Sluk lyset, og træk gardinerne for. Solbriller indendørs er ikke overdrevet.
3. Læg et koldt, rent omslag på de lukkede øjenlåg. Kulden er den bedste lindring derhjemme.
4. Dryp med kunstig tårevæske uden konserveringsmiddel.
5. Smertestillende håndkøbsmedicin hjælper, og sundhed.dk angiver 2 tabletter à 500 mg paracetamol hver sjette time. Er du i tvivl om dosis, eller gælder det et barn, så spørg på apoteket.
6. Lad være med at gnide. Et epitel, der er ved at lukke sig, rives op igen.

Behandlingsrådene hviler på indirekte evidens. Der findes ingen registrerede randomiserede forsøg på behandling af fotokeratitis, så alt, hvad der anbefales nedenfor, er overført fra forsøg på almindelige afskrabninger af hornhinden.

Klap for øjet hjælper ikke. Cochrane-oversigten om øjenklap omfattede tolv forsøg med 1.080 deltagere, men alle havde almindelige hornhindeafskrabninger og ikke fotokeratitis. Den relative risiko for heling efter 24 timer var 0,89 (0,79 til 1,00) i syv af forsøgene med 531 deltagere. Relativ risiko er her, hvor sandsynlig heling var med klap sammenlignet med uden. Forskellen i helingstid var 0,14 dage (0 til 0,27) i seks forsøg med 642 deltagere, og klapgruppen var en smule længere om at hele. Cochrane kalder forskellen lille og sandsynligvis uvæsentlig (Lim, Turner og Lim, 2016).

Bedøvende øjendråber får du ikke med hjem, og du skal ikke låne dem. Cochrane gennemgik i 2023 ni forsøg med 556 deltagere. For de traumatiske afskrabninger var der lille eller ingen forskel i smerte efter 24 timer mod placebo; i den postoperative gruppe var smerten 1,28 point lavere på en skala fra 0 til 10, og tilliden til evidensen er meget lav (Sulewski m.fl.).

Grunden til forbeholdet er, hvad gentagen brug gør: der kan opstå en giftvirkning på hornhinden, en toksisk keratopati. I en serie med 19 sådanne patienter var epitelet median 17 dage om at hele, fra 6 til 50 dage (Yağcı m.fl., 2011). I Tyrkiet, hvor dråberne blev solgt i håndkøb indtil 2012, havde syv patienter brugt dem i median 28 dage, før hornhinden var ved at smelte. De måtte have transplanteret en amnionhinde, altså en hinde, der lægges på som forbinding (Burcu m.fl., 2013; begge gengivet i Leslie, Liu og Kuo, 2025).

Pupiludvidende dråber viste ingen forskel i et trippelblindet forsøg med 40 patienter, der fik 5 % homatropin eller placebo. Forsøget er lille, så en beskeden effekt kan ikke udelukkes (Meek m.fl., 2010).

Lægen har noget, der lindrer, men billedet er delt. En metaanalyse af 33 studier med 4.167 patienter fandt, at NSAID-dråber mindskede smerten både efter 24 og 48 timer og mere end halverede behovet for smertestillende tabletter (Yu m.fl., 2021). EyeWiki anbefaler alligevel ikke rutinemæssig brug, så det er lægens beslutning.

For antibiotisk salve er grundlaget endnu tyndere. Cochrane gennemgik i september 2025 forebyggende antibiotika ved hornhindeafskrabning, ikke ved fotokeratitis, og fandt kun to forsøg med 527 deltagere: helingen var den samme med og uden salve, bivirkningerne få, og tilliden til evidensen meget lav (Ng m.fl., 2025).

På klinikken går undersøgelsen som regel ens: øjet bedøves kortvarigt, dryppes med fluorescein, et gulligt farvestof, og ses i spaltelampe under blåt lys. De afskallede felter lyser op, og lågene vendes for at udelukke, at der stadig ligger et fremmedlegeme og skraber. Det er den del, man ikke kan gøre derhjemme, og grunden til at få øjet set, hvis der er tvivl om, hvad der ramte det.

Husrådene mod svejseøjne

Husrådene er mange, og de bygger alle på det samme rimelige instinkt: øjet er brændt, altså skal der noget køligt på. Instinktet er rigtigt, materialevalget er det ikke. Epitelet er væk, så alt i øjet lander i et åbent sår.

