En dyb, borende smerte i det ene øje, kraftig lysfølsomhed og et syn, der bliver tåget. Regnbuehindebetændelse er en betændelse inde i øjet, ikke på overfladen, og den skal ses akut af en øjenlæge. Med kortisondråber i tide heler de fleste anfald uden varige mén.
Det vigtigste:
- Regnbuehindebetændelse er en betændelse i regnbuehinden. Den kaldes også iritis eller forreste uveitis, og ordene bruges i flæng om den samme tilstand.
- Den smitter ikke. Det er en reaktion fra immunforsvaret, ikke bakterier eller virus (sundhed.dk).
- Ved mistanke skal man ses akut af en øjenlæge, som sætter behandlingen i gang (sundhed.dk). I sikringsgruppe 1 kræver det ingen henvisning.
- Symptomerne aftager typisk på 2-14 dage, men kortisondråberne trappes ned over 6-8 uger. Det er to forskellige tidslinjer.
- De pupiludvidende dråber gør med vilje synet mere sløret i dage til uger, og det er ikke tegn på forværring.
- Cirka halvdelen får et nyt anfald i samme øje senere i livet (45,5 % over median 8,9 år, Ophthalmology, 2024), og gentagne anfald er grund til at lede efter en bagvedliggende gigtsygdom.
Hvad er regnbuehindebetændelse?
Regnbuehindebetændelse er en betændelse i regnbuehinden, den farvede ring omkring pupillen. Hinden er en muskel, og når vævet bliver betændt, gør hver eneste pupilbevægelse ondt. Derfor svider lys så kraftigt.
Regnbuehinden hører sammen med strålelegemet, musklen der stiller øjet skarpt, og årehinden, karlaget bag nethinden, i det lag der kaldes uvea. Sidder betændelsen forrest i laget, taler man om forreste uveitis. Rammer den kun regnbuehinden, hedder det iritis; er strålelegemet med, hedder det iridocyklitis (SUN-klassifikationen, StatPearls).
Regnbuehindebetændelse, iritis, iridocyklitis, forreste uveitis og uveitis anterior dækker altså det samme område i øjet. Øjenforeningen noterer, at tilstanden også »kaldes gigt i øjet og optræder hyppigere hos personer med anden form for gigtsygdom«. I journalen står den som akut og subakut iridocyklitis (H20.0) eller kronisk iridocyklitis (H20.1).
Hvor hyppig er den? I den vestlige verden udgør forreste uveitis 50-70 % af al uveitis (StatPearls). En finsk befolkningsundersøgelse fandt 17,1 nye tilfælde af idiopatisk akut forreste uveitis pr. 100.000 indbyggere om året og en forekomst på 48,5 pr. 100.000. Hertil kom 2,0 og 10,3 for den variant, der følger rygsøjlegigt (Päivönsalo-Hietanen m.fl., Acta Ophthalmologica Scandinavica, 1997). Materialet stammer fra én universitetsklinik, så tallene skal læses som en størrelsesorden. De fleste er mellem 20 og 40 år ved første anfald (sundhed.dk).
Det er immunforsvaret, der reagerer, ikke bakterier eller virus, og tilstanden smitter derfor ikke (sundhed.dk).
Symptomer: sådan føles det
Smerten er det, de fleste bemærker først. Den er dyb og værkende, sidder inde i øjet og bliver værre, når man kigger mod noget lyst. Lysfølsomheden er ofte så udtalt, at man kniber øjnene sammen selv indendørs.
Øjet bliver rødt, men på en anden måde end ved en overfladisk betændelse. Rødmen er kraftigst i en ring lige omkring regnbuehinden og aftager ud mod øjenkrogene. Der kommer intet pus, kun tåreflåd. Pupillen på det syge øje er tit mindre end på det raske, og den kan blive uregelmæssig, hvis regnbuehinden vokser sammen med linsen.
Synet bliver tåget, og nogle ser små prikker eller skygger, fordi betændelsesceller flyder rundt i væsken inde i øjet. Hovedpine hører ikke til kernebilledet. Kraftig hovedpine sammen med kvalme og ringe om lyskilder peger i en anden retning, som advarslen nedenfor beskriver. Som regel rammes kun det ene øje ad gangen, over timer eller et par dage.
