Svejseøjne er en solskoldning af hornhinden. UV-lyset fra en lysbue, den lysende gnist mellem elektroden og emnet, eller fra sol på sne brænder det yderste cellelag af. Først 4-12 timer senere melder smerten sig, ofte om aftenen eller om natten (sundhed.dk). Øjnene føles fulde af sand, og overfladen heler som regel af sig selv på et til to døgn.
Kort fortalt:
- Smerten kommer 4-12 timer efter påvirkningen (sundhed.dk). Det eneste målte gennemsnit er 8,88 timer (Chan m.fl., JAMA Ophthalmology, 2024).
- Det gør ondt, fordi UV dræber epitelcellerne, mens nervenettet lige under dem overlever, målt ved doser omkring 0,08 J/cm² (Bergmanson, 1990).
- Det varer 24-48 timer og sjældent mere end 72.
- Synet bliver sløret, ikke væk: 13 ud af 14 ramte øjne blev målt til 20/30 eller bedre på den amerikanske skala, altså tæt på normalt syn (Sengillo m.fl., 2021).
- Blandt 181 danske svejsere havde 76 % haft svejseøjne, 49 % inden for det seneste år, og 29 % af tilfældene kom af en kollegas lysbue (Eriksen 1986, gengivet i Slagor m.fl., 2016).
Hvad er svejseøjne og sneblindhed?
Svejseøjne og sneblindhed er den samme skade. Fagudtrykket er fotokeratitis, altså en forbrænding af hornhinden fra ultraviolet lys, og forskellen ligger kun i, hvor lyset kom fra: en lysbue på værkstedet eller sol kastet tilbage fra sne, vand eller sand.
Hornhinden er øjets forreste, klare vindue. Yderst på den ligger epitelet, et tyndt lag celler oven på et af kroppens mest nervetætte væv, og det lag er øjets solskærm: det optager næsten 100 % af den ultraviolette stråling under 290 nanometer (EyeWiki, Photokeratitis). UV deles i UVA på 315-400 nanometer, UVB på 280-315 og UVC på 100-280 (WHO). Lysbuen er rig på de to korteste bånd.
Skaden sidder altså på hornhinden og ikke på nethinden. Forvekslingen er udbredt, også blandt erfarne svejsere. Og netop fordi skaden ligger yderst, heler den på et døgn eller to. Kigger man mod solen, rammes den centrale nethinde i stedet, og det er en smertefri skade, som kan være måneder om at hele (EyeWiki, Solar Retinopathy).
Selve forbrændingen lægger sig i den vandrette stribe af øjet, som øjenlåget ikke dækker (Joumany m.fl., 2020).
Derfor kommer smerterne om natten
Der er hverken varme eller smerte, mens man bliver udsat for lyset. Lysbuen varmer på huden, men den ultraviolette del kan ikke mærkes, så intet signal får en til at kigge væk.
Forsinkelsen har en kendt forklaring. UV ødelægger epitelcellerne, mens nervenettet lige under dem overlever: i primatforsøg var nervelaget intakt ved doser omkring 0,08 J/cm², selv om cellerne ovenover var ramt (Bergmanson, Optometry and Vision Science, 1990). Cellerne dør ikke på stedet, men slipper deres greb om hinanden over de næste timer, og i det øjeblik de slipper, ligger nerveenderne blottede. Så begynder det at gøre ondt, og hvert blink trækker øjenlåget hen over et blottet felt.
