De hyppigste bivirkninger efter øjenlaser er tørre øjne, haloer omkring lys og svingende syn. De er som regel midlertidige og aftager inden for tre til seks måneder. Under 1 % får varige gener.
Over 40 millioner øjenlaser-operationer er foretaget på verdensplan. Ifølge en gennemgang publiceret i Journal of Refractive Surgery (Susanna et al., 2025) rapporterer mere end 95 % af patienterne, at de er tilfredse med resultatet. Men ethvert kirurgisk indgreb indebærer risiko, og øjenlaser er ingen undtagelse.
Denne artikel giver dig et faktuelt overblik over bivirkningerne med konkrete tal fra medicinsk forskning. Du får at vide, hvad der er almindeligt, hvad der er sjældent, og hvordan du kan mindske risikoen.
Hvor sikkert er øjenlaser?
Øjenlaser hører til de mest undersøgte kirurgiske indgreb i moderne medicin. Med over 40 millioner operationer og årtiers forskning er sikkerheds- og effektivitetsprofilen veldokumenteret.
Tilfredsheden ligger konsekvent over 95 % i systematiske oversigter (Susanna et al., 2025, Journal of Refractive Surgery). Til sammenligning er tilfredsheden med kontaktlinser typisk omkring 80 %.
Det betyder ikke, at øjenlaser er risikofrit. Alle kirurgiske indgreb har potentielle bivirkninger. Forskellen er, at alvorlige komplikationer efter øjenlaser er meget sjældne, mens milde og forbigående gener er forholdsvis almindelige de første uger.
Nøglen til et godt resultat er grundig forundersøgelse, korrekt patientudvælgelse og en erfaren kirurg. Sundhedsstyrelsen i Danmark fører tilsyn med sundhedsvæsenet, men der findes intet dedikeret kvalitetsregister for refraktiv kirurgi. Derfor er det ekstra vigtigt, at du selv træffer et aktivt valg af klinik. Er du nysgerrig på prisen, kan du se vores oversigt over øjenlaser-priser.
Almindelige bivirkninger
De hyppigste bivirkninger efter øjenlaser er midlertidige og aftager i løbet af uger til måneder.
Tørre øjne er den mest udbredte bivirkning. Ifølge en systematisk oversigt (PMC, 2021) oplever over 90 % nogen grad af tørhed umiddelbart efter indgrebet. Det skyldes, at nerveender i hornhinden påvirkes under operationen, hvilket midlertidigt reducerer blinkerefleksen og tåreproduktionen. Cirka halvdelen oplever mærkbar tørhed den første tid, mens omkring 1 % stadig har gener 6–12 måneder efter indgrebet (NHI, 2022). Hos de allerfleste normaliseres tårefilmen inden for tre til seks måneder. En lille andel kan få mere vedvarende tørhed, der kræver behandling. Læs mere om tørre øjne og hvad du kan gøre.
Haloer og starburst omkring lyskilder i mørke er almindeligt, navnlig de første måneder. Du kan opleve lysringe omkring gadebelysning eller billygter, eller stråler, der spreder sig fra lyspunkter. Fænomenet er mest udtalt hos personer med store pupiller og aftager gradvist, efterhånden som hornhinden stabiliseres.
Svingende syn de første dage og uger er normalt. Synet kan variere noget fra dag til dag, og du kan opleve let uklarhed på forskellige afstande. De fleste opnår stabilt syn inden for en til tre måneder. Det hører til den normale restitution efter øjenlaser, og det er nyttigt at vide hvad der er forventet undervejs.
Let ubehag efter indgrebet, som en fornemmelse af sand i øjnene, er normalt de første timer. PRK giver typisk mere ubehag de første dage sammenlignet med LASIK og SMILE.
De allerfleste bivirkninger er midlertidige. Tørre øjne, haloer og synsvariation aftager normalt inden for de første tre til seks måneder efter indgrebet.
Sjældne komplikationer
Alvorlige komplikationer forekommer sjældent, men du bør kende dem.
