Øjensundhed i Norden: sådan ligger Danmark

Øjensundheden i Norden er godt belyst på nogle områder og bemærkelsesværdigt dårligt på andre. I Danmark opereres over 50.000 øjne for grå stær hvert år, oplyser Øjenforeningen i en patientbrochure fra 2025, mens Sverige udførte 164.619 kataraktoperationer (det medicinske navn for grå stær-operationer) i 2024. Her sammenligner vi Danmark, Norge og Sverige tal for tal, med kilde og årstal for hver oplysning.

Nøgletal: øjensundhed i Norden

Tabellen viser de vigtigste tal side om side. Årstal og definitioner er forskellige fra land til land, og derfor står kilde og år ved hvert tal. Detaljerne følger i afsnittene nedenfor.

Ingen nordisk myndighed samler disse tal på tværs af landene. Her står de side om side, også dér, hvor de mangler.

Så mange bruger briller og kontaktlinser

70 % af danskerne bruger briller eller kontaktlinser, oplyser Optikerforeningen. Omkring 400.000 danskere, cirka 6–8 % af befolkningen, bruger kontaktlinser ifølge Øjenforeningen.

Norge har det nyeste tal. En Kantar-undersøgelse for brancheorganisationen Optikerbransjen fra januar 2024, med 1.400 adspurgte, viste at 76 % af alle nordmænd over 15 år bruger synshjælpemidler som briller eller kontaktlinser. Væksten kommer især fra de unge: over halvdelen af dem under 30 år bruger nu synshjælpemidler, mod omkring én ud af tre i 2005. Fordelingen fremgår af 2022-udgaven af samme undersøgelse: 68 % gik med briller og 19 % brugte kontaktlinser, og den samlede andel var steget fra 67 til 73 % siden 2005.

Sveriges mest citerede tal er markant ældre. Statistikmyndigheden SCB opgjorde i sin levevilkårsundersøgelse fra 2012–2013, at cirka 7 ud af 10 voksne svenskere bruger briller eller linser, og over 9 ud af 10 fra 50-årsalderen. Der findes ikke en nyere officiel opgørelse af samme slags.

Tallene ligger i samme leje i alle tre lande, men de kan ikke stilles direkte op mod hinanden: det norske tal er fra 2024 og gælder alle over 15 år, det svenske er fra 2012–2013 og gælder voksne, og det danske branchetal er udateret.

Grå stær: Nordens mest almindelige operation

Hvert år opereres over 50.000 øjne for grå stær i Danmark, skriver Øjenforeningen i en patientbrochure fra september 2025. Tallet tæller øjne, ikke patienter, for mange får opereret begge øjne. Sundhedsstyrelsen angav samme niveau i 2020: omkring 50.000 operationer om året.

Fordelingen mellem offentligt og privat kender man kun delvist. Dansk Oftalmologisk Selskab opgjorde i 2020, at der udføres cirka 30.000 grå stær-operationer årligt på offentlige hospitaler. Et lokalt eksempel fra Oftalmologisk Tidsskrift viser, hvor opdelt sektoren er: i Region Midtjylland foretog hospitalerne selv knap 6.000 operationer i 2023, mens privatklinikken OLCEA stod for omkring 3.000. Praktiserende øjenlæger udførte i omegnen af 7.000. De tre tal dækker hver sin sektor og kan ikke lægges sammen til én regionstotal.

I Norge steg antallet af kataraktoperationer fra 36.340 i 2010 til 48.291 i 2019, viser en opgørelse i Tidsskrift for Den norske legeforening fra 2021. Nyere præcise tal findes ikke, for Norge har ikke noget nationalt kvalitetsregister for kataraktkirurgi. Den norske sundhedsportal NHI.no nøjes i 2025 med et rundere tal: der udføres årligt mere end 50.000 kataraktoperationer. Ifølge Helsenorge har en tredjedel af alle over 65 år grå stær.

Sverige er registerlandet. Nationella Kataraktregistrets årsrapport for 2024 opgør 164.619 udførte kataraktoperationer det år: 116.351 i privat regi og 48.268 i offentligt. Det er klinikkernes egen opgørelse; 158.439 af operationerne er registreret i selve registret, en dækningsgrad på 96,2 %. Sverige opererede altså over tre gange så mange som Norge, men bemærk årstallene: 164.619 er fra 2024, 48.291 fra 2019.

Registret rummer detaljer, ingen af nabolandene kan matche. Gennemsnitsalderen ved operation var 74,7 år i 2024, og 56,5 % af de opererede var kvinder. 19.700 patienter fik begge øjne opereret samme dag. De 26 kirurger, der udfører over 1.500 operationer om året, står for en tredjedel af al svensk kataraktkirurgi, mens medianen er 314 operationer pr. kirurg.

