Trætte øjne hedder astenopi på fagsprog og dækker over svie, tyngde, hovedpine og sløret syn efter langvarigt nærarbejde. Det er et symptom, ikke en sygdom, og skærmen giver ingen varig skade. Årsagen er som regel en kombination af færre blink, et ukorrigeret synsfejl og tørhed, og generne slipper med hvile.
Kort fortalt:
- Astenopi er fagordet for trætte øjne. Det er et symptom, ikke en diagnose, og ifølge American Academy of Ophthalmology giver skærmbrug ingen blivende skade på synet.
- Astenopi deler sig i to familier: indre gener (pres bag øjet, hovedpine, sløret syn) fra fokusering og samsyn, og ydre gener (svie, sand, løbende øjne) fra tårefilmen.
- En gennemgang i Journal of Optometry fra 2024 fandt gener hos 69 procent af de undersøgte, men tallene svinger kraftigt mellem studierne. I Europa lå tallet på 61,4 procent.
- Man kan have normal synsstyrke og alligevel få trætte øjne. Konvergensinsufficiens findes hos omkring 8 procent og bliver sjældent nævnt.
- Sammenhængen mellem et ukorrigeret synsfejl og hovedpine er veldokumenteret. Beviset for, at en ny brillestyrke i sig selv fjerner hovedpinen, er derimod svagt.
- Arbejder man regelmæssigt ved skærm mere end to dage om ugen, cirka 14,8 timer, skal arbejdsgiveren betale en synsundersøgelse. Reglerne har omfattet hjemmearbejdspladsen siden 2022.
Hvad er trætte øjne (astenopi)?
Trætte øjne har et fagligt navn: astenopi. Ordet dækker gener, der opstår, når øjets fokus- og samsynsmuskler eller øjets overflade bliver belastet i lang tid ad gangen. Astenopi er ikke en diagnose, men en beskrivelse af, hvordan øjnene har det, og den kan have flere mekanismer bag sig.
Den moderne variant kalder mange skærmøjne. På engelsk hedder den Computer Vision Syndrome (CVS) eller digital øjentræthed. Mekanismerne er de samme som ved al anden astenopi, blot udløst af timer foran computer, tablet og telefon.
Symptomer på astenopi
Optometristen Mark Rosenfield foreslog i 2011 en opdeling, der stadig bruges. Han skelnede mellem indre og ydre astenopi:
| Type | Sådan føles det | Hvad det peger på |
|---|---|---|
| Indre astenopi | Trykkende smerte bag eller omkring øjet, en følelse af anstrengelse, hovedpine, sløret syn, af og til dobbeltsyn | Fokusering og samsyn. Musklerne arbejder for hårdt eller trækker ikke helt sammen |
| Ydre astenopi | Svie, tørhed, en fornemmelse af sand, løbende øjne, irritation i overfladen | Tårefilmen og øjets overflade |
Mange har lidt af begge dele på én gang, og de to typer forstærker hinanden. Opdelingen er alligevel nyttig, fordi den peger på to forskellige løsninger: en synsprøve i den ene ende, tårefilmen i den anden.
Så mange har trætte øjne
En gennemgang i Journal of Optometry fra 2024 samlede 103 studier med 66.577 deltagere og fandt gener hos 69 procent. Tallet skal læses med forbehold, for forskellene mellem studierne var ekstremt store.
De europæiske studier lå lavere, på 61,4 procent, og det er nok det mest relevante tal for danske forhold. Blandt studerende lå andelen på 76,1 procent, blandt erhvervsaktive på 69,2 procent. Det er altså ikke ekstreme skærmbrugere, men almindelige kontorfolk og studerende.
Skærmen skader ikke øjnene varigt. American Academy of Ophthalmology (AAO) fastholdt i 2024, at meget skærmbrug giver ubehag og træthed, men ingen blivende skade på syn eller nethinde.
Hvorfor bliver øjnene trætte?
