Episkleritis eller skleritis: sådan kender du forskel

Episkleritis og skleritis er to forskellige betændelser i det hvide i øjet. Episkleritis sidder i et overfladisk lag, gør sjældent mere end lidt ondt og går som regel over af sig selv på 1–2 uger. Skleritis sidder i selve senehinden, gør dybt og borende ondt og bør vurderes hurtigt af en øjenlæge.

Begge giver et rødt øje uden pus, og de forveksles let. Vågner du om natten af smerten, eller ser du dårligere end normalt, så læs afsnittet om skleritis først.

Det vigtigste:

• Det er to forskellige sygdomme i hvert sit lag, ikke en mild og en alvorlig grad af den samme sygdom.
• Episkleritis giver lys rød eller laksefarvet rødme, ofte kun i én sektor af det hvide, og synet er normalt.
• Skleritis giver blålilla rødme og dyb, borende smerte, der er værst om natten og stråler op i pande, tinding eller kæbe.
• Ingen af tilstandene smitter, og antibiotika hjælper ikke.
• Hvor rødt øjet ser ud, siger ikke noget om, hvor alvorligt det er.

Hvordan kender man forskel på episkleritis og skleritis?

Den mest pålidelige skillelinje er smerten, ikke farven. Den overfladiske form føles som svie eller grus i øjet, og mange bliver mest forskrækkede over spejlbilledet. Den dybe form murrer inde i selve øjeæblet og bliver værre, når man bevæger øjet, fordi øjenmusklerne hæfter på senehinden (StatPearls, 2023).

Et kraftigt rødt øje ved episkleritis kan sagtens se værre ud end en tidlig skleritis. Hvor kraftig rødmen er, siger ikke noget om, hvor dybt betændelsen sidder.

Hvad er episkleritis?

Episkleritis er betændelse i episklera, et tyndt bindevævslag med mange blodkar mellem bindehinden og senehinden (StatPearls, 2023). Laget er overfladisk og bevægeligt, og derfor bliver rødmen lys, mens øjets struktur ikke er i fare.

I internationale befolkningsundersøgelser rammes omkring 15–40 ud af 100.000 personer om året (StatPearls, 2023; Xu m.fl., 2020). Nordiske nationale tal findes ikke. Tilstanden er 3–5 gange hyppigere end skleritis (Homayounfar m.fl., 2013; Xu m.fl., 2020). Omkring 60 procent er kvinder, og gennemsnitsalderen ved diagnosen er 40 år (Xu m.fl., 2020).

Cirka 70 procent har den enkle, diffuse form, mens 30 procent har den nodulære med en lille, øm knude, der er længere om at forsvinde (StatPearls, 2023). Kun det ene øje er ramt i omkring 80 procent af tilfældene (StatPearls, 2023), så »mit ene øje er rødt, og det andet er normalt« er typisk. Rødmen holder sig ofte til én sektor af det hvide (Läkemedelsboken, 2025).

Et udbrud varer 2–21 dage og forsvinder oftest af sig selv på 1–2 uger; den nodulære form tager længere tid (StatPearls, 2023). Synet er normalt hele vejen igennem. Omkring 30 procent oplever, at det kommer igen, og det er karakteristisk for tilstanden, ikke et tegn på forværring (StatPearls, 2023).

Episkleritis er ikke smertefri. Mild smerte, en fornemmelse af grus i øjet og let tåreflåd hører med til billedet (StatPearls, 2023).

Det, der fylder mest i hverdagen, er sjældent smerten. Mange beskriver, at øjnene ser ud, som om man har været på en rigtig bytur, og nogle antager, at det smitter. Det gør det ikke, og der er ingen grund til sygemelding. Håndkøbsdråber mod røde øjne kan gøre øjet hvidt et stykke tid, men de behandler ikke betændelsen og skjuler det tegn, lægen skal bruge. Det er heller ikke det samme som et blodsprængt øje, hvor rødmen er ét jævnt, skarpt afgrænset felt uden synlige enkeltkar.

Hvad er skleritis?

Skleritis er betændelse i senehinden selv, det seje, hvide kollagenlag, der udgør øjets ydervæg. Senehinden har næsten ingen blodkar, og betændelsen sidder i de få, der forsyner den, hvorefter kollagenet nedbrydes (StatPearls, 2023). Det er altså en anden sygdom end den overfladiske form, og senehinden kan i alvorlige tilfælde blive tyndere.