Kvaliteten kan følges lige så tæt. Risikoen for den alvorlige infektion endoftalmitis er faldet til cirka 0,009 %, fra 0,106 % i 1998, blandt de laveste frekvenser rapporteret internationalt. Selv sæsonen kan aflæses: i juli 2024 blev der kun udført 4.283 operationer.

Hvad operationen indebærer, og hvilke danske klinikker der udfører den, står på vores behandlingsside om grå stær-operation.

Ventetid på operation: tre lande, tre systemer

Danmark offentliggør ikke ét aktuelt landstal for ventetiden på grå stær-operation. Til gengæld har systemet en indbygget sikkerhedsventil: overstiger ventetiden på et offentligt sygehus 30 dage, har man ifølge borger.dk ret til at vælge behandling på et privathospital, det såkaldte udvidede frie sygehusvalg. Det er en rettighed, ikke en statistik.

Løbende ventetider pr. sygehus findes på mitsygehusvalg.dk, men som interaktivt opslagsværk, ikke som citerbart landstal. Det nyeste offentlige øjebliksbillede er fra Region Syddanmark i maj 2022, hvor ventetiden var 20–32 uger på tværs af sygehusene, et niveau regionen selv beskrev som forhøjet efter coronapandemien.

Norge offentliggør forventede ventetider pr. behandlingssted på Helsenorge, indberettet af sygehusene selv og kun for offentligt finansieret behandling. Pr. august 2026 spænder de samlede ventetider for grå stær fra 38 uger i Haugesund til 135 uger i Mosjøen. Der offentliggøres intet landsgennemsnit, og vi udregner heller ikke et.

Samme portal viser aktiviteten pr. sted: Oslo Universitetssykehus Ullevål udførte 4.414 grå stær-behandlinger i 2025, mens den private aktør Betanien stod for 1.310. Som kontekst opgjorde Helsedirektoratet den gennemsnitlige ventetid for al somatisk behandling i Norge til 76,8 dage i 2024.

Sverige måler ventetiden gennem selve kataraktregistret. Den gennemsnitlige ventetid i 2024 var 1,9 måneder, med stor variation mellem klinikker, fra under 1 måned til 7 måneder. Registret understreger selv, at det er klinikkens ventetid, og at patientens reelle ventetid i nogle tilfælde kan være væsentligt længere.

Hvor svært det er at måle, viste det svenske lægetidsskrift (lakartidningen.se) i april 2025: 78 % af indgrebene i Kataraktregistret var udført inden for 90 dage i 2024, mens den nationale ventetidsdatabase kun nåede 70 %. To officielle kilder, to tal. Endnu bredere: 40 % af alle svenskere i operationskø, på tværs af alle indgreb, ventede længere end 90 dage i 2024, ifølge Sveriges kommuner og regioner (SKR).

Overvejer man i Danmark at vente i den offentlige kø eller betale sig fra ventetiden, gennemgår vi hele afvejningen i artiklen om grå stær: offentligt eller privat.

Synstab og blindhed

Langt færre danskere er blinde end tidligere antaget, viser FORSYN-studiet, ledet af professor Toke Bek og gengivet uden årstal af Dansk Blindesamfund som den seneste forskning: cirka 32.000 danskere lever med et synshandicap, og cirka 12.500 af dem er blinde eller stærkt svagsynede. Grunden til usikkerheden formulerer Dansk Blindesamfund selv: »Man registrerer ikke mennesker med synshandicap i Danmark, og derfor kender vi ikke målgruppens eksakte størrelse.«

For børn og unge findes der faktisk et register, men tilmeldingen er frivillig. Pr. 1. januar 2021 var 1.836 børn og unge tilmeldt Synsregisteret, med cirka 200 nye om året, svarende til 15 pr. 100.000 under 18 år i 2020, oplyser Social- og Boligstyrelsen. Noget centralt synsregister på voksenområdet findes ikke.

I Norge anslår Norges Blindeforbund på grundlag af Global Vision Database, at omkring 340.000 personer lever med nedsat syn i 2025, og at næsten 9.300 er blinde eller praktisk blinde. I Sverige regner Socialstyrelsen ifølge synskadeforeningen SRF med cirka 120.000 synskadede, hvoraf omkring 100.000 er indskrevet ved landets syncentraler. Tallet er etableret, men udateret.