Trætte øjne har sjældent kun én forklaring. Som regel spiller flere ting sammen, og det er derfor, ét enkelt tiltag sjældent løser hele problemet.
Blinket er det første, der ryger. Ifølge AAO falder blinkfrekvensen fra omkring 15 til 5–7 gange i minuttet, når man ser på en skærm. Blinket fordeler og fornyer tårefilmen, så når frekvensen falder, tørrer overfladen ud.
Blinkfrekvensen falder også ved læsning fra papir. Et forsøg i tidsskriftet IOVS fra 2023 (Chidi-Egboka og kolleger) viste, at faldet sker ved læsning i det hele taget, og at ændringen i blink ikke hang sammen med generne. I litteraturen svinger tallene fra 11–36 blink i minuttet under samtale ned til 4–14 ved læsning. Det er altså den koncentrerede nærbelastning, der driver blinket ned, ikke skærmen som sådan.
Et ukorrigeret synsfejl. Har man en let bygningsfejl, en skjult langsynethed eller en forældet brillestyrke, skal øjnene arbejde ekstra hårdt for at holde billedet skarpt. Det mærkes som træthed og hovedpine sidst på dagen. En synsundersøgelse afdækker hurtigt, om et ukorrigeret synsfejl ligger bag.
Sammenhængen er godt dokumenteret. En tværsnitsundersøgelse i British and Irish Orthoptic Journal fra 2024 med 2.157 deltagere mellem 10 og 40 år fandt en tydelig sammenhæng mellem ukorrigerede brydningsfejl og både hovedpine og øjentræthed.
Men en sammenhæng er ikke en kur, og her bliver mange sider på nettet for optimistiske. I et forsøg offentliggjort i Journal of Pediatric Ophthalmology and Strabismus i 2014 blev hovedpinen bedre hos 76,4 procent af børnene, uanset om brillestyrken blev ændret eller ej. Der var ingen målbar forskel mellem grupperne, 71,9 mod 78,2 procent.
Et Cochrane-review fra 2018 fandt heller ingen nævneværdig nedgang i øjengener eller hovedpine hos dem, der fik særlige computerbriller, og kvaliteten af den evidens var lav til meget lav.
Konklusionen er ikke, at man skal springe synsprøven over. Den er tværtimod den hurtigste måde at udelukke en almindelig og let korrigerbar årsag på. Man skal bare ikke love sig selv, at hovedpinen forsvinder, den dag brillerne kommer hjem.
Tørhed hører med i billedet. Trætte og tørre øjne overlapper ofte, og svie, en fornemmelse af sand og et syn, der klarner et øjeblik efter et blink, peger mod tørhed. Mekanismen er beskrevet nærmere i vores guide til tørre øjne.
Ud over det spiller flere hverdagsfaktorer ind:
- Vedvarende fokus på tæt hold. Fokus- og samsynsmusklerne holder samme spænding i timevis.
- Lys og genskin. For kraftig eller for svag belysning, genskin i skærmen og en skærm placeret forkert tvinger øjnene til at anstrenge sig.
- For lidt søvn. Er man træt, er øjnene det også, og generne mærkes tydeligere.
- Stress. Er man anspændt, blinker man mindre og spænder i ansigt og pande.
Hvorfor bliver øjnene trætte, selvom man ser skarpt?
Synsprøven viser fuld synsstyrke, brillerne er nye, og øjnene bliver alligevel trætte efter en time med en bog eller et regneark. Det er mere almindeligt, end man skulle tro.
Synsstyrke og synskomfort er ikke det samme. En synstavle måler, hvor småt man kan se på afstand i få sekunder. Den måler ikke, hvor meget arbejde øjnene lægger i at holde et skarpt, enkelt billede på 40 centimeters afstand i to timer.
Når samsynet halter
Når man kigger på noget tæt på, skal de to øjne dreje indad samtidig. Sker det ikke helt præcist, kalder man det konvergensinsufficiens.
