Herpes i øjet er en betændelse forårsaget af herpesvirus. I langt de fleste tilfælde er det en reaktivering af en virus, man har båret rundt på siden barndommen, ikke en ny smitte. Det rammer typisk det ene øje og giver smerte, lysskyhed og sløret syn. Det er ikke en kønssygdom. Ubehandlet kan gentagne udbrud skade hornhinden.
Kort fortalt:
- De fleste tilfælde er en reaktivering af ens eget hvilende virus. Ingen har været utro, og herpes i øjet er ikke en kønssygdom.
- Symptomerne sidder på ét øje: smerte, lysskyhed, tåreflåd og et syn, der bliver dårligere. Pus hører ikke med.
- Efter den første episode fik 27 % et nyt udbrud inden for et år og 50 % inden for fem (Young m.fl., Archives of Ophthalmology, 2010).
- Gamle kortisondråber på et rødt øje er den ene farlige handling. På et overfladisk herpessår kan de gøre infektionen betydeligt værre.
- I sikringsgruppe 1, som de fleste er i, kan man gå direkte til en praktiserende øjenlæge uden henvisning, og besøget er gratis (borger.dk).
Hvad er herpes i øjet?
Herpes i øjet dækker over øjensygdom fra to beslægtede virus. Den ene er herpes simplex type 1 (HSV-1), den samme virus som giver forkølelsessår. Den anden er skoldkoppevirus, som mange år efter skoldkopperne kan vende tilbage som helvedesild, og som nogle gange rammer øjenregionen. Begge lægger sig til hvile i nervevævet efter den første infektion, hvor immunforsvaret ikke kan udrydde dem, og begge kan vågne igen årtier senere.
Herpes i øjet er ikke en kønssygdom, og ingen har været utro. Det er næsten altid HSV-1, som de fleste får i barndommen gennem helt almindelig familiekontakt, et kys på kinden eller en delt kop. Genital herpes kan i sjældne tilfælde nå øjet, men det er ualmindeligt (AAO). Skammen omkring diagnosen er reel, men den bygger på en forveksling af to forskellige virustyper.
HSV-1 er udbredt. På verdensplan bar omkring to ud af tre under 50 år virus i 2012 (Looker m.fl., PLOS ONE, 2015). Tættere på os fandt et svensk studie af 535 voksne mellem 35 og 95 år antistoffer mod HSV-1 hos 79 % og mod skoldkoppevirus hos 98 % (Olsson m.fl., Immunity & Ageing, 2017). At bære virus er dog ikke det samme som at have sygdommen. Næsten alle, der bærer virus, får aldrig øjensygdom af den.
Selve øjensygdommen er nemlig ualmindelig. Opgørelser lander på omkring 24 tilfælde pr. 100.000 om året, når nye og tilbagevendende episoder tælles sammen, hvoraf cirka 9 er førstegangstilfælde (McCormick m.fl., Ophthalmic Epidemiology, 2021). Globalt havde omkring 1,7 millioner mennesker herpeskeratitis i 2016, og cirka 230.000 fik et synstab det år. Forfatterne understreger selv, at tallene formentlig er for lave.
Symptomer på herpes i øjet, og tegnet der narrer folk
Symptomerne sidder på det ene øje. Smerte, lysskyhed, tåreflåd, en fornemmelse af noget i øjet og et syn, der bliver dårligere. Øjet er rødt, kraftigst i en ring lige omkring hornhinden. Pus hører ikke med, og klistrede øjenlåg om morgenen peger et andet sted hen.
Der er en fælde her. Infektionen kan svække følesansen i selve hornhinden. Derfor behøver smerten ikke at være stærk, selv om betændelsen er alvorlig. Mild smerte er altså ingen garanti for, at det ikke er alvorligt. Et øje, der »kun« er lidt irriteret, men samtidig ser dårligere og ikke kan tåle lys, skal stadig ses.