Under- eller overkorrektion betyder, at synsfejlen ikke korrigeres fuldt ud, eller at resultatet overkorrigeres. Ifølge sundhed.dk har ca. 5 % af patienterne behov for et tillægsindgreb (retreatment) for at opnå det ønskede resultat. Det betragtes normalt ikke som en komplikation, men som en justering.
Regression indebærer, at en del af synskorrektionen gradvist aftager over tid. Studier viser, at regression forekommer hos 5,5 % til 27,7 % af patienterne afhængigt af synsfejlens størrelse og metode (PMC, 2021). Højere korrektioner medfører større risiko.
Infektion i hornhinden efter øjenlaser er meget sjælden. Forekomsten er estimeret til mellem 0,005 % og 0,034 % (PMC, 2021). Risikoen minimeres ved korrekt efterpleje og de antibiotiske øjendråber, der udskrives efter indgrebet.
Keratektasi er en tilstand, hvor hornhinden gradvist buler ud efter operationen. Risikoen ligger mellem 0,033 % og 0,6 % (PMC, 2021). Grundig måling af hornhindens tykkelse og form inden indgrebet er afgørende for at undgå dette.
Flap-komplikationer gælder kun LASIK, hvor der laves en flap i hornhinden. Forskydning, folder eller epitelielvækst under flappen kan forekomme, men er sjældent med moderne femtosekundlasere.
Blindhed er en frygt, mange har, men risikoen er ekstremt lav. Ifølge ögonfakta.se er den estimeret til ca. 1 per 5 millioner indgreb. For kontaktlinsebrugere er risikoen for alvorlig synstruende infektion faktisk 34 gange højere over et brugerliv.
Bivirkninger per metode
Valg af metode påvirker risikoprofilen. Her er et overblik over de vigtigste forskelle mellem LASIK, SMILE og PRK.
LASIK giver hurtig synsrehabilitering og lille ubehag, men indebærer flap-relaterede risici og højere forekomst af tørre øjne end SMILE. Tørheden skyldes, at flere nerver i hornhinden skæres over, når flappen laves.
SMILE giver generelt mindre tørhed efter indgrebet (Dossari et al., 2024, Cureus), fordi det lille snit på 2-4 mm bevarer langt flere nervefibre. Risikoen for flap-komplikationer elimineres helt. Synsrehabiliteringen kan tage nogle dage længere end LASIK.
PRK eliminerer al flap-risiko og egner sig til tyndere hornhinder. Ulempen er længere helingstid og mere ubehag de første dage. Tørhed forekommer, men mekanismen adskiller sig lidt fra LASIK.
Alle tre metoder giver sammenlignelige langtidsresultater for synskorrektionen. Studier, der sammenligner metoderne, viser at omkring 70–90 % af øjnene havner inden for ±0,5 dioptrier af målet, afhængigt af metode og synsfejlens størrelse (JCMA, 2022). Valget afhænger af hornhindens tykkelse, synsfejlens størrelse og kirurgens vurdering. Læs mere i vores komplette øjenlaser-guide.
Spørg din øjenlæge, hvilken metode der giver lavest risiko for netop din øjenprofil. Ikke alle metoder passer alle.
Risici ved linsebaserede indgreb
Laser passer ikke til alle. Ved kraftige synsfejl, tynde hornhinder eller aldersbetinget langsynethed bruges ofte linsebaserede indgreb i stedet: linseudskiftning (RLE), hvor den naturlige linse udskiftes, eller ICL, hvor en linse placeres foran den naturlige. Disse har en anden risikoprofil end laser og er værd at kende, hvis du overvejer alternativerne.
Linseudskiftning er et indgreb inde i øjet og har derfor noget højere risiko end laser på overfladen. Studier rapporterer nethindeløsning hos omkring 1 % af nærsynede og cystoidt makulaødem (hævelse i den gule plet) hos cirka 0,1 % (PMC). Risikoen er størst hos yngre, kraftigt nærsynede med lange øjne. En fordel er, at du ikke kan udvikle grå stær i en kunstig linse senere.