Rødt øje med kraftig hovedpine, kvalme og ringe omkring lyskilder er ikke regnbuehindebetændelse, men mistanke om akut grøn stær. Trykket i øjet kan stige på få timer. Ring til lægevagten, eller tag på skadestuen med det samme.
Regnbuehindebetændelse, øjenbetændelse eller akut grøn stær?
Tre tilstande giver et rødt øje, og de behandles helt forskelligt. Tre spørgsmål bringer en langt: gør det ondt inde i øjet eller kun på overfladen, kommer der pus, og hvordan ser pupillen ud?
| Tegn | Regnbuehindebetændelse | Øjenbetændelse | Akut grøn stær |
|---|---|---|---|
| Smerte | Dyb, værkende smerte inde i øjet | Svier og klør, sjældent ondt | Kraftig smerte, ofte med hovedpine og kvalme |
| Rødme | Kraftigst i en ring om regnbuehinden | Jævnt rød over hele det hvide | Rød, ofte med uklar hornhinde |
| Lysfølsomhed | Udtalt, et typisk tegn | Ringe | Ja, ofte med ringe om lyskilder |
| Pupil | Lille, kan blive uregelmæssig | Normal | Stor og næsten uden reaktion |
| Flåd | Intet, kun tåreflåd | Pus eller klistret sekret | Intet |
| Syn | Tåget | Stort set upåvirket | Hurtigt dårligere, ringe om lys |
| Hastegrad | Øjenlæge akut | Går ofte over af sig selv | Akut, ring til lægevagten nu |
Klistrede øjenlåg om morgenen og gult flåd i begge øjne peger klart mod øjenbetændelse, som sjældent er farlig. Smerte med kvalme og ringe om lyskilder peger mod akut grøn stær, hvor minutter og timer betyder noget for synet.
Hvor hurtigt skal man have hjælp, og hvem kontakter man?
Sundhed.dk formulerer det uden forbehold: »Ved mistanke om regnbuehindebetændelse skal man ses af en øjenlæge, som iværksætter behandling akut.« I Lægehåndbogen er instruksen til den praktiserende læge akut henvisning til øjenlæge ved mistanke.
Ingen af kilderne sætter et timetal på ordet akut. Den praktiske læsning er at ringe samme dag, og grunden er konkret: så længe betændelsen står på, kan regnbuehinden vokse fast i linsen bagved, og de sammenvoksninger kan blive varige. Dertil kommer, at den vigtigste differentialdiagnose, akut grøn stær, behandles stik modsat.
Her har det danske system en fordel. Er man i sikringsgruppe 1, kræver et besøg hos en praktiserende øjenlæge ingen henvisning; borger.dk anfører øjenlæger sammen med ørelæger, tandlæger, tandplejere og kiropraktorer blandt de specialer, man kan gå direkte til. Man kan altså ringe til en øjenklinik selv og forklare, at man har ondt inde i øjet, er lysfølsom og ser tåget.
Fire oplysninger afgør, hvor hurtigt man får en tid: hvilket øje, hvor længe det har stået på, om det gør ondt inde i øjet eller kun svier på overfladen, og om man har haft det før. Får man ikke fat i nogen, går vejen via egen læge.
Er man i sikringsgruppe 2, gælder den samme frie adgang, men man betaler selv forskellen mellem regionens tilskud og øjenlægens honorar. Uden for åbningstid overtager lægevagten, som har sit eget nummer i hver region; i Region Hovedstaden hedder den Akuttelefonen 1813. Ved akut livstruende sygdom eller skade ringer man 112.
Systemet er til gengæld asymmetrisk. Selve øjet er direkte adgang, men den reumatolog, der skal lede efter en bagvedliggende gigtsygdom, kræver henvisning. Ved gentagne tilfælde anbefaler Lægehåndbogen blodprøver hos egen læge, herunder hæmoglobin, sænkningsreaktion, CRP og vævstypen HLA-B27, og at man »vurderer, om der skal iværksættes en mere omfattende reumatologisk udredning«. Den henvisning skriver egen læge, ikke øjenlægen.
Hvad øjenlægen gør ved undersøgelsen
Selve undersøgelsen er kort og gør ikke ondt, men to ting bliver sjældent nævnt på forhånd.
Man får dråber, der udvider pupillen, og de virker længe efter besøget. Britiske øjenhospitaler oplyser, at synet bliver sløret på nært hold efter omkring tyve minutter, at sløringen kan vare op til seks timer, og at man ikke bør køre i den periode (Moorfields). Aftal et lift, eller tag offentlig transport.