De tre landes tal bygger på tre forskellige metoder: et dansk forskningsstudie, en norsk beregning ud fra en global database og en svensk administrativ opgørelse. De kan derfor ikke sammenlignes direkte, og det er netop pointen: Danmark fører intet register over voksne med synstab, og hverken det norske eller det svenske tal bygger på en egentlig optælling.

Nærsynethed: børnene og de unge voksne

Hvert femte danske barn er nærsynet. Det viste et SDU-studie fra 2018, som Øjenforeningen refererer: 18 % af de 14–17-årige var nærsynede. Blandt voksne danskere er cirka en tredjedel nærsynede ifølge Øjenforeningen, mens Lægehåndbogen på sundhed.dk sætter forekomsten til 20–30 % af alle over 18 år.

Norge ligger i samme leje. En rapport fra det norske folkesundhedsinstitut FHI fra 2024 angiver, at cirka 35 % af nordmændene er nærsynede, og sætter det i perspektiv: i Østasien er tallet nærmere 70 %.

Sverige mangler et landsdækkende tal, men har to gode delstudier. Blandt svenske værnepligtige mænd på 17–19 år steg andelen med nærsynethed fra 22 % i 1975 til 29 % i 1995, viser et studie i Acta Ophthalmologica fra 2025. Og i ABIS-kohorten, 5.200 unge voksne med en gennemsnitsalder på 23,4 år, var 29 % nærsynede (Acta Ophthalmologica, 2024). Det er én kohorte fra Sydøstsverige, ikke en national forekomst.

Læg mærke til spredningen: fra hvert femte barn i Danmark til godt hver tredje voksen i Norge, afhængigt af land, årstal, aldersgruppe og målemetode. Nærsynethed er ikke svær at måle på et enkelt øje, men befolkningstal afhænger helt af, hvem man spørger og hvordan. Retningen er til gengæld entydig i alle kilder: flere bliver nærsynede, især unge. Optikkoncernen Synsam Group refererer Holden-prognosen, hvor halvdelen af verdens befolkning ventes at være nærsynet i 2050, mod cirka 34 % i dag. Hvordan man opdager og bremser nærsynethed tidligt, står i artiklen om børn og syn.

Grøn stær og AMD: de stille synstyve

Optikerforeningen anslår, at 450.000 danskere er truet af øjensygdomme som grå stær, AMD, grøn stær, skelen og stærk nærsynethed. Det er en bred risikokategori, ikke et antal diagnosticerede, og netop derfor er de sygdomsspecifikke tal mere interessante.

Grøn stær er et af de bedste danske eksempler på, hvad et registeropslag kan ændre. Et registerstudie omtalt af Øjenforeningen fandt, at 95.643 danskere var i behandling for grøn stær i 2011, mere end dobbelt så mange som tidligere antaget. Blandt de ældste er sygdommen udbredt: hver tiende dansker over 80 år er i behandling for grøn stær, opgjorde Øjenforeningen i 2018.

I Norge er omkring 77.000 diagnosticeret med glaukom, altså grøn stær, ifølge en metodevurdering fra FHI i 2021. Den svenske patientforening for glaukom (glaukomforbundet.se) anslår, at cirka 300.000 svenskere har glaukom, og at omkring 150.000 af dem ikke ved det endnu. Det er et skøn fra en patientforening, ikke et registertal, men netop det uopdagede mørketal er grunden til, at glaukom kaldes den stille synstyv: sygdommen gør ikke ondt, mens synsfeltet langsomt indsnævres.

Alderspletter på nethinden, AMD, følger samme aldersmønster i hele Norden. Omkring hver tiende dansker over 75 år har AMD ifølge Øjenforeningen. I Norge har mere end hver tiende over 70 år mistet læsesynet i større eller mindre grad på grund af AMD, skriver Norges Blindeforbund. Og ifølge den svenske synskadeforening SRF har cirka 85 % af de AMD-ramte den tørre form. Ingen af de tre AMD-tal er dateret hos kilderne.

Diabetes og øjnene: screeninghistorien

Danmark har Nordens bedste screeningdata for diabetisk øjensygdom. Kvalitetsregistret DiaBase fik i 2024 indberettet 108.190 screeningsundersøgelser fordelt på 99.885 patienter, og 80 % af undersøgelserne foregik i speciallægepraksis. Resultaterne er opløftende: 74 % af de screenede havde ingen diabetiske øjenforandringer, og kun 1.586 patienter, 1,6 %, skulle henvises til behandling. Antallet med progression til retinopati (forandringer på nethinden) grad 4 faldt fra 662 i 2023 til 523 i 2024.

Sverige måler forekomsten gennem Nationella Diabetesregistret. I 2024 havde 59 % af patienterne med type 1-diabetes og 21 % af diabetespatienterne i primærsektoren en eller anden form for retinopati.