Smerten er det bærende symptom. Den er dyb, borende og murrende, ofte konstant, og værst om natten og tidligt om morgenen, hvor den kan vække en (StatPearls, 2023).

Den stråler tit op i pande, tinding, øre eller kæbe og bliver værre ved øjenbevægelse. Øjeæblet er ømt, når man trykker let gennem det lukkede øjenlåg (Norsk legemiddelhåndbok, 2026). Smerten kan stå i skrigende misforhold til, hvor lidt der er at se udefra.

Farven er mere blålilla end rød og ses bedst i dagslys. Lysfølsomhed, tåreflåd og nedsat syn er almindeligt, og tilstanden kommer mere gradvis, ikke fra det ene øjeblik til det andet (StatPearls, 2023).

Skleritis er sjælden: omkring 4–6 ud af 100.000 om året i de samme internationale opgørelser. Gennemsnitsalderen ved diagnosen er 49 år (StatPearls, 2023; Xu m.fl., 2020). De fleste patientserier rapporterer et kvindeflertal, mens en enkelt befolkningsundersøgelse ikke fandt nogen sikker kønsforskel (Xu m.fl., 2020). Forreste skleritis udgør omkring 98 procent, og den diffuse forreste form er hyppigst med 45–61 procent (StatPearls, 2023).

To varianter bryder mønsteret. Scleromalacia perforans er den eneste smertefri form og samtidig den mest ødelæggende: senehinden tyndes ud uden smerte. Bageste skleritis kan give et hvidt, roligt øje udefra, mens der er smerte og synstab indeni (StatPearls, 2023). Fik du at vide, at der ikke var noget at se, men smerten er der stadig, er det rimeligt at bede om en fornyet vurdering.

Hvornår haster det?

Et pludseligt rødt øje uden smerter og med normalt syn kan du som regel se tiden an. Er rødmen der stadig efter to uger, skal øjet undersøges. Kombinationen af smerte og synspåvirkning skal du derimod reagere hurtigt på.

I Danmark er egen læge et naturligt første stop. Er du i sikringsgruppe 1, kræver et besøg hos en praktiserende øjenlæge ingen henvisning. Uden for åbningstid ringer du til lægevagten (1813 i Region Hovedstaden, ellers dit regionale vagtnummer), og ved pludseligt synstab eller en større skade ringer du 112.

Hvad sker der hos øjenlægen?

Øjenlægen ser først på øjet i spaltelampe, som viser lagene hver for sig. Derefter drypper øjenlægen ofte fenylefrin i øjet, i 2,5 eller 10 procent afhængigt af protokollen, og ser på øjet igen efter 10–15 minutter. Ved episkleritis blegner de overfladiske kar, mens de dybe kar ved skleritis ikke blegner (StatPearls, 2023). Testen peger altså på, hvilket lag de udvidede kar ligger i. Forskellen er en gradsforskel, ikke en tænd-sluk-knap.

Testen kan ikke laves hjemme. Dråberne er receptpligtige, det kræver en spaltelampe at aflæse det dybe lag, og fenylefrin udvider samtidig pupillen. Håndkøbsdråber mod røde øjne gør ethvert rødt øje hvidt et stykke tid og skjuler præcis det tegn, lægen skal bruge.

En sidste grund til ikke at stille diagnosen selv: i tidligere forskning stemte kun 58 procent af de diagnoser, der blev stillet uden for øjenfaget, overens med øjenlægens vurdering (AAFP, 2026).

Hvordan behandler man episkleritis og skleritis?

Behandlingen af de to tilstande ligner ikke hinanden.

Ved episkleritis er det mest afgørende valg typisk at lade være. Kunstig tårevæske lindrer, og mange oplever, at den virker bedst kold fra køleskabet. Det eneste randomiserede forsøg på området sammenlignede betændelseshæmmende dråber (ketorolac) med kunstig tårevæske og fandt ingen forskel på rødme eller smerte, men mere svie af de aktive dråber (Williams m.fl., Eye, 2005). Milde binyrebarkhormondråber bruges ved generende tilfælde, men altid under kontrol, fordi længere tids brug kan give grå stær og øget øjentryk.

Øjet ser bedre ud efter få dage, dråberne bliver stoppet, og rødmen kommer tilbage kort efter. Følg aftrapningen, som lægen har beskrevet den, også når øjet ser fint ud.

