Diabetisk retinopati er en skade på de små blodårer i nethinden, som højt blodsukker over tid kan give. Det tidlige stadie mærker man ikke. Derfor findes screeningen: et nethindefoto fanger forandringerne, før synet svigter. Med velreguleret blodsukker og regelmæssig kontrol er alvorligt synstab i høj grad til at forebygge.
Kort fortalt:
- Diabetes rammer øjnene gennem nethindens fine blodårer, ikke synet direkte fra starten.
- Det farlige er ikke symptomerne, men at de som regel mangler. Tidlig retinopati giver hverken smerter eller sløret syn.
- Omkring en tredjedel med diabetes har en grad af retinopati, og cirka hver tiende har en synstruende form (Yau, 2012).
- Screening med nethindefoto er hele pointen. I Danmark er den sat i system, og det virker.
- Pludselige nye fluer sammen med en skygge eller et gardin for synet skal ses samme dag.
Hvad diabetes gør ved øjnene
Nethinden er det lysfølsomme lag inderst i øjet, og den er tæt vævet af mikroskopiske blodårer. Højt blodsukker over længere tid slider på væggen i netop disse blodårer. Tænk på et vandingssystem af hårtynde slanger: nogle steder bliver væggen svag og buler ud, andre steder stopper slangen til.
De første udposninger hedder mikroaneurismer. De kan sive lidt væske og blod ud i nethinden. Efterhånden lukker flere af de fineste årer helt til, og dele af nethinden får for lidt ilt. Øjet forsøger at redde sig selv ved at danne nye blodårer, men de nye årer er skøre og sidder forkert. De bløder let og kan med tiden trække i nethinden.
Det er denne kæde af lækage, tilstopning og skøre nye årer, der er diabetisk retinopati. Den udvikler sig langsomt og stille, og det er præcis derfor, den er farlig.
Derfor mærker man ingenting i starten
Nethinden har ingen smertesans. En blodåre kan sive, og små områder kan miste blodforsyning, uden at man opdager det. Synet holder sig skarpt, fordi den centrale, skarpe del af nethinden ofte er den sidste, der påvirkes. Man kan altså have retinopati i årevis og føle sig fuldstændig rask (Mayo Clinic; NIDDK).
Symptomerne kommer først, når skaden er nået langt. Så kan man opleve fluer og små grumlinger, der driver rundt i synsfeltet, tåget syn, en mørk plet midt i billedet eller et pludseligt synstab. På det tidspunkt er det ofte en blødning eller en hævelse i den skarpe del af nethinden, der taler.
Fordi de tidlige forandringer er tavse, kan man ikke vente på et symptom. Det symptom, man venter på, er selve advarslen om, at det allerede er blevet alvorligt.
Får du pludselig mange nye fluer eller grumlinger, og der samtidig lægger sig en skygge eller et gardin hen over en del af synet, skal du søge læge samme dag. Det kan være en blødning inde i øjet eller en løsnet nethinde, og her er hver time vigtig.
Stadierne i diabetisk retinopati
Retinopati inddeles i to hovedgrupper efter, om øjet er begyndt at danne nye blodårer eller ej. Hertil kommer makulaødem, en hævelse i den skarpe del af nethinden, som kan opstå på ethvert stadie og er den hyppigste enkeltårsag til synstab (StatPearls).
| Stadie | Hvad der sker | Betydning |
|---|---|---|
| Mild ikke-proliferativ | De første mikroaneurismer, små udposninger på blodårerne | Ingen symptomer. Følges med kontrol |
| Moderat ikke-proliferativ | Flere blødninger, og flere små årer lukker til | Stadig oftest uden symptomer |
| Svær ikke-proliferativ | Større dele af nethinden mangler blodforsyning | Høj risiko for at gå videre til proliferativ form |
| Proliferativ | Øjet danner nye, skøre blodårer på nethinden | Kan bløde eller trække nethinden løs. Alvorligt |
| Makulaødem | Væske siver ind i makula, det skarpe punkt | Hyppigste årsag til synstab. Kan opstå når som helst |
Øjenlæger bruger blandt andet en huskeregel, 4-2-1-reglen, til at afgøre, hvornår svær ikke-proliferativ retinopati er nået (StatPearls). Det praktiske budskab er enkelt: jo længere hen i tabellen, jo tættere kontrol og jo før behandling.
Når blodsukkeret svinger: midlertidigt sløret syn
Ikke alt sløret syn ved diabetes er retinopati. Højt eller svingende blodsukker trækker væske ind i selve øjenlinsen, så den hæver en smule og ændrer styrke. Resultatet er, at man i en periode bliver mere nærsynet, og synet bliver tåget (Ophthalmology). Det handler om osmose gennem den såkaldte sorbitolvej i linsen, og det er noget helt andet end en skade på nethinden.