Symptomerne er meget genkendelige: bogstaverne begynder at flyde sammen, teksten glider, man får dobbeltbilleder sidst på dagen, og det hjælper mærkbart at lukke det ene øje.
En opgørelse i Open Ophthalmology Journal fra 2023, der byggede på 20 studier fra 12 lande, satte forekomsten til omkring 8 procent. Den understregede selv, at estimaterne varierer meget fra studie til studie. Bliver dobbeltsyn et fast fænomen, hører det til hos en øjenlæge.
Når fokuseringen er overbelastet
EyeWiki (AAO, opdateret 2026), akademiets faglige opslagsværk, beskriver akkommodativ astenopi som sandsynligvis den hyppigste form: en overanstrengelse af selve fokusmusklen, typisk kombineret med et synsfejl.
Den ses især hos folk omkring alderssynets begyndelse og hos langsynede, hvis øjne kompenserer for et lille synsfejl, uden at nogen har opdaget det.
Hvad træning kan og ikke kan
Evidensen peger i to retninger. Et Cochrane-review fra 2020 med 12 randomiserede forsøg og 1.289 deltagere fandt evidens af høj kvalitet for, at klinikbaseret samsynstræning med hjemmeøvelser mellem besøgene virker bedre end hjemmeøvelser alene og bedre end placebo hos børn. Det store amerikanske CITT-forsøg fra 2008 fandt succes hos 73 procent i den klinikbaserede gruppe blandt 221 børn mellem 9 og 17 år.
Hos voksne er kvaliteten af dokumentationen derimod lav, og det bør man vide, før man betaler for et længere træningsforløb.
For begge grupper gælder, at træning kun giver mening, hvis en fagperson faktisk har målt samsynet først. Generisk »synstræning« uden en forudgående undersøgelse er ikke en behandling af noget.
Trætte øjne efter 40, og årsager der ikke sidder i skærmen
Skærmen får skylden for meget, den ikke har gjort. Tre andre årsager er så almindelige, at de bør udelukkes, før man begynder at flytte rundt på sin skrivebordslampe.
Alderssyn. Fra 40–45-årsalderen bliver øjets linse stivere, og nærarbejde kræver mere af fokuseringen. Ifølge BCLA CLEAR-rapporten om alderssyn fra 2024 begynder det ved 40–45-årsalderen, stabiliserer sig omkring 60–65-årsalderen og berører cirka 1,8 milliarder mennesker.
Det klassiske forløb er, at man først skubber telefonen længere væk og derefter opdager, at øjnene er trætte klokken tre om eftermiddagen. Læs mere i vores gennemgang af alderssyn.
Kontaktlinser. I den samme gennemgang i Journal of Optometry fra 2024 lå andelen med gener på 73,1 procent blandt kontaktlinsebrugere mod 63,8 procent blandt dem, der ikke bruger linser. En rapport fra TFOS tilbage i 2013 anslog, at op til halvdelen af alle linsebrugere oplever ubehag.
Bliver kontaktlinser båret for længe på skærmtunge dage, er de ofte den mest oversete enkeltfaktor.
Medicin. TFOS DEWS II's rapport om lægemiddelfremkaldte øjengener fra 2017 opregner 171 lægemidler, der er sat i forbindelse med tørre øjne. Kun 48 har en dokumenteret årsagssammenhæng, og den skelnen er værd at holde fast i, før man mistænker sin egen medicinliste.
De bedst underbyggede grupper er antihistaminer, antikolinerge midler, isotretinoin mod akne (som kan svække de kirtler i øjenlåget, der leverer fedtlaget i tårefilmen), antidepressiva, vanddrivende medicin og hormonel prævention.
Falder mistanken på et præparat, man selv tager, er reglen enkel. Du skal aldrig stoppe eller ændre en receptpligtig behandling på egen hånd. Tag det op med den læge, der har ordineret den. Vi har samlet et overblik i artiklen om medicin og øjnene.