Sundhed.dk angiver 4-12 timer og skriver, at generne ofte melder sig om aftenen og om natten. Internationalt er spændet bredere: ICNIRP angiver en latenstid på en halv time til 24 timer, sædvanligvis 6-12 timer (2004). Målt er tallet 8,88 timer i gennemsnit med en spredning på 8,24 timer hos otte patienter (Chan m.fl., 2024).
| Tidspunkt | Hvad der sker |
|---|---|
| Under påvirkningen | Ingenting. UV rammer uden varme og uden smerte |
| 4-12 timer efter | Epitelcellerne slipper hinanden, nerveenderne blottes, og generne begynder |
| Om aftenen og om natten | Værst. Øjnene løber, lyset er ubærligt, og de færreste kan sove |
| Efter 24 timer | Smerten er på retur, mens lysskyheden hænger ved |
| Efter 48 timer | Overfladen er fornyet, og generne bør være væk (ICNIRP, 2004) |
| Efter 72 timer | Stadig smerte, sløret syn eller kun ét ramt øje er ikke længere svejseøjne |
Hvorfor forsinkelsen er præcis så lang, er ikke målt hos mennesker. Men retningen er til at regne med: skaden heler allerede, mens det gør allermest ondt.
Symptomer: sådan føles det
Det klassiske er fornemmelsen af sand i øjnene, som ikke kan skylles væk, hvor meget man end blinker. Øjnene løber uafbrudt, lyset er ubærligt, og selv en skærm på laveste lysstyrke er for meget.
Blandt de otte patienter i opgørelsen fra Chan og medarbejdere havde alle smerter i øjnene, seks havde røde øjne, fem havde tåreflåd, og fem var lysskye. Ingen havde tegn på betændelse dybere inde i øjet (JAMA Ophthalmology, 2024).
To ting kendetegner billedet. Begge øjne rammes på én gang, og det gjorde de hos alle otte. Og synet bliver sløret, ikke væk: 13 ud af 14 ramte øjne blev målt til 20/30 eller bedre (Sengillo m.fl., Ocular Immunology and Inflammation, 2021). Er synet reelt borte på det ene øje, er det noget andet.
Hænger lysgenerne ved, længe efter at smerten er ovre, kan der ligge andre forklaringer bag lysfølsomme øjne.
Førstehjælp og behandling: de første timer
Der findes ingen behandling, der får hornhinden til at hele hurtigere. Alt, der virker, virker på symptomerne, mens overfladen ordner resten selv.
- Tag kontaktlinserne ud med det samme.
- Sluk lyset, og træk gardinerne for. Solbriller indendørs er ikke overdrevet.
- Læg et koldt, rent omslag på de lukkede øjenlåg. Kulden lindrer, og det er den lindring, der er lettest at give derhjemme.
- Dryp med kunstig tårevæske uden konserveringsmiddel.
- Smertestillende håndkøbsmedicin hjælper, og sundhed.dk angiver paracetamol 2 × 500 mg hver sjette time for voksne.
- Lad være med at gnide. Et epitel, der er ved at lukke sig, rives op igen.
Der er ikke lavet et eneste randomiseret forsøg på behandling af fotokeratitis. Alt, hvad der anbefales, er overført fra forsøg på afskrabninger af hornhinden.
Klap for øjet hjælper ikke. Et Cochrane-review med tolv forsøg og 1.080 deltagere, alle med afskrabninger af hornhinden og ikke fotokeratitis, fandt en relativ risiko for heling, altså hvor sandsynlig heling var med klap sammenlignet med uden, på 0,89 (0,79 til 1,00) efter 24 timer og 1,01 (0,97 til 1,05) efter 72 timer. Begge tal ligger omkring 1, altså ingen forskel mellem klap og intet klap. Klappen fremskyndede ingenting: forskellen i helingstid var 0,14 dage (0 til 0,27), et interval, der rummer nul (Lim, Turner og Lim, 2016).
Bedøvende øjendråber hører til på klinikken. Et Cochrane-review fra 2023 med ni forsøg og 556 deltagere, også på afskrabninger, fandt hverken en sikkerhedsmæssig eller smertelindrende fordel, og evidensen blev vurderet meget usikker (Sulewski m.fl.). Bruges de gentagne gange, kan der opstå en giftvirkning på hornhinden (toksisk keratopati). Epitelet var median 17 dage om at hele, spændet var 6-50 dage, og median 28 dage i en kohorte, der havde skaffet dråberne uden recept, før der måtte transplanteres amnionhinde, en hinde, der lægges på som forbinding (Leslie, Liu og Kuo, 2025).