Sidder smerten dybt inde i øjet, og er pupillen mindre på det syge øje, kan det i stedet dreje sig om regnbuehindebetændelse. De øvrige former for hornhindebetændelse er gennemgået for sig.
Herpes simplex eller helvedesild i øjet?
De to virus giver forskellige billeder, og det er som regel huden omkring øjet, der afslører hvilken:
| Herpes simplex (HSV-1) | Helvedesild i øjenregionen | |
|---|---|---|
| Virus | Samme som ved forkølelsessår | Skoldkoppevirus |
| Huden omkring øjet | Små blærer på øjenlåget eller ved øjenlågsranden, ofte få | Udslæt i den ene pandehalvdel og det ene øjenlåg, stopper skarpt ved midtlinjen |
| Alder | Alle aldre, ofte yngre voksne | Stiger tydeligt med alderen |
| Smerte | Skarp, i og omkring øjet | Brændende nervesmerte i huden, ofte flere dage før udslættet |
| Behandlingsvindue | Antiviral behandling, når øjet er set | Helst antiviral behandling inden for 72 timer efter udslættet |
| Tilbagefald | 27 % inden for et år (Young m.fl., 2010) | 8 % efter et år, 17 % efter tre, 25 % efter fem (Ophthalmology, 2016) |
Hvor stor en del af helvedesildtilfældene, der rammer øjenregionen, opgives forskelligt. Lærebøgerne siger 10-25 %, mens moderne registerdata lander omkring 7 % (Kong m.fl., Ophthalmology, 2020, baseret på 633.474 tilfælde). Af dem, der får helvedesild i øjenregionen, får omtrent halvdelen selve øjet med (StatPearls).
Hutchinsons tegn, altså blærer på næsetippen, er det klassiske varsel. Det er et tegn, der peger ind, ikke et tegn, der udelukker. I en samleanalyse af 1.969 patienter havde 78 % af dem med tegnet øjenaffektion mod 34 % af dem uden, men følsomheden er kun 52,6 % (Mihalache m.fl., Ophthalmology, 2025). Med andre ord har omtrent halvdelen af dem, der faktisk får øjenaffektion, ingen blærer på næsen. Fravær af blærer på næsen siger altså intet om, hvorvidt øjet er frit.
De 72 timer stammer fra det vindue, deltagerne blev inkluderet i, da behandlingen blev afprøvet, ikke fra at behandlingen holder op med at virke på fjerdedagen. Kommer du senere, skal du stadig til læge straks.
Omkring 1 ud af 10 får langvarige nervesmerter efter helvedesild ifølge nordiske sundhedsmyndigheder, og risikoen stiger tydeligt med alderen. Tallet svinger meget mellem opgørelser, fordi »langvarig« defineres forskelligt.
Hvordan ser herpes i øjet ud, og hvorfor et billede ikke giver svaret
De fleste, der søger efter billeder, leder efter noget entydigt at sammenligne med. Det findes ikke. Udefra ligner herpes i øjet et rødt, tåreflydende øje, præcis som en snes andre tilstande gør. Blærer på øjenlåget kan være der, men de mangler ofte.
Det, der faktisk stiller diagnosen, kan man ikke se i et spejl. Det klassiske fund er et grenformet sår på hornhinden, et såkaldt dendritisk sår, og det træder først frem, når øjenlægen har dryppet et gult farvestof i øjet og lyser på det med blåt lys i en spaltelampe. Under det lys tegner såret sig som en lille flod med sidegrene. Uden farvestof og forstørrelse er det usynligt.
Et fotografi på nettet kan derfor hverken bekræfte eller afkræfte noget. Ligner dit øje billedet, kan det være noget andet, og ligner det ikke, kan det stadig være herpes.
Smitter herpes i øjet, og hvordan får man det?
Det korte svar er, at de fleste tilfælde slet ikke handler om smitte. Virus ligger allerede i nerven, og et udbrud betyder, at den vågner op igen. Det er ikke noget, man lige har fanget af en anden.