Skleritis behandles indefra. Binyrebarkhormon som øjendråber alene er som regel ikke tilstrækkeligt (Norsk legemiddelhåndbok, 2026), og trappen går fra betændelseshæmmende tabletter over binyrebarkhormon i tabletform til immundæmpende og biologisk medicin (StatPearls, 2023). Omkring 5–10 procent af tilfældene i vestlige opgørelser skyldes en infektion, og i de tilfælde forværrer binyrebarkhormon alene forløbet (Frontiers in Ophthalmology, 2025). Den hyppigste kirurgiske udløser er tidligere øjenoperation, især for pterygium, en vævsflig, der vokser ind mod hornhinden (Frontiers in Ophthalmology, 2025).

Udsigterne er bedre, end smerten antyder. I befolkningsdata havde 90 procent godt syn ved sidste kontrol, 92 procent var stabile eller bedre, og 26 procent fik tilbagefald inden for fem år (Xu m.fl., 2020).

Kan episkleritis udvikle sig til skleritis?

Nej, episkleritis er ikke et forstadium til skleritis. Overgang forekommer, men er sjælden, og de to tilstande rammer forskellige lag med forskellig mekanisme.

Tilbagefald hører derimod med til billedet (StatPearls, 2023). Ser en ny episode ud og føles som den forrige, er der typisk ikke sket noget nyt. Ændrer smerten karakter til den dybe, natlige type, eller bliver synet dårligere, bør øjet ses af en øjenlæge.

Mange kobler udbruddene til stress, for lidt søvn eller en travl periode. Den sammenhæng, mange beskriver, er ikke vist at være en årsag, så ingen har selv skylden for et udbrud. Noter alligevel dato og situation, hver gang øjet blusser op, og tag listen med til lægen.

Hænger det sammen med gigt og autoimmun sygdom?

Sammenhængen findes, men den er svagere ved episkleritis, end mange tror. Mellem 26 og 36 procent har en underliggende systemsygdom, altså har flertallet ingen (StatPearls, 2023). En enkelt episode er sjældent grund til udredning, mens gentagne episoder er en rimelig anledning til at nævne det for lægen, især ved ledsmerter, hududslæt eller mavesymptomer.

Ved skleritis er tilknytningen stærkere, og her ser tallene umiddelbart modstridende ud. Befolkningsundersøgelser finder en systemsygdom hos omkring 23 procent, mens opgørelser fra specialcentre når op mod 50 procent (Xu m.fl., 2020; StatPearls, 2023). Begge tal er rigtige: befolkningsundersøgelser medregner alle, også de milde tilfælde, mens specialcentre ser de svære, de langvarige og dem, der allerede er henvist med en kendt gigtsygdom. Jo mere udvalgt gruppen er, jo højere bliver andelen.

De sygdomme, der hyppigst optræder sammen med skleritis, er leddegigt, granulomatøs polyangiitis (en betændelse i blodkarrene), lupus, tilbagevendende polykondritis (betændelse i brusk), kronisk tarmbetændelse, urinsyregigt og helvedesild. Den nedbrydende form, nekrotiserende skleritis, er sjælden, men et tegn på aktiv systemsygdom, og derfor behandles den med medicin, der virker i hele kroppen, sammen med en reumatolog.

Rødt øje: hvad kan det ellers være?

De fleste røde øjne skyldes hverken episkleritis eller skleritis. Mønsteret i rødmen, smerten og synet peger normalt i den rigtige retning.

Er rødmen diffus og følges af kløe og pus, ligner det snarere øjenbetændelse. Ligger den som en ring tættest ind mod hornhinden med lysfølsomhed og sløret syn, kan det være regnbuehindebetændelse, som også haster. En gullig forhøjning i det hvide, der bliver rød i perioder, er omvendt oftest en pinguecula, en godartet forandring i bindehinden. Et bredere overblik står under øjensygdomme.

Aktiv betændelse på øjets overflade skal være i ro, før synskorrektion vurderes, og en kendt autoimmun sygdom kalder på ekstra forsigtighed i forundersøgelsen. Det er ikke et nej, men en grund til at vente. Hvad en laseroperation af øjnene indebærer, står i en særskilt gennemgang.

Ofte stillede spørgsmål

Læs om blodsprængt øje, hvis rødmen er ét jævnt, afgrænset felt uden smerte, og få overblikket over de øvrige øjensygdomme, der kan gøre øjet rødt.

Sidst opdateret: juli 2026. Indholdet på Synsguiden er kun til informationsformål og erstatter ikke råd fra kvalificeret sundhedspersonale. Kontakt altid en læge eller øjenspecialist for personlig vejledning.