Til gengæld går det væk igen. Når blodsukkeret er stabilt i nogle dage til uger, falder linsen tilbage til sin normale form, og synet klarer op.
Køb derfor ikke nye briller, mens blodsukkeret svinger. Den styrke, optikeren måler i dag, passer ikke, når sukkeret er faldet på plads. Det kan også gå den anden vej. Hvis et kronisk højt blodsukker sænkes hurtigt, kan man opleve et forbigående langsynet skift, og retinopatien kan i en kort periode blive lidt værre, før det stabiliserer sig.
Sådan foregår screeningen i Danmark
I Danmark er øjenscreening ved diabetes sat i et nationalt system. Kontrollen foregår hos praktiserende øjenlæger, på Steno Diabetes Centrene og på hospitalernes øjenafdelinger, og resultaterne samles i kvalitetsdatabasen DiaBase, så udviklingen kan følges på tværs af landet (sundhed.dk).
Rytmen afhænger af, hvilken type diabetes man har. Ved type 2 begynder man som regel allerede ved diagnosen, fordi sukkeret kan have været forhøjet i årevis, uden man vidste det. Ved type 1 begynder screeningen typisk omkring 10 år efter diagnosen. Herefter tilpasses intervallet den enkelte: er nethinden ren og blodsukkeret velreguleret, kan der gå op til 4 år mellem kontrollerne, mens svære forandringer kan kræve kontrol helt ned til hver 3. måned. Er man gravid eller planlægger graviditet, fremrykkes undersøgelsen, fordi retinopati kan udvikle sig hurtigere. Det er som regel egen læge, der henviser ind i programmet.
At det virker, ses på tallene. I Region Syddanmark faldt blindhed på grund af diabetes med 78 % over en 20-årsperiode (Region Syddanmark). Det er systematisk screening og bedre behandling, der ligger bag.
Screeningen ligner hinanden på tværs af Norden, men detaljerne er forskellige:
| Norge | Sverige | Danmark | |
|---|---|---|---|
| Ansvar | Regionale helseforetak | Regionerna | Nationalt program: øjenlæger, Steno og hospital. DiaBase-database |
| Undersøgelse | Nethindefoto | Øjenbundsfoto | Nethindefotografering |
| Type 2, start | Ved diagnosen | Ved diagnosen | Ved diagnosen |
| Type 1, start | 5 år efter debut, tidligst efter 10 år | Fra 10–12 års alder | 10 år efter diagnosen |
| Interval uden fund | Hvert 2. år | Hvert 2. til 3. år | Individuelt, op til 4 år; ned til 3 måneder ved svær form |
| Graviditet | Så tidligt som muligt | Fremrykket kontrol | Før eller tidligt i graviditeten |
Behandling: hvad der findes
Når retinopatien er nået langt, findes der god behandling, men den har en vigtig begrænsning.
Laserbehandling, panretinal fotokoagulation, bruges ved proliferativ retinopati. Laserskud i den yderste del af nethinden får de skøre nye blodårer til at trække sig tilbage. Prisen er, at man ofrer noget af sidesynet og nattesynet for at redde det skarpe, centrale syn. Indsprøjtninger i øjet, såkaldte anti-VEGF-midler, dæmper både nydannelsen af blodårer og hævelsen ved makulaødem. Er der blødt kraftigt inde i øjet, eller er nethinden trukket løs, kan en operation kaldet vitrektomi være nødvendig.
Disse behandlinger bevarer det syn, man har tilbage, og bremser sygdommen. De genskaber sjældent syn, der allerede er tabt (AAO; StatPearls). Netop derfor er tidlig opdagelse alt. En forandring, der fanges på et nethindefoto, mens den er tavs, kan behandles, længe før den koster syn.
Diabetes og grå stær
Diabetes rammer ikke kun nethinden. Grå stær, hvor øjets linse bliver uklar, kommer tidligere og hyppigere hos mennesker med diabetes. Oversigtsstudier finder, at diabetikere får grå stær omkring 2 til 5 gange oftere, og ved type 1 kan den melde sig op mod 20 år tidligere end normalt (Pollreisz & Schmidt-Erfurth, 2010).
Grå stær kan behandles. Den uklare linse skiftes ud med en kunstig ved en operation for grå stær, og indgrebet er blandt de mest udbredte og sikre overhovedet. Har man diabetes, vil øjenlægen ofte se ekstra grundigt på nethinden i forbindelse med operationen, fordi de to tilstande hænger sammen.
Kan man få øjenlaser, når man har diabetes?