Når trætte øjne følges af andre gener
Trætte øjne kommer sjældent alene. De andre gener peger ofte på årsagen.
Svimmelhed og kvalme kan skyldes et ukorrigeret synsfejl, især en bygningsfejl, fordi hjernen får et lidt forvrænget billede at tolke. Det er ubehageligt, men i sig selv ufarligt.
Hovedpine. Anstrengte øjne giver ofte en spændingshovedpine, typisk som et pres i panden eller ved tindingerne. Vender den tilbage dag efter dag og hænger sammen med nærarbejde, er en synsprøve det logiske første skridt.
Bliver synet sløret og klarner igen efter et par blink, skyldes det som regel, at tårefilmen bryder op mellem blinkene. Det er et tegn på tørhed, ikke på et fald i selve synsstyrken.
Et øjenlåg, der dirrer. Sidst på en skærmtung dag begynder det nederste øjenlåg nogle gange at flagre af sig selv. Det er rykninger i øjet, en ufarlig muskeltrækning med de samme udløsere som trætheden, og den går over af sig selv.
Et øje, der bliver rødt. Trætte øjne kan se lidt irriterede ud, men vedvarende rødme sammen med ømhed, dårligere syn eller kontaktlinser i øjet hører til et andet spor. Det gennemgår vi i teksten om rødt øje, hvor spørgsmålet er, hvor meget det haster.
Tidspunktet på dagen siger også noget. Er øjnene tunge om morgenen, peger det mod tørhed eller irriterede øjenlåg i løbet af natten. Bygger tyngden sig derimod op i løbet af dagen og topper om aftenen, er det som regel opsamlet skærm- og nærbelastning.
Selvtjek: ufarligt eller værd at få set på?
De fleste trætte øjne er harmløse. Nogle gange er de et signal om noget, der bør undersøges, og i sjældne tilfælde om noget akut.
| Hvordan generne opfører sig | Hvad det tyder på | Hvad man gør |
|---|---|---|
| Går over med hvile, pauser eller en god nats søvn | Almindelig, ufarlig træthed | Ingenting akut. Juster skærmvaner og hold pauser |
| Pres bag øjnene, hovedpine, sløret syn eller bogstaver, der flyder sammen ved nærarbejde | Indre astenopi: fokusering, samsyn eller et ukorrigeret synsfejl | Book en synsundersøgelse, og bed om at få samsynet målt |
| Svie, sand i øjnene, løbende øjne og et syn, der klarner efter et blink | Ydre astenopi: tårefilm og overflade | Kunstige tårer og bevidste blink. Hjælper det ikke inden for et par uger, så book tid |
| Pludseligt dobbeltsyn · pludseligt synstab · et gardin eller en skygge for synet · mange nye flyvende fluer med lysglimt · kraftige øjensmerter med lysfølsomhed · den værste hovedpine man nogensinde har haft, som kommer pludseligt | Røde flag, kan være akut | Søg hjælp straks. Ring til lægevagten eller 112 |
Er du i tvivl, hører generne næsten altid til i en af de to midterste rækker. En synsundersøgelse koster lidt tid, men fjerner usikkerheden.
Hvad hjælper mod trætte øjne?
Det bedste ved trætte øjne er, at man selv kan gøre det meste. Tiltagene er nogenlunde rangeret efter, hvor meget de flytter.
Få undersøgt synet. Det er det tiltag, der oftest bliver sprunget over, og det eneste, der kan udelukke en årsag i stedet for at dæmpe et symptom.
En optiker eller øjenlæge måler brydningsfejlet. Bed samtidig om at få samsynet tjekket, hvis generne kommer ved nærarbejde. Hovedpinen forsvinder ikke nødvendigvis af en ny styrke, men man ved bagefter, om synet var en del af problemet.