Ét råd skiller sig ud som det farligste i omløb: at låne bedøvende øjendråber af en kollega eller skaffe dem uden recept. Det er den vane, der har kostet folk synet, og de 17 og 28 dage ovenfor kommer derfra. Lige efter kommer gamle kortisondråber, som kan vække en herpesinfektion eller give svamp i en hornhinde uden forsvar.

Det sidste husråd er socialt: »bare svejs videre, jeg har haft det syv gange«. Man vænner sig ikke til det.

Hvornår skal du søge hjælp?

De fleste tilfælde klares hjemme. Fire ting bør sende dig til lægen: smerte, der ikke aftager efter to døgn, syn, der bliver dårligere, kun ét ramt øje, eller en hvidlig plet på hornhinden.

Sundhed.dk sætter grænsen ved ét døgn. Er du i tvivl, så følg den korteste.

Forskellen ligger i retningen. Svejseøjne bliver bedre time for time efter det første døgn, mens en hornhindebetændelse bliver værre dag for dag og typisk kun sidder på ét øje. Kom generne straks efter, at noget røg i øjet, ligner det snarere en ridse på hornhinden.

I Danmark ringer du, før du møder op. I dagtimerne er indgangen din egen læge; uden for åbningstid er det lægevagten, og her er der ingen genvej: nummeret afhænger af, hvilken region du bor i. I Region Hovedstaden er det 1813, og de øvrige regioner har hver sit.

Du finder dit eget nummer på sundhed.dk under Akut hjælp, i afsnittet om lægevagten. Læg det i telefonen, før du får brug for det klokken tre om natten. Et fælles nummer, 113, har været politisk besluttet, men er endnu ikke i drift.

Om dagen er der en kortere vej: en praktiserende øjenlæge kræver ingen henvisning, heller ikke i sikringsgruppe 1, altså den almindelige ordning, hvor du er tilmeldt en fast læge og ellers skal henvises videre derfra. Borger.dk undtager udtrykkeligt øre- og øjenlæge fra henvisningskravet.

Øjenlægen skal have overenskomst med regionen, for at besøget er gratis. Men det er en dagklinik, så om natten går vejen stadig gennem lægevagten.

112 er kun til livstruende tilstande, og svejseøjne er aldrig det. Har du fået kalk, cement eller afløbsrens i øjet, skal du skylle uafbrudt og ringe imens; ved en kraftig ætsning er 112 det rigtige nummer.

Bliver synet varigt skadet?

Nej, ikke af én omgang. Epitelet fornyer sig, og skaden sidder ikke dybt nok til at give ar. Synet vender tilbage til udgangspunktet: 13 af 14 ramte øjne lå på 20/30 eller bedre i den samme serie, og alle otte fra UV-lysinstallationen kom sig helt (Sengillo m.fl., 2021; Chan m.fl., 2024).

Anderledes ser det ud efter tyve år uden øjenværn. Bedst dokumenteret er pterygium, en kødagtig vækst ind over hornhinden fra øjenkrogen.

En systematisk oversigt identificerede 29 studier og beregnede ud fra 12 studier fra områder med højt til ekstremt højt UV-indeks en gennemsnitlig oddsratio på 2,2, altså omkring dobbelt så høj risiko for udearbejdere. Oddsratio er et mål for, hvor meget hyppigere noget forekommer i én gruppe end i en anden. Det samme gennemsnit gik igen i områder med moderat UV, så sammenhængen varierede ikke systematisk med breddegrad. Oversigten omfattede kun sollys og udelukkede svejsning (Modenese og Gobba, IJERPH, 2018).

Ét af studierne sætter tal på, hvad briller gør. Blandt 390 personer i Gondar i det nordvestlige Etiopien var risikoen højere, oddsratio 3,75 (2,18 til 6,46). Fast brug af solbriller og hat var beskyttende, oddsratio 0,40 (0,20 til 0,78) (Anbesse m.fl., PLoS ONE, 2017). Den mildere pinguecula skyldes samme UV-påvirkning.

For grå stær er billedet blandet. Blandt 838 erhvervsfiskere i Chesapeake Bay gav en fordobling af den samlede UVB-dosis 60 % højere risiko for den kortikale form, hvor uklarhederne sidder i linsens ydre lag (relativ risiko 1,60, 1,01 til 2,64). Der var ingen sammenhæng med kernekatarakt, hvor uklarheden sidder midt i linsen, og ingen med UVA (Taylor m.fl., NEJM, 1988).

I Salisbury Eye Evaluation, med 2.034 deltagere i analysen, steg risikoen for samme form med UVB-dosis til øjet, oddsratio 1,10 (1,02 til 1,20). Ingen aldersgruppe efter 30 år var særligt sårbar, så skaden følger den samlede livstidsdosis (West m.fl., JAMA, 1998).