Pupiludvidende dråber viste ingen forskel i et forsøg med 5 % homatropin mod placebo, igen på afskrabninger (Meek, 2010).
Lægen har til gengæld noget, der virker. Betændelsesdæmpende dråber af NSAID-typen dæmper smerten de første 48 timer, målt på afskrabninger (Yu m.fl., 2021), og antibakteriel salve gives rutinemæssigt, uden at der er fundet studier, som viser, at den forebygger noget her.
Husrådene mod svejseøjne
Husrådene mod svejseøjne er mange. De bygger på det samme rimelige instinkt: øjet er brændt, altså skal der noget køligt på. Instinktet er rigtigt, materialevalget er det ikke. Epitelet er væk, så alt, hvad man hælder i øjet, lander direkte i et åbent sår.
| Rådet | Påstanden | Vurderingen |
|---|---|---|
| Rå kartoffel eller kartoffelsaft | Trækker varmen ud | Nej. Stivelse er føde for bakterier på en overflade uden epitel |
| Fløde, mælk, madolie, løg eller honning | Køler og heler | Nej. Usterilt materiale hældt lige ned i et åbent sår |
| Kold kaffe holdt mod øjet | Koffein bedøver | Nej. Koffein bedøver ikke, og kaffe er ikke steril |
| Varme omslag | Løsner op | Det modsatte af kulden, som er det, der lindrer |
| Solarium for at vænne øjnene til lyset | Hærder øjnene | Mere UV på en hornhinde, der allerede er brændt |
| Agurk, teposer, brødskiver | Trækker smerten ud | Behandler intet i sig selv, al virkning kommer fra kulden |
| Koldt, rent omslag og mørkt rum | Lindrer og skåner | Virker på symptomerne |
| Kunstig tårevæske og smertestillende håndkøbsmedicin | Fugter og dæmper | Virker |
Ét råd skiller sig ud som det farligste i omløb: at låne bedøvende øjendråber af en kollega eller skaffe dem uden recept. Det er den vane, der har kostet folk synet. Lige efter kommer gamle kortisondråber fra en tidligere recept, som kan vække en herpesinfektion eller give svamp i en hornhinde uden forsvar.
Det sidste husråd er socialt og ikke medicinsk: »bare svejs videre, jeg har haft det syv gange«. Man opbygger ingen tolerance.
Hvornår skal du søge hjælp
De fleste tilfælde klares hjemme. Fire ting bør sende dig til lægen: smerte, der ikke aftager efter to døgn, syn, der bliver dårligere i stedet for bedre, kun ét ramt øje, eller en hvidlig plet på hornhinden.
| Tegn | Peger mod | Hvad du gør |
|---|---|---|
| Begge øjne, generne kom timer efter lys | Svejseøjne eller sneblindhed | Mørke, kulde, smertestillende. Bedring på et til to døgn |
| Ét øje, kontaktlinser, værre for hver dag | Hornhindebetændelse | Linsen ud, og øjet skal ses samme dag |
| Ét øje, én hændelse, noget der fløj | Ridse eller fremmedlegeme | Skyl, og få øjet set, hvis det ikke bedres på et døgn |
| Sprøjt af kemikalie, kalk eller cement | Ætsning | Skyl straks med rigeligt vand, og ring til akuttelefonen imens |
| Ingen smerte, men en plet i synsfeltet efter sol | Solskade på nethinden | Øjenlæge. Det er en anden skade |
Forskellen ligger i retningen. Svejseøjne bliver bedre time for time efter det første døgn, mens en hornhindebetændelse bliver værre dag for dag og typisk kun sidder på ét øje. Kom generne umiddelbart efter, at noget røg i øjet, ligner det snarere en ridse på hornhinden.