Blink bevidst, og brug dråber ved behov. Et fuldt blink fordeler tårefilmen jævnt over øjet. Bliver øjnene tørre, hjælper kunstige tårer, og konserveringsmiddelfrie dråber er at foretrække, hvis man bruger dem flere gange dagligt. Dråber lindrer tørheden, men de retter ikke et synsfejl.
Arbejdspladsen betyder også noget. En skærm i 50–70 centimeters afstand, placeret lidt under øjenhøjde, aflaster øjnene. Dæmp genskin, og tilpas skærmens lysstyrke til lyset i rummet.
Pauser hører med. Rejs dig, kig ud ad vinduet, og giv fokuseringen noget andet at lave. Hvor lang pausen skal være, er der til gengæld delte meninger om.
Er synsfejlet den drivende årsag, og er man led og ked af briller og kontaktlinser, er laseroperation én mulig vej til at rette synsfejlet permanent.
Vil du vide, om du ligger inden for de almindelige krav til alder, styrke og stabilitet, kan du tage vores selvtest for laserkandidater. Den giver et hurtigt overblik, ikke en undersøgelse, og erstatter ikke en forundersøgelse på en klinik.
Laser retter synsfejlet, men skærmøjne forsvinder ikke af at blive laseropereret.
Hvad virker, og hvad er bare markedsføring?
To råd går igen overalt, hvor trætte øjne bliver omtalt. Det ene er gratis og fornuftigt. Det andet koster penge og har svag dokumentation bag sig.
20-20-20-reglen. Rådet lyder: hold en pause hvert 20. minut, og kig cirka 20 fod, altså omkring seks meter, væk i 20 sekunder. Bemærk afstanden. Flere danske sider har oversat de 20 fod til 20 meter, og det er en ren oversættelsesfejl.
AAO anbefaler stadig reglen, og den er gratis og risikofri. Men de præcise tal er ikke dokumenterede.
I et forsøg i Optometry and Vision Science i 2023 lod Johnson og Rosenfield 30 forsøgspersoner arbejde 40 minutter på tablet med forskellig pausefrekvens. De fandt ingen målbar forskel i generne. Forfatterne afviste dog ikke, at pauser hjælper: deres bud var, at pauserne skal vare længere end 20 sekunder for at gøre en forskel. Hold pauser, men tro ikke, at netop tallet 20 er det, der løser noget.
Blåt lys-briller. Her peger dokumentationen den anden vej. Et Cochrane-review fra 2023 samlede 17 randomiserede forsøg med 619 deltagere og konkluderede, at brillerne sandsynligvis ikke gør nogen forskel for øjentræthed. Kvaliteten var lav og opfølgningen kort, så det er ikke det samme som at have bevist, at de er virkningsløse. AAO anbefaler dem ikke (2021).
Egentlige skærmbriller er noget andet end blåt lys-filtre. De har en styrke, der er tilpasset afstanden til skærmen, og dem ser vi nærmere på i en særskilt guide.
Skærmbriller og synsundersøgelse på arbejdet
Arbejder man regelmæssigt ved skærm, har man nogle rettigheder, som mange ikke gør brug af. De står i skærmbekendtgørelsen, BEK nr. 1108 af 15. december 1992, som stadig gælder.
Selve vejledningen blev derimod udskiftet. AT-vejledning om skærmarbejde, VEJ nr. 10208 af 9. december 2025, trådte i kraft 15. december 2025. Den ændrer ikke reglerne, men forklarer, hvordan de skal forstås.
Tærsklen: mere end to dage om ugen
Skærmarbejdet skal være regelmæssigt, altså tilbagevendende og ikke lejlighedsvist, og det skal udgøre en ikke ubetydelig del af den normale arbejdstid.
Vejledningen sætter grænsen ved mere end to dages arbejde om ugen målt som gennemsnit over en måned. To dages arbejde svarer efter Arbejdstilsynets administrative praksis til 14,8 timer. De fleste, der sidder ved en skærm på fuld tid, er altså dækket med god margen.
