Episkleritis eller skleritis: sådan kender du forskel

Episkleritis og skleritis er to forskellige betændelser i det hvide i øjet. Episkleritis sidder i et overfladisk lag, gør sjældent mere end lidt ondt og går som regel over af sig selv på 1–2 uger. Skleritis sidder i selve senehinden, gør dybt og borende ondt, værst om natten, og skal ses af en øjenlæge samme dag.

Begge giver et akut rødt øje uden pus, og de forveksles let. Vågner du om natten af smerten, eller ser du dårligere end normalt, så læs afsnittet om skleritis først.

Det vigtigste:

• To forskellige sygdomme i hvert sit lag, ikke to grader af den samme.
• Episkleritis giver lys rød rødme, ofte kun i én sektor, og synet er normalt.
• Skleritis giver blålilla rødme og dyb smerte, der er værst om natten.
• Ingen af tilstandene smitter, og antibiotika hjælper ikke.
• Hvor rødt øjet ser ud, siger intet om, hvor alvorligt det er.

Hvordan kender man forskel på episkleritis og skleritis?

Den mest pålidelige skillelinje er smerten, ikke farven. Fire tegn peger mod skleritis:

• smerte, der vækker en om natten
• smerte, der stråler op i pande, tinding eller kæbe
• smerte, når øjet bevæges
• et ømt øjeæble ved let tryk gennem øjenlåget

Genkender du bare ét af dem, skal øjet ses af en øjenlæge samme dag. Den overfladiske form giver svie eller grus i øjet, mens den dybe murrer inde i øjeæblet, fordi øjets lige muskler hæfter på senehinden.

Tegnene bygger på klinisk erfaring, nedskrevet i en hospitalsvejledning fra Royal Victoria Eye and Ear Hospital i Dublin (2022). Hvor godt hvert enkelt tegn skiller, er aldrig målt, så brug dem som pejlemærke.

Hvad er episkleritis?

Episkleritis er betændelse i episklera, et tyndt bindevævslag med mange blodkar mellem bindehinden og senehinden. Laget er overfladisk, så rødmen bliver lys, og øjets struktur er ikke i fare. Lagene er beskrevet i artiklen om øjets opbygning. I Lægehåndbogen staves de to tilstande med c: episcleritis og scleritis.

Omkring 15 til 41 ud af 100.000 rammes om året; de to yderpunkter blandt de moderne befolkningsundersøgelser er 15,4 og 41,0 (Xu m.fl., 2020; Honik m.fl., 2013). Der findes ikke publicerede nordiske tal. Det gør episkleritis flere gange hyppigere end skleritis, som rammer 3 til 6 ud af 100.000. Omkring 60 procent er kvinder med en gennemsnitsalder på 40 år ved diagnosen (Xu m.fl., 2020).

Kun det ene øje er ramt hos 70 til 80 procent, så »mit ene øje er rødt, og det andet er normalt« er det typiske mønster. I en specialistserie på 100 patienter var hvert tredje tilfælde dobbeltsidigt (Akpek m.fl., 1999), og Lægehåndbogen angiver samme andel (sundhed.dk, 2024).

Den enkle, diffuse form, hvor rødmen er jævnt spredt ud over det hvide, er den almindelige. Den nodulære udgør 15 til 30 procent afhængigt af opgørelsen, med 16 procent i en specialistserie på 100 patienter og 21,7 procent i det klassiske materiale (Akpek m.fl., 1999; Watson og Hayreh, 1976), og sidder som en lille, øm knude, der kan mærkes gennem øjenlåget. Knuden er længere om at forsvinde, men hvor meget længere er aldrig målt.

Episkleritis er ikke smertefri: mild smerte, grus i øjet og let tåreflåd hører med. Udseendet fylder dog tit mere end smerten. Mange beskriver, at øjnene ser ud, som om man har været på en rigtig bytur, og nogle tror, at det smitter. Det gør det ikke, og der er ingen grund til sygemelding. Det er heller ikke det samme som et blodsprængt øje.

Hvad er skleritis?

Skleritis er betændelse i senehinden, det seje, hvide kollagenlag, der udgør øjets ydervæg. Laget har næsten ingen blodkar, og kollagenet nedbrydes, når de få, der forsyner det, bliver betændte.

Smerten er det bærende symptom: dyb, borende og ofte konstant, værst om natten, og den stråler tit op i pande, tinding, øre eller kæbe. Øjeæblet er ømt ved et let tryk gennem øjenlåget, og smerten kan stå i misforhold til, hvor lidt der er at se udefra. Farven er mere blålilla end rød og ses bedst i dagslys.