Risikoen ved at røre ved et forkølelsessår og derefter gnide sig i øjet er meget lav. Har man haft virus før, giver den tidligere infektion en delvis beskyttelse (AAO). Håndvask efter kontakt med et sår er stadig fornuftigt, men det er sjældent dér, sygdommen kommer fra.
Under et aktivt udbrud findes der virus i tårevæsken og i blærerne. Så længe øjet er sygt, gælder derfor nogle enkle regler: ikke dele håndklæder, ikke dele pudebetræk, ikke dele øjendråber og ikke dele øjenmakeup. Spredning til det andet øje er ualmindelig hos voksne. Hos børn sker det oftere.
Helvedesild fungerer anderledes, og her tager de fleste fejl: man kan ikke give andre helvedesild. Væsken i blærerne kan derimod give skoldkopper til en, der aldrig har haft dem. Så længe blærerne væsker, bør man undgå tæt kontakt med gravide uden skoldkoppehistorik, med nyfødte og med personer, der har nedsat immunforsvar.
Herpes i øjet eller almindelig øjenbetændelse?
Seks tegn skiller de to ad i de fleste tilfælde:
| Tegn | Herpes i øjet | Almindelig øjenbetændelse |
|---|---|---|
| Antal øjne | Næsten altid ét | Oftest begge, ofte det ene først |
| Smerte | Skarp smerte i øjet | Svien og kløe |
| Pus | Nej, kun tåreflåd | Ja, gult flåd og klistrede låg om morgenen |
| Syn | Bliver dårligere | Stort set upåvirket |
| Lysskyhed | Udtalt | Ringe |
| Hastegrad | Øjenlæge samme dag | Kan som regel vente |
Smerten og pusset holder bedst som skel. Klør og svier det i begge øjne, og klistrer lågene sammen om morgenen, taler alt for øjenbetændelse. Gør det ondt i det ene øje, og er synet blevet dårligere, skal øjet ses samme dag, uanset hvor lidt der kommer ud af det. Er du i tvivl om, hvad et rødt øje ellers kan skyldes, giver oversigten over de almindeligste øjensygdomme et overblik.
Hvornår haster det, og hvem skal man kontakte?
Her har det danske system en fordel, som mange ikke kender. Er man i sikringsgruppe 1, som langt de fleste er, kan man gå direkte til en praktiserende øjenlæge uden henvisning, og selve besøget er gratis (borger.dk). Medicinen bagefter er receptpligtig og følger de almindelige tilskudsregler. Man kan altså selv slå en øjenklinik op, ringe og bede om en akut tid. Sig i telefonen, at det ene øje gør ondt, at du ikke kan tåle lys, og at synet er blevet dårligere. Det er de tre oplysninger, der flytter en henvendelse frem i køen.
Er ventetiden hos øjenlægen lang, kan egen læge vurdere sagen og hjælpe med at få en akuttid. Om aftenen og i weekenden går vejen via lægevagten, og i Region Hovedstaden via Akuttelefonen 1813. Ring altid, før du møder op på en skadestue, så du kommer det rigtige sted hen første gang.
Optikeren er den, mange møder først, og det er en fornuftig indgang, hvis man er i tvivl om, hvad man ser på. En optiker må dog ikke behandle en infektion. Kommer der smerte, lysskyhed og dårligere syn på ét øje, er øjenlægen målet, ikke optikeren.
To ting kan ikke vente til i morgen: kraftig smerte i det ene øje sammen med dårligere syn, eller et rødt øje samtidig med blærer i ansigtet eller på næsen. Sker det om aftenen eller i weekenden, skal du ringe til lægevagten, i Region Hovedstaden Akuttelefonen 1813.
Hvad sker der hos øjenlægen?
Undersøgelsen er hurtig og gør ikke ondt. Man sidder med hagen i en støtte foran en spaltelampe, et mikroskop med en smal lysstribe, som øjenlægen kan skære lyset gennem øjets lag med.