Øjenlægen måler også trykket i øjet. Det sker ikke, fordi nogen mistænker grøn stær, men fordi betændelsen kan trække trykket i begge retninger, og fordi de kortisondråber, man er på vej til at få, kan presse det op. Blandt dem, der bruger kortisondråber, får 29-36 % en moderat trykstigning og 5-6 % en kraftig (AAO). Derfor måles trykket ved hver kontrol.
I spaltelampen sendes en smal lysstribe på skrå ind i øjet. Normalt er væsken i forkammeret, rummet mellem hornhinde og regnbuehinde, så klar at striben ikke ses. Ved betændelse gør hvide blodlegemer og protein den synlig, omtrent som en lyskegle i støv. Fundet kaldes Tyndall-fænomen, og det er dét, der adskiller diagnosen fra en almindelig øjenbetændelse. Ved kraftig betændelse lægger cellerne sig som et hvidt bundfald nederst i forkammeret, kaldet hypopyon.
Blodprøver tages ikke ved et førstegangsanfald i det ene øje. De bliver aktuelle, hvis begge øjne er med, hvis forløbet trækker ud, eller hvis anfaldene kommer igen. Hvad man leder efter, står under uveitis.
Hvorfor får man det? HLA-B27, rygsøjlegigt og resten
Ved det første anfald finder man ofte ingen årsag. Lægehåndbogen skriver, at halvdelen af tilfældene klassificeres som idiopatiske, og en undersøgelse, der fulgte 123 uveitispatienter i ti år, fandt 48 % uden påvist årsag ved første besøg (Eye, 2025).
Den mærkat er ikke endelig. Af de 59 uforklarede fik 30 en årsag fastslået i løbet af tiåret, og gentagne anfald var en af de faktorer, der hang sammen med, at billedet ændrede sig. Står der »ukendt årsag« efter det første anfald, er det altså et foreløbigt svar.
Den enkeltfaktor, der oftest dukker op, er vævstypen HLA-B27, som findes hos cirka halvdelen af dem med akut forreste uveitis (AAO). HLA-B27 er en vævstype, ikke en diagnose. Sundhed.dk skriver om rygsøjlegigt, at »vævstypen HLA-B27 ses hos ca. 9 % af den danske befolkning, men kun en lille del af disse personer vil få rygsøjlegigt«. Livstidsrisikoen for et sikkert anfald af akut forreste uveitis er cirka 0,2 % i befolkningen som helhed og cirka 1 % hos HLA-B27-positive (Linssen med flere, Investigative Ophthalmology & Visual Science, 1991).
Blandt dem, der både er HLA-B27-positive og har haft uveitis, har 50-70 % en tilknyttet gigt- eller tarmsygdom. Ved rygsøjlegigt får 25,8 % uveitis, sammenregnet fra 143 undersøgelser og godt 44.000 patienter (Stolwijk med flere, Annals of the Rheumatic Diseases, 2015). Ved kronisk tarmbetændelse er tallet 2,38 %, højest ved Crohns sygdom med 3,27 % mod 1,60 % ved colitis ulcerosa (Acta Ophthalmologica, 2024).
Listen stopper ikke ved gigt og tarm. Sarkoidose, psoriasisgigt, reaktiv artritis, bindevævssygdomme og tuberkulose hører også med, og når sarkoidose giver symptomer fra øjnene, er det oftest netop en betændelse i regnbuehinden.
Det går også den anden vej. I en hollandsk undersøgelse blev 81 patienter med akut forreste uveitis henvist til reumatolog alene, fordi de også havde haft rygsmerter i mere end tre måneder med debut før 45 år. 23 % fik stillet diagnosen aksial spondylartritis, en gigtsygdom i rygsøjlen (Journal of Rheumatology, 2022).
Det mest slående var et andet fund. Blandt dem med gentagne anfald havde 87 % haft de samme rygsmerter allerede ved tidligere anfald. Svaret lå der, usagt, gennem flere runder. Har man stiv, værkende ryg om morgenen eller vedvarende maveproblemer, skal man sige det til egen læge uopfordret.
Af de infektiøse årsager nævnes herpes simplex oftest, og den variant skiller sig ud ved, at 46-90 % samtidig har forhøjet tryk i øjet (Ocular Immunology and Inflammation, 2018).