Selve svejsningen ser ikke ud til at give grå stær i lande som Danmark. En metaanalyse fra 2026 omfattede ni studier med 5.165 svejsere og godt en halv million kontrolpersoner i alt. I højindkomstlande fandt den ingen påvist øget risiko, oddsratio 1,22 (0,79 til 1,90), altså et interval, der rummer nul forskel. I lav- og mellemindkomstlande var risikoen klart øget, oddsratio 2,95 (1,68 til 5,19), og forskellen tilskrives blandt andet, hvor godt værnemidler bruges (Bjerager m.fl., Acta Ophthalmologica, 2026).

En dansk kohorte på 4.288 lysbuesvejsere fulgt i 25 år fandt det samme: ingen påvist øget risiko, justeret hazard ratio 1,08 (0,95 til 1,22). Hazard ratio er et mål for, hvor hurtigt noget indtræffer i én gruppe sammenlignet med en anden, og »justeret« betyder, at der er taget højde for alder og andre forskelle mellem grupperne (Slagor m.fl., SJWEH, 2016).

Spørgsmålet om laserbehandling dukker jævnligt op bagefter. En enkelt omgang, der er helet, udelukker ikke laseroperation af øjnene, fordi kun det yderste cellelag var ramt. En øjenkirurg måler hornhindens tykkelse, form og overflade, og gentagne skader vejer med.

Hvor lidt UV skal der til?

»Jeg kiggede kun et sekund« er den forklaring, der går igen. Et sekund er rigeligt.

Grænseværdien for øjet er 30 J/m² effektiv, vægtet dosis over otte timer, med største følsomhed ved 270 nanometer (ICNIRP, 2004).

ICNIRP angiver selv, at grænseværdien mellem 200 og 305 nanometer ligger 1,3 til 4,6 gange under den observerede tærskel for den mindste påviselige hornhindeskade. Grænsen er altså sat med margin: at overskride den er ikke det samme som at brænde hornhinden. Holdt op mod, hvad en lysbue sender ud, bliver tallene alligevel små.

Tallene er grænseværdier for en arbejdsdag, ikke det tidspunkt, hvor skaden indtræffer.

De er målt mod grænseværdien på 3 mJ/cm² pr. dag fra ACGIH, en amerikansk faglig sammenslutning af arbejdsmiljøhygienikere og ikke en myndighed. Det er den samme størrelse som ICNIRP's 30 J/m², bare i en anden enhed.

Takahashi og medarbejdere anslår, at tiden fem meter fra lysbuen ville være omkring hundrede gange længere, men det er en beregning ud fra afstandskvadratloven, altså at strålingen aftager med kvadratet på afstanden, og ikke en måling. Nogen officiel sikker afstand i meter har vi ikke kunnet finde hos en myndighed, så vær skeptisk over for enhver, der oplyser en.

Det forklarer, hvorfor mange får svejseøjne uden selv at have svejset. Blandt de 181 danske svejsere fra 1983 kom 24 % af tilfældene af egen lysbue, 29 % af en andens og 47 % af begge, og kun 1,7 % brugte slet ikke øjenværn (Eriksen, gengivet i Slagor m.fl., 2016). Problemet er altså ikke manglende udstyr, men de sekunder, hvor hjelmen er slået op.

Hjelmen er heller ikke et fribrev. I en to sider lang fagkommentar gengav Tenkate dosimetermålinger inde i svejsehjelme: gennemsnitlige ottetimersdoser på omkring 9 mJ/cm² på hjelmens inderside, tre gange grænseværdien, og omkring 15 mJ/cm² på hovedbåndet tættest på øjet, altså fem gange (SJWEH, 2017).

Det er ikke et primært målestudie, men pointen er robust: UV kommer ind bagfra, fra siderne og ovenfra, uden om et værn, der kun dækker forfra.

Sjælden er ulykken ikke. Et amerikansk registerstudie anslår 109.000 svejserelaterede øjenskader i USA i tiåret 2010-2019 (usikkerhed 87.000-131.000), og netop denne forbrænding udgjorde 62,1 % af diagnoserne.

To tal derfra er værd at hænge fast i. Næsten fire ud af ti af de stedfæstede skader skete hjemme, og 3,3 % ramte tilskuere og ikke svejseren. 44 % ramte begge øjne, og tendensen falder, fra 13.415 skader i 2010 til 6.944 i 2019 (Yan m.fl., 2022).

