Multifokale linser er kunstige linser, der opereres ind i øjet og erstatter øjets egen linse, så man kan se på flere afstande uden briller. Det er altså indopererede linser (IOL), ikke kontaktlinser — selvom ordet »flerstyrkelinser« i daglig tale dækker begge dele. De bruges ved grå stær-operation og ved frivillig linseudskiftning. Fordelen er færre briller, men prisen er ofte halo og dårligere mørkesyn.
Kort fortalt:
- Multifokale linser er en indopereret kunstig linse, ikke en kontaktlinse, og de erstatter øjets egen linse.
- De giver mange et liv med færre briller, fordi de fokuserer på både afstand, mellemafstand og nært.
- Til gengæld oplever en del halo, blænding og svagere mørkesyn, særligt det første år.
- De passer ikke til alle, og en dansk national klinisk retningslinje fra 2019 anbefaler dem med forsigtighed.
Nedenfor gennemgår vi, hvordan linserne virker, hvem de passer til, og hvad de koster.
Hvad er multifokale linser?
En multifokal linse er en kunstig linse, som en øjenkirurg lægger ind i øjet i stedet for øjets egen linse. Den hører til gruppen intraokulære linser, ofte forkortet IOL. Det er vigtigt at slå fast med det samme: en multifokal linse er ikke en kontaktlinse, man sætter på øjet om morgenen. Den sidder permanent inde i øjet.
Øjets egen linse mister med årene evnen til at stille skarpt på det nære. Det kaldes alderssyn og er grunden til, at de fleste får brug for læsebriller fra omkring 45-årsalderen. En almindelig kunstig linse, en monofokal linse, kan kun stille skarpt på én afstand. Vælger man afstandssyn, skal man stadig bruge læsebriller.
Den multifokale linse er bygget anderledes. Den har flere fokuszoner, så øjet kan fokusere på flere afstande på én gang. Målet er at gøre én uafhængig af briller i hverdagen, både til at se langt, til skærmen og til at læse.
Linserne lægges ind på to måder. Den ene er linseudskiftning, hvor man udskifter en klar linse alene for at slippe for briller. Det er et frivilligt indgreb mod egenbetaling. Den anden er ved grå stær-operation, hvor den uklare linse alligevel skal fjernes. Teknisk er det det samme indgreb, men begrundelsen er medicinsk.
Man støder også på ordet flerstyrkelinser. Det er ikke en selvstændig linsetype, men et hverdagsord for »linse med mere end én styrke«. Optikeren bruger det om multifokale kontaktlinser, mens klinikkerne bruger multifokal eller trifokal om den linse, der opereres ind.
Multifokale linser eller multifokale kontaktlinser?
Mange, der søger på »multifokale linser«, leder i virkeligheden efter multifokale kontaktlinser, også kaldet flerstyrkelinser. Det er to helt forskellige ting. En multifokal kontaktlinse sætter du på hornhinden om morgenen og tager ud igen om aftenen, ligesom en almindelig kontaktlinse. Den køber du hos optikeren, den koster nogle hundrede kroner om måneden, og du kan holde op med at bruge den, når du vil.
Sådan virker de kort fortalt: linsen har flere styrker bygget ind i samme flade, oftest som ringformede zoner med glidende overgang mellem afstand og nært hold. Nogle typer er bygget anderledes. De har et afgrænset læsefelt nederst i linsen, ligesom et bifokalt brilleglas, så man kigger ned gennem feltet, når man læser. Den type findes især blandt de hårde linser. Ved zonelinserne rammer begge billeder øjet på samme tid, og hjernen lærer at vælge det skarpe. Princippet ligner altså en multifokal IOL, bare uden kirurgi. Bagsiden er også den samme: synet bliver et kompromis. En del mærker en smule svagere kontrast, skyggebilleder eller ringe om lyset, især i starten og i svagt lys, og ikke alle vænner sig til dem.
Zonelinserne findes i øvrigt i to udførelser. I en center-near-linse ligger styrken til nært hold midt i linsen med afstandsstyrken uden om; i en center-distance-linse er det omvendt. Hvilken konstruktion der fungerer bedst, kan sjældent regnes ud på forhånd, så en tilpasning er netop en afprøvning: optikeren lader dig gå med en variant i nogle uger og skifter, hvis synet ikke falder på plads. At der skal et par omgange til, før kombinationen sidder, er derfor reglen snarere end et tegn på, at linser ikke passer.
En multifokal linse i denne artikel er derimod en intraokulær linse (IOL), som en øjenkirurg opererer permanent ind i øjet i stedet for øjets egen linse. Den skiftes ikke dagligt, koster titusinder pr. øje og er et varigt indgreb. Begge giver syn på flere afstande, men det er også det eneste, de har til fælles.