To bekymringer kan lægges væk. Sclerose hænger sammen med intermediær uveitis længere inde i øjet, ikke med iritis forrest, og koblingen er svagere end rygtet: set over alle uveitispatienter stilles sclerosediagnosen hos 0,5 til 3,2 % (Acta Ophthalmologica, 2021), og forreste uveitis ligger i den lave ende. Kræft inde i øjet ses hos 2,3 % af patienterne på en specialafdeling for uveitis (Ophthalmology, 2001) og ser klinisk helt anderledes ud.
Stress, alkohol og de udløsere folk tror på
57,9 % af patienterne angiver selv, at psykisk belastning udløser anfaldene. Tallet stammer fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 171 patienter med HLA-B27-relateret forreste uveitis (Maca med flere, British Journal of Ophthalmology, 2011).
Beviserne er tyndere end troen. Den eneste undersøgelse, der fandt en sammenhæng, havde 39 par af patienter og kontrolpersoner. Den målte en odds ratio på 9,07 for stress, altså ni gange højere odds end i kontrolgruppen, men med et konfidensinterval fra 1,14 til 72,16 (Scientific Reports, 2021). Så bredt et interval betyder, at undersøgelsen var for lille til at sige, hvor stor sammenhængen er.
Et kontrolleret studie på Moorfields fandt ingen sammenhæng overhovedet. 35 patienter med tilbagevendende forreste uveitis rapporterede hverken flere belastende livsbegivenheder eller højere angstniveau end 29 kontrolpersoner (Mulholland med flere, British Journal of Ophthalmology, 2000).
For alkohol, motion, ledsmerter og økonomiske problemer krydsede intervallet 1 i samme lille undersøgelse, altså ingen påvist sammenhæng. Søvn under syv timer skilte sig ud, men med så vide grænser at tallet ikke kan bruges. Forkølelse, sol, skærmbrug og træk står uden belæg.
Bekymringen om vacciner har bevæget sig den modsatte vej af tallene. I et amerikansk registerstudie fra 2006 til 2025, hvor hver vaccineret blev sammenlignet med en kontrolperson, der lignede på alder og helbred, var samtlige undersøgte vacciner forbundet med lavere risiko for ny uveitis året efter: 65 % lavere efter covid-19-vaccine og 71 % lavere efter skoldkoppevaccine (American Journal of Ophthalmology, 2026). Det er observationsdata, og raske mennesker vaccinerer sig oftere end syge. Det eneste randomiserede studie, lavet på patienter med allerede kendt uveitis, så lidt flere selvrapporterede forværringer ved tidlig vaccination, uden forskel på synet efter tre måneder (JAMA Network Open, 2023).
Én faktor bliver stående, når resten falder. Rygning er den eneste på listen med konsekvent støtte: en metaanalyse af syv undersøgelser med 1.557 personer med uveitis og 4.293 kontrolpersoner fandt omkring dobbelt så høj risiko hos rygere, med en samlet odds ratio på 1,97 (Ocular Immunology and Inflammation, 2026). Tidligere rygere lå også lidt over.
Behandlingen, og hvorfor synet bliver værre først
Førstevalget er kortisondråber, typisk prednisolon 1 % eller dexamethason 0,1 %. De dryppes intensivt i begyndelsen og trappes derefter langsomt ned over cirka 6-8 uger. Symptomerne aftager som regel på få dage til to uger (sundhed.dk), men kuren varer længere end symptomerne, og derfor stopper mange for tidligt.
Oveni får man pupiludvidende, cykloplegiske dråber. De gør to ting: de dæmper smerten ved at lamme den muskel, der trækker sig sammen i lyset, og de forhindrer, at regnbuehinden vokser fast til linsen i bageste sammenvoksninger, kaldet synekier. Homatropin sætter evnen til at stille skarpt ud af spil i 10-48 timer og holder pupillen udvidet i op til 96 timer (StatPearls).
De pupiludvidende dråber gør med vilje synet mere sløret og øjet mere lysfølsomt, i dage til uger. Man ser altså dårligere lige efter, behandlingen er startet. Det er behandlingen, der virker, ikke sygdommen, der forværres.
Produktresuméet for kortisondråber er konkret på to punkter. Bruger man flere forskellige øjendråber, skal der gå fem minutter mellem hver. Og trykker man let på tårekanalen ved den inderste øjenkrog i et minut efter dråben, optages mindre af medicinen i resten af kroppen.