Sneblindhed på skiferien

Sneblindhed er svejseøjne uden svejsning. Sollyset rammer sneen, kastes tilbage nedefra og går ind i øjnene i en vinkel, som hverken øjenbryn eller kasketskygge dækker.

Refleksionen er det afgørende. Nyfalden sne kan kaste op mod 80 % af den ultraviolette stråling tilbage, og den lægger sig oven i den, der kommer direkte ovenfra. Havskum ligger på omkring 25 % og tør strandsand på 15 % (WHO, WMO, UNEP og ICNIRP, 2002).

Vand beskytter ikke i sig selv, så en sommerdag på båden hører i samme kategori som en dag på sneen. Oveni kommer højden, hvor UV-niveauet stiger 10-12 % for hver 1.000 højdemeter.

Skyer hjælper mindre, end man skulle tro. I EPA's model for UV-indekset slipper spredt skydække 89 % af strålingen igennem, brudt skydække 73 % og helt overskyet himmel 31 %. Tynde cirrusskyer slipper omkring 95 % igennem, og ved brudt skydække kan UV-niveauet kortvarigt overstige niveauet under klar himmel, fordi lyset spredes ind fra skykanterne.

Gråvejr snyder også af en anden grund: skyerne tager mere af varmen end af den ultraviolette stråling, så fornemmelsen af, at solen brænder, forsvinder, mens UV består.

For danskere er risikoen hjemme næsten ikke til stede. DMI skriver, at UV-indekset i Danmark højst bliver 7 midt på dagen om sommeren og mindre end 1 i vintermånederne, så dansk vintersol kan ikke brænde en hornhinde. Risikoen ligger tre steder: skiferien i udlandet, sommersol på vandet og svejsning.

Kræftens Bekæmpelse skriver, at man bør beskytte sig, når uv-indekset er 3 eller højere, og at det i Danmark typisk ligger højt mellem klokken 12 og 15 fra april til september. Rådet om øjnene står samme sted: brug solbriller med god beskyttelse mod uv-stråling, og jo større, jo bedre.

Børn er mere udsatte, men grunden er praktisk og ikke anatomisk. De er ude længere ad gangen, brillerne glider ned på et lille ansigt, og øjenbryn og kasketskygge dækker dem mindre end voksne. Skibriller på et barn skal derfor sidde hele dagen.

Svejsning på jobbet: værn, anmeldelse og sygefravær

Reglerne om øjenværn har skiftet form. Arbejdstilsynet er ved at skrive sine over 180 vejledninger om til en langt kortere serie, og de to numre, svejsere kendte, findes ikke længere: vejledningen om svejsning og skæring i metal bortfaldt 1. juni 2025, og vejledningen om øjenværn 15. december 2025.

Ingen af de nye vejledninger, der er offentliggjort til nu, dækker øjenværn eller svejsning. Arbejdstilsynet understreger, at ophævelsen ikke ændrer kravene i arbejdsmiljølovgivningen.

Det bindende lag er bekendtgørelsen om anvendelse af personlige værnemidler, nr. 612 af 29. juni 2026, sammen med arbejdsmiljølovens almindelige pligter. Bekendtgørelsens § 3 sætter rangordenen: kan arbejdet ikke tilrettelægges fuldt forsvarligt på anden måde, må arbejdsgiveren kun lade det udføre, hvis der anvendes personlige værnemidler. Værnet er altså det sidste led og ikke det første.

Efter § 6, stk. 2, er det arbejdsgiveren, der betaler for anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse. Afskærmning af svejsepladsen, så en kollegas lysbue ikke rammer nogen, hører til de tiltag, der ligger før værnet. Kravet står ikke længere i en nummereret vejledning, men følger af arbejdsmiljølovens almindelige pligter.

Reglerne for anmeldelse til Arbejdstilsynet blev ændret 1. juli 2026. Efter bekendtgørelse nr. 565 af 23. juni 2026, som afløste bekendtgørelsen fra 2022, skal en arbejdsulykke anmeldes senest 14 dage efter første fraværsdag, hvis den har medført mindst tre dages fravær ud over tilskadekomstdagen. Før gjaldt tærsklen ved én dags fravær.

Anmeldelse er dog to spor. Til Arbejdstilsynet skal et almindeligt tilfælde af svejseøjne sjældent anmeldes: det heler på et døgn, og fraværet når ikke over tærsklen.