Så kommer den gule dråbe. Fluorescein farver de steder, hvor hornhindens yderste cellelag mangler, og under blåt lys lyser et grenformet herpessår grønt. Det er det fund, der som regel afgør diagnosen.
Øjenlægen tester også følesansen i hornhinden med en optrævlet vattot, fordi nedsat følelse både bekræfter mistanken og forklarer den milde smerte. Trykket måles, og det raske øje bliver også undersøgt, både som sammenligningsgrundlag for følesansen og fordi det ændrer behandlingen, hvis begge øjne er ramt.
Behandling af herpes i øjet
Behandlingen er antiviral: øjensalve, tabletter eller begge dele, valgt ud fra hvor dybt i hornhinden betændelsen sidder. Begge dele er receptpligtige i Danmark.
En overfladisk herpeskeratitis, hvor kun det yderste cellelag er angrebet, heler som regel inden for 1 til 2 uger med antiviral behandling. Den dybe, stromale form, hvor betændelsen sidder i hornhindens midterlag, måles derimod i uger til måneder (StatPearls). Kuren skal gøres færdig, også når smerten er væk. At symptomerne forsvinder før betændelsen, er den hyppigste grund til, at et forløb trækker ud.
En forveksling er værd at undgå. Håndkøbscremerne mod forkølelsessår indeholder ganske vist aciclovir, men de er lavet til hud og skal aldrig i øjet. Øjensalven er et andet produkt med en anden sammensætning, og den fås kun på recept.
Kortisondråber: den vigtigste advarsel
Kortisondråber dæmper betændelse, og derfor føles de rigtige på et rødt, ømt øje. Det er præcis dét, der gør dem farlige her. På et overfladisk herpessår kan kortison alene fjerne immunforsvarets modtræk og lade infektionen brede sig dybere, mens symptomerne bliver mildere. Man får det bedre, samtidig med at øjet får det værre.
Derfor er den ene handling, der skal undgås, at gribe efter en gammel flaske kortisondråber fra en tidligere omgang. Det gælder også, selv om øjet så ens ud sidste gang.
Der er en anden side af det. Øjenlægen kan godt ende med at ordinere kortison. Ved den dybe, stromale form er betændelsen selv en del af skaden, og her dæmpede kortison sammen med antiviral dækning betændelsen (Ophthalmology, 1994). Forskellen ligger i tre ting: typen er fastslået i en spaltelampe, der er antiviral dækning ved siden af, og der følger kontroller med. Får du kortisondråber af din øjenlæge, skal du bruge dem som aftalt.
Kommer herpes i øjet igen, og hvad udløser et udbrud?
Tilbagefald er reglen snarere end undtagelsen. I materialet fra Olmsted County fik 27 % et nyt udbrud inden for et år, 50 % inden for fem år og 63 % inden for tyve år (Young m.fl., Archives of Ophthalmology, 2010). Alvorlige udfald i form af synstab, perforation eller kirurgi ramte 5 % i samme studie, og 85 % af dem var ikke i forebyggende behandling, da det skete.
Forebyggelse virker, og effekten er målt. Blandt 703 deltagere, der tog aciclovir 400 mg to gange dagligt i tolv måneder, fik 19 % et nyt udbrud i øjet mod 32 % på placebo. For den stromale form var tallene 14 % mod 28 % (Herpetic Eye Disease Study Group, New England Journal of Medicine, 1998). Effekten forsvandt igen, da kuren stoppede, men der kom ingen ophobning af udbrud bagefter.
Hvad der udløser et udbrud, er ikke påvist. Det bedste studie på spørgsmålet fulgte 308 patienter på 58 centre i op til 15 måneder, med ugentlige dagbøger. Det fandt ingen sammenhæng mellem nye udbrud og psykisk stress, sollys, menstruation, kontaktlinsebrug eller mindre skader på øjet (Herpetic Eye Disease Study, Archives of Ophthalmology, 2000).