Hjemmearbejde og sammentællingsreglen
Reglerne gælder også skærmarbejdet i hjemmet, og det er ikke nyt. Anvendelsen på hjemmearbejdspladsen står i bekendtgørelse om begrænsninger i anvendelsen af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem, § 4, og har gældt siden hjemmearbejdsreformen i 2022. Vejledningen fra december 2025 præciserer bestemmelsen, men indfører den ikke.
Bestemmelsen har to led. Er skærmarbejdet i hjemmet i sig selv regelmæssigt og over grænsen på to dages arbejde om ugen, gælder kravene for hjemmearbejdspladsen. Ligger hjemmetimerne alene under grænsen, træder sammentællingsreglen i kraft: timerne hjemme og timerne på arbejdspladsen lægges sammen, og overstiger summen to dages arbejde om ugen, omfatter kravene også hjemmearbejdspladsen.
Undtagelsen i § 4, stk. 3, gælder kun det sidste led. Har den ansatte adgang til en arbejdsplads på et fast eller skiftende arbejdssted, der lever op til kravene, bortfalder sammentællingen. Retten bortfalder derimod ikke for den, hvis skærmarbejde hjemme på egen hånd er regelmæssigt og over grænsen. Arbejder man reelt hjemmefra på fuld tid, har man altså kravet i behold, også selv om der står et lovligt indrettet skrivebord på kontoret.
Har man krav på skærmbriller, når man arbejder hjemme?
Ja, hvis hjemmearbejdet ved skærm er regelmæssigt og overstiger to dages arbejde om ugen, cirka 14,8 timer i gennemsnit over en måned. Ligger hjemmetimerne alene under grænsen, lægges de sammen med timerne på arbejdspladsen. Kun den sammentælling bortfalder, hvis arbejdsgiveren stiller en arbejdsplads uden for hjemmet til rådighed, der opfylder kravene. Er hjemmearbejdet i sig selv over grænsen, gælder kravene uanset hvad.
Det har man ret til
Efter skærmbekendtgørelsens § 6 og Arbejdstilsynets vejledning på at.dk gælder følgende:
- En undersøgelse af øjne og syn, inden skærmarbejdet begynder, med jævne mellemrum derefter, og hvis der opstår synsproblemer, som kan skyldes skærmarbejdet.
- Undersøgelsen udføres af en optiker eller en øjenlæge, og viser den, at det er nødvendigt, har man ret til en supplerende undersøgelse hos en øjenlæge.
- Arbejdsgiveren bestemmer, hvem der udfører undersøgelsen, og betaler den. Den skal så vidt muligt lægges inden for den normale arbejdstid.
- Viser undersøgelsen behov for det, og kan de briller eller linser, man i forvejen bruger, ikke anvendes til arbejdet, skal arbejdsgiveren stille særlige synskorrigerende hjælpemidler til rådighed uden omkostninger for den ansatte. Minimum er et standardstel med standardglas eller kontaktlinser.
Enkeltstyrkeglas, indstillet på afstanden til skærmen, er ofte nok. Arbejder man derimod skiftevis med papir, skærm og kolleger på den anden side af bordet, kan flerstyrkeglas være nødvendige. Der er ikke krav om, at arbejdsgiveren betaler for et dyrere stel, end arbejdet kræver.
Skat på skærmbriller
Hovedreglen er, at skærmbriller er skattefri, når de er et arbejdsredskab, som arbejdsgiveren ejer og stiller til rådighed for arbejdet. Bliver de udleveret til fri ejendom, kan der komme skat på.
Er du i tvivl om, hvad der gælder i netop din situation, skal du spørge Skattestyrelsen. Arbejdstilsynet fører tilsyn med arbejdsmiljøet og svarer ikke på skattespørgsmål.