Det, man selv kan gøre, handler om at gøre dagene til at holde ud. Solbriller dæmper lyset, hvile hjælper, og skærmen tåler at blive skruet ned. Håndkøbsdråber mod røde øjne hører ikke til her. De trækker blodkarrene sammen og fjerner rødmen uden at røre ved betændelsen, så de kan skjule et problem, der skal ses af en øjenlæge.
Brug aldrig kortisondråber, der er tilovers fra et tidligere anfald, og aldrig andres. Et rødt og ømt øje kan være herpesudløst, og kortison i et uundersøgt øje kan i så fald forværre infektionen kraftigt. Et nyt anfald betyder en ny undersøgelse først.
Komplikationerne er kendte: makulaødem, altså hævelse i nethindens midte, grå stær, grøn stær og bageste sammenvoksninger. I opgørelser over HLA-B27-positive patienter angives grå stær hos 7-28 % og makulaødem hos 6-13 %. Vævstypen i sig selv ser ikke ud til at gøre forløbet værre: en gennemgang af 22 undersøgelser fandt ingen forskel mellem HLA-B27-positiv og HLA-B27-negativ forreste uveitis hverken på endelig synsstyrke eller på forekomsten af sammenvoksninger, grå stær og makulaødem (Seminars in Ophthalmology, 2017). Det, vævstypen ændrer, er hvor ofte det kommer igen.
Hvor længe varer et anfald?
Symptomerne aftager typisk på 2-14 dage, kortisondråberne trappes ned over 6-8 uger, og anfaldet regnes for ovre, når betændelsen ikke længere kan ses i spaltelampen. Det er tre forskellige ure, og derfor virker spørgsmålet forvirrende.
| Hvornår | Hvad der sker |
|---|---|
| Dag 1-3 | Dråberne gives tæt. Smerten og lysfølsomheden begynder at aftage. Synet bliver sløret af de pupiludvidende dråber. |
| Dag 3-14 | Symptomerne forsvinder som regel helt (sundhed.dk). Øjet ser normalt ud udefra, mens betændelsen stadig kan ses i spaltelampen. |
| Uge 2-8 | Kortisondråberne trappes gradvist ned. Det er her, mange holder op for tidligt. |
| Efter kuren | Lysfølsomhed og besvær med at stille skarpt kan hænge ved i op til fire uger efter sidste dråbe. |
AAO angiver, at et anfald som regel er ovre inden for to måneder. Her er det værd at skille to ting ad: en nedtrapning, der løber over otte uger, betyder ikke, at forløbet er kronisk. Kronisk beskriver, at selve betændelsen stadig står på efter seks uger (Lægehåndbogen), ikke at man stadig drypper.
Kontrollerne ligger tæt i begyndelsen, og hvor tæt styres af, hvor meget betændelse lægen ser i spaltelampen, ikke af hvordan øjet føles. Derfor kan man ikke lægge nedtrapningen selv.
Kommer det igen?
Ofte. I den største opgørelse af sin art, 2.763 øjne hos 2.092 patienter fulgt i median 8,9 år, fik 45,5 % et nyt anfald i det samme øje og 27,3 % et anfald i det andet øje (Ophthalmology, 2024).
Risikoen afhænger af typen. Tallene nedenfor gælder de første ti år og er derfor lavere end totaltallet ovenfor, som dækker hele opfølgningen:
| Type | Nyt anfald i samme øje inden for 10 år |
|---|---|
| Uden kendt årsag | 38,1 % |
| HLA-B27 eller gigtsygdom | 43,2 % |
| Viral | 44,9 % |
Forskellene er mindre, end mange forventer. Hvor ofte anfaldene kommer, varierer: AAO angiver i gennemsnit et til to anfald om året ved tilbagevendende forløb, og de fleste mærker selv, når et er på vej.
Prognosen er alligevel god for langt de fleste. I samme opgørelse havde 411 af 2.763 øjne, 14,9 %, en moderat synsnedsættelse ved sidste kontrol, og det var hyppigere, jo kortere der gik til det første tilbagefald. Et pålideligt tal for, hvor mange der ender med blindhed, findes ikke, og 14,9 % moderat synsnedsættelse er det nærmeste mål, vi har.
