De hyppigste bivirkninger efter øjenlaser er tørre øjne, haloer omkring lys og svingende syn. De er som regel midlertidige og aftager inden for tre til seks måneder. Under 1 % får varige gener.
Øjenlaser, også kaldet laseroperation af øjet eller laserbehandling af øjnene, er et af de mest udførte kirurgiske indgreb i verden. Over 40 millioner operationer er foretaget på verdensplan. Ifølge en gennemgang publiceret i Journal of Refractive Surgery (Susanna et al., 2025) rapporterer mere end 95 % af patienterne, at de er tilfredse med resultatet. Alvorlige komplikationer som synstab er samtidig ekstremt sjældne, men ethvert kirurgisk indgreb indebærer risiko, og øjenlaser er ingen undtagelse.
De fleste gener er milde og går over. Nogle få er alvorlige, og nogle bør slet ikke opereres. Nedenfor får du tallene på hver enkelt bivirkning, hvor længe den varer, og hvad man selv kan gøre for at holde risikoen nede.
Det vigtigste:
- De hyppigste bivirkninger er tørre øjne, haloer omkring lys og svingende syn — som regel midlertidige og væk inden for tre til seks måneder.
- Under 1 % får varige gener, og alvorlige komplikationer som synstab er ekstremt sjældne.
- Mere end 95 % af patienterne er tilfredse med resultatet (Susanna et al., 2025, Journal of Refractive Surgery).
- Over 40 millioner øjenlaser-operationer er foretaget på verdensplan, med flere årtiers opfølgning.
- Lav risiko hviler på tre ting: grundig forundersøgelse, det rigtige patientvalg og en erfaren kirurg.
Hvor sikkert er øjenlaser?
Øjenlaser hører til de mest undersøgte kirurgiske indgreb i moderne medicin. Over 40 millioner operationer og flere årtiers opfølgning ligger bag, så man ved godt, hvad der sker på kort og lang sigt. Selve indgrebet foregår i dråbebedøvelse og tager typisk 10–15 minutter pr. øje. Det går altså hurtigt, og man er vågen hele tiden.
Tilfredsheden ligger konsekvent over 95 % i systematiske oversigter (Susanna et al., 2025, Journal of Refractive Surgery). Til sammenligning er tilfredsheden med kontaktlinser typisk omkring 80 %.
Det betyder ikke, at øjenlaser er risikofrit. Alle kirurgiske indgreb har potentielle bivirkninger. Forskellen er, at alvorlige komplikationer efter øjenlaser er meget sjældne, mens milde og forbigående gener er forholdsvis almindelige de første uger.
Et godt resultat hviler på tre ting: en grundig forundersøgelse, at den rigtige patient bliver valgt ud, og en erfaren kirurg. Opfylder man ikke kriterierne, skal man ikke opereres, uanset hvor gerne man vil — det er ikke noget, en seriøs klinik forhandler om. Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med sundhedsvæsenet, men der findes intet dedikeret kvalitetsregister for refraktiv kirurgi, så det er ekstra vigtigt, at du selv træffer et aktivt valg af klinik. Er du nysgerrig på prisen, kan du se vores oversigt over øjenlaser-priser.
Hvad er de største risici ved øjenlaser?
De alvorlige risici ved øjenlaser, eller laseroperation af øjet, er sjældne, mens de hyppigste gener er milde og går over af sig selv. Man deler dem ofte ind efter, hvor hyppigt de forekommer:
- Almindeligt (mere end 1 ud af 100): forbigående tørre øjne, haloer og svingende syn de første uger. Behov for et efterkorrigerende indgreb hos cirka 5 %, og regression, hvor en del af korrektionen glider tilbage, hos 5,5–27,7 % afhængigt af synsfejl og metode.
- Mindre almindeligt (færre end 1 ud af 100): varige gener, der påvirker hverdagen (under 1 %), keratektasi hvor hornhinden buler ud (0,033–0,6 %), og flap-relaterede komplikationer ved LASIK.
- Sjældent (færre end 1 ud af 1000): hornhindeinfektion (0,005–0,034 %) og andre synstruende komplikationer. Risikoen for at blive blind er estimeret til omkring 1 per 5 millioner indgreb (PMC, 2021).