I Danmark skal du ringe, før du møder op. Borger.dk er utvetydig: ved akut sygdom eller skade, der ikke er livstruende, skal du altid ringe til egen læge, vagtlæge eller skadetelefon først.
Der findes ikke ét nummer for hele landet. Ring til 1813, hvis du bor i Region Hovedstaden, 1818 i Region Sjælland, 70 11 07 07 i Syddanmark, 70 11 31 31 i Midtjylland og 70 15 03 00 i Nordjylland. Et fælles nationalt nummer, 113, er vedtaget, men endnu ikke sat i drift.
I dagtimerne er der en kortere vej: en praktiserende øjenlæge kræver ingen henvisning, heller ikke hvis du er i sikringsgruppe 1, altså den almindelige ordning, hvor du er tilmeldt en fast læge og ellers skal henvises videre derfra. Men det er en dagklinik, så om natten går vejen stadig gennem akuttelefonen.
112 er kun til livstruende situationer, og svejseøjne er aldrig det. Har du fået kalk, cement eller afløbsrens i øjet, skal du skylle uafbrudt og ringe til regionens akuttelefon imens.
Bliver synet varigt skadet?
Nej, ikke af én omgang. Epitelet fornyer sig, og skaden sidder ikke dybt nok til at give ar. Synet vender tilbage til udgangspunktet: 13 ud af 14 ramte øjne lå på 20/30 eller bedre ved undersøgelsen (Sengillo m.fl., 2021). Alle otte patienter i en nyere opgørelse kom sig helt (Chan m.fl., 2024).
Anderledes ser det ud efter tyve år uden øjenværn. Bedst dokumenteret er pterygium, en kødagtig vækst ind over hornhinden fra øjenkrogen.
Hos folk med udendørs arbejde er den klart hyppigere end hos dem, der arbejder indendørs (oddsratio 3,8, et mål for hvor meget hyppigere noget forekommer i én gruppe end i en anden; usikkerheden går fra 2,18 til 6,46). Solbriller og hat trækker den ned under det halve, oddsratio 0,40 (Modenese og Gobba, IJERPH, 2018). Den mildere pinguecula skyldes den samme UV-påvirkning.
For grå stær er billedet blandet. En fordobling af den samlede UVB-dosis var forbundet med 60 % højere risiko for den kortikale form, hvor uklarhederne sidder i linsens ydre lag (relativ risiko 1,60, 1,01 til 2,64). Der var ingen sammenhæng med kernekatarakt, hvor uklarheden sidder i midten af linsen, og ingen med UVA (Taylor m.fl., NEJM, 1988). Et større materiale fandt 10 % højere odds pr. enhed UVB på øjet (oddsratio 1,10) og noterede, at ingen aldersgruppe efter 30 år er særligt sårbar (West m.fl., JAMA, 1998).
Selve svejsningen ser ikke ud til at give grå stær i lande som Danmark. Ni studier med 5.165 svejsere gav en oddsratio på 1,22 i højindkomstlande, men usikkerheden går fra 0,79 til 1,90, så tallet er foreneligt med, at der slet ingen forskel er (Bjerager m.fl., Acta Ophthalmologica, 2026). En dansk kohorte på 4.288 svejsere fulgt i 25 år fandt det samme: ingen målbar øget risiko, hazard ratio 1,08, et mål for hvor hurtigt noget indtræffer i én gruppe sammenlignet med en anden (Slagor m.fl., SJWEH, 2016).
Spørgsmålet om laserbehandling dukker jævnligt op bagefter. En enkelt omgang, der er helet, udelukker ikke i sig selv laseroperation af øjnene, fordi kun det yderste cellelag var ramt. Det, en øjenkirurg måler, er hornhindens tykkelse, form og overflade, og gentagne skader vejer med.
Hvor lidt der skal til
»Jeg kiggede kun et sekund« er den forklaring, der går igen. Et sekund er rigeligt.