Hvad kan man gøre for at undgå det næste anfald? Ikke meget. Ingen kost, ingen træning og ingen dråbekur mellem anfaldene har vist sig at forebygge, og at starte kortison på egen hånd er hverken dokumenteret eller sikkert.
To ting betyder alligevel noget. Rygestop er den eneste risikofaktor på udløserlisten med konsekvent støtte. Og har man rygsøjlegigt og er i biologisk behandling for den, påvirker præparatvalget øjnene: i et nationalt registerstudie med godt 34.000 patienter gav adalimumab omkring 20 % lavere risiko for et nyt uveitisanfald, mens etanercept gav omkring 40 % højere (Rheumatology, 2025). Det er en samtale med reumatologen.
Lær din egen begyndelse at kende: en dump smerte, lidt ubehag i lys, en fornemmelse af, at der er noget galt med øjet. Aftal med øjenlægen ved kontrollen, hvad du skal gøre næste gang, og hvem du skal ringe til. Kommer anfaldene tæt, eller bliver forløbet kronisk, findes der en behandlingstrappe over kortisondråberne, beskrevet under uveitis.
Arbejde, sygemelding, linser og skærm
De fleste kan arbejde med et anfald, hvis arbejdet tåler sløret syn og dæmpet lys. Kræver jobbet skarpt syn, præcisionsarbejde eller kørsel, sætter de pupiludvidende dråber en stopper for det, så længe de virker.
Skal man sygemeldes, gælder de almindelige danske regler. Man melder sig syg senest to timer efter arbejdstidens begyndelse, medmindre arbejdspladsen har en anden frist, og arbejdsgiveren betaler sygedagpenge de første 30 kalenderdage (borger.dk). Det forudsætter, at man har været ansat i mindst otte uger og har arbejdet mindst 74 timer i den periode; er man ikke det, skal man søge sygedagpenge hos kommunen, som har sit eget beskæftigelseskrav.
Kontaktlinser skal ligge stille under et anfald. Bløde linser suger kortisondråberne til sig, så man ikke ved, hvor meget medicin øjet reelt får. Brug briller, indtil øjenlægen siger, at kuren er afsluttet.
Skærmarbejde udløser ikke betændelsen, og der er ingen dokumentation for, at skærmtid spiller nogen rolle. Til gengæld er skærme ubehagelige, når man er lysfølsom: skru lysstyrken ned, og tag solbriller på udenfor. Bliver lysgenerne ved efter kuren, kan der ligge andre forklaringer bag lysfølsomme øjne. Gør det stadig ondt, uden at øjet er rødt, kan man læse mere om ondt i øjet.
Børn kan have det, uden at øjet bliver rødt
Hos børn opfører tilstanden sig anderledes. Børn med juvenil idiopatisk artritis, den gigtsygdom der starter i barndommen, kan udvikle en kronisk uveitis helt uden symptomer. Øjet bliver ikke rødt, det gør ikke ondt, og barnet klager ikke. Lex.dk anslår, at det rammer omkring hvert femte barn med sygdommen.
Betændelsen kan derfor nå at lave skade, før nogen opdager den, og det er grunden til, at børn i højrisikogruppen kontrolleres regelmæssigt, uanset hvordan øjnene ser ud.
Har dit barn juvenil idiopatisk artritis, skal øjenkontrollerne overholdes, også når øjnene ser helt normale ud. ACR og Arthritis Foundation anbefaler undersøgelse hver tredje måned for børn i højrisikogruppen: ANA-positive, et blodprøvefund der øger risikoen, med sygdomsdebut før syvårsalderen og højst fire års sygdomsvarighed (2019). Anbefalingen er betinget og hviler på et svagt grundlag.
Ofte stillede spørgsmål
Er regnbuehindebetændelse smitsom?
Nej. Betændelsen er en reaktion fra immunforsvaret og skyldes hverken bakterier eller virus, der kan gives videre (sundhed.dk). Man kan gå på arbejde uden at smitte nogen. Kommer der derimod pus og klistrede øjenlåg i begge øjne, taler det for øjenbetændelse, som smitter, så længe øjet er rødt og løber.
Kan gigt gå i øjnene?