Diabetes er ikke automatisk et nej til øjenlaser, men det er heller ikke en beslutning, man kan tage alene. To ting skal være på plads først: blodsukkeret skal være stabilt, og nethinden skal være ren og undersøgt af en øjenlæge. Svinger sukkeret, svinger synsstyrken også, og så bliver et laserresultat upålideligt.
Aktiv retinopati er derimod en klar grund til at vente. Er der forandringer i nethinden, skal de vurderes og eventuelt behandles, før man overhovedet taler om at forme hornhinden om. Beslutningen hører hjemme hos en øjenlæge, der kan se hele billedet.
Sådan beskytter du synet
Det, der beskytter nethinden, er stort set det samme, der holder resten af kroppen rask ved diabetes.
- Hold blodsukkeret stabilt. I en stor undersøgelse reducerede stram blodsukkerkontrol ved type 1 risikoen for at udvikle retinopati med 76 % (DCCT, 1993). Ved type 2 gav bedre kontrol omkring 25 % færre mikrovaskulære komplikationer (UKPDS 33, 1998).
- Hold blodtrykket nede. Stram blodtrykskontrol gav omkring 34 % mindre forværring af retinopati (UKPDS 38, 1998). Blodtryk og blodsukker trækker samme vej.
- Stop med at ryge. Rygning belaster de samme små blodårer, som diabetes allerede slider på.
- Mød op til screeningen. Det er den ene ting, ingen livsstil kan erstatte. Nethindefotoet ser det, du ikke kan mærke.
Ofte stillede spørgsmål
Kan diabetes gøre mig blind?
Ja, ubehandlet diabetisk retinopati er en af de førende årsager til synstab i den arbejdsdygtige alder. Men risikoen falder dramatisk med tidlig opdagelse og behandling. I Region Syddanmark faldt blindhed på grund af diabetes med 78 % over en 20-årsperiode, i takt med at screeningen blev sat i system (Region Syddanmark). At møde op til kontrollen er det vigtigste, du selv kan gøre.
Kan man se diabetes på øjnene?
Ikke tidligt, og det er hele pointen. Tidlig retinopati giver hverken ondt, sløret syn eller synlige tegn, man selv kan opdage. Skaden viser sig kun på et nethindefoto hos øjenlægen. Først når sygdommen er nået langt, kommer symptomer som fluer, tåget syn eller en mørk plet. Derfor screener man, i stedet for at vente på, at noget kan mærkes.
Hvor ofte skal en diabetiker til øjenlæge?
I Danmark er intervallet individuelt. Er nethinden ren og blodsukkeret velreguleret, kan der gå op til 4 år mellem kontrollerne. Er der begyndende eller svære forandringer, strammes rytmen, helt ned til hver 3. måned ved alvorlig retinopati (sundhed.dk). Type 2 begynder som regel ved diagnosen, type 1 typisk 10 år efter. Øjenlægen fastsætter det næste tidspunkt ud fra, hvad billedet viser.
Går diabetisk retinopati væk igen?
Tidlige forandringer kan bremses og til dels forbedres, hvis blodsukker og blodtryk kommer under bedre kontrol. Det, der derimod sjældent vender tilbage, er syn, der allerede er tabt til en blødning eller en hævelse i makula. Behandling bevarer og bremser, men genskaber sjældent tabt syn (AAO). Det er endnu en grund til at fange det tidligt.
Kan udsving i blodsukkeret give midlertidigt sløret syn?
Ja. Højt eller svingende blodsukker trækker væske ind i øjenlinsen, så den ændrer styrke og synet bliver tåget i en periode. Det er reversibelt og klarer op, når blodsukkeret har været stabilt i nogle dage til uger (Ophthalmology). Undgå at købe nye briller, mens sukkeret svinger, for styrken passer ikke bagefter. Det er noget andet end retinopati.
Får diabetikere grå stær tidligere?
Ja. Grå stær kommer omkring 2 til 5 gange oftere hos mennesker med diabetes, og ved type 1 kan den melde sig op mod 20 år tidligere end normalt (Pollreisz & Schmidt-Erfurth, 2010). Den uklare linse kan skiftes ud ved en operation, ligesom hos andre. Har man diabetes, ser øjenlægen samtidig ekstra grundigt på nethinden.
Læs mere om grå stær og få overblikket over de almindeligste øjensygdomme. Vil du forstå en beslægtet tilstand med højt tryk i øjet, kan du læse om grøn stær.
Senest opdateret: juli 2026. Oplysningerne på denne side er ment som generel vejledning og erstatter ikke lægefaglig rådgivning. Tal med en optiker eller øjenlæge om din situation.