Grænseværdien for øjet er 30 J/m² effektiv stråling pr. otte timer, med det følsomste punkt ved 270 nanometer (ICNIRP, 2004). Holdt op mod, hvad en lysbue sender ud, bliver tallene små.
Ved MIG/MAG-svejsning (GMAW) i almindeligt stål er den tilladte eksponering 0,23-5,9 sekunder pr. dag i 50 centimeters afstand (Nakashima m.fl., 2016). På en meters afstand er den 4-100 sekunder pr. dag (Okuno, Ojima og Saito, 2001).
Selve skadetærsklen er observeret ved 40-140 J/m² i bølgelængderne 220-310 nanometer (Pitts og Tredici, 1971). Det er ikke samme tal som grænseværdien. ICNIRP anfører selv, at grænsen ligger fra 1,3 til 4,6 gange under den observerede tærskel.
Der findes ingen officiel sikker afstand målt i meter. Arbejdstilsynets vejledning D.2.16-2 om svejsning foreskriver afskærmning af arbejdspladsen, ikke en afstand.
Det forklarer, hvorfor mange får svejseøjne uden selv at have svejset. Blandt 181 danske svejsere kom 24 % af tilfældene af egen lysbue, 29 % af en andens og 47 % af begge dele (Eriksen 1986, gengivet i Slagor m.fl., 2016).
Hjelmen er heller ikke et fribrev. En måling inde i svejsehjelmen fandt omkring 9 mJ/cm², cirka tre gange grænseværdien, og fem gange ved målepunktet i hovedbåndet (Tenkate, SJWEH, 2017). Det er reflekteret lys, der kommer ind fra siderne og nedefra.
Sjælden er ulykken ikke: blandt 109.127 amerikanske svejserelaterede øjenskader i 2010-2019 var 62,1 % netop denne forbrænding (Yan m.fl., 2022).
Sneblindhed på skiferien
Sneblindhed er svejseøjne uden svejsning. Sollyset rammer sneen, kastes tilbage nedefra og går ind i øjnene i en vinkel, som hverken øjenbryn eller kasketskygge dækker.
Refleksionen er det afgørende. Frisk sne kaster op til 80 % af den ultraviolette stråling tilbage og næsten fordobler dermed påvirkningen, mens havskum ligger på 25 % og tør sand på 15 % (WHO, WMO, UNEP og ICNIRP, 2002). Oveni kommer højden, hvor strålingen stiger 10-12 % for hver 1.000 meter.
Skyer hjælper mindre, end man skulle tro: spredt skydække slipper 89 % igennem, brudt skydække 73 % og helt overskyet 31 % (US EPA; Calbó m.fl., Reviews of Geophysics, 2005). Gråvejr snyder af en fysisk grund. Skyerne dæmper den infrarøde stråling mere end den ultraviolette, så varmefornemmelsen, der ellers ville advare dig, forsvinder, mens UV-strålingen består.
For danskere er den indenlandske risiko næsten ikke til stede. DMI's UV-indeks når højst omkring 7 midt på dagen om sommeren og ligger under 1 om vinteren, så dansk vintersol kan ikke realistisk brænde en hornhinde. Risikoen ligger tre steder: skiferien i udlandet, sommersol på vandet og svejsning. Dansk Blindesamfund og Optikerforeningen, begge interesseorganisationer og ikke myndigheder, peger samme vej.
Sundhedsstyrelsen anbefaler beskyttelse mod solen, når UV-indekset er 3 eller højere, i Danmark typisk mellem klokken 12 og 15 i månederne april til september. Rammen om det er Kræftens Bekæmpelses Solkampagne.
Børn er mere udsatte, men grunden er praktisk og ikke anatomisk. De er ude længere ad gangen på sneen, brillerne sidder dårligere på et lille ansigt og glider ned, og øjenbryn og kasketskygge dækker dem mindre end voksne. Skibriller på et barn skal derfor sidde hele dagen.