Kort sagt skiller de to sig fra hinanden på fire punkter:
| Type | Prisniveau | Varighed | Hvem passer det til | Hvor får man det |
|---|---|---|---|---|
| Multifokale kontaktlinser | Nogle hundrede kroner om måneden | Dag for dag, kan droppes når som helst | Alderssyn og ellers sunde øjne, hvis man vil prøve sig frem | Hos optikeren, efter en tilpasning |
| Multifokale linser (IOL) | Op til 27.950 kr. pr. øje hos Memira | Permanent, og det kræver et nyt indgreb at ændre den | Grå stær, eller et varigt farvel til læsebriller | Hos en øjenkirurg, efter en forundersøgelse |
Overvejer du kontaktlinser, finder du svarene samlet blandt de ofte stillede spørgsmål nederst. Har du derimod brug for et varigt alternativ til læsebriller, eller står du foran en grå stær-operation, er det de indopererede linser, vi gennemgår herunder.
Multifokal, monofokal eller EDOF?
Der findes flere typer kunstige linser, og de løser opgaven forskelligt. En multifokal linse er ikke automatisk det bedste valg. Tabellen herunder sammenligner de fire hovedtyper, så man kan se, hvad man får, og hvad man giver afkald på.
| Linsetype | Afstandssyn | Mellemafstand | Nærsyn | Brillefrihed | Halo/mørkesyn | Kontrast | Prisniveau |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Monofokal (énstyrke) | God | Begrænset | Nej, kræver briller | Lav | Mindst risiko | Bedst | Lavest |
| EDOF (forlænget fokus) | God | God | Delvist | Middel | Lav risiko | God | Middel |
| Multifokal/trifokal | God | God | God | Højest | Størst risiko | Lidt svagere | Højest |
| Monovision | God (ét øje) | Middel | Nært (andet øje) | Middel-høj | Lav risiko | God | Lavt-middel |
Monovision er ikke en linsetype, men en strategi: man sætter et øje til afstand og det andet til nært.
EDOF eller multifokal: det korte svar
Står valget mellem de to, kan det koges ned til én sætning hver:
- Multifokal (trifokal), hvis du vil læse uden briller og kan tåle ringe om lyset i mørke. Det er den af de to, der giver det stærkeste nærsyn. PanOptix og AT LISA er trifokale linser, du kan møde på klinikken.
- EDOF, hvis du kører meget bil i mørke eller vægter kontrast højt og kan leve med læsebriller til det fine skrift. Alcon Vivity er en linse i den klasse.
Det er altså en afvejning mellem nærsyn og mørkesyn, ikke et spørgsmål om, hvilken linse der er bedst. Målingen af øjet afgør desuden, om begge overhovedet er mulige for dig.
Hvilke ulemper har monofokale linser?
Monofokale linser bliver ofte omtalt som det sikre valg, men de har deres egne ulemper. Den største er, at man vælger en afstand fra. Linsen indstilles til ét fokus, som regel på afstand, og så skal man bruge læsebriller til tekst og ofte også til skærmen. Mellemafstanden er det svage punkt: computeren og instrumentbrættet havner mellem to stole.
Monovision er én måde at komme uden om det på, med sine egne afvejninger. Den gennemgår vi blandt de ofte stillede spørgsmål længere nede.
Til gengæld giver en monofokal linse det reneste billede på sin afstand, færrest ringe om lyset i mørke og den laveste pris. Er knivskarpt syn i mørke vigtigere for dig end at slippe for læsebriller, er det ofte det rigtige valg.
Toriske linser ved bygningsfejl
Har du bygningsfejl (astigmatisme), findes der toriske varianter af både mono-, EDOF- og multifokale linser. En torisk linse retter bygningsfejlen samtidig med, at den giver syn på flere afstande, så man ikke behøver at vælge det ene fra. Om en torisk variant er nødvendig, afgør kirurgen ud fra målingerne af dit øje, og valget kan påvirke prisen på en linseudskiftning.
Sådan virker multifokale linser
En multifokal linse virker ved at dele det lys, der kommer ind i øjet, i to eller tre fokuspunkter på én gang. Hjernen vælger så det billede, der er skarpt på den afstand, man kigger på. Det er hele princippet, og det er samtidig forklaringen på, hvorfor lys om natten kan give ringe: det billede, hjernen ikke bruger, forsvinder ikke.
Oftest sker delingen gennem fine ringe i linsens overflade, såkaldte diffraktive ringe. På den måde danner linsen flere billeder på nethinden samtidig: ét skarpt på afstand, ét på det nære og hos nogle typer ét på mellemafstand.