Børn og skærm
Børn får også trætte øjne, men de siger det sjældnere. I gennemgangen fra Journal of Optometry lå andelen med gener blandt børn og unge på 50,5 procent, altså lavere end blandt studerende og erhvervsaktive. Et review i Preventive Medicine fra 2023 fandt tal mellem 45 og 64 procent under nedlukningerne.
Hos børn viser generne sig oftere som adfærd end som klager: barnet holder tabletten tættere på, mister koncentrationen efter kort tid, kniber øjnene sammen eller får hovedpine efter skoledagen. Det er værd at få undersøgt, netop fordi et ukorrigeret synsfejl hos et barn sjældent bliver opdaget af barnet selv.
Nærsynethed bliver ofte blandet sammen med øjentræthed, men det er to forskellige ting. Det internationale forskerkonsortium IMI konkluderede i 2021, at tid udendørs er den bedst dokumenterede beskyttelse mod, at nærsynethed udvikler sig hos børn, og at 80–120 minutter dagligt er det, der er undersøgt.
Om skærmbrug i sig selv gør børn nærsynede, er fortsat usikkert, og den påstand skal man tage med forbehold. Mere om synets udvikling står i artiklen om børn og syn.
Hvornår bør du søge hjælp?
De fleste trætte øjne kræver ikke lægehjælp. Går generne ikke over, eller følger der andre symptomer med, er det værd at få øjnene set efter. Men hvem skal du gå til?
- Optiker. Første stop, hvis generne hænger sammen med nærarbejde, og du ikke har fået målt synet i et par år. Optikeren finder et ukorrigeret synsfejl og er som regel den, der har tid hurtigst.
- Egen læge. Hvis øjentrætheden følges af andre symptomer i kroppen, eller hvis du tager medicin, du mistænker for at tørre øjnene ud.
- Praktiserende øjenlæge. Her har man en fordel i Danmark. Er man i sikringsgruppe 1, kan man booke tid hos en praktiserende øjenlæge direkte, uden en henvisning fra egen læge. Man finder en øjenlæge via sundhed.dk eller appen Min Læge. Det er vejen, hvis der er mistanke om egentlig øjensygdom, eller hvis synet er blevet dårligere.
Uden for åbningstid kan man ringe til den regionale lægevagt:
- Region Hovedstaden: 1813
- Region Sjælland: 1818
- Region Syddanmark: 70 11 07 07
- Region Midtjylland: 70 11 31 31
- Region Nordjylland: 70 15 03 00
Ved pludseligt synstab, kraftige øjensmerter, en skygge for synet eller anden akut tilstand skal du ringe 112 med det samme. Det samme gælder, hvis du pludselig ser mange nye flyvende fluer sammen med lysglimt, som AAO fremhæver som et muligt tegn på, at nethinden er ved at løsne sig.
Én kombination fortjener at stå for sig selv. Er du over 50 år og får en ny, vedvarende hovedpine sammen med ømhed ved tindingen og smerter i kæben, når du tygger, skal du søge akut hjælp samme dag.
Det kan være kæmpecellearteritis, en betændelse i blodkarrene, som ubehandlet kan koste synet. Den debuterer typisk sent, med en medianalder omkring 75 år (EyeWiki, AAO, 2026), men er en af de få akutte tilstande, der kan gemme sig bag noget, der starter som træthed og hovedpine.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er astenopi?
Astenopi er fagordet for trætte øjne: en samling gener, der opstår ved længerevarende nærarbejde. Man deler dem i indre gener (pres bag øjet, hovedpine, sløret syn, dobbeltsyn) fra fokusering og samsyn, og ydre gener (svie, sand, løbende øjne) fra tårefilmen. En gennemgang i Journal of Optometry fra 2024 fandt gener hos 69 procent af de undersøgte, i Europa 61,4 procent. Astenopi er et symptom, ikke en sygdom.
Kan øjnene blive trætte, selvom man ser godt?