Norge er her landet med det største datahul. En Tromsø-undersøgelse fra 2013 fandt retinopati hos 26,8 % af personer med diabetes, og Helsedirektoratets diabetesretningslinje anfører, at 25–40 % af nordmænd med diabetes ikke får foretaget regelmæssig undersøgelse hos øjenlæge. Hvor DiaBase giver Danmark årlige rapporter, dokumenterer den norske retningslinje altså et udækket behov for regelmæssig kontrol.

Øjenlaser: tallene der ikke findes

Findes der statistik over, hvor mange øjenlaseroperationer der udføres i Norden? Nej. Ingen af de tre lande fører et register over kommercielle laseroperationer, og det er det mest påfaldende hul i de nordiske tal: tre lande, der tæller hver eneste grå stær-operation, tæller ikke én kommerciel laseroperation.

I Danmark rapporterer de kommercielle laserklinikker ikke til Landspatientregistret. Det, der faktisk kan opgøres, er refraktionskirurgi, altså synskorrigerende operationer, i offentligt regi, og den er næsten forsvundet: fra cirka 2.400 patienter i 2014 til under 600 i 2019, efter cirka 2.000 i 2010, opgjorde Dansk Oftalmologisk Selskab i 2020. Tallet siger intet om det kommercielle marked. Selv linseudskiftning (RLE) forsvinder i registret; om netop de patienter skrev selskabet direkte i sine anbefalinger: »det er ikke muligt registermæssigt at adskille disse patienter fra patienter, der opereres for grå stær.«

I Norge findes heller ingen tal. NRK konstaterede allerede i 2012, at der ikke findes noget register over, hvor mange der får lavet en laseroperation i Norge. Et mundtligt skøn fra samme år lød på omkring 9.000 operationer årligt, men det er et 14 år gammelt estimat, som aldrig er blevet efterprøvet, og det bør kun citeres som netop det. Og Sverige, der registrerer sine kataraktoperationer ned til den enkelte kirurg, offentliggør ingen statistik over antallet af øjenlaseroperationer.

Konsekvensen for forbrugeren er tydelig nok: klinikkerne reklamerer overalt, men ingen myndighed kan sige, hvor mange der faktisk bliver opereret, eller hvordan det går dem samlet set. Hvad en laserbehandling indebærer, kan du læse på behandlingssiden om laseroperation af øjnene, og prisniveauet på tværs af danske klinikker gennemgår vi i artiklen om hvad øjenlaser koster.

Norden i verden: WHO-tallene

WHO opgør i sit faktaark fra 2026, at mindst 2,2 milliarder mennesker i verden har nedsat syn på nært hold eller på afstand, og at synstabet for mindst 1 milliard af dem kunne have været forebygget eller endnu ikke er behandlet. Det store globale problem er altså ikke mangel på behandlinger, men adgangen til dem.

Set i det lys er de nordiske tal en luksusdiskussion: her handler debatten om ventetider, registerdækning og mørketal, ikke om adgang til den mest basale øjenpleje. Men Norden er ikke afskærmet fra de globale tendenser. Stigningen i nærsynethed blandt børn og unge, som både danske, norske og svenske kilder dokumenterer hver for sig, er den samme udvikling, der i Østasien allerede omfatter nærmere 70 % af befolkningen ifølge FHI-rapporten fra 2024.

Kilder og metode

Alle tal i denne artikel stammer fra offentlige registre, myndigheder, fagfællebedømte studier eller navngivne brancheundersøgelser, og hvert tal står med kilde og årstal i teksten. Vi har ikke udregnet egne summer, rater eller gennemsnit. Hvor to lande kun har tal fra forskellige år, står begge årstal, og hvor et tal er et skøn, kalder vi det et skøn.

Hvor tallene mangler, skriver vi det. Intet nordisk land fører statistik over kommercielle øjenlaseroperationer, Danmark har intet synsregister for voksne, Norge mangler et kvalitetsregister for kataraktkirurgi, og Sverige mangler en national opgørelse af nærsynethed.

Journalister og fagfolk er velkomne til at citere artiklen med kildeangivelse og link. Alle nøgletal ligger desuden samlet som frit citerbare tal med et datasæt til download på vores side om øjensundhed i tal.

Ofte stillede spørgsmål

Læs mere om grå stær: årsager, symptomer og behandling, eller se hvordan diabetes påvirker øjnene.

Senest opdateret: august 2026. Oplysningerne på denne side er ment som generel vejledning og erstatter ikke lægelig rådgivning. Tal med en optiker eller øjenlæge om din situation.