Linserne findes i flere udgaver. En bifokal linse har to fokuspunkter, typisk afstand og nært. En trifokal linse har tre, så den også dækker mellemafstanden, for eksempel computerskærmen. En EDOF-linse arbejder anderledes. Den skaber ét forlænget fokusområde i stedet for adskilte punkter. Det giver som regel færre lysfænomener, men til gengæld et svagere nærsyn, så man kan få brug for læsebriller til det fineste skrift.
Linserne har hver deres modelnavn hos klinikkerne. Alcon PanOptix og ZEISS AT LISA er udbredte trifokale linser, mens Alcon Vivity er en EDOF-linse. Hvilken model der passer, afgør kirurgen ud fra dit øje, ikke navnet i brochuren.
Hjernen spiller en hovedrolle. Når linsen leverer flere billeder, lærer hjernen efterhånden at vælge det skarpe og se bort fra resten. Den proces kaldes neuroadaptation og tager tid. Det er derfor, synet ofte føles uroligt de første uger og måneder.
Hvordan virker linsen optisk: diffraktiv eller refraktiv?
Delingen sker på to måder, og forskellen mærkes tydeligst i mørke. Diffraktive linser har mikroskopiske trin i koncentriske ringe, der bøjer lyset til flere fokuspunkter på én gang, og de påvirkes langt mindre af pupilstørrelsen. Refraktive linser deler i stedet overfladen i zoner med forskellig krumning, og så betyder det mere, hvor vid pupillen er: når den udvider sig i mørke, forskydes fordelingen mellem afstand og nært hold. De trifokale linser, man oftest møder på klinikken, som PanOptix og AT LISA, er grundlæggende diffraktive.
Fælles for dem er simultansyn, til forskel fra et bifokalt brilleglas eller en hård kontaktlinse med læsefelt, hvor man kigger gennem én zone ad gangen — såkaldt alternerende syn. En indopereret linse følger med, når øjet bevæger sig, og kan derfor aldrig give alternerende syn. Det kræver et brilleglas, der står stille foran øjet, eller en hård kontaktlinse, der forskydes på hornhinden.
Fordele: et liv med færre briller
Færre briller i hverdagen
Den store gevinst er brillefrihed i hverdagen. Det gælder ikke alle, men en stor del. Menukortet på restauranten, prisskiltet i butikken, mobilen i sofaen: det, der ellers kræver et par briller, kan man læse med det samme.
Hvad studierne viser
I en sammenstilling fra Ophthalmology and Therapy (2023) opnåede 91,6 procent af patienterne med en trifokal linse (PanOptix, n = 513) fuldstændig brillefrihed, altså uden briller på alle afstande. Det nære er typisk den svageste afstand.
En stor Cochrane-gennemgang fra 2016 (20 randomiserede studier, 2.061 patienter) viste samme retning. Risikoen for at være afhængig af briller var lavere med multifokale linser end med monofokale (relativ risiko 0,63). Forskellen var størst for nærsyn. På afstand var der ingen reel forskel mellem linsetyperne. Cochrane vurderede dog dokumentationen som lav til moderat sikker.
Realistiske forventninger
En realistisk ramme er derfor: de fleste klarer hverdagens læsning uden briller, men ikke alle slipper helt for dem. Det er en stor forskel fra et løfte om, at man aldrig får brug for briller igen.
Fem ulemper ved multifokale linser: halo, blænding og mørkesyn
Her ligger den vigtigste afvejning. Når en linse deler lyset i flere billeder, opstår der lysfænomener, tydeligst om natten. Ulemperne falder i fem tydelige grupper.
Halo og blænding om natten
Mange ser ringe af lys omkring lygter og lamper, kaldet halo, og oplever blænding. Cochrane-gennemgangen fra 2016 fandt, at risikoen for halo var tre en halv gang højere end med monofokale linser (relativ risiko 3,58), og blænding var også hyppigere (relativ risiko 1,41). Det gode er, at generne for de fleste aftager med tiden. I et prospektivt studie af 227 øjne med en trifokal linse rapporterede 26,4 procent halo efter en måned og 12,3 procent efter seks måneder, og efter et år angav mindst 95 procent, at synsforstyrrelserne generede lidt eller slet ikke (Piovella m.fl., Eye, 2019).
Varierende og lidt svagere kontrast
Kontrasten kan blive en smule svagere, særligt i dårligt lys. Cochrane fandt ikke nogen vigtig målbar forskel i kontrast, men fysikken bag linsen taler for et lille tab, og det mærkes typisk om natten. Det er værd at have med, hvis man kører meget bil i mørke.