Skleritis er sjælden. Befolkningsundersøgelser finder 3 til 6 tilfælde pr. 100.000 om året (Honik m.fl., 2013; Xu m.fl., 2020). Gennemsnitsalderen er 49 år. En metaanalyse af 74 studier fandt 67 procent kvinder, mens befolkningsundersøgelsen ikke fandt sikker kønsforskel (Cifuentes-González m.fl., 2025; Xu m.fl., 2020).

To varianter bryder mønsteret. Scleromalacia perforans, hvor senehinden tyndes ud uden at gøre ondt, er den eneste smertefri form og samtidig den mest ødelæggende, og den optræder især ved leddegigt (Royal Victoria Eye and Ear Hospital, 2022). Bageste skleritis kan give et hvidt, roligt øje udefra, mens der er smerte og synstab indeni. Fik du at vide, at der intet var at se, men smerten består, så bed om en fornyet vurdering.

Hvorfor får man det?

Flertallet får aldrig en forklaring. I den eneste moderne befolkningsundersøgelse havde 95,1 procent med episkleritis ingen påvist systemisk eller infektiøs årsag, og ved skleritis gjaldt det 76,6 procent (Xu m.fl., 2020).

Infektion står bag 5 til 10 procent af skleritistilfældene globalt, men 18 til 30 procent i dele af verden, blandt andet Indien (Sharma m.fl., 2025). Helvedesild er den hyppigst fundne infektiøse årsag (Akpek m.fl., 2004), og tuberkulose står også på listen (sundhed.dk, 2024).

Medicin kan udløse det: bisfosfonater mod knogleskørhed og epilepsimidlet topiramat er begge beskrevet som årsag. Rosacea i huden optræder sammen med episkleritis og hører med i sygehistorien (EyeWiki, American Academy of Ophthalmology).

Tidligere øjenoperation er en reel risikofaktor, især for pterygium, en vævsflig der vokser ind mod hornhinden. Medianen fra pterygiumoperation til infektiøs skleritis er 49 måneder, med en spredning fra 0 til 183 (Sharma m.fl., 2025). Det kan altså komme år efter et indgreb.

Mange lægger mærke til, at udbruddene falder sammen med travle perioder, men travlhed er ikke dokumenteret som årsag. Man har ikke selv skyld i et udbrud.

Hvornår haster det, og hvem skal man ringe til?

Et akut rødt øje uden smerter og med normalt syn kan man som regel se tiden an. Kombinationen af smerte og påvirket syn skal du reagere hurtigt på.

Sikringsgruppe 1 er den almindelige sygesikring, hvor man ellers skal have henvisning fra egen læge til en speciallæge. Til en praktiserende øjenlæge kræves ingen henvisning, og man kan frit vælge øjenlæge i hele landet (borger.dk). Det er dog kun gratis hos en øjenlæge med aftale med regionen, så en helt privat øjenlæge betaler man selv. Den fri adgang gælder dagtimerne, ikke hospitalets vagthavende øjenafdeling, hvor man skal være visiteret af en læge (sundhed.dk, 2025).

Uden for åbningstid går vejen gennem lægevagten eller akuttelefonen i din region:

• Region Hovedstaden: Akuttelefonen 1813
• Region Sjælland: 1818
• Region Syddanmark: 70 11 07 07
• Region Midtjylland: 70 11 31 31
• Region Nordjylland: 70 150 300

Ring altid, før du møder op. Vagtlægen vurderer, hvor hurtigt øjet skal ses, og kontakter den vagthavende øjenafdeling. 112 er forbeholdt livstruende sygdom og alvorlige ulykker.

Hvad sker der hos øjenlægen?

Øjenlægen ser først på øjet i spaltelampe, et mikroskop der viser lagene hver for sig, og giver derefter en dråbe fenylefrin, som trækker blodkarrene sammen. De to styrker har hver sin opgave: 2,5 procent blegner bindehindens kar og skiller øjenbetændelse fra episkleritis, mens 10 procent blegner det overfladiske lag, men ikke senehindens dybe kar (EyeWiki). Øjet vurderes igen efter et kvarter.