Svejsning på jobbet: værn, anmeldelse og sygefravær
Reglerne om øjenværn ved svejsning står i Arbejdstilsynets vejledninger D.5.8 om øjenværn og D.2.16-2 om svejsning: arbejdsgiveren skal stille egnet værn til rådighed, og arbejdspladsen skal afskærmes, så andre end svejseren ikke rammes af lysbuen.
Reglerne for anmeldelse blev ændret 1. juli 2026. Efter bekendtgørelse nr. 565 af 24. april 2026 skal en arbejdsulykke anmeldes senest 14 dage efter første fraværsdag, hvis den har medført fravær fra det sædvanlige arbejde i mindst tre dage ud over selve tilskadekomstdagen. Før gjaldt tærsklen allerede ved én dags fravær.
I praksis betyder det, at et almindeligt tilfælde af svejseøjne normalt ikke skal anmeldes: det heler på et døgn, og fraværet når ikke op over tærsklen. Undtagelsen er behandling ud over det sædvanlige eller et muligt erstatningskrav, og så skal anmeldelsen ske inden for 14 dage efter tilskadekomstdagen. Den laves i EASY, Arbejdstilsynets og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings digitale anmeldelsessystem på virk.dk.
Pligten til at undersøge ulykken og forebygge en gentagelse gælder uanset fraværets længde. Svejseøjne peger næsten altid på noget konkret: en manglende skærm, en hjelm slået op for tidligt eller en kollega, der arbejdede for tæt på.
Dansk ret har ingen karensdag, så den første fraværsdag er ikke i sig selv ubetalt. Arbejdsgiveren kan bede om en friattest fra dag 1 og betaler selv for den, og funktionærer beholder fuld løn under sygdom.
Sådan undgår du det næste gang
Den udbredte misforståelse er, at filteret skifter for langsomt til at nå at beskytte. Sådan fungerer det ikke.
Et automatisk svejseglas beskytter mod ultraviolet og infrarødt lys hele tiden, også i lys tilstand, fordi spærringen ligger permanent i glasset (EN 379 og EN ISO 16321-2). Skiftetiden styrer kun det synlige lys. Faren er at svejse med hjelmen slået op.
Du vælger mørkhedsgraden efter proces og strømstyrke, og tabellen over det får du hos leverandøren eller arbejdsgiveren. Et mørkere glas er ikke i sig selv sikrere, og et glas uden dokumenteret UV-spærring er værre end ingenting, fordi pupillen udvider sig bag det mørke glas.
Tre ting gør størst forskel på et værksted:
- Skærme mellem arbejdspladserne, så en kollegas lysbue ikke rammer nogen. Det er den løsning, reglerne peger på.
- Beskyttelsesbriller under hjelmen, så øjnene også er dækket, når den slås op for at slibe eller kigge efter.
- Dæmp blanke vægge og bordplader, for de sender lyset tilbage ind under hjelmen.
Til sol og sne gælder andre regler. Solbriller bør blokere 99-100 % af både UVA og UVB (WHO), og det er CE-mærkningen og ikke prisen, der viser det.
Filterkategorierne står i EN ISO 12312-1:2022. Kategori 3 slipper 8-18 % af lyset igennem og er den almindelige sommersolbrille. Kategori 4 slipper 3-8 % igennem, er beregnet til gletsjer og højfjeld og må ikke bruges bag rattet i EU. Gletsjerbriller og skibriller skal desuden slutte tæt eller være buede, for sneen kaster lyset nedefra og fra siden.
Beskyttelsen skal på, før du mærker noget. Der kommer ingen advarsel undervejs.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor længe varer svejseøjne?
24-48 timer, sjældent mere end 72. ICNIRP angiver, at generne varer 6-24 timer og er væk inden for 48, fordi hornhindens yderste cellelag fornyer sig på omkring to døgn (2004). Fem ud af seks patienter var symptomfri efter to til tre døgn (Sengillo m.fl., 2021). Er der stadig smerte, dårligere syn eller kun ét ramt øje efter 72 timer, skal øjet ses.