Ja, og det er almindeligt. Fuld synsstyrke måler, hvor småt man kan se på afstand i få sekunder, ikke hvor meget arbejde øjnene lægger i to timers nærarbejde. Konvergensinsufficiens, hvor øjnene har svært ved at dreje indad sammen, findes hos omkring 8 procent og bliver sjældent målt ved en almindelig synsprøve. Bed om at få samsynet undersøgt, hvis generne kommer ved læsning.
Har jeg krav på skærmbriller, når jeg arbejder hjemme?
Ja, hvis skærmarbejdet er regelmæssigt og overstiger to dages arbejde om ugen i gennemsnit over en måned, hvilket efter Arbejdstilsynets praksis svarer til 14,8 timer. Reglerne har omfattet hjemmearbejdspladsen siden 2022. Ligger dine timer hjemme alene under grænsen, lægges de sammen med timerne på arbejdspladsen. Kun den sammentælling bortfalder, hvis du har adgang til en arbejdsplads uden for hjemmet, der opfylder kravene. Er dit hjemmearbejde i sig selv over grænsen, beholder du kravet.
Kan skærmarbejde give hovedpine?
Ja. Anstrengte øjne giver typisk en spændingshovedpine i panden eller ved tindingerne, og sammenhængen med ukorrigerede brydningsfejl er veldokumenteret. Til gengæld er beviset for, at en ny styrke fjerner hovedpinen, svagt: i et forsøg fra 2014 blev hovedpinen bedre hos 76,4 procent af børnene, uanset om styrken blev ændret, uden målbar forskel mellem grupperne (71,9 mod 78,2 procent). Vender hovedpinen tilbage i mere end et par uger og hænger sammen med nærarbejde, bør du booke en synsprøve for at udelukke synet som årsag.
Hjælper øjendråber mod trætte øjne?
Ved tørhed, ja. Kunstige tårer lindrer svie og en fornemmelse af sand, og konserveringsmiddelfrie dråber er at foretrække, hvis man bruger dem mere end et par gange dagligt. Dråber gør derimod intet ved den indre form for astenopi, som skyldes fokusering, samsyn eller et ukorrigeret synsfejl. Er generne der stadig efter to ugers dråber, er en synsundersøgelse næste skridt.
Kan nye eller forkerte briller give trætte øjne?
Ja. Nye briller kræver tilvænning, og let træthed, svimmelhed eller en fornemmelse af, at gulvet hælder, er normalt de første 7–10 dage. Varer generne ved længere end det, kan styrken eller centreringen af glassene være forkert, og så bør du tilbage til optikeren og få det tjekket.
Går trætte øjne over af sig selv?
Som regel, ja. Almindelig øjentræthed slipper efter hvile, en pause fra skærmen eller en nats søvn, og skærmbrug giver ifølge American Academy of Ophthalmology ingen varig skade. Kommer generne derimod igen dag efter dag i mere end to uger, er der som regel en bagvedliggende årsag, oftest et synsfejl eller tørhed, som er værd at få undersøgt.
Hvornår bør jeg få øjnene tjekket?
Book en synsundersøgelse, hvis generne varer ved i mere end to uger, eller hvis de følges af hovedpine, svimmelhed eller sløret syn knyttet til nærarbejde. Har du ikke fået målt synet i to år og arbejder ved skærm dagligt, er det uanset hvad et fornuftigt tidspunkt. Ved pludselige ændringer i synet, kraftige smerter eller lysglimt med nye flyvende fluer skal du søge hjælp akut.
Trætte øjne hænger ofte sammen med tørre øjne eller et ukorrigeret synsfejl. Er du i tvivl om årsagen, starter du med en synsundersøgelse. Vil du vide, om skærmbriller er pengene værd, har vi set på dokumentationen i en særskilt guide.
Sidst opdateret: August 2026. Informationen på denne side er tænkt som generel vejledning og erstatter ikke lægelig rådgivning. Tal med optiker eller øjenlæge for vurdering af din situation.