Trætte øjne og hovedpine
En del fortæller, at øjnene bliver hurtigere trætte, og nogle får hovedpine, tydeligst i de første måneder. Forklaringen ligger i simultansynet. Når to billeder rammer nethinden på én gang, skal hjernen hele tiden se bort fra det uskarpe, og det arbejde koster energi. Lange skærmdage, svagt lys og småt skrift gør det mere mærkbart.
Generne hænger ofte sammen med noget, der kan rettes. Tørre øjne er en hyppig årsag, og en styrke, der ikke er helt korrigeret, giver det samme. Begge dele kan behandles. Hos de fleste aftager trætheden i takt med tilvænningen, men bliver hovedpinen hængende bagefter, skal du ikke vente den ud — book en kontrol.
Tilvænningen tager tid
Synet falder ikke på plads med det samme. Hvor lang tid hjernen faktisk skal bruge, er ikke fastslået i forskningen; klinisk regner man typisk med mindst tre måneder, før resultatet vurderes. Bliver man ikke tilfreds, kan linsen i sjældne tilfælde skiftes ud ved et nyt indgreb. Blandt utilfredse patienter er linseskift rapporteret hos 0,85 til 7 procent (Alió m.fl., Survey of Ophthalmology, 2017). Når en linse først skiftes, fordi tilvænningen udebliver, sker det i gennemsnit omkring 12 til 15 måneder efter den første operation, men spredningen er stor, og medianen i den ene serie var tre måneder (Al-Shymali m.fl., Eye and Vision, 2022). Det er ikke almindeligt, men det er en reel mulighed, og det er et helt nyt indgreb med sin egen risiko.
Sådan plejer tilvænningen at forløbe, og sådan hjælper man den på vej:
- De første uger. Halo og uvant skarphed er tydeligst nu. Læs i godt lys, giv øjnene pauser fra skærmen, og udskyd længere køreture i mørke, til du ved, hvordan du ser.
- Måned et til tre. Hjernen begynder selv at vælge det rigtige billede. Det går sjældent jævnt: gode dage og dårligere dage om hinanden er det normale mønster, ikke et tegn på, at noget er galt.
- Frem mod et år. Forbedringen fortsætter stille og roligt. Døm ikke resultatet efter en uge, og sammenlign ikke de to øjne, hvis de er opereret på hver sit tidspunkt.
- Kontakt klinikken, hvis tørhed, sløret syn eller lysfænomener ikke fortager sig, eller hvis noget føles forkert. Tørheden kan behandles, så tag den op tidligt frem for at vente den ud.
Højere pris
En multifokal linse koster mere end en monofokal, og merprisen betaler man som regel selv. Det er en ulempe at veje med, især hvis man står mellem en premiumlinse og en standardlinse ved en grå stær-operation. Hvad det ender på i kroner, gennemgår vi i prisafsnittet længere nede.
Hvem egner multifokale linser sig til, og hvem ikke?
Linserne fungerer bedst, når øjet ellers er sundt, og forventningerne er realistiske. Gode kandidater har en frisk nethinde og makula, kun lidt bygningsfejl (under cirka 1,0 dioptri, eller en torisk linse, der retter den), og en stærk motivation for at slippe for briller.
Linserne frarådes eller bør overvejes nøje i flere tilfælde:
- Tørre øjne. Det er den hyppigste årsag til utilfredshed. Tørre øjne bør behandles, før man måler op til linsen.
- Uregelmæssig bygningsfejl eller keratokonus, hvor hornhinden ikke har en jævn form.
- Sygdom i makula som aldersrelateret makuladegeneration, eller diabetisk øjensygdom.
- Grøn stær (glaukom), fordi kontrasten i forvejen kan være nedsat.
- Store pupiller og meget kørsel i mørke, for eksempel erhvervschauffør eller pilot.
- Perfektionister, der har svært ved at acceptere selv små lysfænomener.
Patientforeningen Øjenforeningen peger på, at en dansk national klinisk retningslinje fra 2019 gav en svag anbefaling imod multifokale intraokulære linser og lagde op til, at de kun tilbydes efter en nøje vurdering. Det betyder ikke, at linserne er forkerte, men at valget skal træffes individuelt sammen med øjenkirurgen.
Multifokale linser ved grå stær og linseudskiftning
Det samme indgreb har to navne, alt efter hvorfor man får det. Ved frivillig linseudskiftning skifter man en klar linse ud alene for at blive uafhængig af briller. Det er et valg, man selv betaler for. Ved grå stær skal den uklare linse alligevel fjernes, og så er indgrebet medicinsk begrundet. Hvad der kan gå galt under selve indgrebet, og hvor ofte det sker, har vi samlet i artiklen om en mislykket grå stær-operation.