Det interessante er, hvornår mønstret dukkede op. Når deltagerne blev spurgt bagefter i stedet for undervejs, blev både stress (p = 0,03) og infektion (p = 0,01) pludselig overrapporteret som udløsende. Fortællingen om, hvad der satte udbruddet i gang, bliver altså i høj grad skabt af hukommelsen bagefter.
Kun 33 deltagere fik et nyt udbrud, der talte med, så studiet er bevis imod en stor effekt, ikke bevis for at ingenting udløser noget. Den rigtige formulering er »ikke påvist«.
En praktisk konsekvens: der er ikke påvist nogen sammenhæng mellem kontaktlinser og nye herpesudbrud, og linser var netop en af de faktorer, studiet ikke fandt en sammenhæng med. Linser er derimod en veldokumenteret risikofaktor for bakteriel hornhindebetændelse, og de skal uanset årsagen ud af et rødt, ømt øje.
Kan man blive blind af herpes i øjet?
På befolkningsniveau vejer tilstanden tungt. Arvæv efter gentagne herpesbetændelser menes at være den hyppigste infektiøse årsag til synstab på ét øje i højindkomstlande (Farooq og Shukla, Survey of Ophthalmology, 2012). Forbeholdet i formuleringen står i kilden selv. Kilden skriver »menes at være«, ikke »er«.
På individniveau ser det anderledes ud. Omkring 11 % af dem, der har herpeskeratitis i sygehistorien, ender med en synsstyrke under 0,1 på det ramte øje, altså svært nedsat syn (Sibley og Larkin, Eye, 2020). Fuldstændig blindhed er sjælden.
Skaden kommer af gentagne dybe episoder, ikke af én overfladisk. Derfor betyder forebyggende tabletter og de aftalte kontroller så meget: de handler mindre om det aktuelle udbrud end om det tiende.
Kontaktlinser, makeup og børn
Linserne skal ud, så snart øjet gør ondt, og de skal blive ude, indtil øjenlægen giver klarsignal. Ikke til øjet føles bedre, men til du får det at vide. Parret fra sygdomsperioden smides ud, også hvis det næsten var nyt, og det samme gælder etuiet og en åbnet flaske væske.
Øjenmakeup fra perioden kasseres af samme grund. Mascara og eyeliner rører ved øjenlågsranden, hvor virus findes under et udbrud, og de deles ikke med andre. Ny makeup kan tages i brug igen, når kuren er færdig og øjet har været symptomfrit et par dage.
Børn er ingen undtagelse. Sår eller blærer tæt på et barns øje skal vurderes af en læge (American Academy of Pediatrics), og hos børn breder infektionen sig oftere til begge øjne end hos voksne.
Nyfødte hører hjemme i en kategori for sig. De første leveuger er de sårbare, og den, der har et aktivt forkølelsessår, skal ikke kysse babyen (NHS). Vask hænder tit. De beskrevne smitteveje til nyfødte går via genital herpes ved fødslen eller via aktive sår efter fødslen. Herpes i mors øje er ikke beskrevet som en smittevej, men fravær af beskrivelser er ikke et bevis for, at det er sikkert. Har man et aktivt udbrud og en nyfødt i huset, hører spørgsmålet hjemme hos jordemoderen.
Vaccinen mod helvedesild
Vaccinen mod helvedesild gives i to doser og beskytter godt mod selve helvedesilden: 97,2 % effekt hos personer på 50 år og derover (ZOE-50, NEJM, 2015) og 91,3 % hos personer på 70 år og derover (ZOE-70, NEJM, 2016).