Kan du blive blind af det?
Nej, ikke af en enkelt omgang. Skaden sidder i hornhindens yderste cellelag, som fornyer sig selv, og synet var 20/30 eller bedre på 13 ud af 14 ramte øjne, altså tæt på normalt syn (Sengillo m.fl., 2021).
Den UV, du samler gennem et arbejdsliv, er noget andet. Pterygium, en kødagtig vækst ind over hornhinden fra øjenkrogen, er klart hyppigere hos folk med udendørs arbejde end hos dem, der arbejder indendørs (oddsratio 3,8). Med solbriller og hat er den under det halve (oddsratio 0,40, Modenese og Gobba, 2018). Svejsningen i sig selv gav ingen målbar øget risiko for grå stær i en dansk kohorte på 4.288 svejsere, hazard ratio 1,08 (Slagor m.fl., SJWEH, 2016).
Hjælper kartoffel, mælk eller fløde i øjet?
Nej, og det øger risikoen for infektion, fordi epitelet er skrabet af, så øjet er et åbent sår. Kartoffelstivelse, mælk og fløde er usterile vækstmedier for bakterier. Tre ting virker: koldt, rent omslag på lukkede øjenlåg, kunstig tårevæske uden konserveringsmiddel og smertestillende håndkøbsmedicin. Sundhed.dk angiver paracetamol 2 × 500 mg hver sjette time for voksne.
Hvordan får du sovet?
Mørkt værelse, et koldt og rent omslag på de lukkede øjenlåg, og smertestillende håndkøbsmedicin, inden du lægger dig. Det er ikke farligt at lukke øjnene, og søvn forsinker ikke helingen. Klap for øjet hjælper ikke: et Cochrane-review med tolv forsøg og 1.080 deltagere, alle med afskrabninger af hornhinden, fandt en forskel i helingstid på 0,14 dage (0 til 0,27), altså lige så godt ingen forskel (Lim, Turner og Lim, 2016).
Må du køre bil eller arbejde dagen efter?
Kør ikke, så længe dine øjne løber, lyset generer, eller synet er sløret, og det er typisk det første døgn. De fleste er arbejdsdygtige efter et til to døgn. Danmark har ingen karensdag, men arbejdsgiveren kan bede om en friattest fra første fraværsdag og betaler selv for den. Et fravær på under tre dage ud over selve skadedagen udløser ikke anmeldelsespligt efter reglerne fra 1. juli 2026.
Kan et enkelt sekund eller en kollegas svejsning være nok?
Ja, til begge dele. Ved MIG/MAG-svejsning (GMAW) i almindeligt stål er den tilladte eksponering 0,23-5,9 sekunder pr. dag på 50 centimeters afstand og 4-100 sekunder pr. dag på en meter (Nakashima m.fl., 2016; Okuno m.fl., 2001). Og man behøver ikke selv at holde brænderen: blandt 181 danske svejsere skyldtes 29 % af tilfældene en andens lysbue og 47 % begge dele (Eriksen 1986, i Slagor m.fl., 2016).
Kan du have kontaktlinserne i?
Nej. Tag linserne ud med det samme, og lad dem blive ude, indtil øjnene har været helt rolige i mindst et døgn. En linse ligger direkte på det sted, hvor epitelet mangler, og optager en del af den medicin, der eventuelt skal virke. Har en læge behandlet øjet, er det lægen, der sætter datoen.
Læs mere om hornhindebetændelse, hvis smerten sidder på ét øje og bliver værre dag for dag, eller om lysfølsomme øjne, hvis lyset bliver ved med at genere, længe efter at øjnene er helet.
Sidst opdateret: juli 2026. Indholdet på Synsguiden er kun til informationsformål og erstatter ikke råd fra kvalificeret sundhedspersonale. Kontakt altid en læge eller øjenspecialist for personlig vejledning.