Ved episkleritis blegner de overfladiske kar tydeligt, ved skleritis kun delvist eller slet ikke (Review of Optometry, 2022). Det er en gradsforskel og ikke en tænd-sluk-knap, og testen er aldrig valideret i et diagnostisk studie. Den er altså et godt klinisk tegn og ikke et endeligt svar.

Testen kan ikke laves hjemme: dråberne er receptpligtige, og det kræver en spaltelampe at aflæse det dybe lag. Håndkøbsdråber mod røde øjne gør ethvert rødt øje hvidt og skjuler netop det tegn, lægen skal bruge.

Ved bageste skleritis rækker spaltelampen ikke, og her bruges ultralyd. Lærebøgerne fremhæver T-tegnet, væske omkring synsnerven, men det ses kun i 11 til 64 procent af tilfældene, afhængigt af hvilken serie man læser. I den mindste af dem fandt Maleki og medarbejdere tegnet hos en ud af ni (Journal of Current Ophthalmology, 2022). Det almindeligste fund er en fortykket senehinde. En ultralyd uden T-tegn udelukker derfor ikke bageste skleritis.

Diagnosen er svær at stille uden spaltelampe. I et britisk studie af 1.103 patienter i almen praksis stemte 58 procent af lægernes øjendiagnoser med øjenlægens, og 15 af de 1.103 var potentielt alvorlige fejl (Sheldrick m.fl., BMJ, 1992).

Hvordan behandler man episkleritis og skleritis?

Ved episkleritis er det mest afgørende valg typisk at lade være. Kunstig tårevæske lindrer, og mange oplever, at den virker bedst kold. Dokumentationen er tynd: tilstanden er kun undersøgt randomiseret i tre små blindede forsøg på næsten 60 år, og ingen af dem viste en klar gevinst ved aktiv behandling. Kun det nyeste sammenlignede direkte med kunstig tårevæske og fandt ingen forskel (Watson m.fl., 1966 og 1973; Williams m.fl., 2005).

Dansk praksis er mere aktiv end dokumentationen. Patienthåndbogen skriver, at episkleritis i de fleste tilfælde behandles med binyrebarkhormondråber, og Lægehåndbogen anfører, at dråberne fjerner inflammationen inden for tre til fire dage (sundhed.dk, 2024). Bliver du tilbudt dråber, er det normal dansk behandling, og afventning er stadig rimeligt ved et mildt udbrud.

Den almindeligste fælde er aftrapningen: øjet ser bedre ud efter få dage, dråberne bliver stoppet, og rødmen kommer tilbage. Følg lægens aftrapning, også når øjet ser fint ud. Længere tids brug kan give grå stær og øget øjentryk.

Skleritis behandles indefra. Dråber skal forsøges, men er oftest ikke nok alene, og trappen ender om nødvendigt ved immundæmpende og biologisk medicin. Den nekrotiserende form behandles sammen med en reumatolog. Skyldes skleritis en infektion, kan binyrebarkhormon alene gøre forløbet værre og forsinke diagnosen (Sharma m.fl., 2025).

Hvor længe varer det?

Episkleritis går over af sig selv, som regel på 1 til 2 uger og næsten altid inden tre (Cronau m.fl., 2010).

Tilbagefald hører med. I en specialistserie på 100 patienter var episkleritten tilbagevendende hos 28 procent (Akpek m.fl., 1999).

Ved skleritis er udsigterne bedre, end smerten antyder. Blandt øjne fulgt i mindst et år havde 90 procent godt syn ved sidste kontrol, og 92 procent var stabile eller bedre. 25,5 procent fik tilbagefald inden for fem år, alle inden for de første tre (Xu m.fl., 2020).

Forskellen er stor: blandt 585 patienter mistede 2,3 procent med episkleritis syn, mod 15,8 procent med skleritis (Sainz de la Maza m.fl., 2012).

Kan øjet være det første tegn på en sygdom i kroppen?

Sammenhængen med gigt og autoimmun sygdom findes, men tallene ser modstridende ud. Forklaringen er den samme begge gange: det afhænger af, hvilke patienter opgørelsen tæller med.

Ved episkleritis er spredningen stor. Specialcentre finder en underliggende systemsygdom hos 26 til 36 procent, med 36 procent i den hyppigst citerede serie (Akpek m.fl., 1999), mens 95,1 procent ikke havde nogen i den eneste moderne befolkningsundersøgelse (Xu m.fl., 2020). Et specialcenter ser de svære tilfælde, så jo mere udvalgt gruppen er, jo højere bliver andelen.