Mod helvedesild i øjenregionen specifikt har tre uafhængige kohorter fundet omkring 70 til 90 % lavere risiko. Blandt dem er et registerstudie af næsten to millioner voksne, hvor fuldt vaccinerede havde 78 % lavere risiko (Zerbo m.fl., JAMA Network Open, 2025). De tal kommer fra observationsstudier, ikke fra lodtrækningsforsøg, og er derfor mindre solide end effekttallene ovenfor.
Der findes også et modsignal. Et registerstudie af 16.408 patienter, der allerede havde haft helvedesild i øjet, fandt en øget risiko for et nyt udbrud i de første uger efter vaccinationen (JAMA Ophthalmology, 2024). Forfatterne fraråder ikke vaccinen; de anbefaler opfølgning i den første tid efter stikket.
I Danmark er målgruppen personer på 50 år og derover samt voksne fra 18 år med øget risiko. Vaccinen indgår ikke i det danske vaccinationsprogram, og der gives kun klausuleret tilskud til personer med immunsuppression (Sundhedsstyrelsen, SSI). Hvad der gælder i den enkelte situation, afgøres hos egen læge.
Kan man blive laseropereret efter herpes i øjet?
For mange er det muligt, men det er en individuel vurdering med ret konkrete kriterier.
En overstået herpeskeratitis regnes som en relativ kontraindikation for hornhindekirurgi, altså et tungtvejende argument imod, men ikke et livsvarigt forbud (AAO, gengivet i Moshirfar m.fl., Clinical Ophthalmology, 2020). Aktiv herpeskeratitis er derimod en absolut kontraindikation. Faglitteraturen anbefaler mindst ét år helt uden symptomer og uden gentagne udbrud, plus forebyggende antiviral behandling omkring indgrebet: aciclovir 400 mg to gange dagligt eller valaciclovir 500 mg dagligt, fra to uger før til mindst to uger efter.
Det ser ud til at virke. I en serie på 49 øjne med tidligere øjenherpes, alle rolige inden indgrebet, fik ingen et nyt udbrud i opfølgningstiden (de Rojas Silva m.fl., Journal of Cataract & Refractive Surgery, 2007).
Ingen metode er undtaget. Reaktivering er beskrevet efter både PRK, LASIK og SMILE (Ghafarian m.fl., Survey of Ophthalmology, 2025). Myten om, at overfladebehandling skulle være det sikre valg for herpesøjne, holder ikke. Nogle fagfolk mener tværtimod, at PRK er strengere kontraindiceret, fordi indgrebet giver mere betændelse og kræver en længere kortisonkur. Eksperterne er altså uenige.
Tjeklisten, kirurgen faktisk arbejder efter, kan udledes af udvælgelseskriterierne i studierne: mindst ét år med et roligt øje, normal topografi, normal hornhindetykkelse, normal følesans i hornhinden og ingen ar midt i synsaksen. Følesansen er den, patienten selv sjældent tænker på at nævne, og den er værd selv at nævne. Hvad metoderne går ud på, står i gennemgangen af laseroperation af øjnene.
Ofte stillede spørgsmål
Er det herpes i øjet eller almindelig øjenbetændelse?
Test det på fire ting. Herpes rammer næsten altid ét øje, gør skarpt ondt, giver ingen pus og forringer synet. Almindelig øjenbetændelse rammer oftest begge øjne, svier og klør snarere end at gøre ondt, giver gult flåd og klistrede låg om morgenen, og synet er stort set upåvirket. Er smerte, lysskyhed og dårligere syn til stede samtidig på ét øje, skal øjet ses samme dag.
Kan man blive blind af herpes i øjet?
Sjældent, men synet kan tage skade. Omkring 11 % af dem med herpeskeratitis i sygehistorien ender med en synsstyrke under 0,1 på det ramte øje, altså svært nedsat syn (Sibley og Larkin, Eye, 2020). Arvæv efter gentagne betændelser menes at være den hyppigste infektiøse årsag til synstab på ét øje i højindkomstlande (Farooq og Shukla, 2012). Det er de gentagne dybe episoder, der skader, ikke ét overfladisk udbrud, og forebyggende behandling sænker antallet af episoder.