Den enkeltfaktor, der betyder mest for at holde risikoen nede, er valget af klinik og en grundig forundersøgelse. Nedenfor gennemgår vi hver enkelt bivirkning og komplikation i detaljer, med tal og hvad du selv kan gøre.
Almindelige bivirkninger
De hyppigste bivirkninger er midlertidige og aftager i løbet af uger til måneder.
Tørre øjne er den mest udbredte af dem. Over 90 % mærker en eller anden grad af tørhed lige efter indgrebet, ifølge en systematisk oversigt (PMC, 2021). Tørheden skyldes, at nogle af nerveenderne i hornhinden påvirkes, mens kirurgen arbejder, og en tid efter sender de færre signaler om at blinke og danne tårer. Cirka halvdelen mærker tydelig tørhed den første tid. Hos omkring 1 % hænger generne ved 6–12 måneder efter indgrebet (NHI, 2022). Hos de fleste andre er tårefilmen tilbage i orden inden for tre til seks måneder. Hos en lille andel, anslået 1 % ifølge sundhed.dk, bliver tørheden mere vedvarende og skal behandles. Læs mere om tørre øjne og hvad du kan gøre.
Haloer og starburst er det næste, mange lægger mærke til. Haloer er lysringe omkring for eksempel gadebelysning eller billygter; starburst er stråler, der spreder sig ud fra et lyspunkt. Begge dele er tydeligst i mørke de første måneder og er ekstra mærkbare for folk med store pupiller. Det aftager, efterhånden som hornhinden stabiliseres.
At synet svinger lidt de første dage og uger, er også helt normalt. Det kan variere fra dag til dag, og man kan se lidt uklart på forskellige afstande, før det falder på plads. De fleste har stabilt syn inden for en til tre måneder. Det hører til den normale restitution efter øjenlaser, og det er nyttigt at vide, hvad der er forventet undervejs.
De første timer mærker mange en fornemmelse af sand i øjnene. Det går hurtigt over, og det er også almindeligt med løbende øjne efter operationen, når øjet reagerer på irritationen. PRK giver ofte lidt mere ubehag de første dage end LASIK og SMILE.
De allerfleste bivirkninger er midlertidige. Tørre øjne, haloer og synsvariation aftager normalt inden for de første tre til seks måneder efter indgrebet.
Sjældne komplikationer
De alvorlige komplikationer er sjældne, men de forekommer, og man bør kende til dem.
Under- eller overkorrektion betyder, at synsfejlen ikke rettes helt op, eller at den rettes for meget. Cirka 5 % af patienterne har behov for et tillægsindgreb for at lande, hvor de skal (sundhed.dk). Det betragtes normalt ikke som en komplikation, men som en justering. Regression er lidt anderledes: her glider en del af korrektionen gradvist tilbage i månederne og årene efter indgrebet. Det sker hos 5,5 % til 27,7 % afhængigt af, hvor stor synsfejlen var, og hvilken metode der blev brugt (PMC, 2021). Jo større korrektion, jo højere er risikoen.
Infektion i hornhinden er meget sjælden, et sted mellem 0,005 % og 0,034 % (PMC, 2021). Man holder risikoen nede ved at følge efterplejen og bruge de antibiotiske dråber, man får udskrevet. Lige så sjælden er keratektasi, hvor hornhinden gradvist begynder at bule ud efter operationen. Den ligger mellem 0,033 % og 0,6 % (PMC, 2021). Netop derfor måler klinikken hornhindens tykkelse og form så nøje, inden de siger ja — det er denne tilstand, de leder efter tegn på.
Laver kirurgen en flap i hornhinden, som man gør ved LASIK, findes der nogle risici knyttet til flappen: den kan forskyde sig, lægge sig i folder eller få epitelceller voksende ind under. Med moderne femtosekundlasere er det usædvanligt. Efter PRK kan der desuden opstå en let sløring, mens hornhinden heler — såkaldt hornhindesløring eller haze. Den går som regel over og modvirkes i dag med lægemidlet mitomycin-C under indgrebet. Alvorlig, vedvarende haze er sjælden.
Mange er bange for at blive blinde. Den risiko er forsvindende lille: anslået til ca. 1 per 5 millioner indgreb. Til sammenligning er risikoen for en alvorlig, synstruende infektion faktisk 34 gange højere gennem et liv med kontaktlinser.