Ved skleritis er tilknytningen reelt stærkere. Befolkningsundersøgelsen fandt 23,4 procent (Xu m.fl., 2020), og specialcentre finder op mod 50 procent. Lægehåndbogen angiver ca. 40 procent (sundhed.dk, 2024), så de danske tal ligger i den øvre ende.

Et andet tal betyder mere. Hos 38,7 procent af 500 skleritispatienter kom øjendiagnosen før den systemiske (Sainz de la Maza m.fl., 2012). I en serie på 243 skleritispatienter havde 107 en underliggende sygdom, og hos 14 procent af dem blev sygdommen først fundet ved udredningen efter skleritten. Ved blodkarbetændelse var den andel 27,3 procent mod 8,8 procent ved de øvrige sygdomme (Akpek m.fl., 2004). Ved skleritis er det derfor ikke kun øjet, der skal undersøges.

Hyppigst optræder skleritis sammen med leddegigt, granulomatøs polyangiitis og polyarteritis nodosa (blodkarbetændelse), lupus, Sjögrens syndrom, tilbagevendende polykondritis (betændelse i brusk), kronisk tarmbetændelse, urinsyregigt og helvedesild. En enkelt episode er sjældent grund til udredning. Gentagne episoder er værd at nævne, især med ledsmerter, hududslæt eller mavesymptomer.

Hvor godt er de to tilstande undersøgt?

Der findes ingen Cochrane-oversigt om nogen af de to tilstande, og der findes ingen nationale eller internationale retningslinjer for behandling af ikke-infektiøs skleritis (Ingaralingam m.fl., Systematic Reviews, 2020). Næsten alle tal stammer desuden fra specialklinikker, som ser de sværeste tilfælde.

Regn derfor med et mildere forløb, end tallene antyder, og brug dem til at stille spørgsmål til lægen frem for til at bedømme dit eget øje.

Kan episkleritis blive til skleritis?

Nej. Watson og Hayreh fulgte 159 patienter med episkleritis i 1 til 8 år og fandt, at tilstanden ikke går over i skleritis (British Journal of Ophthalmology, 1976). Der er én dokumenteret undtagelse: ved helvedesild kan en episkleritis med små blærer komme tilbage som skleritis på samme sted omkring tre måneder senere.

Ser en ny episode ud som den forrige, er der typisk ikke sket noget nyt. Skifter smerten til den dybe, natlige type, eller bliver synet dårligere, er det ikke længere bare episkleritis, og øjet skal ses samme dag.

Noter hver gang øjet blusser op: dato, hvilket øje, om rødmen er en sektor eller diffus, og om du blev vækket. Tag et billede i dagslys, hvor farven ses bedst.

Rødt øje: hvad kan det ellers være?

De fleste røde øjne skyldes hverken episkleritis eller skleritis. Mønsteret i rødmen, smerten og synet peger i den rigtige retning, og hele spektret står i oversigten over rødt øje.

Er rødmen diffus med kløe og pus, ligner det snarere øjenbetændelse. Ligger den som en ring ind mod hornhinden med lysfølsomhed og sløret syn, kan det være regnbuehindebetændelse, den forreste form for uveitis, og den haster også. Overfladisk smerte med grus i øjet, især hos kontaktlinsebrugere, kan være hornhindebetændelse og bør vurderes samme dag. En gullig forhøjning i det hvide, der bliver rød i perioder, er oftest en pinguecula.

Spørgsmålet ved synskorrektion er, hvor længe øjet skal have været roligt først. Der findes ingen publiceret frist, og kriterierne er funktionelle og ikke kalendariske: øjet skal være symptomfrit, hornhinden uden farvning, og brydningen stabil.

FDA har opført autoimmun sygdom som en relativ kontraindikation mod laserkirurgi, fordi den kan påvirke sårhelingen. Det er ingen automatisk afvisning, men en grund til, at kirurgen vil kende diagnosen og den medicin, man tager. Hvad en laseroperation af øjnene indebærer, står i en særskilt gennemgang.

Ofte stillede spørgsmål

Læs om blodsprængt øje, hvis rødmen er ét jævnt felt uden smerte, om hvad der ellers kan ligge bag ondt i øjet, og få overblikket over de øvrige øjensygdomme.

Sidst opdateret: oktober 2026. Indholdet på Synsguiden er kun til informationsformål og erstatter ikke råd fra kvalificeret sundhedspersonale. Kontakt altid en læge eller øjenspecialist for personlig vejledning.