I det offentlige dækkes grå stær-operationen, men kun med en almindelig monofokal linse. Vil man have en multifokal linse, går vejen i praksis oftest gennem en privatklinik, hvor man selv betaler hele indgrebet. Sygeforsikringen »danmark« kan give tilskud til selve operationen, men det er ikke en garanti for, at netop en multifokal linse er dækket. Det bør man få afklaret hos sin klinik og forsikring på forhånd.
Hvis man overvejer linseudskiftning som et alternativ til briller, kan det også være relevant at sammenligne med øjenlaser eller med ICL, hvor man lægger en ekstra linse ind uden at fjerne øjets egen.
Sådan foregår operationen, og hvad der sker bagefter
Indgrebet foregår i dråbebedøvelse gennem et snit på et par millimeter, der lukker sig selv uden sting. Man kommer hjem samme dag, men ikke bag rattet, så transporten skal være aftalt på forhånd.
Linsevalget ændrer ikke selve operationsdagen. Det ændrer tiden bagefter, fordi hjernen skal vænne sig til flere billeder på én gang oven i, at øjet skal hele.
| Tidspunkt | Det man kan regne med | Det du bør gøre |
|---|---|---|
| Samme dag | Sløret, lysfølsomt syn og sand i øjet | Hvil øjet, kør ikke selv, start med dråberne |
| Dag 1–3 | De fleste ser klart nok til hverdagen | Dråber efter skema, gnid ikke øjet |
| Uge 1–2 | Jævn bedring, halo almindeligt i mørke | Ingen badning, svømning, sauna eller øjenmakeup |
| Uge 4–6 | Stabilt syn og kontrol hos klinikken | Tag alt, der føles forkert, op ved kontrollen |
Tunge løft og hård træning bør vente nogle dage, og kontorarbejde kan mange vende tilbage til efter et par dage. Klinikken giver sin egen liste, og det er den, der gælder: den er tilpasset øjet og forløbet af indgrebet.
Teksten om linseudskiftning gennemgår indgrebet trin for trin, og en mislykket grå stær-operation dækker, hvilke symptomer der skal vurderes af en øjenlæge samme dag.
Hvad koster multifokale linser?
En multifokal linse koster mere end en monofokal, fordi selve linsen er dyrere. Hos Memira starter en monofokal linse ved 19.950 kr. pr. øje, mens den multifokale løsning koster 27.950 kr. pr. øje (memira.dk, juni 2026). Skal begge øjne opereres, bliver totalen omtrent det dobbelte, og forskellen mellem linsetyperne vokser tilsvarende.
Disse tal er et udgangspunkt, ikke et fast tilbud. Den reelle pris afhænger af styrken, øjets sundhed, metoden, eventuel finansiering og kampagner. Bygningsfejl, der skal rettes med en torisk linse, kan for eksempel påvirke prisen. Den konkrete pris kender man først efter en forundersøgelse af netop dine øjne.
Husk, at tallene herover er pr. øje, og at det er den samlede sum for begge øjne, der skal holdes op mod alternativet.
Flerstyrkelinser: to helt forskellige prisbilleder
Søger man på prisen på flerstyrkelinser, får man tal, der ikke kan sammenlignes direkte. Multifokale kontaktlinser fra optikeren er en løbende udgift, man betaler måned efter måned, så længe man bruger dem. En indopereret multifokal linse er det modsatte: én stor udgift pr. øje, som man betaler én gang.
Det samme gælder mod briller. En operation er en engangsudgift, mens briller og kontaktlinser er en udgift, der vender tilbage, hver gang styrken skifter, eller stellet slides op. Om regnestykket går op, afhænger derfor af, hvor mange år man har foran sig, og hvor meget man bruger i dag. Men det er ikke kun et prisspørgsmål: de to løsninger gør ikke det samme, og en operation kan ikke fortrydes på samme måde som et brillekøb.
Sådan tager du valget
Det vigtigste er at tale åbent med øjenkirurgen om dine egne øjne, dine vaner og dine forventninger.
- Få behandlet tørre øjne, før øjet måles op. Det giver et mere præcist resultat.
- Vær ærlig om, hvor meget du kører bil i mørke. Halo rammer netop her.
- Sig højt, hvor godt du tåler små skønhedsfejl i synet. En perfektionist bliver lettere skuffet.
- Frygter du halo, men vil have et godt mellemafstandssyn, så spørg til en EDOF-linse som mellemvej.
Et godt valg handler ikke om at finde den »bedste« linse, men den linse, der passer til dine øjne og din hverdag. To personer med samme alder kan ende med to forskellige svar.