Ja, og det er en af de hyppigste forklaringer. Øjenforeningen kalder ligefrem tilstanden »gigt i øjet«. Ved rygsøjlegigt får 25,8 % uveitis (Stolwijk med flere, Annals of the Rheumatic Diseases, 2015), og ved kronisk tarmbetændelse 2,38 %. Omvendt gælder, at gentagne anfald er grund til at bede egen læge om en reumatologisk vurdering, især hvis man også har haft rygsmerter i mere end tre måneder.
Hvor længe varer regnbuehindebetændelse?
Symptomerne aftager typisk på to til fjorten dage (sundhed.dk), kortisondråberne trappes ned over 6-8 uger, og AAO angiver, at et anfald som regel er ovre inden for to måneder. Lysfølsomheden kan hænge ved i op til fire uger efter sidste dråbe. Står selve betændelsen stadig på efter seks uger, regnes forløbet som kronisk (Lægehåndbogen).
Går det over af sig selv?
Symptomerne aftager typisk på få dage til to uger (sundhed.dk), men det er ikke et argument for at vente. Ubehandlet kan betændelsen nå at lave sammenvoksninger mellem regnbuehinde og linse, og sundhed.dk skriver, at tilstanden kan blive synstruende, hvis den ikke behandles.
Skal regnbuehindebetændelse opereres?
Nej, betændelsen behandles med dråber. En operation bliver først aktuel ved følgetilstande som grå stær eller grøn stær, og helst når øjet har været roligt et stykke tid. Hvor længe er mindre afklaret, end mange tror. Kravet om tre måneder er en ekspertvurdering, og den eneste kohorte, der har testet det, fandt kun højere risiko hos dem, der havde været rolige i 30 dage eller mindre (Ophthalmology and Therapy, 2021).
Kan man blive blind af det?
Det er sjældent. I den største opgørelse, 2.763 øjne fulgt i median 8,9 år, havde 14,9 % en moderat synsnedsættelse ved sidste kontrol, altså synsstyrke omkring 0,4 eller dårligere (Ophthalmology, 2024). Et pålideligt tal for blindhed findes ikke, og netop det er et tegn på, hvor sjældent udfaldet er. Behandles hvert anfald akut, bevarer langt de fleste synet.
Kan man bruge kontaktlinser, mens man har det?
Nej, ikke under et anfald. Bløde linser suger kortisondråberne til sig, så dosis i øjet bliver uforudsigelig, og linsen ligger oven på en overflade, der i forvejen er irriteret. Brug briller, så længe øjet er betændt og man drypper. Hvornår man kan gå tilbage, afgør øjenlægen ved kontrollen.
Må man køre bil?
Ikke mens de pupiludvidende dråber virker. Homatropin sætter evnen til at stille skarpt ud af spil i 10-48 timer og holder pupillen udvidet i op til 96 timer (StatPearls), så effekten rækker langt ind i de følgende døgn. Det gælder også den dag, man har været til undersøgelse, for dér udvides pupillen.
Er det arveligt?
Ikke direkte. Det, der kan gå i familie, er vævstypen HLA-B27, som ses hos cirka 9 % af den danske befolkning (sundhed.dk). Livstidsrisikoen for et anfald af akut forreste uveitis er cirka 0,2 % i befolkningen som helhed og cirka 1 % hos HLA-B27-positive. Selv med vævstypen får langt de fleste det aldrig.
Kan man få øjenlaser, når man har haft regnbuehindebetændelse?
Aktiv uveitis er et klart nej. Har man haft det tidligere, er det en relativ kontraindikation og ikke en automatisk udelukkelse: FDA nævner uveitis blandt de øjensygdomme, der kræver forsigtighed før LASIK, og patientinformationen for flere lasergodkendelser oplyser, at sikkerhed og effekt ikke er kendt hos den, der har haft uveitis. Grunden er, at kortison påvirker sårhelingen. Ved linsekirurgi kræves en periode med roligt øje, sædvanligvis sat til tre måneder. Vurderingen er øjenlægens, og du kan læse mere om laseroperation af øjnene.
Læs videre om øjenbetændelse, hvis øjet løber og klistrer mere, end det gør ondt, om akut grøn stær, som er den vigtigste tilstand at udelukke, eller om lysfølsomme øjne, hvis generne i lyset bliver ved.
Sidst opdateret: oktober 2026. Indholdet på Synsguiden er kun til informationsformål og erstatter ikke råd fra kvalificeret sundhedspersonale. Kontakt altid en læge eller øjenspecialist for personlig vejledning.