I forsikringssporet er kriteriet uændret. Efter bekendtgørelsen om anmeldelse af ulykker efter arbejdsskadesikringsloven skal en ulykke anmeldes, hvis den kan give krav på erstatning, ydelser eller behandlingsudgifter. Fravær ud over selve skadedagen udløser pligten i sig selv.

Har du været væk fra arbejdet, så spørg arbejdsgiveren, eller anmeld selv. Begge anmeldelser laves i EASY, som Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring deler, på virk.dk.

Pligten til at undersøge ulykken og forebygge en gentagelse gælder uanset fraværet. Svejseøjne peger næsten altid på noget konkret: en manglende skærm, en hjelm slået op for tidligt eller en kollega for tæt på.

Dansk ret har ingen karensdag; den blev afskaffet i 1986, så den første fraværsdag ikke er ubetalt. Arbejdsgiveren kan bede om en friattest, altså en lægeerklæring på, at du er uarbejdsdygtig, og betaler selv for den. Funktionærer, altså blandt andet kontor- og butiksansatte og arbejdsledere, beholder fuld løn under sygdom.

Hvordan undgår du det næste gang?

Den udbredte misforståelse er, at filteret skifter for langsomt til at nå at beskytte. Sådan fungerer det ikke.

Et automatisk svejseglas beskytter mod ultraviolet og infrarødt lys hele tiden, også i lys tilstand, fordi spærringen ligger permanent i glasset. Standarden er i dag EN ISO 16321-2:2021, som afløste den tilbagetrukne EN 379. Skiftetiden styrer kun det synlige lys, og faren er at svejse med hjelmen slået op.

Mørkhedsgraden vælges efter proces og strømstyrke, og tabellen får du hos leverandøren. Et mørkere glas er ikke i sig selv sikrere, og et glas uden dokumenteret UV-spærring er det dårligste af begge ting: det lukker UV ind og fjerner samtidig det skarpe lys, der ellers havde fået dig til at se væk. Pupillen, der udvider sig bag et mørkt glas, er et problem for nethinden; hornhinden brænder uanset pupilstørrelse.

Tre ting gør størst forskel på et værksted:

• Skærme mellem arbejdspladserne, så en kollegas lysbue ikke rammer nogen. Det er den løsning, pligten til at fjerne risikoen ved kilden peger på.
• Beskyttelsesbriller under hjelmen, så øjnene er dækket, når den slås op for at slibe eller kigge efter.
• Matter blanke vægge og bordplader, for de sender lyset tilbage ind under hjelmen.

Til sol og sne gælder andre regler. Solbriller har fem filterkategorier efter, hvor meget synligt lys de slipper igennem (EN ISO 12312-1:2022). Kategori 3 slipper 8-18 % igennem og er den almindelige sommersolbrille; kategori 4 slipper kun 3-8 % og er til gletsjer, højfjeld, hav og ørken. Kategori 4 er uegnet til bilkørsel, fordi glassene er for mørke til, at trafiksignaler kan genkendes, og de skal derfor mærkes med en overkrydset bil.

Sidebeskyttelse er et krav i kategori 4, netop for at stoppe den reflekterede stråling nedefra.

Standarden måler UV op til 380 nanometer, og et glas opfylder 100 % UV-beskyttelse, når transmissionen her er under 0,05 %. Mærkningen »UV400« er producentens egen påstand om de sidste 20 nanometer; den er ikke defineret i standarden. Det er altså dokumentationen og ikke prisen, der viser, hvad glasset kan.

Gletsjerbriller og skibriller skal slutte tæt eller være buede, for sneen kaster lyset nedefra og fra siden. Og beskyttelsen skal på, før du mærker noget: der kommer ingen advarsel.

Efter solformørkelsen over USA i april 2024 steg antallet af akutbesøg for øjenskader ikke måleligt: forskere gennemgik 1.774 besøg, 853 før og 921 efter, og fandt ingen statistisk signifikant forskel. Forfatterne ser det som et tegn på, at kampagnerne om øjenværn nåede frem, men et udeblevet udslag kan også skyldes, at grundniveauet er lavt (Poremba m.fl., Western Journal of Emergency Medicine, 2026).

Ofte stillede spørgsmål

Passer smerten slet ikke ind i billedet her, så find de øvrige årsager i artiklen om ondt i øjet.

Sidst opdateret: september 2026. Indholdet på Synsguiden er kun til informationsformål og erstatter ikke råd fra kvalificeret sundhedspersonale. Kontakt altid en læge eller øjenspecialist for personlig vejledning.