Bivirkninger per metode
Hvilken metode man opereres med, flytter på risikoprofilen. Her er de vigtigste forskelle mellem LASIK, SMILE og PRK.
LASIK giver hurtigt godt syn og lille ubehag. Prisen er, at der findes flap-relaterede risici, og at flere mærker tørre øjne end ved SMILE — tørheden skyldes, at flere nerver i hornhinden skæres over, når flappen laves. Moderne LASIK udføres som FS-LASIK, hvor flappen laves med en femtosekundlaser i stedet for et mekanisk blad. Komplikationerne hænger først og fremmest sammen med flappen: den kan forskyde sig, der kan opstå diffus lamellær keratitis (DLK), eller epitelceller kan vokse ind under den. Alt er sjældent, men kræver opfølgning hos kirurgen.
SMILE giver generelt mindre tørhed (Dossari et al., 2024, Cureus), fordi det lille snit på 2-4 mm sparer langt flere nervefibre. Her laves ingen flap, så flap-komplikationer er slet ikke aktuelt. Til gengæld kan det tage nogle dage længere, før synet er på plads, end ved LASIK.
PRK har heller ingen flap og passer til tyndere hornhinder. Ulempen er, at det heler langsommere og gør mere ondt de første dage. Tørhed kan forekomme også her, men mekanismen er lidt anderledes end ved LASIK.
Alle tre metoder giver sammenlignelige langtidsresultater for synskorrektionen. Studier, der sammenligner metoderne, viser at omkring 70–90 % af øjnene havner inden for ±0,5 dioptrier af målet, afhængigt af metode og synsfejlens størrelse (JCMA, 2022). Valget afhænger af hornhindens tykkelse, synsfejlens størrelse og kirurgens vurdering. Læs mere i vores komplette øjenlaser-guide.
Spørg din øjenlæge, hvilken metode der giver lavest risiko for netop din øjenprofil. Ikke alle metoder passer alle.
Risici ved linsebaserede indgreb
Laser passer ikke til alle. Ved kraftige synsfejl, tynde hornhinder eller aldersbetinget langsynethed bruges ofte linsebaserede indgreb i stedet: linseudskiftning (RLE), hvor den naturlige linse udskiftes, eller ICL, hvor en linse placeres foran den naturlige. Disse har en anden risikoprofil end laser og er værd at kende, hvis du overvejer alternativerne.
En linseudskiftning sker inde i øjet, ikke på overfladen, og bærer derfor noget højere risiko end laser. Studier rapporterer nethindeløsning hos omkring 1 % af nærsynede og cystoidt makulaødem — en hævelse i den gule plet — hos cirka 0,1 % (PMC). Risikoen er størst hos yngre, kraftigt nærsynede med lange øjne. Til gengæld kan man ikke få grå stær i en kunstig linse senere; det problem er så ude af billedet.
ICL bevarer den naturlige linse og kan reverseres. De hyppigste risici er forbigående forhøjet øjentryk og, sjældnere, at grå stær udvikler sig tidligere, end den ellers ville have gjort. Moderne ICL-linser har en lille åbning i midten, der lader væsken strømme frit, og det har reduceret disse risici betydeligt.
Linsebaserede indgreb udføres som regel på ét øje ad gangen, med nogle ugers mellemrum, fordi indgrebet sker inde i øjet.
Hvem har højere risiko?
Nogle faktorer øger sandsynligheden for bivirkninger. En god klinik leder efter dem under forundersøgelsen og fraråder operation, hvis risikoen bliver for høj. Se vores oversigt over hvem der er kandidat til øjenlaser for fuldstændige kriterier.
En tynd hornhinde giver mindre væv at arbejde i og dermed højere risiko for keratektasi. Tykkelsen måles nøjagtigt med topografi og pachymetri inden indgrebet. En høj synsfejl trækker i samme retning: jo mere hornhinden skal formes om, jo større er risikoen for regression og underkorrektion. Korrektioner over -8 dioptrier ligger generelt højere på risikoskalaen, og efter store LASIK-korrektioner rapporterer omkring 9 %, at de synes, det er svært at køre i mørke den første tid (NHI, 2022). Haloer og svækket mørkesyn kan i en periode give en form for natteblindhed, indtil hornhinden har stabiliseret sig.