Ofte stillede spørgsmål
Er multifokale linser det værd?
Det afhænger af, hvor meget man ønsker at slippe for briller, holdt op mod, hvor godt man tåler halo og lidt svagere mørkesyn. For en, der drømmer om brillefrihed og accepterer en tilvænning, kan de være pengene værd. For en, der kører meget bil om natten eller er perfektionist, er en monofokal eller EDOF-linse ofte et bedre valg.
Kan jeg få opereret begge øjne samme dag?
Som regel ikke. Ét øje ad gangen er normen, og mellem operationerne går der nogle dage til et par uger, så det første øje får tid til at hele, og synet til at stabilisere sig. Kirurgen ser samtidig, hvordan det første øje landede, og kan tage det med i valget af styrke til det andet. I det offentlige er mellemrummet ofte længere. Rutinerne er forskellige fra klinik til klinik, så spørg, hvad der gælder hos din.
Hvor lang tid tager operationen?
Cirka 15 til 20 minutter pr. øje. Man er vågen og bliver bedøvet med dråber, så det handler mest om tryk og lys, ikke smerte. Tiden på klinikken bliver længere end det: pupillen skal udvides på forhånd, og man hviler et stykke tid bagefter, før man kører hjem.
Hvor længe går der, før synet er helt godt?
De fleste ser klart nok til hverdagen efter en til tre dage, og synet er stabilt efter fire til seks uger. Det gælder helingen. Tilvænningen til flere billeder på én gang kommer oven i den og tager længere tid.
Hvad sker der, hvis resultatet ikke bliver som forventet?
Klinikken starter med at udelukke de årsager, der kan behandles: tørre øjne, efterstær eller en styrke, der ikke ramte helt. Er der en styrke tilbage, kan kirurgen oftest efterjustere den, enten med en laserbehandling på hornhinden eller, mere sjældent, ved at skifte linsen. Vilkårene er forskellige fra klinik til klinik, så spørg før operationen, hvad en efterjustering og en ekstra kontrol koster, og hvad der er med i prisen. Bed om det skriftligt.
Hvad betyder intraokulær linse?
Intraokulær betyder »inde i øjet«. En intraokulær linse, forkortet IOL, er altså en kunstig linse, som kirurgen placerer inde i øjet i stedet for øjets egen linse. Den bliver siddende permanent og kan ikke ses udefra. Både monofokale, EDOF- og multifokale linser er intraokulære linser; det er fokus, der adskiller dem, ikke hvor de sidder. En kontaktlinse er det modsatte: den ligger uden på hornhinden og tages ud igen.
Hvad er forskellen på multifokale og monofokale linser?
En monofokal linse stiller skarpt på én afstand, typisk langt væk, så man stadig skal bruge læsebriller. En multifokal linse har flere zoner og kan fokusere på flere afstande på én gang. Det giver færre briller, men en højere risiko for halo og blænding.
Hvad er forskellen på multifokale, bifokale og trifokale linser?
Multifokal er fællesbetegnelsen for alle linser med mere end ét fokuspunkt. En bifokal linse har to, oftest nært og langt, så mellemafstanden bliver svag. En trifokal linse tilføjer netop den mellemafstand, altså computerskærmen og instrumentbrættet. EDOF hører til samme familie, men løser det anderledes: ét forlænget fokus i stedet for flere punkter, med færre lysfænomener og svagere nærsyn.
Hvad er monovision, og hvilke ulemper har det?
Monovision er ikke en linsetype, men en fremgangsmåde. Det ene øje indstilles til afstand og det andet til nært, som regel med almindelige monofokale linser. Fordelen er minimalt med halo og en lav pris. Ulempen er, at øjnene får hver sin opgave, og hjernen skal sætte to forskellige skarpe billeder sammen. Dybdesynet bliver også en smule dårligere, fordi øjnene ikke længere samarbejder om det samme skarpe billede, og kørsel i mørke kan føles uvant. Nogle vænner sig hurtigt, andre synes, forskellen mellem øjnene forstyrrer, og her er det rart at vide, at fremgangsmåden kan prøves af med kontaktlinser først.
Kan jeg køre bil om natten med multifokale linser?
Ja, men man skal være forberedt på halo og blænding fra lygter, særligt det første år. For de fleste aftager generne, efterhånden som hjernen vænner sig til linsen. Kører man meget i mørke som en del af sit arbejde, bør man drøfte en EDOF- eller monofokal løsning med kirurgen i stedet.
Hvor længe varer tilvænningen?