ICL bevarer den naturlige linse og er reversibel. De hyppigste risici er forbigående forhøjet øjentryk og, sjældnere, tidlig udvikling af grå stær. Moderne ICL-linser med en central åbning til væskeflow har reduceret disse risici betydeligt.
Linsebaserede indgreb udføres som regel på ét øje ad gangen, med nogle ugers mellemrum, fordi indgrebet sker inde i øjet.
Hvem har højere risiko?
Visse faktorer øger sandsynligheden for bivirkninger. En god klinik vurderer disse grundigt ved forundersøgelsen og fraråder operation, hvis risikoen er for høj. Se vores oversigt over hvem der er kandidat til øjenlaser for fuldstændige kriterier.
Tynd hornhinde giver mindre væv at arbejde med, hvilket øger risikoen for keratektasi. Hornhindens tykkelse måles præcist med topografi og pachymetri ved forundersøgelsen.
Høj synsfejl kræver en større ændring af hornhindens form, hvilket øger risikoen for regression og underkorrektion. Generelt indebærer korrektioner over -8 dioptrier højere risiko. Ved høje korrektioner rapporterer omkring 9 % vanskeligheder med at køre i mørke den første tid efter LASIK (NHI, 2022).
Eksisterende tørre øjne kan forværres efter øjenlaser. Har du allerede gener med tørhed, bør det stabiliseres, inden du overvejer operation. En seriøs øjenlæge undersøger altid tårefilmen som en del af forundersøgelsen.
Autoimmune sygdomme som Sjögrens syndrom, reumatoid artrit eller lupus kan påvirke helingen og forværre tørhed. Disse tilstande udgør ofte en kontraindikation.
Hormonelle faktorer spiller også ind. Graviditet, amning og hormonelle forandringer kan påvirke synet midlertidigt, og operation bør udsættes, til situationen er stabil.
Store pupiller i mørke kan øge forekomsten af haloer og starburst, særligt hvis behandlingszonen er mindre end pupillens diameter.
Hvor høj synsfejl kan korrigeres med laser?
Laser har øvre grænser. Uden for disse overvejes ofte linsebaserede indgreb i stedet, fordi risikoen for regression og svækket mørkesyn stiger med korrektionens størrelse. Tallene nedenfor er vejledende — kirurgen afgør ud fra hornhindens tykkelse og form.
| Synsfejl | Vejledende øvre grænse for laser |
|---|---|
| Nærsynethed (myopi) | op til ca. −10 dioptrier |
| Langsynethed (hyperopi) | op til ca. +5 til +6 dioptrier |
| Bygningsfejl i hornhinden (astigmatisme) | op til ca. 6 dioptrier |
Sådan mindsker du risikoen
Du kan selv bidrage til at reducere risikoen for bivirkninger.
Vælg en erfaren kirurg. Antallet af udførte indgreb og komplikationsstatistik varierer mellem klinikker. Spørg efter kirurgens erfaring og klinikkens resultater. Sammenlign gerne flere klinikker, inden du beslutter dig.
Gennemgå en grundig forundersøgelse. En seriøs klinik bruger god tid på hornhindetopografi, pachymetri, tårefilmsanalyse og pupilmåling. Vær skeptisk over for klinikker, der virker forhastede.
Følg efterplejeinstruktionerne nøje. Brug øjendråberne som foreskrevet. Undgå at gnide øjnene. Hold dig fra svømning, sauna og støvede omgivelser den første periode.
Brug kunstige tårer aktivt. Start med hyppig drypning, og trap gradvist ned. Konserveringsmiddelfrie dråber er at foretrække ved langvarig brug.
Mød op til alle kontroller. Kontrollerne efter indgrebet er vigtige for at opdage eventuelle komplikationer tidligt. Spring dem ikke over.
Vær ærlig om din sygehistorie. Fortæl om al medicin, sygdomme og tidligere øjenproblemer. Det hjælper kirurgen med at vurdere risikoen korrekt.