Har man allerede tørre øjne, kan øjenlaser forværre det. Generne bør derfor være under kontrol først, og en god øjenlæge undersøger tårefilmen som en fast del af forundersøgelsen. Nogle tilstande lukker helt for indgreb: autoimmune sygdomme som Sjögrens syndrom, reumatoid artrit og lupus forstyrrer helingen og forstærker tørhed. Har man en aktiv variant, kan man som hovedregel ikke opereres med laser.
Graviditet og amning bør man også nævne. Hormonelle forandringer kan flytte på synet midlertidigt, så operationen udsættes, til styrken har stabiliseret sig igen. Og har man store pupiller i mørke, er man lidt mere udsat for haloer og starburst, særligt hvis behandlingszonen bliver mindre end pupillen.
Hvor høj synsfejl kan korrigeres med laser?
Laser har øvre grænser. Uden for disse overvejes ofte linsebaserede indgreb i stedet, fordi risikoen for regression og svækket mørkesyn stiger med korrektionens størrelse. Tallene nedenfor er vejledende — kirurgen afgør ud fra hornhindens tykkelse og form.
| Synsfejl | Vejledende øvre grænse for laser |
|---|---|
| Nærsynethed (myopi) | op til ca. −10 dioptrier |
| Langsynethed (hyperopi) | op til ca. +5 til +6 dioptrier |
| Bygningsfejl i hornhinden (astigmatisme) | op til ca. 6 dioptrier |
Sådan mindsker du risikoen
En del ligger uden for din kontrol. Men noget kan du faktisk gøre noget ved.
Det vigtigste valg tager du, før du sætter dig i stolen, nemlig hvor du opererer dig. Antallet af indgreb og komplikationstal varierer mellem klinikker, så spørg efter kirurgens erfaring og klinikkens resultater, og sammenlign gerne flere klinikker, inden du beslutter dig. Selve forundersøgelsen er lige så afgørende: en seriøs klinik bruger god tid på hornhindetopografi, pachymetri, tårefilmsanalyse og pupilmåling, og virker det forhastet, er det et dårligt tegn. Fortæl også ærligt om din sygehistorie — medicin, sygdomme og tidligere øjenproblemer — for det er det, kirurgen vurderer din risiko ud fra.
Planlæg lidt omkring selve dagen også. Du må ikke køre selv hjem bagefter, så sørg for transport på forhånd, og regn med at tage den med ro de første uger, ikke bare det første døgn. Resten handler om efterplejen: brug dråberne, som du har fået besked på, lad være med at gnide øjnene, og hold dig fra svømmehal, sauna og støv den første periode. Kunstige tårer hjælper mod tørheden — start med hyppig drypning, trap ned efterhånden, og vælg konserveringsmiddelfrie dråber ved langvarig brug. Mød op til alle kontroller, også dem, der føles unødvendige; det er der, komplikationer fanges op, mens de stadig er nemme at gøre noget ved.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor almindeligt er det at få varige bivirkninger efter øjenlaser?
Under 1 % af patienterne oplever varige bivirkninger, der påvirker hverdagen. De fleste midlertidige gener som tørre øjne og haloer aftager inden for tre til seks måneder. Over 95 % af patienterne rapporterer, at de er tilfredse med resultatet (Susanna et al., 2025).
Kan man blive blind af øjenlaser?
Risikoen er ekstremt lav. Faren for blindhed er estimeret til ca. 1 per 5 millioner indgreb. Risikoen for alvorlig synstruende infektion ved langvarig kontaktlinsebrug er faktisk 34 gange højere.
Giver SMILE færre bivirkninger end LASIK?
SMILE giver generelt mindre tørhed efter indgrebet, fordi metoden bevarer flere nerver i hornhinden. Risikoen for flap-relaterede komplikationer elimineres helt. De øvrige almindelige bivirkninger er sammenlignelige mellem metoderne. Læs mere i vores sammenligning af LASIK og SMILE.
Hvor længe varer tørre øjne efter øjenlaser?
De fleste oplever tørhed de første uger efter indgrebet. Hos de allerfleste aftager det gradvist over tre til seks måneder. Nogle få procent kan have vedvarende gener, der kræver opfølgning med receptpligtige øjendråber.