Hjernen skal lære at vælge det skarpe billede, og det kaldes neuroadaptation. Der findes ingen undersøgelse, der fastslår, hvor lang tid processen tager; klinisk regner man typisk med mindst tre måneder, før resultatet vurderes. Det, der faktisk er målt, er at generne aftager: i et prospektivt studie af 227 øjne faldt andelen med halo fra 26,4 procent efter en måned til 12,3 procent efter seks måneder (Piovella m.fl., Eye, 2019).
Kan multifokale linser give hovedpine og trætte øjne?
Ja, det forekommer, oftest under tilvænningen. Hjernen får to billeder på én gang og skal se bort fra det uskarpe, og det arbejde mærkes som trætte øjne efter lange skærmdage eller i svagt lys. Nogle får hovedpine af samme grund. Tørre øjne og en styrke, der ikke er helt korrigeret, giver de samme gener, og begge dele kan behandles. Tag det derfor op ved kontrollen frem for at vente det ud.
Kan linsen skiftes ud, hvis jeg ikke bliver tilfreds?
Ja, det kan den, men det er et nyt indgreb med sin egen risiko. Blandt utilfredse patienter er linseskift rapporteret hos 0,85 til 7 procent (Alió m.fl., Survey of Ophthalmology, 2017). Det er altså sjældent, men muligt. Tørre øjne og urealistiske forventninger er de hyppigste årsager til utilfredshed, og begge kan ofte håndteres på forhånd.
Kan man få multifokale linser ved grå stær?
Ja. Ved en grå stær-operation skal den uklare linse alligevel fjernes, og så kan man vælge en multifokal premiumlinse i stedet for en almindelig monofokal. Det offentlige dækker monofokallinsen. Om man kan lægge en multifokal premiumlinse oven i den offentlige operation mod at betale forskellen, afhænger af reglerne i regionen; i praksis går vejen ofte gennem en privatklinik med fuld egenbetaling. Forudsætningen er, at øjet ellers er egnet, ligesom ved en frivillig linseudskiftning.
Hvordan vælger man så? Er øjet ellers sundt, kører man ikke meget i mørke, og er man indstillet på nogle måneders tilvænning, taler det for den multifokale. Er der sygdom i nethinden eller makula, uregelmæssig bygningsfejl eller høje krav til knivskarpt mørkesyn, er den almindelige monofokale linse ofte det roligere valg. Selve målingen af øjet afgør, om valget overhovedet står åbent, så tag spørgsmålet op ved forundersøgelsen frem for på operationsdagen.
Hvad koster multifokale linser?
Hos Memira koster en multifokal linse 27.950 kr. pr. øje, mod 19.950 kr. pr. øje for en monofokal løsning; for begge øjne bliver det omtrent det dobbelte (memira.dk, juni 2026). Prisen er et udgangspunkt, ikke et fast tilbud. Den reelle pris afhænger af styrke, øjets sundhed, metode og eventuel finansiering, så den konkrete pris ligger først fast efter en forundersøgelse.
Hvem bør ikke få multifokale linser?
Linserne frarådes typisk ved ubehandlede tørre øjne, uregelmæssig bygningsfejl eller keratokonus, sygdom i makula, grøn stær og store pupiller. De passer også dårligt til en, der kører meget bil i mørke, eller som har svært ved at acceptere små lysfænomener. Bemærk, at dette gælder indopererede linser, ikke multifokale kontaktlinser eller flerstyrkeglas.
Hvorfor kan multifokale linser give sløret syn?
Sløringen følger af selve princippet. Linsen deler lyset på flere fokuspunkter på én gang, så ved siden af det skarpe billede ligger der altid et uskarpt. Hjernen lærer at se bort fra det, men før neuroadaptationen er færdig, kan synet føles sløret, især på mellemafstand og i svagt lys. Tørre øjne, en linse, der sidder lidt decentreret, eller en styrke, der ikke er helt rigtig, forstærker det samme. Varer den ved efter tilvænningsperioden, kan årsagen som regel rettes — så book en kontrol.
Er en multifokal linse det samme som en kontaktlinse?
Nej. En multifokal linse betyder her en kunstig linse, der opereres permanent ind i øjet, en intraokulær linse. En multifokal kontaktlinse sætter du selv på øjet og skifter jævnligt, og den får du hos optikeren. De løser det samme problem, alderssyn, men på helt forskellige måder og til vidt forskellig pris.
Hvordan virker multifokale kontaktlinser?