Ofte stillede spørgsmål
Øjenlaser giver gode resultater for de allerfleste, men grundig information er vigtig. Læs vores komplette øjenlaser-guide eller sammenligning af LASIK og SMILE for at lære mere om metoderne.
Sidst opdateret: Juni 2026. Indholdet på denne side er kun til informationsformål og erstatter ikke råd fra kvalificeret sundhedspersonale. Kontakt altid en læge eller øjenspecialist for personlig vejledning.
Hvor almindeligt er det at få varige bivirkninger efter øjenlaser?
Under 1 % af patienterne oplever varige bivirkninger, der påvirker hverdagen. De fleste midlertidige gener som tørre øjne og haloer aftager inden for tre til seks måneder. Over 95 % af patienterne rapporterer, at de er tilfredse med resultatet (Susanna et al., 2025).
Kan man blive blind af øjenlaser?
Risikoen er ekstremt lav. Ifølge ögonfakta.se er risikoen for blindhed estimeret til ca. 1 per 5 millioner indgreb. Risikoen for alvorlig synstruende infektion ved langvarig kontaktlinsebrug er faktisk 34 gange højere.
Giver SMILE færre bivirkninger end LASIK?
SMILE giver generelt mindre tørhed efter indgrebet, fordi metoden bevarer flere nerver i hornhinden. Risikoen for flap-relaterede komplikationer elimineres helt. De øvrige almindelige bivirkninger er sammenlignelige mellem metoderne. Læs mere i vores sammenligning af LASIK og SMILE.
Hvor længe varer tørre øjne efter øjenlaser?
De fleste oplever tørhed de første uger efter indgrebet. Hos de allerfleste aftager det gradvist over tre til seks måneder. Nogle få procent kan have vedvarende gener, der kræver opfølgning med receptpligtige øjendråber.
Hvad er haloer og starburst efter øjenlaser?
Haloer er lysringe rundt lyskilder, og starburst er stråler, der spreder sig fra lyspunkter. Begge fænomener forekommer oftest i mørke de første måneder efter indgrebet. De aftager som regel, efterhånden som hornhinden stabiliseres og heler.
Kan bivirkninger behandles?
Ja. Tørre øjne behandles med kunstige tårer og eventuelt receptpligtige antiinflammatoriske øjendråber. Under- eller overkorrektion kan i mange tilfælde korrigeres med et tillægsindgreb. Haloer og starburst bedres normalt af sig selv over tid.
Kan man operere begge øjne samtidig?
Ja. Ved laserbaseret øjenlaser opereres begge øjne som regel ved samme lejlighed, og selve indgrebet tager typisk 10–15 minutter. Det giver symmetrisk heling og kortere samlet restitution. Linsebaserede indgreb som linseudskiftning udføres derimod oftest på ét øje ad gangen. Kirurgen vurderer, hvad der passer dig.
Gør øjenlaser ondt?
Selve indgrebet er næsten smertefrit, fordi øjet bedøves med dråber. Mange mærker et let tryk undervejs. De første timer bagefter er svie, lysfølsomhed og en fornemmelse af sand i øjnene almindeligt, især efter PRK, men det aftager hurtigt.
Hvor længe holder øjenlaser?
For de fleste er korrektionen varig. En lille andel oplever regression over tid (5,5–27,7 % afhængigt af synsfejl og metode). Aldersrelaterede forandringer som aldersbetinget langsynethed og grå stær kan dog påvirke synet senere i livet, uafhængigt af laserbehandlingen.
Er øjenlaser sikkert?
Øjenlaser betragtes som et sikkert og veldokumenteret indgreb. Over 95 % er tilfredse med resultatet (Susanna et al., 2025), og alvorlige komplikationer er meget sjældne. Sikkerheden afhænger dog af en grundig forundersøgelse, korrekt patientudvælgelse og en erfaren kirurg. Se hvem der er kandidat til øjenlaser.