Smitter herpes i øjet?
Kun i begrænset omfang, og de fleste tilfælde skyldes slet ikke smitte, men en reaktivering af virus, man allerede bærer. Under et aktivt udbrud findes der virus i tårevæsken og i blærerne, så håndklæder, pudebetræk, øjendråber og øjenmakeup deles ikke, så længe øjet er sygt. Har man helvedesild, kan man ikke give andre helvedesild, men væsken i blærerne kan give skoldkopper til en, der aldrig har haft dem. Undgå derfor tæt kontakt med nyfødte, gravide uden skoldkoppehistorik og personer med nedsat immunforsvar, indtil blærerne er tørre.
Kan forkølelsessår sprede sig til øjet?
Det kan ske, men risikoen er meget lav. Har man haft virus før, giver den tidligere infektion en delvis beskyttelse (AAO), og hovedparten af tilfældene med herpes i øjet skyldes ikke selvsmitte fra et sår, men at virus i nerven vågner op. Vask hænderne efter kontakt med et sår, lad være med at røre ved øjnene imens, og tag linserne ud, hvis der kommer symptomer.
Kommer herpes i øjet igen?
Ofte. Efter den første episode fik 27 % et nyt udbrud inden for et år, 50 % inden for fem år og 63 % inden for tyve år (Young m.fl., 2010). Forebyggende tabletter sænker risikoen mærkbart: 19 % mod 32 % over tolv måneder blandt 703 deltagere (NEJM, 1998), men kun så længe kuren står på. Om man skal i forebyggende behandling, afhænger af, hvor mange udbrud man har haft, og hvor dybt de har siddet.
Kan man bruge kontaktlinser og makeup, når man har herpes i øjet?
Nej. Linserne skal ud, så snart øjet gør ondt, og de skal blive ude, indtil øjenlægen giver klarsignal, ikke bare indtil øjet føles bedre. Parret fra sygdomsperioden, etuiet, den åbnede flaske væske og øjenmakeuppen kasseres. Ny makeup kan tages i brug, når kuren er færdig og øjet har været symptomfrit et par dage.
Hvorfor må man ikke bruge kortisondråber på egen hånd?
Fordi de virker modsat på de to former. På et overfladisk herpessår kan kortison alene fjerne immunforsvarets modtræk og lade infektionen brede sig dybere, mens symptomerne bliver mildere. Ved den dybe, stromale form er kortison derimod en del af behandlingen, når der er antiviral dækning ved siden af (Ophthalmology, 1994). Forskellen kan kun afgøres i en spaltelampe med fluorescein, og derfor hører beslutningen til hos øjenlægen. Reglen er enkel: ingen gamle dråber fra skuffen på et rødt øje.
Kan man blive laseropereret, hvis man har haft herpes i øjet?
Som regel ja, men først efter mindst ét år uden symptomer og uden gentagne udbrud, og med forebyggende antiviral behandling fra to uger før til mindst to uger efter indgrebet (Moshirfar m.fl., Clinical Ophthalmology, 2020). Aktiv herpeskeratitis udelukker operation helt. Kirurgen ser desuden på hornhindens tykkelse, topografi, følesans og eventuelle ar i synsaksen. Reaktivering er beskrevet efter både PRK, LASIK og SMILE, så metodevalget er ikke i sig selv en garanti.
Læs mere om hornhindebetændelse, hvis du vil vide, hvordan herpes adskiller sig fra de bakterielle og amøbeforårsagede infektioner, eller om regnbuehindebetændelse, hvor smerten sidder dybere inde i øjet. Du kan også få overblik over de almindeligste øjensygdomme.
Sidst opdateret: juli 2026. Indholdet på Synsguiden er kun til informationsformål og erstatter ikke råd fra kvalificeret sundhedspersonale. Kontakt altid en læge eller øjenspecialist for personlig vejledning.