En multifokal kontaktlinse, også kaldet flerstyrkelinse, har flere styrker i samme linse, oftest lagt i ringformede zoner med glidende overgang mellem afstand og nært hold. Ved den type rammer begge billeder øjet på én gang, og hjernen lærer at vælge det skarpe. Andre linser har i stedet et læsefelt nederst, som man kigger ned igennem, når man læser. Det er samme idé som et bifokalt brilleglas, og den type findes mest blandt de hårde linser. Sådan ser du på flere afstande uden læsebriller. Ulempen er, at synet bliver et kompromis, med en smule svagere kontrast og af og til ringe om lyset i mørke. Det er linser, du får hos optikeren, ikke et indgreb.
Kan jeg bruge mine almindelige kontaktlinser til at læse?
Nej, ikke hvis de er enstyrkelinser indstillet til afstand. Så mangler de netop den nærstyrke, alderssynet har taget fra dig, og teksten bliver uskarp. Der er tre veje udenom: læsebriller oven på linserne, et skift til multifokale kontaktlinser, eller monovision, hvor den ene linse sættes til nært hold og den anden til afstand. Hvad der fungerer, afhænger af styrken og af, hvor meget forskel mellem øjnene du tåler, så det er en samtale med optikeren.
Skal jeg til optiker for at få multifokale kontaktlinser?
I praksis ja, i hvert fald til den første tilpasning. Der skal både findes en styrke, en additionsværdi og en linsekonstruktion, der passer, og det sidste kan sjældent regnes ud på forhånd; det skal afprøves. Optikeren måler også hornhinden og kontrollerer, at linsen sidder rigtigt. Når kombinationen først sidder, kan man som regel efterbestille samme linse, hvor man vil, men springer man tilpasningen over, ender man let med linser, man ikke tåler.
Hvad hvis jeg ikke kan tåle kontaktlinser?
Det er ikke ualmindeligt, og tørre øjne er en hyppig årsag. Nogle får det bedre med endagslinser eller et andet linsemateriale, så det er værd at spørge optikeren, om der er en variant tilbage at prøve. Hjælper det ikke, er progressive brilleglas det nærmeste alternativ i hverdagen. Vil man have et varigt alternativ til både briller og kontaktlinser, er det her, linseudskiftning med en multifokal linse kommer ind i billedet — men det er et indgreb med sine egne ulemper, ikke en genvej uden om dem.
Hvad betyder ADD på linserecepten?
ADD er additionsværdien, altså den ekstra plusstyrke, der dækker læsefeltet. Den angives enten som et tal eller som lav, middel eller høj, alt efter producent. Værdien følger ikke direkte fra brillerecepten, fordi additionen er lagt ind på forskellig vis fra fabrikat til fabrikat. Optikeren prøver den derfor af separat.
Findes der multifokale endagslinser?
Ja. Multifokale linser findes både som endagslinser og som 14-dages- eller månedslinser. Endagslinserne smides ud om aftenen, så rengøring falder bort, og det gør dem lette at begynde med; de tåles ofte bedre ved tørre øjne. Månedslinserne bliver billigere i længden, hvis man går med linser hver dag.
Hvad er forskellen på progressive og multifokale linser?
I praksis ingen: progressive er det navn, der oftest bruges i butikken, mens multifokal er den tekniske betegnelse for det samme, altså en linse med flere styrker i samme flade. Ordet progressiv bruges ellers mest om progressive brilleglas, hvor styrken glider gradvist fra afstand til nært hold. Blandes begreberne sammen, er det værd at spørge optikeren, om det drejer sig om brilleglas eller kontaktlinser.
Kan man sove med multifokale kontaktlinser?
Kun hvis netop den linse er godkendt til døgnbrug. De fleste multifokale kontaktlinser skal tages ud om aftenen, og at sove med en linse, der ikke er lavet til det, øger risikoen for infektion i hornhinden. Hvad der gælder ens egen linse, står i brugsanvisningen, og optikeren, der tilpassede den, kan svare på det.
Hvordan virker linser med læsefelt?
Et læsefelt (også kaldet en læserude) er en afgrænset læsedel nederst i linsen i stedet for zoner, der overlapper. Man kigger gennem afstandsdelen lige frem og gennem læsefeltet, når blikket går ned, altså gennem én zone ad gangen. Det kaldes alternerende syn og giver et renere billede i hver zone end de linser, der bygger på simultansyn. Som kontaktlinse kræver det en hård (RGP) linse, der skubbes op af det nederste øjenlåg, når man kigger ned. Som brilleglas er det den klassiske bifokal, med læsefeltet slebet ind forneden.
Læs mere om linseudskiftning som alternativ til briller, om grå stær og om de almindelige synsfejl, som linserne kan rette.
Senest opdateret: september 2026. Oplysningerne på denne side er ment som generel vejledning og erstatter ikke medicinsk rådgivning. Tal med en optiker eller øjenlæge for en vurdering af din situation.