Hvad er haloer og starburst efter øjenlaser?
Haloer er lysringe omkring lyskilder, og starburst er stråler, der spreder sig fra lyspunkter. Begge fænomener forekommer oftest i mørke de første måneder efter indgrebet. De aftager som regel, efterhånden som hornhinden stabiliseres og heler.
Kan bivirkninger behandles?
Ja. Tørre øjne behandles med kunstige tårer og eventuelt receptpligtige antiinflammatoriske øjendråber. Under- eller overkorrektion kan i mange tilfælde korrigeres med et tillægsindgreb. Haloer og starburst bedres normalt af sig selv over tid.
Hvilke komplikationer findes ved FS-LASIK?
FS-LASIK betragtes som sikkert, men fordi der laves en flap i hornhinden, findes der specifikke flap-relaterede komplikationer: forskydning af flappen, diffus lamellær keratitis (DLK) og epitelielvækst under flappen. Alle er sjældne med moderne femtosekundlasere og håndteres af kirurgen ved opfølgningen. SMILE og PRK laver ingen flap og har dermed ikke denne type risiko.
Hvad betyder store pupiller for risikoen ved øjenlaser?
Personer med store pupiller i mørke har en lidt højere risiko for at opleve haloer og starburst, især hvis behandlingszonen er mindre end pupillens diameter. Kirurgen måler pupilstørrelsen ved forundersøgelsen og tilpasser behandlingen derefter.
Hvad gør jeg, hvis jeg er utilfreds efter øjenlaser?
Er synsfejlen under- eller overkorrigeret, kan den i mange tilfælde justeres med et tillægsindgreb (efterkorrektion), hvilket cirka 5 % har behov for. Tag kontakt til klinikken, der opererede dig. Efterkorrektion foretages normalt først, når synet har stabiliseret sig efter tre til seks måneder.
Hvad sker der, hvis man bevæger hovedet under laseroperationen?
Moderne lasere har en eye-tracker, der følger øjets mikrobevægelser hundredvis af gange i sekundet og pauser automatisk, hvis øjet bevæger sig for meget. Du behøver altså ikke at ligge helt stille — udstyret kompenserer for små bevægelser.
Kan man operere begge øjne samtidig?
Ja. Ved laserbaseret øjenlaser opereres begge øjne som regel ved samme lejlighed, og selve indgrebet tager typisk 10–15 minutter. Det giver symmetrisk heling og kortere samlet restitution. Linsebaserede indgreb som linseudskiftning udføres derimod oftest på ét øje ad gangen. Kirurgen vurderer, hvad der passer dig.
Gør øjenlaser ondt?
Selve indgrebet er næsten smertefrit, fordi øjet bedøves med dråber. Mange mærker et let tryk undervejs. De første timer bagefter er svie, lysfølsomhed og en fornemmelse af sand i øjnene almindeligt, især efter PRK, men det aftager hurtigt.
Hvor længe holder øjenlaser?
For de fleste er korrektionen varig. En lille andel oplever regression over tid (5,5–27,7 % afhængigt af synsfejl og metode). Aldersrelaterede forandringer som aldersbetinget langsynethed og grå stær kan dog påvirke synet senere i livet, uafhængigt af laserbehandlingen.
Er øjenlaser sikkert?
Øjenlaser betragtes som et sikkert og veldokumenteret indgreb. Over 95 % er tilfredse med resultatet (Susanna et al., 2025), og alvorlige komplikationer er meget sjældne. Sikkerheden afhænger dog af en grundig forundersøgelse, korrekt patientudvælgelse og en erfaren kirurg. Se hvem der er kandidat til øjenlaser.
Øjenlaser giver gode resultater for de allerfleste, men grundig information er vigtig. Læs vores komplette øjenlaser-guide eller sammenligning af LASIK og SMILE for at lære mere om metoderne. Du kan også læse om blodsprængt øje, som kan ses de første dage efter indgrebet.
Sidst opdateret: Juli 2026. Indholdet på denne side er kun til informationsformål og erstatter ikke råd fra kvalificeret sundhedspersonale. Kontakt altid en læge eller øjenspecialist for personlig vejledning.